Gamle Carlsberg - et stykke bryggerihistorie.pdf - Visit Carlsberg

Gamle Carlsberg 

- et stykke bryggerihistorie 

Copyright: Carlsberg Besøgscenter/Husbryggeriet Jacobsen 2007 1 

Side 1 af 17.

Gamle Carlsbergs historie 

Carlsbergs fødselsdag er den 10. november 

1847. På denne dag bryggede grundlæggeren, 

J. C. Jacobsen, det første bajerske øl på sit nye 

bryggeri i Valby uden for det gamle Køben- 

havns volde. 

Men for rigtig at forstå baggrunden for bryg- 

geriets historie må vi længere tilbage i tiden - 

helt tilbage til slutningen af 1700 - tallet. 

Fæstebondesøn i Vendsyssel 

J. C. Jacobsens far, Christen Jacobsen, blev født 

i 1773 af et fæstebondepar, der var stavnsbund- 

ne til gården Nørkjær i Vendsyssel. 

Vi lærer normalt, at stavnsbåndet blev ophæ- 

vet i 1788, men det gjaldt kun for børn under 14 

og voksne over 36 år. For alle mellem 15 - 35 år 

blev stavnsbåndet forlænget til 1. januar 1800. 

Den uheldige Christen Jacobsen, der var 15 

år i 1788, måtte derfor vente hele 12 år, før han 

kunne flytte fra Jylland til København. 

Bryggergården i Brolæggerstræde huser i dag 

Ny Carlsbergfondet. 

Copyright: 

Carlsberg Besøgscenter/Husbryggeriet Jacobsen 2007 

Bryggeriet i København 

I 1801 blev Christen bryggerknægt på Kongens 

Bryghus ved Københavns havn. Han indgik æg- 

teskab i 1810, og på den »kongelige bevilling« 

står der, at han nu er avanceret til brygger- 

svend. 

Ægteparret finder en lejlighed på hjørnet af 

Knabrostræde og Brolæggerstræde, der var et 

kvarter med mange små bryggerier. Året efter, 

den 2. september 1811, får de deres eneste barn, 

Jacob Christian Jacobsen. På dåbsattesten kal- 

der Christen Jacobsen sig nu lejebrygger. Det 

betyder, at han driver et lejet bryggeri. 

I 1823 køber Christen Jacobsen en aktie på 

1500 rigsdaler i sin tidligere arbejdsplads, Kon- 

gens Bryghus, og da bryggergården i Brolæg- 

gerstræde i 1826 kommer på auktion, køber 

han ejendommen samt en nabogrund for i alt 

33.195 rigsdaler. Han havde med andre ord 

samlet sig en mindre formue efter 25 år inden 

for bryggerfaget i København. 

Samme år fik han »borgerskab« som brygger 

og valgtes som den ene af Kongens Bryghus' 

tre direktører. 

Fæstebondesønnen fra Vendsyssel havde 

gjort en flot karriere i Hovedstaden. 

Bag byens volde 

Omkring år 1800 var der godt og vel 100 bryg- 

gerier inden for Københavns volde. De blev alle 

drevet som små håndværksvirksomheder og 

fremstillede en slags hvidtøl, der var en overgæret 

øltype, som var relativt nem at fremstille. 

Husholdningsøllet, som det kaldtes, var ikke 

meget bedre end det øl, der var blevet fremstil- 

let i mange hundrede år rundt omkring i bøn- 

dergårdenes bryggerser. Øllet var tyndt, og der 

blev tit drukket godt med brændevin for at øge 

styrken. 

Datidens store brændevinsforbrug kan ses af 

antallet af brænderier, der i år 1800 lå på tre 

hundrede. 

2

Køer på første sal 

Resterne fra øl- og brændevinsproduktionen, 

»mask« og »bærme«, blev brugt som kreatur- 

foder. Virksomhederne havde derfor tit indret- 

tet stalde til husdyr - især malkekøer! Det var 

barske forhold, man levede under i det gamle 

København. Bag voldene var pladsforholdene 

elendige, vandet forurenet, og byen stank af 

skidt og møg. Tænk bare på gødning og ajle 

(urin) fra alle dyrene. 

