giver skolemad næring for læring? - Projekt EVIUS - Aalborg ...

det optimale mål for læring er en sammenhængsforståelse – at eleverne kan lave en kobling mellem ’at
vide’-, ’at kunne’- og ’at være’-elementer i kompetencen.
Læringspotentialet i skolemadsordningerne er i projektet diskuteret ud fra et kompetencebegreb, knyttet
til mad, som er baseret på fire hovedelementer: at vide, at kunne, at ville og at være. Potentialet er udfoldet
på forskellige måder via de forskellige skolemadsordninger og på tværs af en række forskelle mellem
skolerne og deres strukturelle, politiske og curriculære vilkår og betingelser.
4.5 Elevernes begreber om mad og sundhed og deres præferencer
I dette afsnit diskuteres først elevernes begreber om mad og sundhed med afsæt i overvejelsesmodellen
over kostens og madens niveauer (fig. 3) i kap. 1.4, og derefter elevernes præferencer, når det gælder
skolemadsordninger med udgangspunkt i oversigten over valg og præferencer sidst i kap. 1.4.
Elevernes begreber om mad og sundhed
De begreber og forhold, der knytter sig til madområdet, er mangeartede: Mad er fødevarer, der kan sammensættes
til retter/måltider, og det er ernæring pga. indholdet af næringsstoffer. En fortolkning af begreberne
og de niveauer, de befinder sig på, kan anvendes til at forstå og nuancere, hvad det er for aspekter
og forhold, børnene forbinder med mad. Der er maden, som den synligt fremtræder for børnene, enten
som konkrete fødevarer eller retter, der udgør måltider som eksempelvis det frokostmåltid, der her er i
fokus. Men der er også de enkelte fødevarer, som består af næringsstoffer af forskellig art, som ikke umiddelbart
er synlige, fx proteinerne, som flere af eleverne refererer til, er sundt. Hvis der ses på, hvordan
eleverne beskriver et sundt frokostvalg, peger 8.-klasses-eleverne på mad uden for meget fedt og dressing
i, og de vil vælge salat, frugt og grønt, pasta og sandwich. Til en anden elev, som er tyk, vil de vælge samme
mad som til sig selv, bare i mindre mængder, og evt. uden dressing. 5.-klasses-eleverne nævner pasta, salat,
brød, fisk, alle former for grøntsager og frugt, og til en, som er tyk, vil de vælge grøntsager, protein – samt
motion. Det vil sige, at eleverne primært refererer til retter og til fødevarer, men også til ernæring (når de
nævner fedt og proteiner).
Derudover indikerer elevernes begreber om mad og sundhed, og især deres præferencer, hvad det er
børnene forstår, som et ’rigtigt eller ordentligt måltid’, og hvad det betyder for elevernes opfattelse, at
måltidet indtages på skolen. Eleverne sætter i deres overvejelser over, hvordan en god skolemadsordning
skal være, fokus på madens kvalitet: Maden skal smage godt, den skal mætte og være sund, og der skal
være variation. Men eleverne sætter også fokus på, at de selv skal kunne vælge, hvad de vil spise, og en
eller anden form for kantine/cafeteriaordning, hvor de kan få varm mad, serveret på en tallerken eller selv
tage maden (fx salatbar), er ønskedrømmen. Lærerne, skoleinspektører og andre voksne på skolen vægter,
at maden skal være sund/ernæringsrigtig, og at skolemadsordningen skal være praktisk og håndterbar.
Også her vægtes betydningen af, at eleverne har medbestemmelse og ansvar for madordningen, og FF
Skole vægter også forældrenes engagement i madordningen. Her kommer alle aspekter af overvejelsesmodellen
i spil: Der er referencer til ernæring via udsagn om, at maden skal mætte og være sund, og referencer
til varm mad, dvs. til retter. Men især er der referencer til den sociale situation rundt om spisningen,
dvs. til det kulturelle perspektiv i overvejelsesmodellen – eller maden set som kost.
101