Jim Toft

Hvorfor idræt? 1 - generelt 

Fysiologisk – sindslidende har lavere 

gennemsnitlig levealder – mange 

livsstilssygdomme 

Socialt – afstigmatiserende og 

inkluderende – nye selvbilleder 

Psykologisk – mening, nærvær, 

samlethed, kontaktevne, nyt selvbillede 

Jim Toft, Idrætsforsker

Hvorfor idræt? 2 Krop og psyke 

Krop og psyke – indvævet og uadskilleligt 

Bevægelse, fysisk aktivitet eller motorik 

påvirker og samler krop og psyke 

Kroppen er en permanens / et fundament 

også ved sindslidelse og psykisk ubalance 


Motivation 

Indre = Ydre – dialektisk / dynamisk 

relation =>er altid i bevægelse 

Både Borgere og Medarbejdere 


Ramme / ydre forhold 

Organisationsstruktur 

Faglighed – pædagogik og professionalitet 

Erkendelse – Viden – Fast forestilling 

= Holding – et Winnicott begreb 

dvs. En trug ramme med maximal 

jeg-støtte 


1+2=3 

Personligt / indre 

1. Psykologisk, fysisk og socialt 

2. Kulturelt – idræt er kultur 

3. Identitet sidder i kroppen= kropsskema 


Den psykiatriske dagligdag

Idræt og Skizofreni på 

Sikringsafdelingen 

7 patienter + 23 medarbejdere: 

Interview og observation 

Både boldspil og spinning i gruppe 

Individuel dans og fitness 


Morten om idræt 

”Jeg bliver i bedre humør – mine tanker bliver bedre.” 

”Alle burde træne. Fordi når man har tvangstanker, så er 

det godt, fordi man afleder tankerne. Mine tvangstanker 

bliver mindre – så tænker jeg kun på at træne og blive 

øm.” 

”Det er godt at træne – det afleder tankerne. Det er 

sjovt at træne. Det er fedt at løfte vægte , godt for 

musklerne. Jeg er i hvert fald glad for at træne.” 

Jeg kan godt li’ ømhed i kroppen.” 

”Det hjælper på mig at træne. Jeg får det godt af det.” 


Observationer af Morten 

”Morten udtrykker glæde ved at deltage i idræt. ”Det er 

dejligt og det er sundt”, siger Morten, og han mener 

det.” 

”Er bedre i kontakten og har øjenkontakt efter, at han 

har dyrket idræt.” 

”.. han trak vejret på en anden måde, da han kom ind 

fra idræt, det var ligesom om han havde rettet sig op, at 

han trak vejret mere frit og også så gladere ud. ” 

”Han bliver mere almindelig i sin forholdemåde” (mindre 

utålmodig og mere lyttende). 

”Jeg synes, jeg ser Morten mere rettet op efter, at han 

er kommet i gang. Han har en anden holdning. Hovedet 

plejer at hænge – han er mere rank.” 


Milan om idræt 

”Idræt har betydet meget for mig. Jeg føler mig 

frisk og afslappet efter idræt.” 

”Jeg kan godt li’ idræt, fordi det er godt at være 

i en gruppe.” 

”Det har betydet meget for mig, at I roser 

mig ”Godt Milan, siger I”.” 

”Jeg ville ikke være så frisk hvis jeg ikke havde 

haft aktiviteter som idræt.” 


Observationer af Milan 

”Ved spinning er Milan mere spontan og tager initiativ til 

små samtaler.” 

”Man kan se han stråler efter idræt, når han kommer ind 

på afdelingen.” 

”Sociale relationer er blevet bedre. Dette er nok sket i 

idrætten. Er i en gruppe, hvor han har en rolle – 

kompetence, som er svært at vise i afdelingen.” 

”Hoved mindre foroverbøjet – mere fri kropsholdning – 

hans gang er blevet mere fri og raskere. Det er en 

kropsmæssig ændring til det bedre – ja væsentlig bedre” 

Milan omtaler altid idræt og hvor godt det er for ham. 

Idrætten har givet ham sejre.” 

”Det er som om han vågner op, når han laver spinning”. 

”Den mur der normalt omgiver ham er væk, når han 

kommer ind fra idræt.” 


Peter om idræt/cykling 

”Jeg vil gerne køre så stærkt, at jeg ikke kan mærke 

bevidstheden.” 