Forfatteren Hans Hartvig Seedorff fortæller, 

at dyrene »fandtes indkvarterede... under de 

uheldigste Forhold, thi der gaves næppe en 

Finkelfabrik så liden og ussel, at den jo ikke 

havde Køer, og selv inde i Hjertet af Byen fri- 

stede disse elendige Skabninger Livet. Fra de 

mørkeste Kroge af den tætbepakkede By lød 

den sørgmodige Brølen fra de Fængsler i Bag- 

gårde, på 1. Sale eller i halvt underjordiske 

Kældre, hvor de stakkels Dyr stundom var stu- 

vet så tæt sammen, at det var umuligt for dem 

at lægge sig ned i det snævre Rum«. 

Befolkningstal og husdyrbestand indenfor Køben- 

havns volde, 1801-1845. (1) 

Brændevinsbrænderi i København. Til højre i billedet, h vor halmen stikker ud, lå stalden. 

(Københavns Bymuseums Arkiv). 

Copyright: 


Folke- 

mængde 

Almisse- 

lemmer 

1801 1810 1845 

100.975 120.819 126.787 

1806 1840 

5.603 4.075 

Heste 2.500 2.777 

1801 1838 1845 

Køer 2.000 1.435 1.477 

Svin 739 

Natterenovation 

i læs 

å 4 tønder 

22.000 24.000 

3

J. C. Jacobsen og det bayerske øl 

Christen Jacobsen afgik ved døden i 1835, og 

sønnen måtte overtage driften af bryggergår- 

den i Brolæggerstræde som bestyrer for sin 

mor. 

Christen Jacobsen var en god læremester for 

sin søn. Han lærte ikke bare sin søn at brygge øl, 

men tog ham også med til natur- 

videnskabelige forelæsninger. For at brygge or- 

dentligt øl måtte man vide mere om de biologi- 

ske og kemiske processer, der er grundlaget 

for ølproduktionen. 

J. C. Jacobsen fortæller, at han efter sin fars 

tilskyndelse begyndte i sit »17de Aar at høre 

H.C. Ørsteds populaire Forelæsninger over Che- 

mi, og da den Polytechniske Læreanstalt kort 

efter blev oprettet, indhentede jeg der gode 

Forkundskaber i Physik og Chemi; men dette 

Studium blev uheldigvis snart afbrudt, da min 

Faders Sygelighed nødte mig til at offre det me- 

ste af min Tid til den practiske Virksomhed i 

Bryggeriet...«. 

Hos vinhandler Waage-Petersen i Store 

Strandstræde smagte J. C. Jacobsen for første 

gang tysk importeret Hamburg-øl i 1835. Mødet 

med det tyske øl blev til en forelskelse, der sat- 

te gang i en omfattende rejse- og forsøgsaktivi- 

tet. Først i Nordtyskland og senere i Bayern 

lærte J. C. Jacobsen sig produktionsmetoden; 

hjemme mellem hver rejse forsøgte han sig 

med det undergærede øl i mindre anlæg, som 

bl.a. indbefattede moderens vaskekedel. 

En hatteæske med et mærkeligt 

indhold 

Det undergærede bajerske øl adskilte sig fra 

det danske overgærede husholdningsøl ved en 

anden slags gær, som krævede en længere og 

køligere gæring, samt en langvarig og kold ef- 

tergæring. Det bajerske øl havde en karakteri- 

stisk vinøs smag og en stor holdbarhed. 

Gæren hentede J. C. Jacobsen hjem i diligen- 

ce fra Miinchen i 1845. Den levende gær opbe- 

varede han i en blikdåse, der var anbragt i en 

hatteæske. Når diligencen gjorde holdt, og he- 

stene skulle vandes, benyttede J. C. Jacobsen 

lejligheden til at køle sin gær under vandpo- 

sten. 

Samme år lod han to kældre udgrave i Kø- 

benhavns vold - med de militære myndighe- 

ders tilladelse. 

