Forretningsplan-Norretorv-180308.pdf - Ringsted Kommune

Forretningsplan for det nye 

Nørretorv-format 

Marts 2008

Dokument nr. 6 

Revision nr. 6 

Udgivelsesdato 14.03.08 

Udarbejdet SHP/KMCH 

Kontrolleret SHP 

Godkendt SQA 

Forretningsplan for det nye 

Nørretorv-koncept 

Marts 2008 

.

Indholdsfortegnelse 

1 Baggrund og formål 3 

2 Resumé 4 

3 Værdigrundlaget - vision og mål 9 

4 Forudsætninger 11 

4.1 Regional konkurrence om kunderne 11 

4.2 Mange nye tilflyttere i Ringsted 11 

4.3 Ringsted i erhvervsmæssig vækst 12 

4.4 Åbningen af Premier Outlets Center Denmark 13 

4.5 Kommunens engagement 14 

5 Markedsanalyse 15 

5.1 Udbud af aktiviteter - bruttoliste 15 

5.2 Trends og markedsudvikling 16 

6 Konceptet 33 

6.1 Forretningsidé 33 

6.2 Målgrupper 34 

6.3 Produktpalet 36 

7 Konceptets forretningsenheder 42 

8 Organisationsmodel 44 

8.1 Ejerorganisation 44 

8.2 Operatørmodel for Nørretorv 44 

9 Investeringsbehov 47 

9.1 Anlægsbudget og bygningsmæssige rammer 47 

9.2 Fleksibilitetsforhold 50 

. 

1

10 Driftsbudget 51 

10.1 Forudsætninger for driftsbudgettet 51 

10.2 Driftsbudget 55 

11 Samfundsøkonomiske effekter 57 

12 Feasibility-analyse 59 

12.1 Forudsætninger 59 

12.2 Konklusion - feasibilitybudget 60 

13 Finansiering 61 

14 Faseopdelt tids- og handlingsplan 62 

. 

2

1 Baggrund og formål 

Ringsted er på flere væsentlige områder en by i vækst. I forhold til bosætning 

opleves en stigende tilflytning af unge familier fra København. Hvad angår detailhandel 

og erhvervsliv, opleves ligeledes en stigende interesse for at etablere 

sig i Ringsted. Åbningen af Premier Outlets Center Denmark er et markant eksempel 

på den positive udvikling inden for detailhandlen, mens DSV's forestående 

etablering af et stort transport- og logistikcenter i Ringsted bidrager væsentligt 

til den positive erhvervsudvikling. 

Nørretorv udgør med dens placering et bindeled mellem flere af Ringsteds eksisterende 

og fremtidige aktiviteter, og det er oplagt at udnytte denne placering til 

at gøre Nørretorv til en central plads i Ringsted. 

COWI har på den baggrund fået til opgave at udarbejde en forretningsplan, der 

beskriver grundlaget for at udvikle Nørretorv, etableret i 1987 som butikstorv, 

til et naturligt centrum i Ringsted, hvor lokale og gæster møder en bred palet af 

aktiviteter og oplevelser inden for områderne fritid, kultur og erhverv. 

Nøgleaktørerne i udviklingsprojektet er: 

• Danica Ejendomme, som ejer butiks-, hotel- og kontorfaciliteterne på Nørretorv 

• Ringsted Kongrescenter 

• Ringsted Kommune, som ejer kongrescentret 

Aktørerne ønsker at indgå et strategisk samarbejde om udviklingen af Nørretorv. 

Forretningsplanen indeholder på den baggrund en konceptudviklingsdel 

samt en gennemgang af projektets organisatoriske og økonomiske rammer. 

. 

3

2 Resumé 

Nørretorv i Ringsted står over for et gennemgribende udviklingsprojekt. 

Visionen er at transformere Nørretorv til et levende oplevelsestorv, der i højere 

grad end i dag både formår at tiltrække erhvervsturister, lokale borgere og gæster 

fra Ringsteds regionale opland. 

Fra i dag primært at huse aktiviteter inden for tre produktkategorier, nemlig 

musik- og kulturevents (i kongrescentret), konferencer og møder (i kongrescentret 

og på Scandic Ringsted) og overnatninger på Scandic Ringsted, er målet 

at tilføje en række nye oplevelsesmuligheder som f.eks. biograf, bowling, fitness/wellness, 

bibliotek, medieshop og udstillingsmiljø til Historiens Hus. 

Det nye koncept for Nørretorv bygger på fire oplevelseshjørner: Aktivitet, læring, 

forkælelse og kultur. Aktiviteterne tilknyttet disse fire oplevelseshjørner er 

illustreret i figur 2-1. 

Nørretorv bliver et slow life - feel good area, hvor forkælelse, kvalitet, tid til 

fordybelse, rammer for læring, fritid, samvær og afslapning er vigtige nøgleord. 

Nørretorv har en unik placering i Ringsted. Naboen på den ene side er Nørregade, 

som fører op til Torvet og bymidten, mens der på den anden side vokser 

en ny bydel op med butikscentret RingStedet og ikke mindst Premier Outlets 

Center Denmark som byens nye shopping-attraktion. Nørretorv er derfor et naturligt 

udgangs- og samlingspunkt for oplevelsesprægede aktiviteter i Ringsted. 

. 

4

Figur 2-1 Nørretorvs fire oplevelseshjørner og aktiviteter 

Det overordnede produkt på Nørretorv er et multifunktionelt oplevelsestorv. 

Multifunktionaliteten er forudsætningen for at skabe en fornøden kritisk masse 

og tilstrækkelige synergieffekter til at sikre en økonomisk bæredygtig drift. 

For gæsterne består synergieffekterne i, at mange aktiviteter samles og gøres 

lettilgængelige i moderne rammer. For operatørerne på Nørretorv består synergieffekterne 

i mulighederne for at skabe et unikt samspil, hvad såvel drift, deling 

af faciliteter, udvikling af spændende produktkombinationer og 

salg/markedsføring angår. 

Forudsætningerne for et sådant ambitiøst udviklingsprojekt er i høj grad til stede. 

Ringsted er nemlig på flere væsentlige områder en kommune i vækst. I forhold 

til bosætning opleves en stigende tilflytning af unge familier fra København, 

og i forhold til erhvervsudviklingen placerer Ringsted Kommune sig som 

en af de førende vækstkommuner i Danmark. 

Premier Outlets Center Denmark, der åbnede 6. marts 2008, forventer 600.000- 

800.000 besøgende årligt, hvilket øger det potentielle kundegrundlag på Nørretorv 

væsentligt. 

Grundlæggende er der brug for en opgradering og udbygning af de eksisterende 

faciliteter på Nørretorv for at kunne modsvare den potentielle efterspørgsel. Det 

planlægges i den forbindelse at bygge en ny koncert- og udstillingshal, et bowlingcenter, 

et bibliotek, udstillingsmiljø til Historiens Hus, et fitness- og wellnesscenter 

samt en biograf som de største anlægsprojekter. 

Biblioteket forudsættes opført og drevet af en privat ejer og operatør, af hvem 

Ringsted Kommune køber ydelser til opfyldelse af sin public service forpligtelse 

på feltet, jf. afsnit 10. 

. 

5

Det vurderes, at de samlede anlægsudgifter udgør 294 mio. kr. inkl. bygge- og 

planteknisk rådgivning. 

Finansieres investeringen på 294 mio. kr. med et 30-årigt 5 % realkreditlån, vil 

dette indebære en samlet årlig ydelse på 21 mio. kr. 

Gennemførelsen af det nye forretningskoncept for Nørretorv forudsætter tætte 

samarbejdsrelationer mellem de to selvstændige forretningsenheder på Nørretorv: 

Ringsted Kongrescenter og Scandic Ringsted. 

Derfor foreslås en koncernmodel, hvor: 

En privat investor er eneejer og derfor køber Ringsted Kongrescenter af 

kommunen 

Ringsted Kongrescenter er totaloperatør for kultur- og kongresaktiviteter 

Scandic er totaloperatør for hoteldrift 

I forbindelse med den markante udvidelse af produktporteføljen på Nørretorv er 

det nærliggende at gøre en række operatørovervejelser, herunder muligheden 

for brug af specialoperatører, f.eks. i forbindelse med biograf og bowling. 

Produkterne skal være komplementære, og succes for det samlede forretningskoncept 

forudsætter, at forretningsenhederne betragter sig som forretningsenheder 

i én oplevelseskoncern. 

Dette har specielt betydning i relation til den strategisk vigtige mødeaktivitet, 

hvor begge forretningsenheder i dag som udgangspunkt agerer selvstændigt, 

men med et vist samarbejde. 

En succesfuld implementering af forretningskonceptet kræver, at der fastlægges 

en klar arbejdsdeling mellem aktørerne, der også omfatter mødeområdet. 

Omsætningen i driftsbudgettet for det nye Nørretorv-koncept er beregnet til 234 

mio. kr. årligt. 

Driftsbudgettet er opstillet på grundlag af en forudsætning om, at den bestående 

hotelkapacitet udbygges og fyldes op med kulturgæster i kongrescentret, der 

overnatter på Scandic i weekenden, og med konferencegæster på hverdage. Disse 

gæster tiltrækkes via forretningskonceptets forskellige oplevelsespakker. 

Det samlede antal overnattende gæster forudsættes at belægge den nuværende 

kapacitetsgrænse på 39.000 overnatninger plus 50 % af den af udbygningen 

genererede overnatningskapacitet på 26.000, dvs. i alt 52.000 overnatninger. 

. 

6

Det forudsættes endvidere, at antallet af daggæster til kongresser, konferencer 

og messer øges markant. Tiltrækningsparametrene er her de nye udvidede faciliteter 

i kongrescentret og Ringsteds optimale beliggenhed. 

Det samlede besøgstal for alle typer gæster forudsættes at nå op på 424.000. 

Scenariet for omsætning og besøgstal er vist i figur 2-2. 

. 

7

Omsætning i kr. 

350000000 

340000000 

330000000 

320000000 

310000000 

300000000 

290000000 

280000000 

270000000 

260000000 

250000000 

240000000 

230000000 

220000000 

210000000 

200000000 

190000000 

180000000 

170000000 

160000000 

Figur 2-2 Omsætning og besøgstal for Nørretorvs forretningskoncept 

Driftsbudget 

150000000 

140000000 

130000000 

120000000 

110000000 

100000000 

90000000 

80000000 

70000000 

60000000 

50000000 

40000000 

30000000 

296000 346000 396000 

Antal besøgende 

446000 496000 

Budgetscenarie Kapacitetsgrænse med udbygning Kapacitetsgrænse nuværende 

Driftsbudgettet indeholder på årsbasis samlede driftsindtægter for 234 mio. kr. 

og driftsudgifter inkl. afskrivninger for 185 mio. kr. Hertil kommer årlige renter 

og afdrag på 21 mio. kr., således at den samlede udgiftssum udgør 206 mio. kr. 

Vurderet ud fra en netto cash flow model med en kalkulationsrente på 6 % vil 

investeringen på 294 mio. kr. med de estimerede driftsindtægter og driftsudgifter 

inkl. afskrivninger være finansiel rentabel. 

Omsætningen genererer i forhold til de samfundsøkonomiske effekter en samlet 

indkomsteffekt i lokalområdet på 374 mio. kr., et kommunalt skatteprovenu på 

61 mio. kr. og en beskæftigelseseffekt på 353 årsværk. 

Størstedelen af de samfundsøkonomiske effekter virker i samme periode, som 

den grundlæggende omsætning skabes. Ved uændret omsætning de følgende år 

vil de positive samfundsøkonomiske effekter for lokalområdet derfor være stabile. 

. 

8

3 Værdigrundlaget - vision og mål 

Visionen er at transformere Nørretorv til et levende oplevelsestorv, der i højere 

grad end i dag både formår at tiltrække erhvervsturister, lokale borgere og gæster 

fra Ringsteds regionale opland. 

Oplevelsestorvet vil friste med kulturtilbud, fritidsaktiviteter, shoppingoplevelser 

samt konference- og overnatningsfaciliteter i en nøje udvalgt produktkombination, 

der appellerer til de forskellige typer gæster. 

Nørretorv har en unik placering i Ringsted. Naboen på den ene side er Nørregade, 

som fører op til Torvet og bymidten, mens der på den anden side vokser 

en ny bydel op med butikscentret RingStedet og ikke mindst Premier Outlets 

Center Denmark som byens nye shopping-attraktion med et stort tiltrækningspotentiale, 

jf. figur 3-1. 

. 

