Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

2 HunSbAllE Frø 

vildtpleje 

Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er 

meget anvendt blandt jægere og landmænd. 

Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: 

○ fødegrundlag 

○ læ for vejr og vind 

○ skjul mod fjender 

○ forbindelsesveje 

○ variation i naturen 

○ gavner også andre dyr 

○ aflaste landbrugsafgrøder 

Det primære formål med vildtafgrøder er, at 

vildtet skal kunne finde føde (grønt og/eller frø) 

og gerne på tidspunkter af året, hvor de alm. 

landbrugsafgrøder ikke er til stede eller attraktive. 

Et andet vigtigt formål med vildtafgrøder 

er, at vildtet skal kunne finde læ, dække og skjul. 

Således kan en planteart både udgøre et fødegrundlag 

for råvildt og samtidig være et skjulested 

for fasaner. Vildtafgrøder er desuden med 

til at skabe variation i naturen og planterne er 

ofte til gavn for hele den vilde fauna. 

Hvor kan vildtaFgrøder sås? 

Overalt findes der små uopdyrkede arealer, hvor 

det er oplagt at så vildtafgrøder. F.eks. skovlysninger, 

langs skovkanter, bakket terræn, langs 

markveje, grøfter og vandløb osv. Her vil det 

indhold 

2 Vildtpleje 

3 Gode råd om etablering 

4 Dyrkningstips 

6 Dækafgrøder & biplanter 

ofte være muligt at tilgodese vildtets behov for 

både foder, læ og skjulesteder. Arealet med 

vildtafgrøder kan også fungere som forbindelsesvej 

mellem forskellige remiser i landskabet. 

I forbindelse med fodermarker på dyrkede og 

udyrkede landbrugsarealer samt skove og 

§3-beskyttede arealer er der regler, der skal 

overholdes. Information om dette fås hos de 

lokale landbrugskonsulenter. 

Blandinger? 

En lang række plantearter er velegnede til vildtpleje. 

I skemaet på næste side ses oplysninger 

om arterne og man bør primært vælge plantearter 

efter det vildt, man ønsker at tilgodese - 

men også efter jordtype og planteartens varighed. 

Skal man så plantearten i renbestand eller i en 

blanding? I mange tilfælde fås det bedste resultat 

ved at så de enkelte plantearter i renbestand, 

f.eks. en stribe med fodermarvkål og en 

stribe med gul lupin osv. En frøblanding bestående 

af mange arter kan være vanskelig at etablere, 

så alle arter kommer til deres ret. Det skyldes, 

at nogle arter er mere aggressive end andre 

og vil udkonkurrere svage arter. Der er ligeledes 

forskel i etableringshastigheden. F.eks. kræver 

boghvede høj jordtemperatur før såning og vil i 

en tidlig sået blanding ikke have store chancer. 

Endelig er der stor forskel på frøstørrelsen, så 

det er umuligt at så store og små frø i den rigtige 

sådybde. De småfrøede arter kommer let for 

dybt i jorden, hvilket går ud over fremspiringen.

gode råd om etablering 

etaBlering 

Ved etablering af alle former for afgrøder er det 

meget vigtigt, at såbedet er veltilberedt og man 

er omhyggelig med såningen, så der opnås en 

god kontakt mellem frø og fugtig jord. 

Det gælder uanset, om afgrøden skal anvendes 

til vildtpleje, dækafgrøde eller til landbrugsmæssige 

formål. 

Før man starter jordbehandling på et givet 

areal, bør man sikre sig, at der ikke findes ondartet 

rodukrudt, som f.eks. kvik og tidsel. Findes 

der kvik, bør arealet sprøjtes med f.eks. 

roundup, ellers kan kvikken i løbet af kort tid få 

overtaget og al arbejde kan være spildt. 

såtidspunkt 

De fleste arter kan sås i april måned, når jorden 

er bekvem og jordtemperaturen har nået 

8-10⁰C. Ved for tidlig såning vil frøene blot ligge 

i jorden og først spire frem senere og man risikerer, 

at ukrudtet får overtaget. På lettere jorde 

bør man dog så i begyndelsen af perioden for at 

udnytte jordfugtigheden, mens man på bedre 

jorde med fordel kan så lidt senere. 

Frø til vildtpleje 

udsædsmængde 

Det er vigtigt for et godt resultat, at der ikke sås 

for tæt. Hvis det sker, vil de fremspirende planter 

ofte blive til små dårligt udviklede planter. 