Copyright: 


Carlsberg i Valby 

I 1846 ansøgte J. C. Jacobsen Kongen og de mi- 

litære myndigheder om særlig tilladelse til at 

flytte uden for Københavns volde for at opføre 

et nyt bryggeri på Valby Bakke. J. C. Jacobsen 

fik tilladelsen, og bryggeriet fik navnet Carls- 

berg af »Carl« (J. C. Jacobsens 5-årige søn) og 

»bjerg« (Valby Bakke). Den 10. november 1847 

blev den første brygning foretaget og denne dato 

betegnes som Carlsbergs "fødselsdag". 

Produktionen var det første år (1847/48) 3500 hl 

(350.000 l), og der beskæftigedes det år 10 

mennesker, der hovedsagelig bestod af arbejdsløse 

»jernbanebørster«, der havde arbejdet med den 

gennemgravning af Valby Bakke, der skulle give 

plads til jernbanen København-Roskilde. 

Teknologi og forskning 

Gamle Carlsberg gennemgik en lang række for- 

andringer fra 1847 til J. C. Jacobsens død i 1887. 

Mange bygninger blev føjet til det oprindelige 

anlæg. Produktionsmiljøet blev forbedret flere 

gange i takt med den teknologiske udvikling. 

J. C Jacobsen, 1846. 

4

J.C. Jacobsen havde lært i udlandet, at hvis man 

benyttede mekanisk kraft, kunne øl produceres 

»industrielt«, dvs. i større bryggerianlæg, end 

det var kendt i Danmark. Carlsberg fik sin før- 

ste dampmaskine i 1847. Intet andet bryggeri i 

landet kendte da til dampkraft. 

Dampmaskinen... 

Dampmaskinen var den første kraftmaskine, 

der var uafhængig af vandløb og vindkraft. Den 

kom til at spille en afgørende rolle for mange 

industrierhverv og blev derfor selve symbolet 

på den industrielle »revolution«. Indførelsen af 

dampkraft fik betydning både for industripro- 

dukternes pris og ensartethed og for industri- 

arbejdernes arbejdsvilkår. 

Samspillet (eller modsætningen, som nogen 

vil sige) mellem menneske og maskine blev til 

en økonomisk og social faktor, der er et afgø- 

rende karaktertræk ved det industrielle sam- 

fund. 

Copyright: 


... og dens teknologiske følger 

Det ville være forkert, hvis vi begrænsede den 

teknologiske horisont til selve dampmaskinen. 

Dampkraften var ikke bare en afløsning for træ- 

demøllernes blinde heste og for vand- og vind- 

møllehjulene. I dampkraftens kølvand fulgte en 

lang række teknologiske fornyelser. 

På Gamle Carlsberg havde dampmaskinerne 

ofte flere funktioner og var sine steder anbragt 

parvis. 2 stk. 20hk maskiner drev således en 

ventilator, der skulle sørge for luftstrømmen i 

malteriet; samtidig var de energikilde for mal- 

teriets vandpumper, og endelig drev de korn- 

magasinets transport af byg fra etage til etage i 

såkaldte bægerelevatorer. 

Nye funktioner kunne tilkobles eksisterende 

dampmaskiner ved hjælp af forlagsaksler og 

drivremme. Dampmaskinen i bryghuset drev 

maltmøllen og pumpesystemet. 

Dampmaskine på Gamle Carlsberg, 1879. Den 

første dampmaskine blev taget i anvendelse på 

bryggeriet i 1847. Dampkraften blev brugt i langt 

højere grad på Gamle Carlsberg end på andre 

bryggerier i samtiden 

5

Gamle Carlsbergs produktion og salg i 1.000 hl gennem knap 50 år. (2) 

Copyright: 


. 

6

Emil Christian Hansen blev ansat på Carlsbergs Laboratorium i 1879. Hans forskning indenfor 

rendyrkning af ølgær kom til at revolutionere ølindustrien. 