9

Figur 3-1 Oversigtskort over Ringsted 

Nørretorv skal udnytte denne position, og visionen er i dette lys, at Nørretorv 

ikke kun bliver et oplevelsestorv, men også hovedindgangen til Ringsteds andre 

aktiviteter og byrum. 

Nørretorv bliver et slow life - feel good area, hvor forkælelse, kvalitet, tid til 

fordybelse, rammer for læring, fritid, samvær og afslapning er vigtige nøgleord. 

Som hovedindgang til Ringsteds andre aktiviteter og byrum er det vigtigt, at der 

på Nørretorv laves synlige links til både Nørregade/bymidten og den nye bydel 

med bl.a. outlettet. Dette kan gøres i forhold til den fysiske indretning af passager 

og adgangsveje, i form af tydelig skiltning og generel markedsføring af byens 

forskellige aktiviteter. 

. 

10

4 Forudsætninger 

Udviklingen af Nørretorv til et oplevelsestorv bygger på en række forudsætninger, 

som gør det relevant at starte udviklingsprocessen netop nu. En række væsentlige 

forudsætninger gennemgås i dette afsnit. 

4.1 Regional konkurrence om kunderne 

Ringsted tilbyder i dag en række faciliteter og aktiviteter, som efterspørges af 

de lokale borgere, ferie- og erhvervsturister. Det drejer sig bl.a. om biograf, 

bowling, kulturarrangementer, kongres- og hotelfaciliteter. 

Der kræves dog en opgradering af faciliteterne og aktiviteterne i kvalitet 

og/eller volumen for at kunne modsvare den aktuelle efterspørgsel og for at 

undgå, at kultur- og erhvervskunderne tabes til Ringsteds nabobyer, som alle er 

karakteriseret ved en øget indsats inden for områder som erhvervsturisme, kultur 

og oplevelsesøkonomi. 

I det følgende gives der eksempler på, hvordan Ringsteds nuværende kapacitet 

ikke matcher efterspørgslen: 

• Flere lokale borgere kører til Næstved eller Roskilde for at få en biografoplevelse 

i moderne rammer. 

• Kongrescentret har ikke den nødvendige salkapacitet til at tiltrække store 

og populære produktioner som f.eks. Ørkenens Sønner. 

• Det er typisk endagskonferencer, der afholdes i byen, da Scandic Ringsted 

ikke har overnatningskapacitet til et større antal delegerede. 

Der er på Nørretorv en unik mulighed for at opgradere en række faciliteter og 

aktiviteter, der gør Ringsted stærkere i den regionale konkurrence om kunderne. 

4.2 Mange nye tilflyttere i Ringsted 

Ringsted oplever ligesom andre sjællandske byer en stigende tilflytning af familier 

fra København. For Ringsteds vedkommende er der tale om en tilflyttergruppe, 

der i høj grad består af unge børnefamilier, og som i forhold til de eksi- 

. 

11

sterende borgere er højere uddannet og i større grad arbejder som funktionærer 

og/eller inden for serviceerhverv ("Vækst og forandring", Ringsted Kommune, 

september 2007). Det potentielle kundegrundlag på Nørretorv øges i kraft af 

tilflytningen, og det er derfor centralt at få udviklet et appellerende oplevelseskoncept, 

der betyder, at tilflytterne ikke søger væk fra Ringsted i forbindelse 

med kulturoplevelser og bestemte fritidsaktiviteter. 

Konkurrencen om de købestærke familier er hård, og Ringsted Kommune har i 

den forbindelse en opgave i at gøre opmærksom på og få udviklet Ringsteds 

identitet og profil. 

I en imageundersøgelse fra september 2005 ses det bl.a., at 40 % af de adspurgte 

københavnere ikke har et indtryk af Ringsted Kommune, jf. figur 4-1. 

De tre andre kommuner i undersøgelsen, Køge, Næstved og Slagelse, har en 

relativ højere kendskabsgrad blandt respondenterne. 

Generelt viser undersøgelsen, at jo mere respondenterne kender og har besøgt 

kommunerne, desto større interesse har de også for at flytte til kommunerne. 

Figur 4-1 Respondenternes syn på kommunerne 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Ringsted Køge Næstved Slagelse 

Intet indtryk 

Negativt 

Overvejende negativt 

Overvejende positivt 

Positivt 

Kilde: "Imageundersøgelse i Københavnsområdet", NIRAS Konsulenterne, 

2005 (antal respondenter: 994) 

Forudsætningen for, at Nørretorv kan bidrage til at styrke Ringsteds profil som 

et godt og spændende sted at bo, er en opgraderet aktivitetspalet på torvet. 

4.3 Ringsted i erhvervsmæssig vækst 

Det er ikke kun befolkningsmæssigt, at Ringsted Kommune oplever vækst. Også 

i forhold til erhvervsudviklingen placerer Ringsted Kommune sig markant i 

forhold til andre kommuner. 

. 

12

Ifølge en analyse fra Ernst & Young placerer Ringsted Kommune sig som 

vækstkommune nr. 4 i Danmark, hvilket bl.a. indikerer, at kommunen har et 

stort antal vækstvirksomheder (med vækst på mindst 15 % om året). 

Med oprykningen fra nr. 55 i 2006 til nr. 4 i 2007 er der helt klare tegn på, at 

Ringsted Kommune er inde i en positiv erhvervsudvikling, hvilket også kommer 

til udtryk ved, at flere store virksomheder de kommende år planlægger at 

etablere sig i Ringsted, herunder DSV. 

Erfaringer viser generelt, at en dynamisk befolkningsudvikling og erhvervsaktivitet 

genererer nye aktiviteter som f.eks. erhvervsturisme. 

4.4 Åbningen af Premier Outlets Center Denmark 

Danmarks første factory outlet slog d. 6. marts dørene op i Ringsted. Der er i 

første fase bygget butiksarealer med plads til 60 butikker med et forventet besøgstal 

på 600.000-800.000 besøgende årligt. 

Nørretorv er en af de nærmeste naboer, og det er centralt at udnytte denne position 

til at få outlettets kunder orienteret mod mulighederne på Nørretorv og i 

resten af Ringsted, jf. visionen om Nørretorv som oplevelsestorv og som hovedindgangen 

til Ringsted. 

Forudsætningen for at få udnyttet den øgede trafik af mennesker i outlettet er at 

få skabt et spændende og appellerende Nørretorv, både på indholdssiden og visuelt. 

Det årlige besøgstal for Ringsted Kongrescenter og Scandic Ringsted ligger i 

dag mellem 84.000-96.000 besøgende, jf. tabel 4-1. 

Tabel 4-1 Besøgstal for Ringsted Kongrescenter og Scandic Ringsted 

Kulturkunder (ca. 

60 forestillinger 

årligt) 

Konferencegæster 

(140-150 møder 

årligt) 

Udstillinger og 

messer (private 

arrangører) - estimat 

Ringsted Kongrescenter 

25.000-32.000 Overnattende gæster, 

ferie og erhverv, 

2007 (forventet) 

22.000 Gæster på dagsmøder 

(uden overnatning), 

2007 (forventet) 

5.000-10.000 - - 

Scandic Ringsted 

23.000 

9000 

I alt 52.000-64.000 32.000 

. 

13

4.5 Kommunens engagement 

Ringsted Kongrescenter er en kommunal institution og får et årligt kommunalt 

tilskud på 2,3 mio. kr. (Ringsted Kommunes budget for 2007). 

Ringsted Kommune er i forbindelse med udviklingen af et nyt Nørretorvformat 

muligvis interesseret i at sælge kongrescentret. 

Kommunens mulige fremtidige rolle på Nørretorv behandles nærmere i afsnit 8. 

. 

14

5 Markedsanalyse 

Grundlaget for fastlæggelsen af Nørretorv-konceptets forretningsidé, produktpalet 

og målgrupper er en analyse af trends og markedsudvikling for mulige 

aktiviteter på Nørretorv. 

Udgangspunktet for analysen er en bruttoliste over potentielle aktiviteter på 

Nørretorv. 

5.1 Udbud af aktiviteter - bruttoliste 

Bruttolistens elementer er opstillet på baggrund af benchmarking af en række 

kongres- og kulturhuse i Danmark, hvis forretningskoncepter indeholder aktiviteter, 

som er potentielle byggeklodser i Nørretorv-konceptet. 

Derudover bygger bruttolisten på projektets opdrag og informationer fra den 

afholdte møderunde med projektets interessenter og ressourcepersoner. 

Tabel 5-1 Bruttoliste over elementer, opdelt i produktkategorier 

Produktkategori: Elementer: 

Musik og kultur Rytmiske koncerter 

Klassiske koncerter 

Ballet 

Opera 

Operette/musical 

Shows 

Teater 

Debat og foredrag 

Galleri 

Afdeling af Historiens Hus: Udstillingsmiljø 

Bibliotek 

Medieshoppen (showroom for elektronisk kulturformidling) 

Spillested 

. 

15

Produktkategori: Elementer: 

Mødemarkedet Konferencer 

Møder 

Kurser 

Udstillinger 

Messer 

Receptioner 

Fester 

Sundhed og sport Fitness 

Wellness 

Sportsevents 

Fritidsaktiviteter Bowling (morskabsmaskiner og billard) 

Biograf 

Cafébiograf 

Indendørs minigolf 

Virtual reality spil 

Erhverv Sponsorpakker 

Hotel- og restaurationsdrift 

VIP lounges 

Specialforretninger 

Overnatning 

Restaurant 

Café 

Natklub 

Support Regnskab, administration og personale 

Markedsføring og salg 

Reception og booking 

Turistinformation 

Eventsekretariat 

Parkering 

5.2 Trends og markedsudvikling 

5.2.1 Musik og kultur 

Events 

Koncerter, shows, musicals, opera samt forestillinger inden for ballet og teater 

udgør grundpillen i det danske kulturhus-koncept. Kulturhusene fungerer typisk 

som Facility Houses, hvor ekspertisen er koncentreret omkring at tage forskellige 

typer musik- og kulturevents ind, servicere og markedsføre dem. 

. 

16

Der er en udpræget tendens til at gå væk fra egenproduktion, fordi det kræver 

risikovillige investeringer og ofte har vist sig at være en dårlig forretning. 

En udfordring for Ringsted Kongrescenter er at få skabt en tilstrækkelig salkapacitet, 

som er en forudsætning for at kunne tiltrække de større navne på kulturscenen. 

Hverken i Køge, Holbæk, Næstved, Roskilde eller Slagelse, som er Ringsteds 

nærmeste konkurrenter på kulturscenen, findes der et kulturhus med samme 

kapacitet som i Ringsted. Derfor er der unikke markedsmuligheder i at udbygge 

og brande Ringsted Kongrescenter som et regionalt kultur-fyrtårn med både 

små og store oplevelser, tilgængelige uden for København. 

Som det også fremgår af afsnit 6.2.2, er 75 % af kongrescentrets nuværende 

kulturgæster bosat uden for Ringsted Kommune, og der eksisterer derfor allerede 

et solidt grundlag for en position som regionalt kultur-fyrtårn. 

Debat og foredrag er eksempler på kulturevents af mindre publikumsomfang, 

og som også praktiseres i Ringsted Kongrescenter i form af "Viden Om"arrangementerne. 

Tendenser inden for kultur- og musikevents 

Følgende tendenser inden for produktkategorien er væsentlig at være opmærksom 

på: 

• Pakkeløsninger såsom cafékoncerter, koncertbuffeter og temaarrangementer 

vinder frem i en erkendelse af, at de skaber et godt forretningsgrundlag. 

• Der satses en række steder på gratisarrangementer, der skaber goodwill og 

en loyal kundekreds. 

• Efterspørgslen efter kultur og oplevelser er stigende, og folk får flere penge 

til forbrug. 

• Der forudses et marked, hvor kunderne i højere grad enten vil efterspørge 

de helt store navne eller de mere alternative profiler på kultur- og musikscenen. 

Hvad andet punkt angår, er Værket i Randers og Musikhuset Århus eksempler 

på kulturhuse, som konsekvent har indbygget gratisarrangementer i deres arrangementsprofil. 

Arrangementerne er kendetegnet ved at præsentere lokale 

amatørkunstnere og mindre kunstnernavne, ligesom lokale foreninger og skoler 

bruger kulturhuset som en scene for udstillinger og koncerter. 

Gratisarrangementerne spænder fra foredrag, koncerter og udstillinger til aktiviteter 

målrettet børn, f.eks. OperaLab i Musikhuset Århus, hvor børn får mulighed 

for at eksperimentere med opera under kyndig vejledning af professionelle 

kunstnere. 

. 

17

Gratisarrangementerne kan ses som en markedsføringsomkostning, der på kort 

sigt skaber liv og aktivitet, og som på lang sigt kan generere en loyal kundekreds. 

