giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Recommendations

Info

Litteraturliste Anderson, S. (1980): Matens roller. Sociologisk gastronomi. Stockholm: Awe/Geber. Benn, J. (1996): Kost i skolen – skolekost I, en undersøgelse af forhold, tilbud og muligheder i forbindelse med skolernes spisepause. Fra fattige børns bespisning til sundhedspædagogiske projekter. København: DLH, Ph.d.-afhandling. Benn, J. (2002): Mad på skolens spiseseddel. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift; 1: 44-51. Benn, J. (2006): Hjemkundskab, dannelse og kompetence. I: Cursiv; 1: 99-118. Benn, J. (2009): Mad, kost, ernæring – er det et fedt. Børn og unges forståelser og erfaringer på madområdet. I: Carlsson, M., Simovska, V. & Jensen, B.B. (red.): Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis. Århus, Aarhus Universitetsforlag: 193-210. Betænkning afgivet af Kommissionen til drøftelse af Skolens navnlig folkeskolens hygiejniske forhold og opgaver (1937): Skolebygninger og skolens indre forhold 1.del. København. Burgess, R & Morrison, M. (1998): Ethnographies of eating in an urban primary school. I: Murcott, A. Ed: The Nation’s Diet. The Social Science of Food Choice. London: Longham. Busch, H. et al. (2004): Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 2, Undervisningsministeriet 2004. Douglas, M. (1975); Descpihering a meal. I: Douglas, M.: Implicit meanings. Essays in anthropology. London: Routledge & Kegan Paul. Forebyggelseskommissionen (2009): Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. April 2009 Groth, M.V. og Fagt, S. (2003): Danskernes kostvaner. Måltidsvaner, holdninger, sociale forskelle og sammenhæng med anden livsstil. Søborg: Fødevaredirektoratet. Haastrup, L.: Mad og Måltider i skolen. I:Holm, Lotte, red (2003): Mad, mennesker og måltider – samfundsvidenskabelige perspektiver. København: Munksgaard Danmark: 247-262 Halkier, B. (2002): Fokusgrupper. 1 udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag Halling, et al. (1990): Skollunchen: i går, i dag, i morgon. Stockholm: Lantbrukarnas Riksförbund. Hart, R.A. (1992): Children’s participation: from tokenism to citizenship. UNICEF, International Child Development Centre. Florence, Italy. 115
Hart, R.A. (1997): Children’s participation: the theory and practice of involving young citizens in community development and environmental care. London: Earthscan. Illeris, K. (2006): Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Jensen, B. (2006): Unges sundhed og sårbarhed – i et kompetenceperspektiv. Sundhed, udvikling og læring. I: Akselsen, K. og Koch B. (red.): Sundhed, udvikling og læring : professionelle perspektiver på børn og unges sundhed. Værløse. Billesø & Baltzer: 30-55. Jensen, B.B. (2000). Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden I: Hounsgaard, L., Eriksen, J. J. (red.) (2000): Læring i sundhedsvæsenet (s. 191-212). København: Gyldendal Uddannelse. Kromann Nielsen, M. & Schroll Bjørnsbo, K. (red.) (2007): Bogen om børn, mad og bevægelse – erfaringer med sundhedsfremme i skole og institution. Afdelingen for Kommunesamarbejde – Region Sydjylland, CVU Lillebælt – Center for Undervisningsmidler. Kvale, S. (1996): Interviews. An Introduction to qualitative Research Interviewing. London: Sage. Launsø, L. & Rieper, O. (2005): Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder I samfundsforskning. København: 5. Udgave. Nyt Nordisk Forlag. Levi-Strauss (1992): The Raw and the Cooked: Introduction to the Science of Mythology 1. Harmondsworth: Penguin Books. Lewin, K. (1951): Field Theory in Social Science. New York: Harper & Row. Merriam, S. B. (1998). Qualitative research and case study applications in education. San Francisco: Jossey- Bass Publishers: 26-43. Murcott, A.(1986): ‘Opening the “Black Box”; Food, Eating and Household Relationships’. Socioaaliliaaketieellinen Aikakauslehti; 23,2: 85-92 Nielsen, F. V. (1999): Den musikpædagogiske forsknings territorium: Hovedbegreber og distinktioner I genstandsfeltet. Skolefag, læring og dannelse, arbejdspapirer 14, København: Danmarks Lærerhøjskole. Nygren P.& Thuen H. (red.)(2008): Barn og unges kompetanseutvikling. Oslo: Universitetsforlaget. Regeringen (2009): Sundhedspakke 2009, København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Simovska, V., Jensen, B.B., Carlsson, M., and Albeck. C. (2006). Shape Up: Kurs mod børns og unges deltagelse i sundhed, Barcelona: P.A.U. Education. Sundhedsministeriet (1999): Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008. København. Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen (1998): Rapport fra en strategikonference. Børn, mad & måltider. København. Sundhedsstyrelsen. 116