Konkurrencen om vand, næring og lys bliver for 

hård, så planterne udvikles ikke optimalt. 

Omvendt vil en alt for tynd plantebestand give 

plads til ukrudtet og det kan være en aggressiv 

ukrudtsart, der med tiden tager over. 

De anbefalede udsædsmængder, der ses i skemaet, 

er gældende ved udsåning med maskine, 

hvorved det er lettere at få frøene placeret i den 

rigtige dybde og at udså den rigtige mængde, 

der passer til arealet. Håndudsåning er også en 

mulighed og her skal man rive frøene ned (små 

frø ikke for dybt) og tromle efterfølgende for at 

skabe kontakt mellem frø og fugtig jord. 

gødskning 

Før såning vil det som regel være en fordel at 

tilføre gødning - f.eks. ca. 3 kg nPK-gødning pr. 

100 m2 . bælgplanter samler selv kvælstof og 

skal derfor gødskes med 3 kg PK-gødning pr. ha. 

podning 

bælgplanter kan vha. knoldbakterier på rødderne 

selv samle kvælstof fra luften, hvilket betyder, 

at bælgplanter ikke skal gødskes med kvælstof. 

For enkelte bælgplanters vedkommende – 

f.eks. lupin - findes disse bakterier ikke nødvendigvis 

i jorden i forvejen. Har der tidligere været 

lupin på arealet, behøver man ikke pode, da bakterierne 

så allerede er til stede i jorden. Har der 

ikke været lupin, bør frøene podes for at kunne 

vokse tilfredsstillende - et brev med podemiddel 

kan købes sammen med frøene. På emballagen 

er en vejledning for, hvordan podningen 

foretages. lucerne-frø er normalt podet i forvejen. 

slåning 

nogle planter - f.eks. stauderug, græs og kløver - 

kan med fordel slås for at holde afgrøderne 

“unge”. nye friske skud er meget mere attraktiv 

føde for vildtet. 

Plante- egnethed Frøvægt Udsæds- 1 kg 

Planteart Såtid Varighed højde 

(cm) * 

på 

sandjord 

(gram pr. 

1000 frø) 

mængde 

(kg/ha) 

rækker til 

(m2 egnethed til 

etårige arter 

) råvildt harer 

hønsefugle 

Bemærkninger 

Gul lupin april-juni 1 årig 80 ○○○ 120 160 65 ○○○ ○○ ○ bælgplante, - n-gødskning 

Honningurt april-aug. 1 årig 40 ○○ 2 10 1000 – – ○○○ Meget hurtig udvikling 

boghvede maj-juni 1 årig 60 ○○○ 20 80 125 – – ○○○ undgå tidlig såning 

Oliehør april-maj 1 årig 50 ○○○ 6 65 150 ○ ○ ○○○ Velegnet på alle jordtyper 

Quinoa april-maj 1 årig 80 ○ 2 10 1000 ○ ○ ○○○ Kræver god jord, proteinrig 

blodkløver april 1 årig 60 ○ 3,5 15 665 ○○ ○ ○○ Overvintrer ved såning i aug. 

Gul sennep april-aug. 1 årig 100 ○○○ 5 8 1250 ○○ ○ ○○○ Meget hurtig udvikling 

Olieræddike april-aug. 1 årig 125 ○○○ 8 11 900 ○○ ○ ○○○ Meget hurtig udvikling 

Hestebønne april-maj 1 årig 100 ○ 500 200 50 ○ – ○○ Kræver god jord, bælgplante 

Majs maj 1 årig 200 ○ 300 30 300 ○○ – ○○○ Kræver god jord og læ 

Solsikke april-maj 1 årig 125 ○ 80 12 800 – – ○○ Kræver bedre jord og læ 

OVerVintrende arter 

Fodermarvkål april-aug. 1-2 årig 100 ○○○ 4 4 2500 ○○○ ○○○ ○ bør sås meget tyndt 

Foderraps april-aug. 1-2 årig 100 ○○ 4 7 1400 ○○○ ○○○ ○ bladrig i fht. alm. raps 

Stauderug april-aug. 2 årig 100 ○○○ 20 110 90 ○○○ ○○○ ○○ Velegnet på alle jordtyper 

Cikorie maj flerårig 75 ○○ 1,5 4 2500 ○○○ ○○ ○ Højt indhold af mineraler 

Skorzonerrod maj flerårig 100 ○ 10 12 800 ○○○ ○○ ○ Ædes især af råvildt 

lucerne april-maj flerårig 100 ○○ 2 30 300 ○○○ ○○ ○ bælgplante, - n-gødskning 

Hvidkløver april-aug. flerårig 25 ○ 0,7 5 2000 ○○○ ○○○ – bælgplante, - n-gødskning 