I den forbindelse er det vigtigt, at der skabes en klar og logisk skillelinie 

imellem de gratis og betalte arrangementer. 

Den forretningsmæssige idé er at få gratisarrangementerne til at fungere som 

appetitvækkere. Dette sker helt tydeligt i Musikhuset Århus, hvor der tilbydes 

gratis optaktskoncerter til de koncerter med symfoniorkestret, som det koster at 

overvære. 

Ringsted Kongrescenter har allerede skabt samarbejdsflader til lokale foreninger 

og skoler, herunder musikskolen, en jazzklub og amatørteaterforeningen, 

der bruger kongrescenteret som scene til deres arrangementer, og hvor gæsterne 

enten gratis eller mod et symbolsk beløb har mulighed for at få forskellige typer 

oplevelser. Der praktiseres således allerede en gratisarrangements-ordning, som 

dog har potentiale til at blive udvidet. 

Kulturfaciliteter 

Ud over musik- og kulturevents er der i produktkategorien konkrete faciliteter: 

• Galleri drevet på kommerciel basis. 

• Afdeling af Historiens Hus, som nu bor på to lokaliteter i Ringsted, men 

som i 2011 forventes at flytte til lokaler ved Sct. Bendts Kirke i bymidten, 

jf. figur 3-1. Afdelingen kan udformes som et udstillingsmiljø og i tråd 

med oplevelseskonceptet på Nørretorv arbejde med en involverende og 

eksperimenterende formidling, herunder brug af virtuelle virkemidler. 

• Ringsted Bibliotek, der flyttes til Nørretorv, som hermed tilføres en vigtig 

kommunal kulturinstitution med 200.000 årlige besøg. 

• Medieshoppen - et showroom for fremtidens elektroniske kulturformidling. 

• Fast spillested med plads til 300-400 tilskuere, som p.t. mangler i Ringsted. 

Biblioteket er i sin traditionelle udgave et centralt kultur- og fritidstilbud med 

et årligt besøgstal på over 200.000 svarende til, at hver borger i kommunen i 

gennemsnit besøger biblioteket 6-7 gange pr. år. 

Samtidig har biblioteksmedarbejderne stor erfaring og kompetence i formidling, 

informationssøgning og IT. 

Et bibliotek på Nørretorv vil kunne udvide dette tilbud med forbedrede brugerfaciliteter 

og et bredere og mere synligt udbud af information og aktivitet. 

Biblioteket sikrer derfor Nørretorv et helt centralt kultur- og fritidstilbud, der 

fungerer som publikumsmagnet og tilfører en række medarbejdere med stærke 

kompetencer inden for formidling og information. 

. 

18

Biblioteket får på denne måde stærke synergier til en række af de andre formidlingstilbud 

i centret, herunder Historiens Hus, medieshoppen og biografen. 

Samtidig kan biblioteket fungere som servicecenter med funktioner som f.eks. 

tidsbestilling, billetsalg til kulturarrangementer og biograf, turistinformation og 

reception. 

Biblioteket tænkes opbygget efter et moderne multimediekoncept, hvor de traditionelle 

biblioteksfunktioner udvides med aktivitetscaféer efter en model, der 

f.eks. kunne se ud som vist i figur 5-1. 

Nørretorvs bibliotek giver brugerne et samlet tilbud om søgning, oplevelse, 

formidling og hjemtagelse af information og viden fra alle tilgængelige skriftlige, 

elektroniske og audiovisuelle kilder. 

Til forskel fra traditionelle biblioteker er biblioteket lige så meget et sted, hvor 

man kommer for at søge information på nettet, høre musik, lave videnrelaterede 

projekter, f.eks. i forbindelse med uddannelse, som for at låne bøger. 

Figur 5-1 Fremtidsbiblioteket 

Turistforum 

Netcafé 

Musikcafé 

Bibliotek 

Vejledning 

Service 

Udlån og aflevering 

Temaforum 

Børnenes Ø 

Ungdomzone 

Studenterlounge 

Bogtorv 

Derfor er biblioteket udvidet med en række aktivitetscaféer omkring den centrale 

biblioteksfunktion med udlån og vejledning. Hver café giver brugerne et specifikt 

formidlingstilbud og er spækket med IT-udstyr. 

På Musikcafeen kan man ikke bare høre musik, men også via nettet søge sig 

frem til titler, historier, biografier, turnéprogrammer og kataloger. Og så rummer 

caféen bibliotekets store musiksamling. 

. 

19

Børnenes Ø udvider det traditionelle børnebibliotek med et mindre legeland, 

der giver mulighed for at få afløb for alle de sjove idéer, som øens bøger, computerspil 

og film giver. Caféen er også ramme for mindre børneteaterforestillinger. 

I ungdomszonen/studenterloungen er der mulighed for bl.a. at lave lektier og 

projekter. Zonen er indrettet til såvel individuel fordybelse som gruppebaseret 

arbejde. Man kan også få adgang til de nyeste computerspil, og så kan ungdomszonen 

bookes til de unges egne aktiviteter og mindre arrangementer. 

Bogtorvet samler og præsenterer ny skønlitteratur og faglitteratur og er samtidig 

sammen med naboen Temaforum rammen om arrangementer med forfattere 

og fagfolk. 

Temaforum sætter fokus på aktuelle temaer, der er oppe i tiden både lokalt og 

generelt, både ved at samle relevante materialer og via formidlingstiltag som 

arrangementer og udstillinger. Man lader sig tit inspirere af arrangementer andre 

steder i huset - f.eks. når man laver temaforum over den kolde krig i forbindelse 

med biografens premiere på den nye James Bond-film. 

På Netcaféen er der adgang til alt, hvad der rører sig på nettet, og samtidig fungerer 

caféen som station for alle materialer om IT og kommunikation. 

Turistforum er ikke alene en IT-baseret turistinformation for tilrejsende, men 

lige så meget et informationssted for rejselystne borgere med søgefaciliteter på 

nettet, rejsebøger og visuelt materiale. 

Biblioteket sigter bredt mod alle aldersklasser og øvrige grupper, der bor i lokalsamfundet. 

Gennem oprustningen af aktivitetssiden er sigtet samtidig at øge 

brugerfladen hos specielt de yngre aldersgrupper og tilrejsende besøgende. 

Medieshoppen er et forslag, der bygger på det faktum, at der åbner et alment 

gymnasium i Ringsted i 2009, og at det derfor er vigtigt, at byens kulturinstitutioner, 

herunder også biblioteket, formår at skabe relevante tilbud for de unge. 

Der er tale om et showroom for fremtidens elektroniske kulturformidling, hvor 

man kan eksperimentere med og modtage rådgivning om elektronisk kulturformidling, 

ligesom viden, hardware og software hertil kan sælges. Også hardware 

i form af bøger og andet skriftligt materiale kan sælges i medieshoppen. 

Der er således et direkte link til biblioteket på Nørretorv. 

Også det faste spillested et oplagt tiltrækningsparameter for det unge publikum. 

Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om Nørretorv i forhold til eksempelvis 

gamle industribygninger med et mere råt og autentisk udtryk er det rette sted at 

etablere et spillested. 

. 

20

5.2.2 Mødemarkedet 

Det er især erhvervslivet, som udgør kundegrundlaget i kultur- og kongreshusenes 

mødeaktiviteter, hvor virksomheder afholder forskellige typer events lige 

fra konferencer, kurser, møder og receptioner til messer, udstillinger og fester. 

Mødeaktiviteterne bliver et stadigt vigtigere forretningsområde, som med fordel 

kan integreres i de eksisterende kulturarrangementer, da møder typisk foregår i 

dagtimerne, og kulturarrangementerne i aftentimerne. 

Derudover ligger der en væsentlig synergieffekt i koblingen konference-kultur i 

den forstand, at flere kultur- og kongreshuse mærker en stigende interesse fra 

erhvervslivets side i at holde møder og konferencer i huse, der kan tilbyde kulturelle 

oplevelser og spændende møderammer. 

Overordnet tegner der sig en række tendenser i forhold til efterspørgselssiden 

på mødemarkedet. Kunderne efterspørger bl.a.: 

• Unikke mødesteder med identitet og karakter 

• Rådgivning om indhold, ikke kun de fysiske rammer 

• Digitale løsninger (f.eks. virtuelle møder og WiFi-teknologi) 

• Skræddersyede koncepter 

• Kultur, underholdning og edutainment (hvor læring og underholdning/leg 

kombineres, f.eks. i teambuildingkurser og computerspil) 

• Kortere møder (antallet af 1-1½ dags møder forventes at vokse) 

• Mindre mødegrupper 

• Mere ud af mindre budgetter 

• Shopping 

De første otte punkter bygger på informationer fra rapporten "Fremtidens efterspørgsel 

på mødemarkedet" (Danmarks Turistråd og Wonderful Copenhagen, 

2004), mens det sidste punkt stammer fra undersøgelsen "Kongresdeltagere i 

København" foretaget blandt 600 kongresturister i København, der viser, at 

halvdelen har shoppet i forbindelse med opholdet i byen (Wonderful Copenhagen, 

2005). 

Mødekapaciteten på Nørretorv 

Både Ringsted Kongrescenter og Scandic Ringsted ser et behov for flere mindre 

lokaler, der kan huse møder med 20-60 deltagere. I tilknytning hertil er det 

centralt at få udbygget med flere grupperum. Til illustration råder Scandic 

. 

21

Ringsted i dag over fire grupperum, men oplever et reelt behov for i hvert fald 

10 grupperum. 

Derudover mangler der i dag konference- og overnatningsfaciliteter i Ringsted, 

som kan tiltrække konferencer fra 100-150 deltagere inkl. overnatning, typisk 

fra middag til middag. Det vurderes, at netop møder i størrelsesordnen 100-150 

deltagere et oplagt marked at arbejde strategisk efter i Ringsted, fordi der er tale 

om et stort marked. 

Ringsted Kongrescenter er i forhold til kvadratmeter-anvendelsen især presset 

inden for udstillinger, messer og større koncerter. En ny koncert- og udstillingshal 

vil kunne løse denne problematik. 

Grundlæggende bør den nuværende kapacitet af værelser, konferencesale, 

grupperum og restauration udbygges. Nøgleordet er i den forbindelse en fleksibel 

indretning, der tillader store såvel som små møder, med eller uden overnatning. 

En væsentlig forudsætning for at udvide værelseskapaciteten er, at belægningsprocenten 

i weekender styrkes. 

Som det fremgår af figurerne 5-2 og 5-3, befinder Scandic Ringsted sig i en 

regional konkurrencesituation med flere konferencehoteller, der har større kapacitet, 

hvad den maksimale personvolumen og antallet af værelser angår. 

Hvad angår den maksimale personvolumen, er det vigtigt at gøre opmærksom 

på, at Ringsted Kongrescenter har kapacitet til at huse møder i størrelsesordenen 

20-900 deltagere. Kongrescentret er i dag primært kendt for og brugt som 

et dagskursussted. En mulig problematik kunne i den forbindelse bestå i utilstrækkelig 

værelseskapacitet, hvis der i højere grad satses på konferencer og 

møder inklusiv overnatning. 

. 

22

Figur 5-2 Maksimal personvolumen (teateropstilling) på udvalgte konferencehoteller 

. 

23

Figur 5-3 Antal værelser på udvalgte konferencehoteller 

Datagrundlag: www.visitdenmark.dk 

Ringsteds konferencefaciliteter har differentieringsmuligheder i forhold til konferencestederne, 

nævnt i figurerne, dels ved at tilbyde konferencer kombineret 

med kultur, shopping og wellness, dels ved at positionere sig som værende 

midtpunktet på Sjælland - et trafikalt smørhul. 

5.2.3 Sundhed og sport 

Denne produktkategori er ikke udpræget i de danske kongres- og kulturhuse. 

Typisk er elementerne fitness og wellness udformet som selvstændige forretningsenheder 

i byrum eller integreret i overnatningssteders produktpalet. Der 

ses også en stigende tendens til at placere fitnesscentre i butikscentre, hvor der i 

forvejen er en stor trafik af mennesker. 

Elementet sportsevents er typisk tilknyttet en bys idrætsfaciliteter. 

. 

24

Fitness og wellness 

Fitness og wellness i forbindelse med et kultur- og kongreshus har følgende 

potentialer: 

• Udbygning af koncept: Fra kultur- til oplevelseshus 

• Større trafik af lokale borgere, der får øjnene op for husets kulturelle aktiviteter 

• Funktion som sideaktivitet for især overnattende erhvervsturister 

• Styrket forretningsgrundlag 

Fitness og efterhånden wellness er velkendte produkter såvel internationalt som 

på det danske marked. 