Traditionelt blev blandingen af malt og vand 

omrørt af 4 mand ved hjælp af årelignende træ- 

redskaber; men i 1855 lod J. C. Jacobsen den 

manuelle proces afløse af en mekanisk »mæ- 

skemaskine«. Med denne maskine startede 

skifteholdsdriften på Carlsberg. »Man kunne 

nu gjøre to Bryg i Døgnet, et om Dagen og et 

om Natten, mod tidligere kun eet, fordi man 

ikke havde Mandskab disponibelt til den ved 

Haandkraft foregaaende Mæskning«.(3) 

Andre eksempler på dampkraftens følgetek- 

nologi er: Kogning ved overskudsdamp i spe- 

cielle kedler, spiring i kasser med luftstrøm, 

kuldemaskiner til køling af gæring og lagring, 

generatorer til elektrisk belysning etc. 

Carlsbergs kraftige vækst fra 1847-1897 skyl- 

des derfor ikke bare det glimrende bajerske øl, 

men også J. C. Jacobsens evne til at udvikle et 

konkurrencedygtigt »højteknologisk« industri- 

bryggeri på Valby Bakke 

Copyright: 


Carlsbergfondet og fremtiden 

Forskning og produktudvikling blev tidligt et 

kendetegn for virksomheden 

I 1871 indrettede J. C. Jacobsen et driftslabo- 

ratorium i Carlsberg Bryghus. Allerede 4 år se- 

nere oprettede bryggeren et forskningslabora- 

torium, der skulle arbejde med det fysiologiske 

og kemiske grundlag for ølfremstillingen i 

samklang med den praktiske produktion 

I 1876 oprettede J. C. Jacobsen Carlsbergfon- 

det, der fremover skulle sikre vekselvirkningen 

mellem grundforskning og målforskning. I 1888 

blev Carlsbergfondet ejer af Gamle Carlsberg. I 

dag, et århundrede senere, sikrer Carlsbergfondets 

betydelige aktieandel i Carlsberg A/S 

Bryggeriernes kontinuitet. 

7

En arbejder fortæller 

Bryggeriarbejder Andreas Olsen fortæller om 

forholdene på Gamle Carlsberg ved århundre- 

deskiftet. 

Andreas Olsen, som blev ansat på 

Gamle Carlsberg i 1897. 

Antallet af arbejdere beskæftiget på Gamle Carlsberg 

frem til Andreas Olsens ansættelse i 1897. (4) 

Copyright: 


»Jeg kom en sommerdag i 1897 til Gamle Carls- 

berg for at søge arbejde. Her kom jeg til at tale 

med overinspektør Koefoed. Han var en meget 

pæn mand at tale med, og han sagde, at man 

havde brug for folk, og da Carlsberg brugte 

store folk, kunne han godt bruge mig. Men så 

kom betingelserne: Om jeg havde været soldat? 

Det bejaede jeg; om jeg var forlovet eller gift? 

Jeg svarede: Ingen af delene. Gifte folk antog 

man ikke på månedsløn. Carlsberg skulle nok 

selv bestemme, når man giftede sig. 

Streng disciplin 

Der kan godt gå både 5 og 6 år, før De kan gifte 

Dem, og så er der meget militærisk disciplin på 

Carlsberg, fortsatte overinspektøren. Jeg svare- 

de, at jeg havde været soldat, så jeg godt vidste, 

hvad disciplin var, og når andre kunne under- 

ordne sig, kunne jeg vel også. 

- Ja vi straffer jo ikke med vand og brød, ej 

heller med mørk arrest. Men De må ikke kom- 

me for sent hjem. De skal være i seng klokken 10 

(22), hvis De ikke får speciel tilladelse til at 

komme hjem kl. 12 (24). Hvis De kommer hjem 

efter den befalede tid, skal De henvende Dem til natassistenten, 

og så er der en mulkt* på 2 eller 5 

kroner til Valby Asyl. Hvis De forsøger at klatre 

over plankeværket, er det øjeblikkelig afsked«. 

*mulkt: bøde. 

8

§ 1. 