Alm. rajgræs april-aug. flerårig 50 ○○ 3,5 20 500 ○○○ ○○○ – Sildig, tetraploid 

rørgræs maj-juli flerårig 150 ○○○ 0,8 20 500 ○ ○ ○○ Giver læ og dække 

SukkerToppen april-aug flerårig 50 ○○ – 30 300 ○○○ ○○○ – Hvidkløver og sukkergræs 

* = plantehøjde under normale gødningsforhold. – = ikke egnet ○ = egnet ○○ = velegnet ○○○ = meget velegnet 

HunSbAllE Frø 3

dyrkningstips 

Fodermarvkål 

• sås fra april til august 

• lille frøstørrelse, sådybde 1-2 cm 

• udsås tyndt, 3-5 kg/ha 

• 10-12 planter pr. m 2 

• trives på alle jordtyper 

• tåler frost, overvintrer, 1-2 årig 

• god dække- og vinterfoderplante 

• især velegnet til råvildt og harer 

• gødes med nPK-gødning 

Foderraps 



• udsædsmængde 6-8 kg/ha 


• overvintrer, 1-2 årig 

• godt vinterfoder 

• forædlet til at producere 

stor bladmasse 



stauderug 


• mellemstor frøstørrelse, 

sådybde 2-3 cm 

• udsædsmængde 100 -120 kg/ha 

• gl. kulturplante 

- forfædrene til alm. rug 

• danner kraftig bladmasse 1. år 

• 2. år sætter planten aks 

• trives på lette jorde 

• 1-2 årig 

• god dække- og foderplante 




lucerne 

• sås april - maj 



• bælgplante, 

dvs. ingen kvælstofgødning 

• trives på bedre jorde 

• etableres langsomt 

• flerårig, overvintrende 


• gødes med PK-gødning 

gul lupin 

• sås fra april til juni 

• stor frøstørrelse, sådybde 4-5 cm 


• bælgplante, 

dvs. ingen kvælstofgødning 

• frøene podes før såning 

med bakteriekultur 

• trives på lette jorde, nøjsom 

• 1 årig 


• gødes med PK-gødning 

majs 

• sås i begyndelsen af maj 

• stor frøstørrelse, sådybde 4-5 cm 

• udsædsmængde ca. 30 kg/ha 

• frøet er normalt bejdset 


• næringskrævende afgrøde 

• dække- og foderafgrøde 

• 1 årig 

• især velegnet til fuglevildt 

• gødes med nPK-gødning

BogHvede 

• sås sent, dvs. maj - juni 

• kræver høj jordtemperatur ved 

spiring 

• mellemstor frøstørrelse, 

sådybde 2-3 cm 



- også sandjorde 

• 1 årig 



olieHør 





- også sandjorde 

• nøjsom afgrøde 

• 1 årig 



Honningurt 




• etableres hurtigt om foråret 


- også sand 

• 1 årig 

• god biplante, lang 

blomstringsperiode 



Quinoa 




• kræver lidt bedre jordtype 

• 1 årig 

• sydamerikansk kornplante 

• proteinrige frø 



cikorie 


• lille frøstørrelse, sådybde ca. 1 cm 

• udsædsmængde ca. 3-5 kg/ha 

• pælerod, trives på alle jordtyper 

• højt indhold af mineraler 

• modvirker bl.a. indvoldsorme 

• øger vildtets sundhed 

• flerårig 

• godt vinterfoder og dække 



sukkertoppen 


• sådybde 1-2 cm 



• med hvidkløver og alm. rajgræs 

• særlig sukkerrig græssort 

• græs med sød smag ædes gerne 

• flerårig 

• god foderafgrøde for råvildt 

og harer 

• slåning giver friske nye blade 


dyrkningstips 



Olieræddike. 

Blodkløver. 

Sneglebælg. 

dækafgrøder & biplanter 

Dækafgrøder er plantearter, der sås for at holde 

jorden dækket med følgende formål og fordele: 

○ holde ukrudtet nede 

○ samle kvælstof 

○ forbedre jordstrukturen 

○ øge jordens vandholdende evne 

○ give et flot farveflora 

○ til gavn for nyttige insekter 

Dækafgrøder giver liv til jorden - både mens de 

vokser og når de er visnet ned og bliver formuldet. 

