giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

5. Afsluttende diskussion, konklusion og anbefalinger
Vi vil i det følgende kort konkludere de væsentligste resultater af vores undersøgelse af skolemadsprojekterne
på de fire udvalgte projektskoler, der indgår i de casestudier, vi har foretaget. Disse eksempler har på
udmærket vis bidraget til en række væsentlige perspektiver på mad i skolen og skolemad. Afslutningsvis
samler vi op i en række anbefalinger til overvejelse i forbindelse med eventuel indførelse af mad i skolen.
5.1 Afsluttende diskussion
Formålet med dette delprojekt 3 har været at undersøge, om skolemad har en betydning for læring, trivsel
og læringsmiljø. Vi har i delprojektet undersøgt, om disse elementer kan bidrage til elevernes kompetence,
når det gælder læring og erfaringer i forhold til mad, sundhed og socialt samvær. Derudover er det undersøgt,
hvilke holdninger og præferencer elever på forskellige alderstrin samt lærere og ledelse har til forskellige
ordninger og koncepter. Undersøgelsen har fokuseret på trivselsfaktorer og læringsmiljø i relation til
skolemåltidstilbuddene og set på disses betydning i bred forstand for læring og kompetenceudvikling. I
undersøgelsen har vi således beskrevet, hvilken betydning spisemiljø, tid og sted har for undervisning og
læring generelt.
I relation til projektets spørgsmål om skolemadsordningernes betydning for elevernes muligheder for at
udvikle viden og kompetencer, knyttet til mad og sundhed, er der i diskussionen peget på, at madordningerne
kan have et læringspotentiale. Der er på tværs af casestudierne identificeret både videns- og færdighedsaspekter
samt affektive og sociokulturelle aspekter af læring. Når det er sagt, så har der ikke været
gode muligheder for, at eleverne kunne udvikle færdighedsmæssige elementer af kompetence. Der har i
projektet jo i vis forstand været tale om ’affodring’, som en af lærerne siger. At prøve nye retter og sammensætninger
af fødevarer kan give inspiration og sætte overvejelser i gang, men det giver ikke i sig selv
muligheder for at udvikle færdigheder, fx i selv at lave mad.
Hvis målet er, at eleverne skal udvikle viden og færdigheder knyttet til mad og sundhed, så er dog undervisning,
fx i hjemkundskab, et mere effektivt middel til organisering af læreprocesser end skolemadsordninger.
Læringspotentialet kan kort sagt på baggrund af analysen siges at ligge i, at eleverne har forholdt sig til
skolemadsordninger, at de har fået erfaringer med andet frokostmad end egne eller skolebodens madpakke,
og de har haft mulighed for at få lidt andre oplevelser af det sociale fællesskab omkring spisningen i
frokostpausen. Hvis skolemadsordninger skal være omdrejningspunkt for læring om mad og sundhed, så
må der ifølge lærerne igangsættes projekter, knyttet til mad og sundhed. Det vil sige, at de ikke vurderer, at
det er realistisk at sættes fokus på dette i den løbende undervisning i skolefagene eller i diskussioner med
eleverne om deres madpakker.
Elevernes begreber om mad og sundhed viser sig at være relativt nuancerede, i den forstand at de i deres
udsagn refererer både til mad som fødevarer, retter/måltider og til kulturelle aspekter i maden. Det vil sige
at både 5.- og 8.-klasses-elever kan diskutere mad og sundhed på flere niveauer.
107