Velvære og sundhed er i stigende grad i fokus, og det ses bl.a. ved, at både offentlige 

og private aktører i form af svømmehaller, feriecentre og hoteller udbygger 

med kurafdeling, hvor der tilbydes forskellige behandlinger kombineret 

med temaaktiviteter. 

Faciliteterne består som oftest af varmtvandsbassin med massagedyser, hvileområde, 

wellness- og behandlingsområder, der især henvender sig til voksne, 

som ønsker afslapning og øget velvære, mens børnefamilier/børn søges tiltrukket 

af varmtvandsbassin med lav vanddybde og diverse legeting. 

Wellness-delen rummer typisk en afdeling med spa, saunaer, tyrkisk bad, sol, 

karbade, massage og andre wellness-behandlinger. 

Tabel 5-2 giver et overblik over de eksisterende typer af tilbud i Danmark. 

. 

25

Tabel 5-2 Typer af wellness i Danmark 

Kur- og velvære-typer Eksempler: 

Kur og velvære i forbindelse med feriecenter, 

kompleks med overnatningsmulighed 

Kur og velvære i forbindelse med eksempelvis 

golfferieboliger, feriehuse ejet af private 

m.v. 

Kur og velvære i forbindelse med hotel/ resort, 

overnatningsmulighed 

Kur og velvære i forbindelse med svømmehal, 

kommunalt regi 

Kur og velvære i forbindelse med fitness, 

motionscenter 

Kur og velvære, dagsbasis, ikke fysisk tilknytning 

eller samarbejdsaftale med hotel/ressort 

7. Kur og velvære i forbindelse med behandling, 

læger og sygeplejersker m.v. 

Skallerup Klit, DanParcs ved Løgstør 

og Gjern 

Lübker Golf Resort, Den Transparente 

Klit, DanParcs Rømø Golf og Wellnes, 

Lalandia 

Løgstør Park hotel, Comwell, Scandic, 

Fredericia Kurbad, diverse svømmehaller 

med kuraftener/arrangementer 

Equinox, fitness.dk 

Ni'mat, Den Syvende Himmel 

Skodsborg Kurhotel og Spa, Vejlefjord 

Blanding af ovenstående kan forekomme. Eksempelvis har Fredericia Kurbad aftale 

med hoteller, så der er overnatningsmuligheder, ligesom f.eks. Den Syvende Himmel er 

i umiddelbar fysisk tilknytning til et hotel, men også kan ses som et kur- og velværested 

på dagsbasis. 

Mulighederne for wellness på Nørretorv skal ses i lyset af, at der netop er åbnet 

en ny svømmehal ved Ringsted Idrætsanlæg, jf. figur 3-1, hvor der også er 

etableret et varmtvandsbassin. Hermed er der grundlag for at udbygge og skabe 

et stærkt wellness-koncept på denne lokalitet. 

Koblingen af fitness og wellness på Nørretorv lægger op til et koncept, hvor 

wellness-delen kobles på et fitnesscenter, og hvor wellness-ydelserne typisk er i 

form af dampbad, spabad, solarium, massage og sauna. 

Derudover bør det undersøges nærmere, hvorvidt der er potentiale i at skabe 

samarbejdsflader til lokale sundhedsaktører, såsom sundhedscentre, privathospitalet 

Valdemar og Ringsted Sygehus. Samarbejdet kan eksempelvis bestå i at 

dele faciliteter eller skabe bestemte arbejdsdelinger for at sikre alle de nødvendige 

aktiviteter og kernekompetencer på sundhedsområdet. 

En væsentlig udfordring er i den forbindelse at skabe plads til såvel sygdomsramte, 

som kræver bestemte behandlingsforløb i rolige omgivelser, og livsstilsorienterede 

gæster, herunder turister, der ikke indgår i behandlingsforløb, men 

som primært er interesseret i at bruge wellness- og fitnessaktiviteterne på Nørretorv. 

. 

26

Markedsudviklingen inden for wellness 

Wellnesstilbud henvender sig begrebsmæssigt til den "moderne forbruger" på 

tværs af køn, alder og indkomst. 

Det er vurderingen, at markedet for wellness-ydelser har særdeles gode vækstpotentialer 

i Danmark i de kommende år. 

Udviklingen vil blive drevet af en generel trend i samfundet, der retter fokus 

mod velvære - såvel fysisk som psykisk. Udviklingen understøttes af en demografi 

med flere ældre, der typisk vil udgøre en væsentlig gruppe af brugere og 

kunder. 

COWI har på basis af egen research estimeret den forventede vækst inden for 

wellness-branchen i Danmark under forudsætning af, at markedsudviklingen i 

Danmark følger udviklingen i USA. 

Prognosens tal for den forventede vækst i omsætning fremgår af figur 5-4 med 

2006 som basisår. 

Prognosen indikerer, at wellness-industrien i Danmark omsætningsmæssigt kan 

vokse fra 0,3 mia. kr. til 1,3 mia. kr. over syv år. 

Figur 5-4 Prognose over udviklingen i omsætning for wellness-industrien i Danmark 

(basisår 2006) 

Kroner (mio.) 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

Sportsevents 

År 1 År 2 År 3 År 4 

Tid 

År 5 År 6 År 7 

Beregningsgrundlag: tal for 1997-2003 fra USA hentet fra The ISPA 

2004 Spa Industry Study. 

Sportsevents kan integreres i Nørretorv-konceptet, såfremt der bygges en koncert- 

og udstillingshal i størrelsesordnen 2500-3000 personer. Koncert- og udstillingshallen 

beskrives nærmere i afsnit 6.3.2. 

. 

27

5.2.4 Fritidsaktiviteter 

Fritidsaktiviteter i form af bl.a. bowling og biograf er ikke traditionelt knyttet 

til et kongres- og kulturhus, men kan bidrage til at udvide oplevelsesrammerne. 

Især biografer vinder frem i flere kulturhus-koncepter, og der ligger i det hele 

taget en række synergieffekter i at samle elementer inden for kultur, underholdning 

og forlystelser. 

Eksempelvis viser undersøgelsen "Det danske biografpublikum" (Det Danske 

Filminstitut og FAFID, 2001), at den ideelle biografoplevelse ifølge biografgængerne 

enten har en kultur- eller forlystelsesvinkel, jf. tabel 5-3. 

Tabel 5-3 To vinkler på biografoplevelsen 

Vinkler Produkteksempler 

Kulturvinkel Cafémiljø 

Temapakker med foredrag mv. 

Særarrangementer med filmfokus 

Klubber 

Forlystelsesvinkel Aktiviteter i foyeren 

Pakker med gaver, meals etc. 

Pakker med bowling, musik etc. 

Fritidsaktiviteter tilknyttet et kongres- og kulturhus skaber desuden en større 

brugerflade, der betyder løbende liv og aktivitet i huset og herunder et bedre 

forretningsgrundlag. 

Fritidsaktiviteterne billard og morskabsmaskiner er typisk tilknyttet et bowlingcenter. 

Indendørs minigolf er på linje med bowling og biograf en fritidsaktivitet, som 

både kan appellere til Ringsteds egne borgere samt de gæster, der besøger byen, 

herunder ikke mindst erhvervsturisterne - vel at mærke hele året rundt. 

Virtual reality spil og universer vinder i stigende grad frem, og igen kan der 

skabes appel til både lokale og gæster. 

Virtual reality spil og universer udnytter digitalteknologi til at skabe virtuelle 

oplevelser, som brugeren involverer sig i på forskellig vis og med forskellige 

formål. Eksempler på virtual reality spil og universer fremgår af nedenstående 

tabel. 

. 

28

Tabel 5-4 Eksempler på virtual reality spil og universer 

3D-universer Tredimensionelle oplevelser. Eksempler er 3Dbiografen, 

hvor man via virtual reality 3D-briller kan 

opleve film i tre dimensioner, og CAVE - et rum, hvor 

man er omsluttet af et virtuelt miljø, muliggjort af projektører, 

der kaster 3D-billeder på vægge, loft og gulv, og 

som sanses igennem 3D-briller. Modsat 3D-biografen 

kan brugeren interagere med det virtuelle miljø. 

Virtuelle sportsuniverser Sportssimulatorer gør det muligt at dyrke sport i virtuelle 

omgivelser, som opleves via storskærm, og som man 

ved hjælp af teknologi kan interagere med. Eksempler 

på sportsgrene er golf, hockey, basketball, ski og surfing. 

Virtuelle spiluniverser Eksempler er Second Life og Counter Strike, hvor brugerne 

skaber en figur og agerer rundt i universet. Mange 

virtuelle universer har en spillignende karakter. 

Virtuelle læringsuniverser Samme set-up som i de virtuelle spiluniverser, men 

hvor formålet er decideret læring og uddannelse. Universet 

kan f.eks. udformes som et rollespil, hvor en 

gruppe mennesker skal samarbejde om at løse en given 

problemstilling. Undervejs nås indsigter omkring 

samarbejde, ledelse og problemløsning. Virtuelle biblioteker, 

digitale mødepladser og digitale gengivelser af 

museer er andre eksempler på læringsuniverser. 

Blanding af ovenstående kan forekomme. Eksempelvis kan Second Life bruges som en 

digital mødeplads og dermed fungere som et virtuelt læringsunivers. 

Der kan i forhold til det virtuelle univers muligvis etableres en samarbejdsrelation 

med projektet Computer Club House, forankret under Ringsted Musik- og 

Kulturskole, hvor unge mellem 12-22 år arbejder med computeren som medium 

(lyd, billeder, musik, film mv.). 

Derudover vil også biblioteket på Nørretorv kunne benytte de virtuelle universer 

i deres formidlingsaktiviteter. 

5.2.5 Erhverv 

De erhvervsrelaterede aktiviteter kan overordnet inddeles i to grupper: 

• Erhvervslivet som sponsor 

• Erhvervslivet som lejer 

Erhvervslivet som sponsor 

Erhvervssponsorer udgør et stadigt vigtigere økonomisk grundlag for kongres- 

og kulturhusene, hvis sponsorindtægter årligt kan beløbe sig til flere millioner 

kroner. 

. 

29

I naturlig forlængelse heraf gøres der en løbende indsats for at servicere denne 

gruppe, bl.a. ved at tilbyde attraktive sponsorpakker i forskellige prisklasser 

eller deciderede skræddersyede sponsorpakker. 

Den traditionelle sponsorpakke indeholder ydelser som: 

• Billetter til forestillinger og arrangementer 

• Adgang til forestillinger som VIP-gæster, herunder adgang til VIP lounge 

• Mulighed for forudbestilling af billetter og rabat ved billetkøb 

• Logoeksponering i markedsføringsmateriale o.l. 

• Mulighed for at brande sig som kultursponsor i virksomhedens markedsføring 

Markedet viser tegn på, at nye sponsorkoncepter vinder frem og at den traditionelle 

sponsorpakke udvides. Væsentlige tendenser er bl.a.: 

• Kombinerede kultur- og sportssponsorater 

• Brug af arrangementssponsorer 

• Større involvering af sponsorerne, enten ved afholdelse af workshops/netværksmøder 

eller i eventplanlægning og -udviklingen 

I Ringsted Kongrescenter er den traditionelle sponsorpakke videreudviklet, og 

flere af de nævnte tendenser afspejler sig. Som eksempler kan nævnes: 

• Mulighed for sponsorerne at få presenter-status ved enkeltarrangementer 

• To årlige workshops med kulturpartnerklub omkring kultur-erhverv samspil 

• Kombi-sponsorat for Ringsted Kongrescenter og TMS Ringsted 

En mulig udvidelse af sponsorpakken er at tilbyde arrangementer, der inkluderer 

overnatning, og som sponsorerne vil kunne bruge i forhold til medarbejdere, 

kunder og samarbejdspartnere. En sådan arrangementstype vil bidrage til at udnytte 

Scandic Ringsteds værelseskapacitet i weekender. 

Ringsted Kongrescenter arbejder allerede med et lignende initiativ i form af 

indgåelse af aftaler med større sjællandske og landsdækkende virksomheder om 

køb af klippekort til arrangementer for en aftalt årlig pris. Der er tale om virksomheder, 

der bruger kongrescentrets tilbud i forbindelse med kundepleje, men 

som typisk plejer at bruge tilbud i København. Kongrescentret forventer et stigende 

marked inden for produkter, målrettet business-to-business relationships. 

. 

30

Der er grundlæggende oplagte muligheder i at udvide sponsorpakkerne i kraft 

af de nye aktiviteter på Nørretorv. 

Erhvervslivet som lejer 

Erhvervslejemål er aktuelt på Nørretorv i den forstand, at der allerede eksisterer 

kontormiljøer, liberale erhverv og butikker med dagligvarebutikken Kvickly 

som det største trækplaster. 