Bryggeriets Folk skulle hver for sit Vedkommende 

uvægerlig rette sig efter de af deres Foresatte givne Be- 

falinger. Troer Nogen sig forurettet, har han at fremføre sin 

Klage for Direktøren. 

§ 2 . 

Enhver skal selv udføre det Arbejde som er ham 

anvist og, ikke uden Tilladelse lade det gjøre af nogen 

Anden. Det er enhver Mands Pligt at tage Del i hvilket- 

somhelst forefaldende Arbejde, naar det forlanges af ham. 

§ 3. 

For Arbejdstiden gjælder ingen bestemt Regel. Den er 

forskjellig efter de forskjellige Arbejder, men naar ingen anden 

Ordning er nødvendig, begynder den Kl. 6 Morgen og ender 

Kl. 7 Aften. 

§ 4. 

Ingen af Folkene maa forlade Bryggeriets Grund uden 

Tilladelse. Dog er det de gifte Folk tilladt at gaa hjem 

om Aftenen, naar Arbejdet eller Vagttjenesten ikke fordrer 

deres Nærværelse. 

§ 5 . 

De Folk som have Udgangstilladelse og som bo paa 

Bryggeriet, skulle være hjemme senest Kl. 12 Aften, med- 

mindre de have speciel Tilladelse til at blive ude efter 

den Tid. 

§ 6. 

Forsaavidt Arbeidet ikke for enkeltes Vedkommende 

nødvendiggjør en Forandring i Spisetiderne, ere disse 

saaledes: Frokost Kl.8-8½. Middag Kl. 12-1 og 

Vesperkost Kl. 4-4½ , som tilkjendegives ved Ringning. 

Maaltiderne maa kun holdes i Borgestuen. Naar Klokken 

har ringet fra Maaltidet, skal Enhver strax gaa til sit 

Arbejde. 

§ 7. 

Mad og Drikke maa Folkene lade sig bringe, da de 

ikke kunne forlade Bryggeriet for at spise eller hente Mad. 

De, der bringe dem Mad, maa ikke komme andre Steder 

end i Borgestuen, navnlig ikke i Folkekamrene, og skulle 

forlade Borgestuen, naar der ringes til Middag. 

§ 8. 

Ingen Tobaksrygning maa finde Sted under Arbejdet 

og ingen Stegning eller Kogning maa foretages i andre 

end de dertil anviste Lokaler. 

§ 9. 

Ingen maa komme med aabent Lys eller tændt Pibe 

eller Cigar i Kornmagasinet, paa Foderloftet, i Værkstederne for 

Træarbeide eller overhovedet paa de Steder, hvor der er 

mindste Brandfare tilstede, under Straf efter Brandanordningen. 

Den vagthavende Maskinist har Ansvaret for, at Vand- 

standen og Spændingen i Dampkjedlerne er i Orden. 

§ 10. 

Ingen maa forlange Drikkepenge af Nogensomhelst 

§ 11. 

Bryggeriernes Folk maa ikke modtage Besøg, medens de ere 

beskjeftigede ved deres Arbejde. Udenfor Arbejdstiden kunne de 

modtage Besøg i Borgestuen, men ikke paa Kamrene, og den, 

der har modtaget den Besøgende, er ansvarlig for, at denne 

ikke afstedkommer nogen Uorden. Efter Kl. 11 Aften maa ingen 

Fremmed opholde sig paa Bryggerierne. 

§ 12. 

Alle Uvedkommende er forbudt Adgang til Bryggeriernes 

Lokaler, og det er Enhvers Pligt paa en høflig Maade at 

henvise til Kontoret. 

§ 13. 

Til at forrette Søn- og Helligdags Vagt, skulle Folkene som 

hidindtil skiftes. De Vagthavende, hvis Navne anbringes i 

Borgestuen, maa ikke forlade Bryggeriets Grund. Den hvis 

Navn staar øverst paa Listen betragtes som Formand for 

Vagten, og er ansvarlig for at ingen Uorden finder Sted. 

§ 14. 