”Jeg bliver i godt humør af at cykle sammen med dig og 

ikke alene, og jeg bliver motiveret til resten af dagen ved 

cykling. Det er et skulderklap til resten af dagen.” 

Særpræg: Puls meget høj – langsom vejrtrækning 


Observationer af Peter 

”Hans tanker er mere strukturerede efter 

idræt.” 

”Peters verbalisering er bedre efter idræt” 

”Peter virker mere glad og samlet, når han 

har lavet idræt” 

”Peter var meget positiv og meget 

relevant i tale i forbindelse med idræt” 


Skuespilleren Birthe Neumann 

jeg husker den første dag, hvor jeg får 

udgangstilladelse. Det er en meget, meget 

varm dag. Jeg går op ad Nordre Fasanvej, 

og så er det, at jeg hører musik. På denne 

stillestående varme sommersøndag 

eftermiddag, hører jeg pludselig, at nogen 

spiller ”Rock Around The Clock Tonight: 

One, two, three o`clock, four o`clock 

rock….”. 


Skuespilleren Birthe Neumann 

Jeg går efter musikken. Gennem et vindue 

ser jeg så dette hold af kvinder, der 

danser til musikken. Klædt i pink, gul, 

koboltblå–i virkeligheden meget stærkere 

farver end jeg kunne tåle. Men jeg var 

draget. Det var kvinder på min alder eller 

yngre eller ældre, som dyrkede aerobics 

for fuld udblæsning. Og så var det, jeg 

vidste, at det var det, jeg skulle. 


Så du begynder at gå i fitness-center? 

Ja, jeg dyrker hård konditionstræning i form 

af aerobics. Ikke 1 time ad gangen, men 

to timer i træk. Hver dag. Og ofte både 

formiddag og eftermiddag. 


Og hvad sker der –forsvinder depressionen 

og tvangstankerne, mens du laver aerobics? 

Nej, slet ikke. Jeg kan have de forfærdeligste 

tanker, mens jeg hopper rundt. Det er 

bagefter det sker. Når jeg rigtigt har svedt og 

bagefter står under bruseren og senere 

smører min krop ind i lotion, så er det, at jeg 

får denne utrolige følelse af velvære. 

Desværre varer denne følelse ikke ved særlig 

længe. Men det er dette ”kick” af velvære og 

nydelse, som jeg stræber efter. 


Hvad fik patienterne ud af det? 

1. Kropsligheden ændredes / mere vilje 

2. Psykisk og mentalt nærvær /samlethed 

3. Lyst og bedre evne til kontakt/spontanitet 

4. Fik det bedre på afdelingen (både eget 

funktionsniveau og socialt) 


Hvordan kan det forklares? 


Repræsentation 

• Forestillingsverden 

• Tankeunivers 

• Drømme / Fantasi 

Bevidsthed 

Jim Toft, Idrætsforsker 

Præsentation 

• Lige nu og her - Uden 

tolkninger 

• Det der sanses 

• Nærvær 

• Kontakt Sig selv og 

verden





Bevidsthed 


Præsentation 


tolkninger 


• Nærvær 


verden





Bevidsthed 


Præsentation 


tolkninger 


• Nærvær 


verden

Psyken 

Balance/ nærvær 

Felt A 

A 

Det 

sensomotoriske 

C 

Det kognitive 

Felt C 

Felt B 


Nærvær 

Bevidsthed 

B 

Det affektive og 

driftsmæssige

Psyken 

Lav sensomotorisk 

ramme / høj 

repræsentativ bevidsthed 

Felt A 

A 

Det 


C 

Det kognitive 

Felt C 

Felt B 


Nærvær 

Bevidsthed 

B 


driftsmæssige

Psyken 

Høj sensomotorisk 

ramme 

A 

Det 


Felt A 

C 

Det kognitive 

Felt C 

Felt B 

B 


driftsmæssige

Krop og psyke 

Bevægelse, Idræt og Fysisk aktivitet 

påvirker og samler krop og psyke 

Kroppen sidder i psyken – den er indlejret 

i et kropsskema 


Kropsskema 

Fysiologisk – gamle motoriske 

færdigheder er allerede indlejret 

Psykologisk – gamle erfaringer, oplevelser 

kan huskes 

Motivationen sidder i kropsskema/kroppen 

Identitet sidder i kropsskema/kroppen 


Jeg’et 

Jeg’et står for handlingen er kropslig 

Handling er kropslig og mening opstår 

gennem handling, derfor er mening 

forbundet til kroppen 

Handling medfører fokus, nærvær, 

opmærksomhed, som jeg’et står for 


Agency 

Agency er oplevelsen af 

aktørfornemmelse – jeg er herre i eget 

hus, hvor handling, tankegang og 

følelse samles og opleves i 

overensstemmelse med jeg-oplevelse. 