En mulighed i forbindelse med udvidelse af den fysiske kapacitet på Nørretorv 

ville være at skabe fundament for bredere butiksmiljø, som i dag primært udgøres 

af Kvickly. To strategier kan i den forbindelse anlægges: 

• Etablering af butikker, som hverken findes i midtbyen eller i outlettet, for 

på den måde at styrke detailudbuddet i Ringsted. 

• Fokuseret indsats på detailhandlen, evt. i form af øget fokus på specialvarer 

og selve indkøbsoplevelsen 

I forhold til det andet punkt vurderes det på baggrund af COWI's analyse, at det 

kan være en tvivlsom strategi at satse på etablering af selvstændige specialforretninger 

inden for detailhandlen på Nørretorv. Det hænger bl.a. sammen med 

en skærpet konkurrence fra dagligvarebutikker, der i stigende grad etablerer 

specialafdelinger. I relation hertil har specialforretninger med varegrupper som 

ost, kød, fisk, chokolade, frugt og grønt oplevet et fald eller en meget ustabil 

udvikling i detailomsætningen de senere år. 

Et alternativ til selvstændige specialforretninger er at indrette det eksisterende 

indkøbscenter som et shop i shop indkøbscenter, bestående af mindre handelsøer 

og temauniverser, der skaber spændende, kreative og oplevelsesrige rammer 

om de daglige indkøb. Der er etableret dialog med Coop om sådanne udviklingsmuligheder. 

Muligheden for at udbygge detailhandlen og liberale erhverv på Nørretorv belyses 

ikke nærmere i denne forretningsplan, da fokus er på kerneydelserne i et 

nyt oplevelseskoncept. Dog er det relevant at hæfte sig ved muligheden for flere 

erhvervslejemål i forbindelse med udvidelsen. 

I forlængelse heraf er seniorboliger også værd at nævne som en potentiel byggesten. 

Denne forretningsplan behandler dog ikke boligdelen nærmere. 

5.2.6 Hotel- og restaurationsdrift 

Mulighed for overnatning er essentiel i forhold til mødeturisme og ferieturisme, 

og flere produktkategorier forudsætter også en vis værelseskapacitet. 

I afsnit 9 omkring investeringsbehov arbejdes der med en kapacitetsudvidelse 

på 50 værelser. 

. 

31

Et besøg på en restaurant eller café er typisk en vigtig del i såvel ferie-, shopping-, 

kultur- og konferenceoplevelsen. Derudover vil caféer på Nørretorv være 

en ny oplevelsesmulighed for bibliotekets gæster. 

Der kan på Nørretorv med fordel tænkes i forskellige koncepter og prisklasser, 

der tilgodeser de forskellige kundegruppers behov. 

Et centralt element i at skabe liv og aktivitet på Nørretorv er udeservering. 

Overdækning af visse dele af torvet vil i den forbindelse kunne forlænge udendørssæsonen. 

Trådløst internet er et andet element, der kan bidrage til at styrke de udendørs 

opholdskvaliteter. 

Etablering af en natklub, målrettet det voksne publikum, er også en potentiel 

byggesten i det nye Nørretorv-format, da Ringsted p.t. mangler en sådan facilitet. 

5.2.7 Support 

Aktiviteterne på Nørretorv må suppleres af en række støttefunktioner i form af 

regnskab, administration og personale, markedsføring og salg, reception og 

booking samt parkering. 

En koordinering af støttefunktionerne på tværs af kongrescentret, Scandic og 

evt. andre operatører vil kunne skabe driftsmæssige synergieffekter, ligesom 

det vil kunne skabe nogle fordele i forbindelse med kundekontakt, da kunden 

som udgangspunkt kun vil få én kontaktperson, der kender til alle produkter på 

Nørretorv. 

Det kan også overvejes at placere andre supportfunktioner på Nørretorv, herunder 

et eventsekretariat, der vil kunne koordinere tiltag og events på tværs af aktører 

og institutioner i Ringsted. Ringsted Kongrescenter fungerer allerede i dag 

som projektsekretariat for Sommer i Ringsted. 

Det kunne ligeledes overvejes at placere turistinformationen i tilknytning til 

Nørretorv i forbindelse med torvets funktion som hovedindgang til Ringsted. 

Ringsted Kommunes turistinformation er i øjeblikket placeret i den nordlige 

ende af byen (jf. figur 3-1). Derudover kører der i sæsonen et mobilt turistkontor 

rundt i form af en campingbus. Formålet er at være på de steder, hvor turisterne 

kommer. 

. 

32

6 Konceptet 

6.1 Forretningsidé 

Det overordnede produkt på Nørretorv er et multifunktionelt oplevelsestorv, der 

indeholder aktiviteter og faciliteter med appel til en række målgrupper. 

Multifunktionaliteten er forudsætningen for at skabe en fornøden kritisk masse 

og tilstrækkelige synergieffekter til at sikre en økonomisk bæredygtig drift. 

Produktpaletten er designet til tre overordnede målgrupper - lokale borgere, 

turister og erhvervsturister - og indeholder fire oplevelseshjørner, målgrupperne 

kan orientere sig imod og bevæge sig imellem. 

Oplevelseshjørnerne er skitseret i figur 6-1. Til hvert hjørne er der koblet en 

række aktiviteter, som beskrives nærmere i afsnit 6.3. 

Figur 6-1 Nørretorvs fire oplevelseshjørner 

Det karakteristiske ved forretningskonceptet er: 

• Mange aktiviteter, der samles og gøres lettilgængelige. Der skabes liv på 

Nørretorv. 

• Mulighed for totaloplevelser, herunder kobling til virtuelle oplevelser 

. 

33

• Et samspil mellem aktørerne, der sikrer spændende produktkombinationer. 

I lyset af Nørretorvs relancering som et oplevelsestorv er det essentielt, at der 

findes et navn til stedet, som afspejler det nye indhold på torvet, og som kan 

benyttes i markedsføringsøjemed. 

6.2 Målgrupper 

6.2.1 Lokale borgere 

De lokale borgere defineres som de personer, der bor i Ringsted Kommune. 

Der bor ca. 32.000 indbyggere i kommunen (pr. december 2007), hvoraf de 62 

% bor i Ringsted by. 

De lokale borgere udgør ca. 25 % af kongrescentrets kulturkunder, og der ligger 

i forbindelse med et udvidet oplevelseskoncept et stort potentiale i at få en 

større andel af de lokale til at bruge aktiviteterne på Nørretorv. 

Den stigende tilflytning til kommunen vil potentielt løfte efterspørgslen efter 

aktiviteter og oplevelser. Der ligger dog i naturlig forlængelse heraf en opgave i 

at få nytilflytterne til at bruge Nørretorvs kulturtilbud frem for at orientere sig 

mod København. 

Personer i alle aldre vil i kraft af den brede produktpalet kunne benytte Nørretorv. 

De væsentligste specificerede målgrupper er i den forbindelse det unge 

segment (teenagers), børnefamilier og voksne par, jf. eksempler på forskellige 

oplevelseskombinationer i afsnit 6.3.1. 

I forlængelse heraf er det essentielt at skabe en arkitektonisk indretning af Nørretorv, 

hvor der tages hensyn til opholdskvaliteterne for de forskellige aldersgrupper, 

f.eks. i form af separate indgange til kultur- og fritidsaktiviteterne. 

6.2.2 Turister 

Turister defineres i denne sammenhæng som personer, der ikke normalt har en 

tilknytning til Ringsted, men vælger at besøge byen i kraft af dens oplevelsestilbud. 

Turister fra det regionale opland (bosat uden for Ringsted Kommune) køber i 

dag 75 % af de 25.000-32.000 solgte kulturbilletter i Ringsted Kongrescenter 

på årsbasis og udgør allerede dermed en forholdsvis stor kundegruppe. 

Der er dog potentiale for at tiltrække flere, hvis Nørretorv formår at skabe et 

stærkt og synligt brand. Ifølge COWI's beregninger bor der ca. 448.000 mennesker 

inden for en halv times køreafstand til Ringsted (borgere bosat i Ringsted 

Kommune er ikke medregnet), jf. den geografiske afgrænsning skitseret i figur 

6-2. 

. 

34

Figur 6-2 Ringsteds opland med maksimum ½ times køreafstand til Ringsted 

Shopperne bliver en gruppe, der i kraft af åbningen af Premier Outlets Center 

Denmark kommer til at udgøre en markant andel af turisterne. Centret forventer 

årligt 600.000-800.000 besøgende. 

Shopperne er karakteriseret ved at komme til Ringsted af én årsag: Outlettet. 

Outlettet kører et meget stramt koncept, hvor produktet udelukkende er fokuseret 

på shopping af mærkevarer til billige priser. Det betyder, at der ikke vil blive 

gjort en strategisk indsats for at skabe supplerende oplevelser, f.eks. underholdning 

og events. 

Derfor har Nørretorv en unik mulighed i at hente kunder fra outlettet i lyset af, 

at forbrugere efterspørger totaloplevelser - dvs. shopping koblet på bl.a. wellness 

og events - samt spændende miljøer at shoppe og bevæge sig rundt i. 

Der kan grundlæggende udvikles attraktive dags-, døgn- og kortferiepakker 

med appel til eksempelvis voksne par, der rejser uden børn, og veninder på ferie 

sammen (venne- og veninderejser er en spirende tendens). Pakkekombinationen 

vil i begge tilfælde bygge på oplevelseselementer inden for kultur, shopping, 

gastronomi og wellness. 

Grundlaget for at skabe appel til børnefamilier er der i form af fritidsaktiviteterne 

på Nørretorv, men de udgør næppe et trækplaster i sig selv. Derimod ligger 

der et potentiale i shopping-mulighederne, hvor børnefamilier kan bruge 

. 

35

Ringsted som dagsdestination og på lige fod med andre lægge vejen forbi Nørretorv. 

I forlængelse heraf er det værd at hæfte sig ved forbrugersegmentet tweens: Piger 

og drenge i alderen 8-12 år, som befinder sig midt imellem barndom og 

ungdom, og som marketingindustrien i stigende grad vurderer som en købestærk 

og modebevidst gruppe. Også teenagere (13-17 år) er en købestærk gruppe. 

En undersøgelse foretaget af Nordea viser, at danske teenagere i gennemsnit 

har 1134 kr. til forbrug om måneden, hvilket er det højeste rådighedsbeløb 

blandt unge i de andre nordiske lande ("Teenagerøkonomi - de 13–17-åriges 

indkomster, forbrug, drømme og viden", oktober 2007). 

Det kunne forventes, at disse segmenter bliver en loyal kundekreds i factory 

outlettet, hvilket gør det relevant med en produktpalet på Nørretorv, som også 

formår at skabe tilbud til denne aldersgruppe. Her er det i lyset af ovennævnte 

undersøgelse værd at bemærke, at "underholdning/fornøjelser" er en af de udgiftsposter, 

der scorer højest, uanset alder og køn. I gennemsnit har 82 % af de 

adspurgte inden for de seneste seks måneder brugt penge på det. Til sammenligning 

er procentandelen i kategorien "tøj og sko" på 69. 

6.2.3 Erhvervsturister 

Nørretorv tilbyder med dens fire oplevelseshjørner et omfangsrigt mødeprodukt, 

og suppleret med fleksible fysiske rammer, der kan huse arrangementer i 

forskellig størrelse og varighed, er der skabt et solidt grundlag for at tiltrække 

erhvervsturister. 

Ringsted har i den forbindelse en force ved at være det naturlige midtpunkt for 

møder på det regionale marked. 

Statistik for det danske mødemarked i 2006 viser, at Region Sjælland stod for 5 

% af overnatningerne inden for mødeturismen og 6 % af den samlede omsætning, 

jf. tabel 6-1. Størstedelen af mødeturismen ligger i Region Hovedstaden, 

der har 45 % af den samlede omsætning, efterfulgt af Region Syddanmark med 

en markedsandel på 19 % (2006-niveau). 

Tabel 6-1 Overnatninger og omsætning for mødemarkedet, 2005 

Hele Danmark Region Sjælland Procentdel 

Overnatninger 2.272.000 119.000 5 % 

Omsætning 

(mio. kr.) 

6.905 426 6 % 

Datagrundlag: VisitDenmark: Tabelrapport 2006 

6.3 Produktpalet 

Produktpaletten på Nørretorv er sammensat af de elementer fra bruttolisten, 

som vurderes at udgøre de bærende dele i forretningsgrundlaget. I nedenstående 

. 

36

oversigt gives der et overblik over realiseringspotentialet af bruttolistens elementer. 