For at opretholde Orden og Renlighed paa Kamrene, skal 

En paa hvert Kammer skiftevis have Tilsyn dermed og er da 

ansvarlig. Navnet paa den Tilsynshavende anbringes i hvert 

Kammer. 

§ 15. 

Forseelser mod §§ 2, 5, 6, 7, 8, 1 1 , 12 & 14 

straffes med Bøder fra 50 Øre til 1 Krone. Overtrædelse af 

§§ 4 & 13 lige som ogsaa gjentagne Forseelser, Skjødesløshed 

eller Uorden, straffes med en højere Bøde. Bøderne dikteres af 

Direktøren og kunne tilbageholdes i Lønnen. 

§ 16. 

Ulydighed og Opsætsighed mod de Foresatte straffes 

med øjeblikkelig Afskedigelse. Den samme Straf vil i 

Reglen blive anvendt mod den eller dem, der gjøre sig 

skyldige i Drukkenskab, Slagsmaal eller Overtrædelse af §§ 9 

& 10. Løn udbetales i saa Tilfælde indtil den Dag, paa 

hvilken den Paagjældende fratræder Tjenesten. 

§ 17. 

Bøderne tilfalde Valby Asyl, hvis Kasserer udsteder 

Bevis for Modtagelsen. 

§ 18. 

Dette Reglement opslaaes i Borgestuen til alle Ved- 

kommendes Efterretning. Naar der foretages Forandringer 

deri, ville de blive bekjendtgjorte 16 Dage før Begyndelsen 

af den Maaned, hvormed de skulle træde i Kraft. 

Allerede i 1861 måtte J. C. Jacobsen indføre et reglement for de ansatte. Det var åbenbart nødvendigt at 

stramme disciplinen 

Copyright: 

Carlsberg Besøgscenter/Husbryggeriet Jacobsen 2007 9

Alle overtrædelser af reglementet blev omhyggeligt noteret i en bødebog. 

Uddraget her er fra 1884-1885. 

Copyright: 


Ungkarleboliger på Gamle Carlsberg. En væsentlig del af lønnen på Gamle Carlsberg bestod af kost 

og logi. I J. C. Jacobsens levetid blev der kun ansat ungkarle på bryggeriet. Som det fremgår af 

reglementet på side 9, gjaldt der også regler for de ansatte udenfor arbejdstiden. 

Den ny mand introduceres 

Andreas Olsen fortæller, at han, den første maj, 

blev godt modtaget af sine arbejdskammerater. 

Han »fik en spids« og blev vist ind i borgestu- 

en (opholdsrummet), »og sikken et leben der 

var! Kuskene var kommet hjem fra byen og 

drøftede dagens begivenheder, og jeg skulle 

bydes velkommen«. 

Andreas Olsen var åbenbart en kraftigt byg- 

get, stærk ung mand, så han blev anvendt i mal- 

teriet, hvor han skulle »kaste støb« eller »grave 

malt«. Det var et fysisk stærkt krævende arbej- 

de, der »brækkede ryggen« på adskillige arbej- 

dere. Nogle måtte bæres ud af malteriet med et 

såkaldt »malt-hold«. 

Arbejdere på Gamle Carlsberg holder en lille ølpause, 

også kaldet "svampetid". 

Copyright: 


Pengeløn og naturalier 

Andreas Olsen fortæller videre om sine ansæt- 

telsesbetingelser: »Begyndelseslønnen var da 

70 kroner pr. måned, som blev udbetalt i »guld- 

penge«, og der blev ydet »to potter (liter) øl 

dagligt«. 

»... Før jeg kunne blive ansat, skulle jeg til 

lægeundersøgelse... Det kostede 2 kroner, 

og dem skulle jeg selv betale. Nå, jeg blev antaget 

og fik at vide, at jeg kunne komme 1. maj 1897 

klokken 12 middag. 

Men kom ikke i droske herud, det ser så råt 

ud, og kom ikke med klædeskab eller kommo- 

de, for det bliver gemt hen, da der er skabe på 

værelserne, indskød overinspektøren«. 

