giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Omsorg versus bekvemmelighed
En kantineordning med varm mad på tallerken er en af de mest gennemgående visioner i elevernes udsagn,
og et eksempel kan hentes fra BB Skole: Den omhandler, at man regelmæssigt – helst hver dag – kan få
varm mad, sidde i en kantine og spise, selv vælge fra en salatbar og også drikkevarer. Og så skal det
selvfølgelig være sundt.
”Det var sådan noget med, *…+, hvor man får noget hver dag. Og det varmt, og man får sådan
lidt…, man ved, at de har stået og lavet det i køkkenet, og så putter de det over på min
tallerken. Så er det sådan, at alle sidder i en kantine. Det er selvfølgelig sundt og sådan noget.
Så kunne der være en salatbar ved siden af. Men fik et eller andet deroppe, og så kunne man
gå hen og tage fra en salatbar. Og nogle drikkevarer, nogle gode nogle: smoothies eller sådan
noget. Og så sad man der nede i kantinen og spiste sammen.” (Pige. 8. kl. BB Skole)
Lærerne, skoleinspektører og andre voksne på skolerne har vægtet, at maden skal være sund/ernæringsrigtig,
men også at skolemadsordningen skal være praktisk og håndterbar. Og her har der vist sig at være
flere barrierer i de skolemadsordninger, som skolerne har fået erfaringer med.
”… og så er det vigtigt at få en ordning som er praktisk, virkelig praktisk! Og håndterbar. Og
så få sig en ordentlig leverandør. (Lærer 9. kl. FF Skole)
Skoleinspektørerne eller de madansvarlige på skolerne peger desuden på ressourceforbruget som en
barriere ved ordningen, idet det har taget tid at koordinere madordningen.
Frihed versus kontrol og styring
DD Skole har i forbindelse med skolemadsordningen formuleret en mad- og måltidspolitik, og argumenteret
denne ud fra en forventet større koncentration og energi – og dermed bedre læremuligheder for eleverne.
Politikken er baseret på tre former for styring, som diskussionen af frihed versus kontrol nedenfor vil tage
afsæt i:
udvikling af sociale og fysiske rammer, som fremmer sunde kostvaner (såsom tid og ro til spisning,
rammer, som inviterer til spisning, en sund skolebod)
normstyring (der tales om ’madpakke-kultur’)
styring via udvikling af viden (der tales om ’en fælles forståelse af sund/usund mad’).
Styring via udvikling af rammer, som fremmer sunde kostvaner, kan blive en konsekvens af skolemadsordningen
på nogle af skolerne, da flere skoler har overvejelser om, at skoleboden nu skal udvikles i en
sundere retning. Desuden har elever og lærere brugt forsøgsordningen til at diskutere sund/usund mad
med henblik på en fælles forståelse af sund/usund mad, og flere af lærerne har brugt muligheden for at
påvirke elevernes frokostvaner i en sundere retning ved at søge at udvikle deres viden.
På alle skoler har den primære form for styring af frokostpausen og af spisningen dog været normstyring.
Herunder i forbindelse med selve fordelingen af skolemaden i klasserne. Her har de store elever på de
fleste skoler fået lov til at styre uddelingen af maden selv, samt bestemme hvordan de skulle sidde, når de
104