giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Lærerens udpegning kan betyde, at data til en vis grad er ’biased’, idet der kan sikres elever med særlig
viden samt lyst og evne til at tale og udtale sig. Fordelen herved er dog, at der kan komme nuancerede
udtalelser fra interviewpersonerne, da ordene kke skal trækkes ud af dem. Det viste sig at være et problem
at gennemføre fokusgruppeinterviews med den ønskede opdeling i tre piger og tre drenge, et
fokusgruppeinterview blev gennemført udelukkende med piger, og der forekom fokusgruppeinterviews,
hvor opdelingen var fire piger og kun to drenge.
1.3.1 Det kvalitative forskningsinterviews
Der blev som nævnt gennemført både enkeltinterview og fokusgruppeinterviews for at komme i dybden
med temaerne og derved skabe styrke i det endelige datamateriale. Målet var at søge efter erkendelsesprocesser,
såsom udviklings- og læringsprocesser, hvilket var med til at inddrage den enkeltes subjektivitet
(Launsø & Rieper, 2005). I alt blev der foretaget:
16 enkelt interviews af henholdsvis otte piger og otte drenge
16 fokusgruppeinterviews
otte lærerinterviews
seks interviews af skoleleder eller madansvarlig.
Fokusgrupper er en hurtig måde at indsamle detaljerede oplysninger på (Launsø & Rieper, 2005), og da der
var begrænset tid (kun to dage på hver skole), var fokusgruppeinterviews et stærkt metodisk valg. Baggrunden
for, at hver fokusgruppe skulle bestå af henholdsvis tre piger og tre drenge, var gennem repræsentationen
af begge køn at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillinger repræsenteret (Halkier, 2002).
Alle deltagende elever i fokusgruppeinterviewene var jævnaldrende fra samme klasse. Det er yderligere et
element, der kunne tænkes at undgå underrapportering, da alle elever kender hinanden på forhånd. Det
kan understøttes af Launsø og Rieper modsatte udsagn, at gruppeinteraktionen stimulerer til ægte og
nuancerede udsagn (Launsø & Rieper, 2005).
Der var udsendt breve til skoleledelserne, hvori det fremgik, at den enkelte ville blive sikret anonymitet.
Men der blev ikke yderligere på forhånd givet skriftlige informationer til de interviewede parter om indhold,
samtykke, frivillig deltagelse, fortrolighed m.m. (Launsø & Rieper, 2005). Det blev først gjort som
indledende del af interviewet og indgik altså som en del af interviewguiden. Interviewtypen er semi-struktureret,
hvilket betyder, at de enkelte respondenter definerer verden på unikke måder (Merriam, 1998).
Interviewguides blev primært udarbejdet på baggrund af de teoretiske områder, der lå som udgangspunkt
for evalueringen. Disse var trivsel, læringsmiljø, viden og kompetencer. Områderne blev belyst både generelt
og i forhold til skolemaden (se vedlagte interviewguides, bilag 3). For udarbejdelsen af interviewguiden
har princippet været at gøre brug af støttende frem for styrende spørgsmålstyper. Det blev gjort for at
undgå, at de styrende spørgsmål skulle danne præmisserne for interview og svar. Da det er børn og unge,
der interviewes, er spørgsmålene søgt at være delvis styrede, da helt frie spørgsmål kan skabe forståelsesproblemer.
Alle interviews blev forsøgt gennemført i løbet af en klassetime, men særligt fokusgruppeinterviews
blev ofte af længere varighed. De gennemførte interviews er af en varighed på mellem 25-65
10