Tabel 6-2 Produktelementer og realiseringspotentiale 

Produktkategori: 

Musik og kultur 

Mødemarkedet 

Sundhed og 

sport 

Elementer: 

Rytmiske koncerter 

Klassiske koncerter 

Ballet 

Opera 


Shows 

Teater 

Debat 

Foredrag 

Galleri 

Bibliotek 

Afdeling af Historiens 

Hus (udstillingsmiljø) 

Medieshoppen 

(showroom for elektroniskkulturformidling) 

Spillested 

Konferencer 

Møder 

Kurser 

Udstillinger 

Messer 

Receptioner 

Fester 

Fitness 

Wellness 

Sportsevents 

Realiseringspotentiale: 

Stort Lille 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

Begrundelse / beskrivelse: 

For tæt på København 

Ditto 

Ditto 

Som del af café eller som 

specialforretning 

Ankerfunktion for kulturformidling 

Som element i virtuelt læringsmiljø 

(edutainment) 

Ditto 

Dog vigtigt at være opmærksom 

på fordelen i at lave et 

spillested i et råt og autentisk 

miljø (med appel til ungdom) 

Koncept knyttet til fitness og 

eksisterende svømmehal 

. 

37

Produktkategori: 

Fritidsaktiviteter 

Elementer: 

Bowling (morskabsmaskiner 

og 

billard) 

Biograf 

Cafébiograf 


Indendørs minigolf 



VIP lounges 

Specialforretninger 

Overnatning 

Restaurant 

Café (med udendørs 

servering) 

Natklub 

Support Turistinformation 

Regnskab, administration 

og personale 

Markedsføring og 

salg 



Parkering 

Realiseringspotentiale: 

Stort Lille 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

Begrundelse / beskrivelse: 

Biografcafé i stedet 

Temacaféer: Kunstcafé, biografcafé 

som kan indrettes 

som VIP-lounge, bruges af 

kongresgæster om aftenen 

og præsentere smalle film 

samt biografarrangementer, 

økologisk café o.l. 

De bærende elementer i produktpanelet er i forhold til de fire oplevelseshjørner 

placeret således: 

. 

38

Figur 6-3 Produktpalet på Nørretorv 

Produktsynergien på Nørretorv består i de fleksible og indholdsmættede rammer, 

der appellerer til tre målgrupper på én og samme tid. 

6.3.1 Oplevelsespakker 

Det multifunktionelle Nørretorv skal lægge op til, at gæsterne bruger flere aktiviteter, 

når de besøger Nørretorv. Der kan i den forbindelse udvikles oplevelses- 

og produktpakker skræddersyet til de specifikke kundegruppers behov. 

I det følgende gives en række eksempler på oplevelsespakker, målrettet forskellige 

kundegrupper, og som er oplagte at integrere i Nørretorv-konceptet. 

Der er fokus på oplevelsespakker, enten i form af dagspakker eller pakker med 

overnatning. 

Oplevelsespakke Målgruppe Indhold 

Familiepakken Børnefamilien, der søger en 

masse aktiviteter - lettilgængelighed 

og samvær som 

nøgleord 

Empty nesterspakken 

Det travle par, som har brug 

for en afstressende weekend 

En varieret pakke, der belyser 

individuelle muligheder for familiemedlemmerne 

(shopping, bowling, 

biograf, bibliotek, edutainment-miljø, 

fitness/wellness) og 

betoner muligheden for samvær 

om aftenen i form af restaurantbesøg 

og kulturoplevelse. 

Pakken kan designes med eller 

uden overnatning og kan dermed 

bidrage til at øge værelsesbelægningen 

i weekends. 

Pakken har fokus på oplevelseshjørnerne 

"forkælelse" og "kultur" 

med fokus på kulturoplevelser, 

debatarrangementer, wellness, 

gastronomi og et besøg på natklubben. 

. 

39

Oplevelsespakke Målgruppe Indhold 

Veninde-pakken Veninder, der har lyst til en 

dag eller weekend med forkælelse 

og shopping 

Kongres- og mødepakken 

Business-tobusiness-pakken 

Business-toemployee-pakken 

Virksomheder, der ikke kun 

ønsker at afholde møder og 

konferencer, men også vil 

give deltagerne en oplevelse 

med hjem 

Virksomheder, der inviterer 

deres kunder på kultur- og 

oplevelsestur 

Medarbejdere i virksomheder, 

som med en abonnementsordning 

kan tilbyde 

deres medarbejdere et frynsegode 

i form af kultur- og 

oplevelsesture 

Pakkens omdrejningspunkt er 

shopping, hvor der kan kobles 

elementer fra "forkælelse" og "kultur" 

på 

Ved siden af de fleksible kongres- 

og mødefaciliteter med et læringsmiljø 

koblet på er det oplagt 

at tilbyde en bred palet af sideaktiviteter. 

De væsentligste er shopping, 

bowling, wellness samt musik- 

og kulturarrangementer. 

Med de mange sideaktiviteter til 

møde- og kongresdelen er det 

oplagt at sælge 1½ dagsmøder, 

hvilket også øger værelsesbelægningen. 

. 

40 

Pakken kan skræddersys efter den 

enkelte virksomheds behov, f.eks. 

en traditionel VIP-kulturpakke med 

restaurantbesøg og kulturarrangement 

eller en aktivitetspakke 

med bowling og fitness/wellness 

Der er i konceptet mulighed for at 

skræddersy pakken, således at 

også familier kan inviteres med. 

Pakken kan enten designes som 

familie- eller empty nesterspakken, 

alt afhængig af virksomhedernes 

aktuelle efterspørgsel. 

6.3.2 Koncert- og udstillingshallens funktioner 

Såfremt der bygges en koncert- og udstillingshal (med plads til 2500-3000 personer) 

i tilknytning til Nørretorv, vil dens primære funktioner bestå i at huse: 

• Messer og udstillinger: Det vurderes, at der kan tiltrækkes flere udstillinger, 

hvis der etableres større og mere fleksible rammer. Markedet vurderes 

at ligge inden for temaudstillinger og -messer samt dagsarrangementer, typisk 

fra 10-17. 

• Konferencer og årsmøder: En større hal vurderes at kunne tiltrække 5-10 

store mødearrangementer, som kongrescentret ikke har kapacitet til i dag. 

• Koncerter og shows: Forestillinger med populære navne som TV2, Ørkenens 

Sønner, Poul Krebs og Niels Hausgaard kan gøres større rent publikumsmæssigt 

i kraft af en ny hal, hvilket vil styrke det økonomiske grundlag. 

Op imod 5-10 koncerter årligt forventes at have potentiale til at tiltrække 

et større publikum.

• Sportsevents vil også kunne afholdes i hallen, men er rent økonomisk ikke 

den bærende aktivitet. 

. 

41

7 Konceptets forretningsenheder 

Det nye forretningskoncept for Nørretorv tilbyder en række produkter, der består 

af en række aktiviteter, jf. oversigten i figur 7-1. 

Figur 7-1 Oversigt over forretningsenheder, produkter og aktiviteter 

Forretningsenhed Produkt Aktiviteter 


Musik og kultur Rytmiske koncerter 

Møder 

(samdrift) 

Sundhed og sport 

Operetter/musicals 

Shows 

Teater 

Foredrag og debat 

Bibliotek 

Udstillingsmiljø for Historiens 

Hus 

Medieshoppen 

Spillested 

Konferencer 

Møder 

Kurser 

Udstillinger 

Messer 

Receptioner 

Fester 

Sportsevents 

Fitness 

Wellness 

. 

42

Forretningsenhed Produkt Aktiviteter 


Scandic Ringsted 

Underholdning Biograf 

Bowling (morskabsmaskiner 

og billard) 



VIP lounge 

Support Regnskab, administration og 

personale 


Møder 

(samdrift ) 




Turistinformation 

Overnatning 

Restaurant 

Cafémiljø med udendørs 

servering under klimaskærm 

Natklub 

Konferencer 

Møder 

Kurser 

En væsentlig dynamo for gennemførelsen af det nye forretningskoncept er tilbuddet 

om oplevelsespakker, hvilket kræver et tæt samarbejde om markedsføring, 

gennemførelse og udvikling mellem de to driftsmæssigt centrale forretningsenheder. 

Produkterne skal være komplementære, og succes for det samlede forretningskoncept 

forudsætter, at forretningsenhederne betragter sig som forretningsenheder 

i én oplevelseskoncern. 

Dette har specielt betydning i relation til den strategisk vigtige mødeaktivitet, 

hvor begge forretningsenheder i dag som udgangspunkt agerer selvstændigt, 

men med et vist samarbejde. 

En succesfuld implementering af forretningskonceptet kræver, at der fastlægges 

en klar arbejdsdeling mellem aktørerne, der også omfatter mødeområdet. 

Dette stiller krav om en anden organisation af ejerforhold og operatørmodel. 

. 

43

8 Organisationsmodel 

8.1 Ejerorganisation 

I den nuværende organisation af Nørretorv ejer Danica Ejendomme erhvervslejemålene, 

herunder Kvickly's lokaler, og hotelbygningen, hvor Scandic er lejer. 

Ringsted Kongrescenter er i udgangssituationen ejet af Ringsted Kommune. 

Kommunen har tilkendegivet, at man på længere sigt ønsker at afvikle sit ejerforhold 

og i stedet støtte centret ved i rollen som kunde at placere aktiviteter i 

centret og ved som tilskudsgiver at yde driftstilskud til de af centrets aktiviteter 

på fortrinsvis kulturområdet, som er kommunalt tilskudsberettiget i henhold til 

lovgivningen. 

Der er dog ikke aktuelt identificeret eller indledt forhandlinger med køberemner. 

Gennemførelsen af det nye forretningskoncept for Nørretorv forudsætter tætte 

samarbejdsrelationer mellem Ringsted Kongrescenter, Scandic Ringsted og den 

fremtidige ejer. 

Relationen mellem ejeren og de to øvrige aktører har karakter af et ejeroperatør-forhold. 

Samarbejdsrelationen mellem forretningskonceptets to hovedoperatører Ringsted 

Kongrescenter og Scandic Ringsted er derimod mere et egentligt driftssamarbejde, 

f.eks. om realiseringen af konceptets oplevelsespakker, der trækker 

på ydelser fra begge aktører. 

På denne baggrund vurderes en koncernmodel med en eneejer at være den organisationsmodel, 

som bedst kan sikre en effektiv gennemførelse af forretningskonceptet 

for det nye Nørretorv. 

8.2 Operatørmodel for Nørretorv 

Det rigtige valg af operatørmodel er erfaringsmæssigt et helt afgørende succeskriterium. 

. 

44

Tabel 8-1 viser tre hovedvarianter for operatørmodeller: 

Tabel 8-1 Operatørmodeller 

In house modellen: Ejeren står selv for driften af alle aktiviteter 

Totaloperatørmodellen: Hele driften outsourcet til én operatør 

Specialoperatørmodellen: Driften outsourcet til specialister på området 

I udgangssituationen optræder Scandic i dag som totaloperatør i forhold til Danica 

Ejendomme på hotelområdet, mens driften af det øvrige erhvervsareal er 

udlejet til en række specialoperatører med Kvickly som den største. 

Ringsted Kongrescenter drives derimod i udgangssituationen af kommunen efter 

en in house model. 

I relation til opnåelse af de vigtige driftsøkonomiske synergier viser erfaringen, 

at in house og totaloperatørmodellen er de mest fordelagtige på grund af den 

enstregede ledelsesstruktur, som begge modeller lægger ud over driften. 

Med udgangspunkt i den foreslåede koncernmodel for ejerskabet af Nørretorv 

vurderes det at være fordelagtigt at organisere sig efter en totaloperatørmodel i 

forholdet mellem en fremtidig ejer og Ringsted Kongrescenter. Nørretorvs operatørmodel 

vil derfor se ud som vist i figur 8.1. 

Figur 8-1 Totaloperatørmodel for Nørretorv 

Specialoperatører 

for erhverv 

(Kvickly m.fl.) 

Totaloperatør for kultur og kongres 


Ejer 

Totaloperatørrollen placerer Ringsted Kongrescenter som ansvarlig for en lang 

række aktiviteter, hvis udførelse på kort sigt kræver involvering af en række 

specialoperatører og underleverandører. 

Tabel 8-2 viser et forslag til den fremtidige interne operatørmodel for kongrescentret. 

. 

45 

Totaloperatør for hotel og restaurationsdrift 

Scandic Ringsted

Tabel 8-2 Forslag til fremtidig intern operatørmodel for Kongrescentret 

Produkt Operatør Aktiviteter 

Musik og kultur Ringsted Kongrescenter 

som totaloperatør 

Ringsted Museum 

Ringsted Bibliotek 

Ringsted Bibliotek 

Rytmiske koncerter 


Shows 

Teater 

Debat 

Foredrag 

Udstillingsmiljø - Historiens Hus 

Bibliotek 

. 