Det var svært for en daglejer at forsørge sin familie. Flere familiemedlemmer måtte tage arbejde. 

1870'ernes højkonjunktur forbedrede dog lønarbejdernes situation.(5) 

Den »faste« arbejder på Carlsberg tjente penge nok til at dække en families udgiftsbudget. (6) 

Copyright: 


Brygger J. C. Jacobsen lønnede sine faste arbejdere godt. Deres løn lå i overkanten af gennemsnittet for 

faglærte i København. Til gengæld blev daglejerne afregnet efter gældende tarif. (7 og 8) 

Bryggeriarbejderens kost 

»Jeg fik så at vide, hvordan jeg skulle sørge for 

egen husholdning: Der kom spækhøkerdrenge 

fire gange dagligt på bryggeriet, så vi kunne be- 

stille alt, hvad vi ønskede. Vi skulle betale ved 

månedens udgang. 

En kone kom om morgenen og lavede kaffe - 

med brød blev det fire kroner om måneden. 

Der kom også koner med middagsmad, 40 øre 

portionen«. 

Tidligere udgjorde den daglige kost en del af 

Copyright: 


lønnen. Bryggeriets køkkendagbog fortæller 

bl.a.: 

»Torsdag faaer Folkene Kaal eller Ærter med 

ituskaaret Kjød og Kartofler«. 

»Fredag faaer Folkene Brød, Velling, Bolle- 

melk - Til Velling bruges 5½ Pægel Byggryn. 

Til Bollemelk bruges 1 pund Meel, 12 Lod 

Smør, 10 Æg og Melk i-Stedet-for Vand. Til 9 

Personer«. 

»Lørdag fik Folkene »Ølogbrød og en Sild til 

hver Person og Kartofler«. 

13

Frem til 1861 stod bryggerens kone, Laura, for bespisningen af de ansatte. Derefter gik man over til at købe 

maden udefra, som beskrevet af Andreas Olsen. Opskriften stammer fra Laura Jacobsens kogebog, der 

hovedsagelig består af kartoffel-, grød- og klipfiskeretter. 

Næringsmidlernes andel af de samlede udgifter. Udgifterne til mad var tunge for de ufaglærte arbejdere i 

byerne. (9) 

Copyright: 


En festdag på Gamle Carlsberg 

Andreas Olsen fortæller: 

Den 10. november 1897 fejredes 50-års jubilæ- 

um på Gamle Carlsberg. »Der blev talt vidt og 

bredt om den store dag; den røde lagerbygning 

blev ryddet for alt, og der blev lagt gulv over 

det hele af høvlede og pløjede brædder. Vindu- 

er og søjler blev smukt skjult med kulørt 

stof...« 

Klokken 10 om formiddagen forsamledes alle 

foran Carlsberg Laboratorium, hvor der blev 

holdt tale efter afsløringen af en statue af 

grundlægger J. C. Jacobsen. »Da det var slut, 

skulle vi hen for at få dagens gratiale - en 

månedsløn - samt en stor bog om Carlsbergs 

historie til dato«. 

Klokken fire fulgte den store bespisning. An- 

dreas Olsen mener, at omkring 800 personer 

deltog. »Der var vistnok varmt til 1. rangklasse, 

og vi ganske almindelige nøjedes med koldt 

bord... Til hver kuvert var der en halv flaske 

rødvin, og så champagne for resten, så det var 

hård kost. Men så blev der råbt på øl! Det ville 

ledelsen ikke gå med til lige straks, men tilsidst 

kom det, og så var målet fuldt«. 

Copyright: 


»Tømmermænd« 

Andreas Olsen konstaterer, at resultatet blev 

nogle »slemme bøhmænd«. På trods af denne 

løsslupne feststemning, måtte flere bryggeriar- 

bejdere tænke på driften af bryggeriet, som 

snart skulle fortsætte: »Jeg for mit vedkommen- 

de ved ikke, hvordan det gik til sidst, for jeg 

skulle i lagerkælderen kl. 12 nat og medvirke 

ved optagning af øl til næste dag, så da klokken 

var godt syv, gik jeg over og lagde mig. Jeg 

vågnede med en dundrende hovedpine... Og så 

meldte den grå hverdag sig igen«. 

