You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2 HunSbAllE <strong>Frø</strong><br />
<strong>vildtpleje</strong><br />
Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er<br />
meget anvendt blandt jægere <strong>og</strong> landmænd.<br />
Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål:<br />
○ fødegrundlag<br />
○ læ for vejr <strong>og</strong> vind<br />
○ skjul mod fjender<br />
○ forbindelsesveje<br />
○ variation i naturen<br />
○ gavner <strong>og</strong>så andre dyr<br />
○ aflaste landbrugsafgrøder<br />
Det primære formål med vildtafgrøder er, at<br />
vildtet skal kunne finde føde (grønt <strong>og</strong>/eller frø)<br />
<strong>og</strong> gerne på tidspunkter af året, hvor de alm.<br />
landbrugsafgrøder ikke er <strong>til</strong> stede eller attraktive.<br />
Et andet vigtigt formål med vildtafgrøder<br />
er, at vildtet skal kunne finde læ, dække <strong>og</strong> skjul.<br />
Således kan en planteart både udgøre et fødegrundlag<br />
for råvildt <strong>og</strong> samtidig være et skjulested<br />
for fasaner. Vildtafgrøder er desuden med<br />
<strong>til</strong> at skabe variation i naturen <strong>og</strong> planterne er<br />
ofte <strong>til</strong> gavn for hele den vilde fauna.<br />
Hvor kan vildtaFgrøder sås?<br />
Overalt findes der små uopdyrkede arealer, hvor<br />
det er oplagt at så vildtafgrøder. F.eks. skovlysninger,<br />
langs skovkanter, bakket terræn, langs<br />
markveje, grøfter <strong>og</strong> vandløb osv. Her vil det<br />
indhold<br />
2 Vildtpleje<br />
3 Gode råd om etablering<br />
4 Dyrkningstips<br />
6 Dækafgrøder & biplanter<br />
ofte være muligt at <strong>til</strong>godese vildtets behov for<br />
både foder, læ <strong>og</strong> skjulesteder. Arealet med<br />
vildtafgrøder kan <strong>og</strong>så fungere som forbindelsesvej<br />
mellem forskellige remiser i landskabet.<br />
I forbindelse med fodermarker på dyrkede <strong>og</strong><br />
udyrkede landbrugsarealer samt skove <strong>og</strong><br />
§3-beskyttede arealer er der regler, der skal<br />
overholdes. Information om dette fås hos de<br />
lokale landbrugskonsulenter.<br />
Blandinger?<br />
En lang række plantearter er velegnede <strong>til</strong> <strong>vildtpleje</strong>.<br />
I skemaet på næste side ses oplysninger<br />
om arterne <strong>og</strong> man bør primært vælge plantearter<br />
efter det vildt, man ønsker at <strong>til</strong>godese -<br />
men <strong>og</strong>så efter jordtype <strong>og</strong> planteartens varighed.<br />
Skal man så plantearten i renbestand eller i en<br />
blanding? I mange <strong>til</strong>fælde fås det bedste resultat<br />
ved at så de enkelte plantearter i renbestand,<br />
f.eks. en stribe med fodermarvkål <strong>og</strong> en<br />
stribe med gul lupin osv. En frøblanding bestående<br />
af mange arter kan være vanskelig at etablere,<br />
så alle arter kommer <strong>til</strong> deres ret. Det skyldes,<br />
at n<strong>og</strong>le arter er mere aggressive end andre<br />
<strong>og</strong> vil udkonkurrere svage arter. Der er ligeledes<br />
forskel i etableringshastigheden. F.eks. kræver<br />
b<strong>og</strong>hvede høj jordtemperatur før såning <strong>og</strong> vil i<br />
en tidlig sået blanding ikke have store chancer.<br />
Endelig er der stor forskel på frøstørrelsen, så<br />
det er umuligt at så store <strong>og</strong> små frø i den rigtige<br />
sådybde. De småfrøede arter kommer let for<br />
dybt i jorden, hvilket går ud over fremspiringen.
Change language