46 

Medieshoppen (showroom, elektronisk kulturformidling) 

Spillested 

Møder Ringsted Kongrescenter Konferencer 

Sundhed og 

sport 

Specialoperatør 



Underholdning Specialoperatør 



Møder 

Kurser 

Udstillinger 

Messer 

Receptioner 

Fester 

Sportsevents 

Fitness 

Wellness 

Biograf 

Bowling (morskabsmaskiner og billard) 

Virtual reality univers 

Erhverv Ringsted Kongrescenter Sponsorpakker 

VIP-lounge 

Support Ringsted Kongrescenter Regnskab, administration og personale 




Turistinformation

9 Investeringsbehov 

9.1 Anlægsbudget og bygningsmæssige rammer 

Udviklingen af det nye koncept for Nørretorv stiller umiddelbart krav om udbygning 

og ombygning af de eksisterende bygningsmæssige rammer. 

Det drejer sig om: 

• To biografsale med henholdsvis 300 og 90 pladser, der samtidig kan anvendes 

som auditorier i forbindelse med konferencer og som rammer til intimkoncerter, 

samt tilhørende faciliteter 

• En koncert- og udstillingshal med 2500 pladser på teleskoptribune samt 

depoter 

• Virtuel udstillingsfacilitet til Historiens Hus 

• Udvidelse af scenedybde i den nuværende store sal med 10 m 

• Bowlingcenter 

• Fitnesscenter og wellnessfaciliteter med massagerum 

• Møde- og grupperum med fleksibel adskillelse, der rummer mulighed for 

at huse 20-60 deltagere 

• Restaurant 

• Café 

• Natklub 

• Køkkenareal 

• Spillested 

• Reception 

• Kontorlokaler 

. 

47

• 50 nye hotelværelser 

• Udendørs overdækket område 

• Et bibliotek 

Biblioteket indgår i anlægsbudgettet efter en model, hvor en privat investor opfører 

de arealer, der skal huse biblioteksfunktionen som en del af det samlede 

byggeprojekt. 

Tabel 9-1 nedenfor viser anlægsbudgettet, hvor de nævnte bygningsmæssige 

udvidelser er indarbejdet sammen med de estimerede m2-priser. 

Budgettet indeholder samtidig de estimerede omkostninger til rådgivning, planproces 

og tekniske undersøgelser. Posten udgør erfaringsmæssigt 25 % af byggeanlægsudgiften. 

Endelig er der taget højde for uforudsete udgifter, der erfaringsmæssigt kan udgøre 

10 % af de samlede anlægsudgifter. 

Som nævnt i afsnit 8 vil den mest hensigtsmæssige organisationsmodel være én 

ejer af kongrescenter, hotel og erhvervsarealer på Nørretorv. 

Som konsekvens heraf er der i anlægsbudgettet indarbejdet poster til køb af 

kongrescentret og det tilstødende grundareal. Købspriserne svarer til vurderingen 

ved den senest offentliggjorte ejendomsvurdering i 2006. 

I anlægsbudgettet er der ikke taget højde for anskaffelse af inventar i form af 

filmprojektorer og andet IKT-udstyr til bibliotek, biograf, virtuelt oplevelsescenter 

samt møderum. Inventaranskaffelsen skønnes at være i størrelsesordenen 

4-5 mio. kr. og er i stedet indarbejdet som en del af den løbende vedligeholdelsesomkostning 

i feasibilityanalysen i afsnit 12. 

Samtidig er følgende mulige udbygningstiltag ikke indbygget i anlægsbudgettet: 

• Opførelse af et antal seniorboliger på Nørretorv og i nærområdet 

• Udvidelse af liberale erhverv og butikslejemål 

• Udvidelse af parkeringsarealet 

• Etablering af indendørs minigolf-center 

. 

48

Tabel 9-1 Anlægsbudget for konceptets bygningsmæssige ændringer 

Anlægsudgifter for byggeri m2 

(brutto) 

Pris pr. m2 

(kr.) 

Anlægsudgift 

(1000 kr.) 

Bibliotek 2500 14.000 35.000 

50 hotelværelser 1500 14.000 21.000 

Stor biografsal/ auditorium med 300 pladser 400 15.000 6.000 

Minibiografsal/ auditorium 90 pladser 120 15.000 1.800 

Operatørrum og foyer til biograf 50 12.000 600 

Koncert- og udstillingshal med plads til 2500 siddende 

tilskuere 2500 12.000 30.000 

Udstillingsmiljø - Historiens Hus 500 14.000 7.000 

Facilitet til det virtuelle spilunivers 300 14.000 4.200 

Ombygning af nuværende scenedybde i kongrescentrets 

Store Sal 500 14.000 7.000 

Bowlingcenter 400 12.000 4.800 

Fitness/wellnesscenter 1500 12.000 18.000 

8 nye kursus- og konferencelokaler 600 14.000 8.400 

Restaurant og café 400 14.000 5.600 

Natklub 200 14.000 2.800 

Køkkenareal/ anretterplads/ depot 200 14.000 2.800 

Spillested 200 12.000 2.400 

Fælles receptionsområde 50 12.000 600 

Lokaler til fælles administration og personale 400 14.000 5.600 

Udendørs overdækket område til cafémiljø 500 10.000 5.000 

Samlet antal m2 / byggeanlægsudgift 12.820 168.600 

Rådgivning og styring, undersøgelser og diverse vederlag 

og omkostninger - 25% af byggeanlægsudgiften 42.150 

Samlet anlægsudgift 210.750 

Tillæg for uforudsete omkostninger 10 % 21.075 

Samlede anlægsomkostninger inkl. tillæg 231.825 

Køb af Nørregade 55 til ejendomsvurdering 60.000 

Køb af Nørregade 61 til ejendomsvurdering 2.500 

Samlet investeringssum 294.325 

Det samlede anlægsbudget består således af en investeringssum på 294,3 mio. 

kr. 

. 

49

9.2 Fleksibilitetsforhold 

Fleksibilitet er en nøgleparameter for en optimal anvendelse af store haller. 

I Ringsted Kongrescenter er det især muligheden for at kombinere anvendelsen 

af en ny hal til konferencer/ kongresser/ messer/udstillinger og koncerter samt 

enkeltstående større sportsevents er i fokus. 

Erfaringer fra Danmark og det øvrige Europa peger på følgende ikke gensidigt 

udelukkende faktorer som centrale: 

• Mulighed for at opbygge scene såvel i midten som på en kortside i hallen 

for både at kunne give ideelle betingelser for "center stage" og "end stage" 

koncerter, hvilket styrker hallens attraktivitet for førende kunstnere 

• Teleskoptribuner, der giver mulighed for at øge gulvarealet for at give rum 

til store events eller maksimere tilskuerkapaciteten ved f.eks. rockkoncerter 

• Placering i plan (0-grader) for at muliggøre direkte indkørsel af tungt 

transportmateriel for at undgå omladning og derved reducere tidsforbrug til 

opbygning og nedtagning 

• Adskillelsesmuligheder i form af mobile skillevægge og gardiner til at sikre 

optimale rammer for events af forskellig størrelse 

• Sikring af akustisk kvalitet via basiskonstruktion frem for senere lappeløsninger 

med dæmpende plader m.v. 

• Gulvareal, hvis basiskonstruktion tåler indkørsel af tungt transportmateriel, 

og overlægningsgulve tilpasset kravene til de forskellige aktiviteter i form 

af hårde og bløde gulve 

• Kraftig ståldimensionering af loft for at give mulighed for ophængning af 

lys- og lydudstyr op til 130 tons 

• State of the art elektriske, elektroniske og visuelle udstyrsfaciliteter, der 

bl.a. muliggør TV- og webtransmissioner af events 

. 

50

10 Driftsbudget 

Forretningsplanens driftsbudget estimerer størrelsen af de forventede indtægter 

og udgifter, der kan opnås ved gennemførelsen af det fastlagte forretningskoncept. 

Driftsbudgettet opstilles på baggrund af en række forudsætninger om størrelsen 

af efterspørgslen i form af antal besøgende til Nørretorv-formatets aktiviteter og 

gæsternes døgnforbrug i lyset af de produkter, som forretningskonceptet tilbyder. 

Udgiftssiden estimeres på baggrund af den omkostningsstruktur, som gennemførelsen 

af forretningskonceptet indebærer. 

Disse forudsætninger er nærmere beskrevet i afsnit 10.1. 

10.1 Forudsætninger for driftsbudgettet 

10.1.1 Besøgstal og omsætning 

Forudsætningerne med hensyn til kundegrundlaget er: 

• Et lokalt kundegrundlag i Ringsted Kommune på 32.000 personer 

• Et årligt besøgstal på biblioteket på 200.000 personer 

• Et regionalt kundegrundlag inden for 30 minutters kørselsafstand på 

448.000 personer 

• Et forventet årligt besøgstal i Premier Outlets Center på mellem 600.000 

og 800.000 personer 

I forbindelse med realiseringen af det nye forretningskoncept for Nørretorv er 

der i udgangssituationen (2007) to centrale aktører, som hver udgør en selvstændig 

forretningsenhed, nemlig: 

• Ringsted Kongrescenter med et årligt besøgstal på 64.000 gæster og en 

årsomsætning på 14 mio. kr. 

. 

51

• Scandic Ringsted med et årligt antal gæster på 32.000 og en årsomsætning 

på 16 mio. kr. 

Af det samlede årlige besøgstal i de to forretningsenheder på 96.000 personer 

udgør antallet af daggæster 73.000, mens antallet af døgngæster på Scandic udgør 

23.000. 

Hotellets nuværende kapacitetsgrænse er på knap 39.000 overnatninger. Den 

ledige kapacitet er koncentreret i weekenden - det vil sige på dagene fredag til 

søndag svarende til to overnatninger pr. værelse pr. uge. Den resterende ledige 

overnatningskapacitet er spredt jævnt hen over de øvrige ugedage. 

Fordelingen mellem daggæster og døgngæster, der genereres af de to forretningsenheder, 

er i udgangssituationen 2007 vist i tabel 10-1, hvor også bibliotekets 

markante bidrag fremgår: 

Tabel 10-1 Daggæster og døgngæster 

Forretningsenhed Daggæster Døgngæster 

Ringsted Kongrescenter 36.000 4.000 

Biblioteket 200.000 - 

Scandic Ringsted 37.000 19.000 

Total 273.000 23.000 

Det bemærkes, at aktiviteterne i Ringsted Kongrescenter vurderes at generere 

4.000 årlige overnatninger hos Scandic svarende til 17 % af det samlede antal 

overnatninger. 

Det gennemsnitlige forbrug i udgangssituationen 2007 for de to typer gæster 

hos kongrescentret og hotellet kan herefter opgøres og fremgår af tabel 10-2: 

Tabel 10-2 Forbrug for dag- og døgngæster på Nørretorv 2007 

Kr. i gennemsnit Daggæster Døgngæster 

Forbrug pr. gæst 192 696 

Til sammenligning er de af VisitDenmark estimerede tal for døgnforbruget for 

forskellige typer danske gæster vist i tabel 10-3: 

. 

52

Tabel 10-3 Forbrug for dag- og døgngæster (VisitDenmark) 

Kr. i gennemsnit Daggæster Døgngæster 

Lokale kulturgæster 341 - 

Regionale kulturgæster 748 1247 

Konferencegæster 813 2347 

Forbruget for Nørretorvs nuværende gæster ligger således betragteligt under de 

af VisitDenmark estimerede normtal for både dags- og døgnforbrug. 

Dette indikerer, at det nye udvidede forretningskoncept for Nørretorv både muliggør 

vækst i besøgstallet og et markant forøget døgnforbrug, ganske enkelt 

fordi det tilbyder gæsterne flere oplevelser at bruge penge på. 

Hertil kommer bibliotekets 200.000 besøgende daggæster. Adgangen til 

centrets øvrige faciliteter og her især café og biograf forventes at generere et 

ekstra døgnforbrug. 

10.1.2 Budgetscenariet 

På baggrund af disse forudsætninger kan der opstilles en række scenarier for 

forretningskonceptets effekt på besøgstal og omsætning afhængigt af, hvilken 

kombination af gæster der vælges. 