Traditioner 

Fester og baller var et tilbagevendende fænomen 

på bryggeriet. Jubilar- og jubilæumsfest 

hver november og et par årlige baller. 

»Festerne kunne jeg godt lide, men ikke 

ballerne - herrerne skulle dér optræde i diplomat 

og med handsker, og damerne skulle have lange 

hvide handsker på«. 

Hver sommer holdtes en skovtur, en for de 

månedslønnede, og en for daglejerne. 

Baseret på en statistik over nogle københavnske maskinarbejderes årlige arbejdsdage har vi 

indlagt en trappe, der viser den almindelige arbejdstidsreduktion. Denne udvikling forstærkedes 

af en reduktion af det daglige timetal.(10) 

15

Patriarken på Gamle Carlsberg var J. C. Jacobsen, der på én gang var en slags familieoverhoved og 

direktør. På billedet fra 1885 er de ansatte opstillet efter rangorden, rundt om bryggeren. 

Målet var først et sted i Københavns omegn, 

og transporten foregik med hestevogn, skib el- 

ler tog. Når frokosten var vel overstået, kørte 

man videre til næste mål, mødtes med en heste- 

vogn fra bryggeriet, lastet med øl, vand og is - 

et populært køretøj - også for tilfældigt forbi- 

passerende, som kunne »svampe« med. 

»Inden starten fra Carlsberg kom fru Jacob- 

sens tjener ud med en stor kurv roser, så alle 

deltagerne fik en knaphulsblomst, før turen ud 

ad de støvede veje begyndte«. 

Copyright: 


En patriarkalsk ledelsesform 

Bryggeriarbejder Andreas Olsens 

erindringer beskriver en arbejdsplads, der 

styredes efter »patriarkalske« principper. Denne 

ledelsesform afspejler grundlæggeren J. C. 

Jacobsens (1811 -1887) personlighed og det 

tidlige industrisamfunds betingelser. 

I 1897 var Carlsberg vokset til et stort 

bryggeri, der producerede 270.000 hl 

(27.000.000 l) bajersk øl om året og 

beskæftigede 300 mennesker. Det er måske 

beskedne tal efter vor tids målestok, men 

faktisk ganske imponerende efter den tids 

standard. 

16

Anvendt litteratur: 

(1) Emil Hornemann, ”Om Reenligheden i Kjøbenhavn”. København 1847. 

(2) + (3) A. Fraenkel, Gamle Carlsberg. ”Et Bidrag til dansk Industrihistorie og industriel 

+ (4) Udviklingshistorie”. København 1897., Carlsbergs Arkiv. 

(5) + (6) A. Fraenkel. Ibid., Jørgen Pedersen, ”Arbejdslønnen i Danmark”. Nordisk Forlag 

1930, ”Udgiftsprotokol for Gamle Carlsberg” (Carlsbergs Arkiv). 

(7) A. Fraenkel. Ibid., Jørgen P. Christensen, ”Lønudviklingen inden for dansk 

Håndværk og Industri 1870-1914”. Akademisk Forlag. København 1975., 

Richard Willerslev, ” Københavnske Maskinarbejderes løn- og indkomstforhold 

1850-1914”. Aarhus 1958. 

(8) A. Fraenkel. Ibid., Jørgen P. Christensen. Ibid.., V, Falbe Hansen, ”Forandringer i 

Priserne og Arbejdsløshedens Historie her i Landet”. V. Thanning og Appels Boghandel. 

1869. 

(9) Svend Aage Hansen, ”Økonomisk Vækst i Danmark I, 1720-1914”. 

Akademisk Forlag. København 1976. 

(10) Richard Willerslev, se (7). 

. 

Copyright:

Gamle Carlsberg - et stykke bryggerihistorie.pdf - Visit Carlsberg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?