giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

Flere af lærerne peger på, at de yngre elever føler sig tryggest ved madpakken. Baggrunden for, at de vælger
ikke at prøve skolemaden, kan altså for mange elever handle om tryghed.
”Jeg siger, at jeg synes, det var lidt spændende, men jeg er kræsen, og jeg bryder mig ikke om
særlig meget, så der var meget af det, jeg overhovedet ikke kunne lide … Nej, så havde jeg
madpakke med.” (Pige. 5. kl. Fokus. DD Skole)
Nyhed versus tradition
De nye fødevarer og måltider i skolemadsordningen opleves dog af mange elever som spændende og som
et godt alternativ til den traditionelle madpakke. Det gode mix er ofte noget nyt sammen med noget, som
man kender i forvejen.
”Den gode ting (ved skolemadsordningen) er, at vi prøver noget nyt. Vi prøver noget nyt mad,
som vi måske ikke har set eller prøvet før. Og så også noget man kender, men så er det
blandet med noget andet. Sådan forskellige ting. Men især det der med, at man prøver noget
nyt.” (Pige. 5. kl. BB Skole)
Eleverne giver dog udtryk for, at de foretrækker forholdsvis simple retter og anretninger, hvor de enkelte
fødevarer kan ses og genkendes. Eleverne har flere favoritter blandt de forskellige skolemåltider. En af
disse er en ret, som alle eleverne kender rigtigt godt, og som flere elever fortæller, at de selv har prøvet at
tilberede – pizza. De sætter desuden pris på grønt tilbehør til de enkelte måltider, det være sig gnavegrønt
såsom gulerødder, agurk eller lignende eller en gulerodssalat.
”Altså, pizzaerne … , hvis jeg skal være helt ærlig, det bedste, det har nok været de der
grøntsager, vi fik med til pizzaerne. … Der fik vi sådan nogen små snackgulerødder… og
sådan nogen ærter, … de smagte bare rigtig godt.” (Dreng. 8. kl. Fokus. DD Skole)
Økonomi versus sundhed
På tre af skolerne er der en skolebod. En af lærerne peger på, at et nyt sortiment i skoleboden, som inkluderer
nogle af de gode ting fra den afprøvede skolemadsordning, kunne være en løsning. Hun understreger
dog, at skoleboden har en selvstændig økonomi – dvs. den må helst ikke give underskud. Med et nyt sortiment,
måske oven i købet et sundere sortiment, er der en økonomisk risiko, og elevernes udsagn peger på,
at der er grænser for, hvor sund skoleboden må være.
Interviewer: Kunne man forestille sig, at skoleboden blev bedre?
”Øh, den har været bedre, for der er kommet meget, meget, meget sundt frem.” (Dreng.
Fokus1. 8. kl. DD Skole)
Eleverne sætter i deres overvejelser over en god skolemadsordning fokus på, at de selv skal kunne vælge,
hvad de vil spise. Eller en eller anden form for kantine/cafeteriaordning, hvor de kan få varm mad serveret
på en tallerken eller selv tage maden (fx salatbar), det er ønskedrømmen, om end den ikke vurderes at
være realistisk, set ud fra et økonomisk synspunkt.
103