Page 1 and 2:
GIVER SKOLEMAD NÆRING FOR LÆRING?
Page 3 and 4:
Sammendrag: Denne rapport omhandler
Page 5 and 6:
Oversigt over figurer og tabeller T
Page 7 and 8:
1. Indledning 1.1 Baggrund for skol
Page 9 and 10:
I rapportens fjerde afsnit diskuter
Page 11 and 12:
Lærerens udpegning kan betyde, at
Page 13 and 14:
den aktuelle skolekontekst. Det dre
Page 15 and 16:
en anvendelsesorienteret eller prag
Page 17:
Figur 2: Overvejelsesmodel over kos
Page 20 and 21:
skoler er omdrejningspunktet for de
Page 22 and 23:
”at den mad, der tilbydes på sko
Page 24 and 25:
lovgivning og tiltag en nødvendig
Page 26 and 27:
egrundelse Anden begrundelse Organ
Page 28 and 29:
Skoler Karakteristika Værdigrundla
Page 30 and 31:
Som det ses af skemaet, har ingen a
Page 32 and 33:
”*I+ skoleboden har vi selvfølge
Page 34 and 35:
Skolemadsordningen kan kun delvis v
Page 36 and 37:
Eleverne var primært involveret so
Page 38 and 39:
Resultater af undersøgelsen af sko
Page 40 and 41:
var sådan noget med, at der rendte
Page 42 and 43:
vi nogen prøver ind og sådan noge
Page 44 and 45:
lidt… så gider man ikke rigtig.
Page 46 and 47:
frokost, siger da hun bliver spurgt
Page 48 and 49:
eleverne altså udtryk for, at der
Page 50 and 51:
”De sidder ned, og de spiser dere
Page 52 and 53:
På FF Skole er der faste regler i
Page 54 and 55:
Er den anderledes end før? ”Det
Page 56 and 57:
Analysen er struktureret ud fra fø
Page 58 and 59:
ordningen kommet fra en lærer, hvo
Page 60 and 61:
”Ja, jeg ville synes, det var hyg
Page 62 and 63:
”Altså, det ville også være en
Page 64 and 65:
me madvarer som til sig selv, bare
Page 66 and 67: ”Altså, vi har jo snakket om mad
Page 68 and 69: der med et nyt sortiment, måske ov
Page 70 and 71: vigtigt, at man tager dem med, og s
Page 72 and 73: ”Altså, jeg har lært noget om,
Page 74 and 75: ”Ja, mange gange, hvis vi får no
Page 76 and 77: ”Jeg elsker bollerne. Og så vil
Page 78 and 79: ”Ja, altså det var jo sådan en
Page 80 and 81: Forskellige fødevarer og det at pr
Page 82 and 83: ”Jeg synes i hvert fald, der er a
Page 84 and 85: Hvorvidt eleverne foretrækker madp
Page 86 and 87: 4. Diskussion 4.1 Elevernes kost -
Page 88 and 89: ”Jamen altså, den ressource, der
Page 90 and 91: vidste, at det var noget ordentligt
Page 92 and 93: illustrerede det, så børnene kunn
Page 94 and 95: Alle disse temaer kan på forskelli
Page 96 and 97: 4. Elevers forslag, fælles dialog,
Page 98 and 99: Som det er nu, har der ikke været
Page 100 and 101: At eleverne via skolemadsordningen
Page 102 and 103: det optimale mål for læring er en
Page 104 and 105: Flere af lærerne peger på, at de
Page 106 and 107: spiste maden, mens det for de mindr
Page 108 and 109: 5. Afsluttende diskussion, konklusi
Page 110 and 111: maden - så en ny skulle findes i e
Page 112 and 113: 5.2.2 Deltagelse og medinddragelse
Page 114 and 115: De enestående muligheder, skolen s
Page 118 and 119: Sundhedsstyrelsen (1999): Mad og m
Page 120 and 121: Der udvælges på hver af skolerne
Page 122 and 123: Besøgsguide Forarbejde Breve er se
Page 124 and 125: Bilag 3. Guide til fokusgruppeinter
Page 126 and 127: Trivsel i skolen/klassen generelt 9
Page 128 and 129: visioner) Individualistisk orienter
Page 130 and 131: Enkeltinterviews - elever Generelt
Page 132 and 133: Fokusområde: viden og kompetenceud
Page 134 and 135: Guide til individuelle interviews m
Page 136 and 137: Trivsel i skolen/klassen generelt,
Page 138 and 139: og alternativer (engagement og visi
Page 140 and 141: Udvikling af området Hvem skal væ
Page 142 and 143: Observationer Interventionselemente
Page 144 and 145: Bilag 5. Madbedømmelses-skema Navn
show all

giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?