I scenariet bag driftsbudgettet vælges det at satse på: 

• Forøgelse af antallet af kulturgæster med overnatning 

• Forøgelse af antallet af konferencegæster med dagophold 

• Fastholdelse af det nuværende antal kulturgæster uden overnatning 

• Fastholdelse af bibliotekets nuværende antal daggæster 

• Fastholdelse af det nuværende antal konferencegæster med overnatning 

• Udbygning af hotelkapaciteten med 50 værelser, der udvider den nuværende 

overnatningskapacitet med 26.000 overnatninger til i alt 65.000. 

• Et samlet antal overnattende gæster, der svarer til den nuværende kapacitetsgrænse 

på 39.000 overnatninger plus 50 % af den af udbygningen genererede 

overnatningskapacitet på 26.000, i alt 52.000 overnatninger svarende 

til et samlet besøgstal for alle typer gæster på 424.000. 

Valget af scenariet er især begrundet i følgende faktorer: 

• Besøgstallet i outlettet vil være størst i weekenden fredag-søndag 

. 

53

Omsætning i kr. 

350000000 

340000000 

330000000 

320000000 

310000000 

300000000 

290000000 

280000000 

270000000 

260000000 

250000000 

240000000 

230000000 

220000000 

210000000 

200000000 

190000000 

180000000 

170000000 

160000000 

• Besøgstallet ved kulturarrangementer vil være størst i weekenden fredagsøndag 

• Den ledige overnatningskapacitet på Scandic er koncentreret i weekenden 

fredag-søndag 

• Konferencemarkedet viser tegn på stor vækst i segmentet kortere møder 

En udvidelse af besøgstal og omsætning ud over den nuværende kapacitetsgrænse 

på 162.000 besøgende og 39.000 overnatninger vurderes i forhold til det 

regionale kundegrundlag på 448.000 og outlettets forventede besøgstal på 

600.000-800.000 som mulig, men kræver udvidelse af værelseskapaciteten på 

Scandic Ringsted for at kunne realiseres. 

Sammenhængen mellem besøgstal og omsætning i det valgte scenarium er vist i 

figur 10-1. 

Figur 10-1 Omsætning og besøgstal for Nørretorvs forretningskoncept 

Driftsbudget 

150000000 

140000000 

130000000 

120000000 

110000000 

100000000 

90000000 

80000000 

70000000 

60000000 

50000000 

40000000 

30000000 

296000 346000 396000 

Antal besøgende 

446000 496000 

Budgetscenarie Kapacitetsgrænse med udbygning Kapacitetsgrænse nuværende 

Den markante stigning i omsætningen for de første 20.000 flere gæster skyldes 

den kombinerede effekt af større døgnforbrug og øget besøgstal i forhold til 

udgangssituationen. 

Driftsbudgettets indtægtsside baseret på omsætningen ved 52.000 overnatninger 

og et samlet besøgstal på 424.000 jf. ovenfor er beregnet til 234 mio. kr. for 

Nørretorv som helhed. 

. 

54

Budgettet repræsenterer dermed situationen, hvor forretningskonceptet med de i 

afsnit 9 beskrevne bygningsmæssige udvidelser og investeringer er fuldt ud 

gennemført. 

Nørretorv betragtes i denne sammenhæng som én samlet forretning bestående 

af enhederne Ringsted Kongrescenter og Scandic Ringsted. 

Fordelingen af indtægter på de forskellige kundegrupper i det valgte budgetscenarium 

er vist tabel 10-4. 

Tabel 10-4 Omsætningsfordeling på gæster i budgetscenariet 

Mio. kr. Daggæster Døgngæster 

Kulturgæster 12 30 

Daggæster i bibliotek og Historiens Hus 17 0 

Konferencegæster 65 110 

Fastsættelsen af indtægten for bibliotekets og museets daggæster er foretaget ud 

fra Ringsted Kommunes budgettal for institutionsbevillingerne. 

Da realiseringen af forretningskonceptet afhænger af evnen til at tilbyde gæsterne 

produkter i form af oplevelsespakker, hvori indgår ydelser fra både 

Ringsted Kongrescenter og Scandic Ringsted, er der ikke foretaget en fordeling 

af budgetscenariets omsætning. 

Denne fordeling forudsættes jf. afsnit 8 at blive aftalt mellem på den ene side 

ejeren og på den anden side kongrescentret og hotellet som element i operatøraftalerne. 

10.1.3 Omkostningssiden 

Budgetscenariets omkostningsside er estimeret på basis af omkostningsstrukturen 

hos de to forretningsenheder i udgangssituationen 2007. 

Også her betragtes omkostningerne under ét som konsekvens af forretningskonceptet, 

og der er følgelig ikke foretaget en fordeling af omkostningerne på 

de to forretningsenheder. 

Ligesom med fordelingen af indtægterne forudsættes fordelingen af omkostningerne 

jf. afsnit 8 at blive aftalt medkongrescentret og hotellet som element i 

operatøraftalerne. 

10.2 Driftsbudget 

Driftsbudgettet for det nye Nørretorv-koncept er med basis i de redegjorte forudsætninger 

opstillet i tabel 10-5. 

. 

55

I overslaget over afskrivninger og nettorenter er der taget udgangspunkt i den 

anslåede investeringssum jf. tabel 9-1 i afsnit 9.1. 

Tabel 10-5 Driftsbudget for Nørretorv-konceptet 

Hovedposter Udgifter i mio. kr. 

Arrangementsomkostninger 50 

Faste driftsomkostninger 45 

Markedsføring og salg 8 

Personaleomkostninger 72 

Afskrivning 10 

Driftsudgifter inkl. afskrivning 185 

Nettorenter 21 

Udgiftssum 206 

Indtægter i mio. kr. 

Kulturgæster uden overnatning 12 

Gæster bibliotek og Historiens Hus 17 

Konferencegæster uden overnatning 65 

Kulturgæster med overnatning 30 

Konferencegæster med overnatning 110 

Indtægtssum 234 

Biblioteket forudsættes drevet af en privat operatør, hos hvem kommunen køber 

den i lovgivningen fastsatte public service-ydelse. Betalingens størrelse er 

jf. ovenfor fastsat efter de kommunale budgettal for biblioteksbevillingen til 14 

mio. kr. årligt. 

Den foreslåede model for bibliotekets drift forudsættes ikke at indebære yderlige 

udgifter eller bindinger på den kommunale økonomi i form af deponering 

mv. 

. 

56

11 Samfundsøkonomiske effekter 

I dette afsnit sættes der fokus på de samfundsøkonomiske effekter, som genereres 

af aktivitetsudvidelsen på Nørretorv, og som skaber positive synergieffekter 

for Ringsted. 

Udgangspunktet for beregningen af den samfundsøkonomiske påvirkning er 

driftsbudgettets omsætning på 234 mio. kr. årligt, jf. afsnit 10.2. 

Herefter er den samfundsøkonomiske effekt beregnet ved hjælp af en række 

multiplikatorer, der udtrykker de afledte økonomiske effekter af den primære 

omsætning, som Nørretorv-aktiviteterne genererer. 

Resultaterne af beregningerne er samlet i tabel 11-1, der viser omsætningen 

sammenholdt med multiplikatoreffekterne indkomsteffekt, beskæftigelseseffekt 

og kommunalt skatteprovenu. 

Tabel 11-1 Samfundsøkonomiske effekter 

Parameter Effekt 

Omsætning på Nørretorv i mio. kr. 234 

Samlet indkomsteffekt i lokalområde i mio. kr. 374 

Kommunalt skatteprovenu i mio. kr. 61 

Beskæftigelseseffekt i årsværk 353 

Indkomsteffekten viser de direkte og indirekte afledte effekter, der opstår, når 

en øget indkomst resulterer i et øget forbrug hos private og skaber en øget omsætning 

blandt virksomheder i lokalområdet. 

Det kommunale skatteprovenu viser den andel af det samlede skatteprovenu, 

som tilfalder Ringsted Kommune. 

Det kommunale skatteprovenu kan betragtes som det økonomiske afkast af et 

eventuelt kommunalt engagement på Nørretorv, f.eks. i rollen som kunde. 

Beskæftigelseseffekten er den samlede merbeskæftigelse, som aktivitetsudvidelsen 

direkte og indirekte skaber basis for i lokalområdet. 

. 

57

Størstedelen af de samfundsøkonomiske effekter virker i samme periode, som 

den grundlæggende omsætning skabes. 

Ved uændret omsætning de følgende år, vil de positive samfundsøkonomiske 

effekter for lokalområdet derfor være stabile. 

. 

58

12 Feasibility-analyse 

12.1 Forudsætninger 

Feasibility-analysen er foretaget på baggrund af en række forudsætninger og 

faste parametre. 

Der er benyttet følgende forudsætninger faste parametre i analysen: 

Tabel 12-1 Fastre parametre i feasibility-analysen 

Overordnede forudsætninger 

Startår for betalingsrækker og NPV-beregninger 2009 

Prisniveau 2009 

Tidshorisont (år) 

Centrale finansielle parametre 

20 

Kalkulationsrente 6 % 

Lånerente (basis) 5 % 

Nettonutidsværdien (NPV) af projektets cash flow er vurderet over en 20-års 

tidshorisont med en diskonteringsrente på 6 %. 

I beregningen er der samtidig taget højde for ordinære afskrivninger og vedligehold. 

Den samlede investeringssum er på 294 mio. kr. i 2008-priser. 

Denne består af en anlægssum på 168 mio. kr., omkostninger på 42 mio. kr., 

tillæg for uforudsete omkostninger på 21 mio. kr. og ejendoms- og jordkøb for 

63 mio. kr. 

I kalkulen indgår derfor investeringer på 274 mio. kr. og tillæg for uforudsete 

omkostninger på 20 mio. kr. 

Der er samtidig indarbejdet udgifter til reinvestering i anlæg, inventar og udstyr 

på i alt 23 mio. kr. 

. 

59

Denne samlede investering på 294 mio. kr. forudsættes tilvejebragt via et 30årigt 

5 % realkreditlån. 

Alle investeringer foretages i 2008. Scrapværdi i 2027 er medregnet i NPV. 

De samlede årlige driftsindtægter anslås til 234 mio. kr., mens de årlige samlede 

driftsudgifter anslås til 206 mio. kr. jf. driftsbudgettet i tabel 10-5. 

12.2 Konklusion - feasibilitybudget 

COWI har på grundlag af de i afsnit 12.1 angivne parametre og forudsætninger 

vurderet den økonomiske bæredygtighed af det samlede projekt. 

Konklusionen på analysen er: 

• En nettonutidsværdi af cash flow (NPV) på 4,5 mio. kr. over 20 år i 2008priser. 

• En intern rente på 6,2 % (IRR). 

• Feasibility-analysen viser således, at Nørretorvsprojektet med de gjorte 

forudsætninger og et afkastkrav på 6 % er driftsmæssigt rentabelt. 

. 

60

13 Finansiering 

Projektets finansieringspakke skal samlet tilvejebringe en kapital på 294 mio. 

kr. 

Feasibility-analysen viser, at en investering på 294 mio. kr. med en kalkulationsrente 

svarende til et afkastkrav på 6 % og de givne forudsætninger for driftsindtægter 

og driftsudgifter er finansiel rentabelt. 

Finansieres projektet med et 30-årigt 5 % realkreditlån, vil dette indebære en 

samlet årlig ydelse på 21 mio. kr. Beløbet er indarbejdet i projektets driftsbudget 

i tabel 10-5. 

. 

61

14 Faseopdelt tids- og handlingsplan 

Handlingsplanen, der i vist i tabel 14-1 nedenfor opregner de aktiviteter, der 

umiddelbart kan igangsættes. 

Tabel 14-1 Handlingsplan 

Aktiviteter Termin 

Verifikation af forretningsplan hos investorer Feb. - juni 2008 

Interne briefinger af institutioner og interessenter Feb. - juni 2008 

Verifikation af forretningsplan af testpanel: 

Premier Outlets Center 

Danish Crown 

Dagrofa 

LK 

DSV 

Privathospitalet Valdemar 

Det nye sundhedshus på Nørretorv 

Feb. - juni 2008 

Verifikation af forretningsplan hos kommunen Feb. - juni 2008 

Indgåelse af samarbejdsaftale mellem Ringsted Kongrescenter 

og Scandic Ringsted 

Feb. - juni 2008 

Udarbejdelse af byggeprogram, tegninger og tidsplan Aug. - sept. 2008 

Udvælgelse af entreprenører og rådgivere Okt. - dec. 2008 

Opstartfasen dækker perioden primo 2008 til ultimo 2008. 

Handlingsplanen udbygges løbende, herunder med aktiviteter, der vedrører den 

senere driftsfase som indkøb af arrangementer, markedsføring og ansættelse af 

personale. 

. 

62

Forretningsplan-Norretorv-180308.pdf - Ringsted Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?