”Jeg oplever mig selv i første persons 

givethed” 


Selvet 

Selvet har at gøre med selvopfattelse og 

hvordan man gerne vil opfattes af andre 

og bliver opfattet / spejlet. 

Agency og jeg’et understøtter selvet 


Bevidsthed: Kropslig 

væren - barnets 

Refleksion 

Perception 

Kropslig 

væren

Bevidsthed: 

Kropslig væren – den voksnes 

a 

Refleksion 

Perception 

Kropslig 

væren

2 Bevidstheder 

Refleksion 

Perception 

Kropslig 

væren

2 bevidstheder 

Fænomenal bevidsthed –kerneselv – 

nærvær – prærefleksivitet – selvnærvær – 

oplevelse i første persons givethed 

Komputationel bevidsthed – narrativt 

selv –informationsbearbejdning – 

refleksion - 


Idræt og bevidsthed 

Idrættens rum er afkodet 

Faste regler 

Leg / overgangsrum 

Meningsfuld aktivitet 

Socialitet 

Kort sagt - fænomenal bevidsthed og 

fuldt engagement 


Idræt som behandling er 

undervurderet 

Relationen har betydning i behandling 

Klientcentrereing 

De non-specifikke faktorer – kompetence, 

mening, subjektivitet, vedholdenhed, etc. 


Idræt som behandling bør 

undgå: 

Idræt må ikke gøres til et instrument 

Individet er ikke et instrument 

Behandling er ofte instrumentel 

Kroppen må aldrig blive et projekt 


Konklusion om Motivation 

Idræt indeholder potentialer såvel 

pædagogisk som psykologisk til 

meningsfuld aktivitet og dermed 

motivation 


Et filmklip 

Stacey fra Dagenham in Essex 


Søren Kierkegaard holdt af at 

gå. Det kommer til udtryk i et 

brev fra 1847 til hans svigerinde 

Henriette: 

”Tab for alt ikke lysten til at gå. 

Jeg går mig hver dag det 

daglige velbefindende til og går 

fra enhver sygdom; jeg har gået 

mig mine bedste tanker til og jeg 

kender ingen tanke så tung, at 

man jo ikke kan gå fra den.”

Den psykiatriske dagligdag

Selvet 

Selvet kendetegnes ved oplevelsens 

første-personlige givethed – en oplevelse 

af minhed som kvalitet ved måden at 

opleve på. Det er kropsligt. 

Selvnærværet som afsæt for oplevelsen 

(jeg-følelse / jeg-oplevelse). Det er 

kropsligt. 


Agency 

Agency er oplevelsen af 

aktørfornemmelse – jeg er herre i eget 

hus og handlingen ”enacted” dvs. 

handling, tankegang og følelse følges i 

overensstemmelse med jeg-oplevelse. 

Her er der mening. Det er kropsligt. 


Bevidsthed og Motorik 

Repræsentation Præsentation 

Forestilling / Tanker Sansninger / Nu’et 


Kroppens egen-motivation 

Kropsskema 

Mærke vitalitet i den fysiske aktivitet 

Idræt som Leg og overskueligt rum 

Idræt en del af kulturen 

Agency og første persons givethed 


Motivation 

Gamle skemaer (oplevelse af og erfaringer 

med idræt) ligger gemt som ressource 

Bevægelse er forbundet til vitalitet / fryd 

Mit gamle jeg kan mærkes 

(kropslige erfaringer ligger dybere end 

skizofrene symptomer) 

Vilje – Handling – Mening =➲ Agency 


Idræt som behandling – 

hvordan? 

Forudsætning for idræt som behandling 

på et etisk grundlag: 

1. Bygger på borgerens motivation 

1. På lyst, mening og borgeren som aktiv

Jim Toft

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?