Jo større rod- og plantemasse, at planterne 

producerer, jo bedre bliver jorden efterfølgende. 

Dækafgrøder er således også en form for 

gødskning af arealet. Det er dog en langsigtet 

gødskning, da planterne først efter formuldning 

kan give næring videre til næste afgrøde. 

blomstrende dækafgrøder tiltrækker bier og 

andre nyttige insekter og insekterne tiltrækker 

fugle. 

Hvor anvendes dækaFgrøder? 

Dækafgrøder kan f.eks. anvendes følgende 

steder: 

○ beplantninger 

○ haver og parker 

○ ekstensive arealer 

○ vejrabatter 

naturplejeBlanding 

○ naturplejeblanding er en færdig frøblanding, 

der fungerer som både dækog 

biafgrøde. 

○ blandingen indeholder honningurt, kællingetand 

og blodkløver – planter, der 

blomstrer i blå, gule og røde farver. 

○ blandingen dækker jorden godt og 

blomsterne er en fryd for øjet og giver 

masser af dyreliv. 

○ udsædsmængden er ca. 3 kg/1000m2 . 

Honningurt. 

Hvilke arter? 

Der findes en lang række plantearter, der kan 

anvendes til dækafgrøder. Plantearterne har 

forskellige egenskaber bl.a. med hensyn til: 

○ dækkeevne 

○ konkurrenceevne 

○ varighed 

○ vækstform 

○ blomstringstidspunkt 

○ blomsterfarve 

○ plantehøjde 

Blandinger? 

Man kan blande flere arter sammen under hensyntagen 

til de forskellige egenskaber, som 

plantearterne besidder. Man kan sammensætte 

en blanding med forskellig blomsterfarve, blomstringstidspunkt 

og varighed. 

Det er dog vigtigt, at man ikke ukritisk blander 

store og små frø og udsår samtidigt, da man 

hermed risikerer, at små frø kommer for dybt i 

jorden, hvilket betyder frøene ikke spirer. Små 

frø bør sås i 1-2 cm dybde, mens store frø bør 

sås i 4-5 cm dybde. 

Biplanter 

Flere af dækafgrøderne er bitræksplanter og er 

således attraktive for alle former for nektar- og 

pollensamlende insekter. I skemaet på næste 

side ses en markering for arternes værdi som 

nektar- og pollenplante.

Hvidkløver. 

Frø til dækafgrøder & biplanter 

Planteart Såtid Varighed 

etårige arter 

Plantehøjde 

(cm)** 

Blomsterfarve 

Udsædsmængde, 

kg/1000 m 2 

1 kg 

rækker til 

(m 2 ) 

Bitræksplante 

nektar Pollen 

Bemærkninger 

boghvede maj 1 årig 50 - 70 hvid 8 - 10 100 ○○○ ○ undgå tidlig såning 

Gul lupin* april-maj 1 årig 70 - 90 gul 15 - 18 65 ○ Egnet på lette jorde 

Gul sennep april-aug. 1 årig 70 - 100 gul 0,7 - 0,8 1250 ○○○ ○○○ Meget hurtig udvikling 

Honningurt april-aug. 1 årig 50 - 100 blå/violet 1,0 - 1,5 800 ○○○ ○○○ Meget hurtig udvikling 

Oliehør april-maj 1 årig 50 - 60 blå 8 - 10 100 ○ ○ Velegnet på alle jordtyper 

Olieræddike april-aug. 1 årig 100-150 hvid/lilla 1,1 -1,2 830 ○○○ ○○ Meget hurtig udvikling 

OVerVintrende arter 

Alsikekløver* april-juli flerårig 25 - 50 lyserød 1,2 - 1,5 750 ○○○ ○○○ Til fugtige jorde 

blodkløver* april-juli 1-2 årig 30 - 50 rød 3,0 - 3,5 300 ○○ ○○ Trives på de fleste jorde 

Cikorie maj flerårig 70-80 blå 0,4 - 0,6 2000 ○ ○ Dybtgående pælerødder 

Hvidkløver* april-juli flerårig 15 - 25 hvid 0,4-0,5 2000 ○○○ ○○○ Mest egnet på bedre jorde 

lucerne* april-juni flerårig 40 - 80 violet 2,5 - 3,0 300 ○○○ ○○ Dybtgående rodnet 

rødkløver* april-juli flerårig 20 - 40 rød 1,5 - 2,0 600 ○○○ ○○○ Trives på de fleste jorde 

Sneglebælg* april-juni 1-2 årig 30 - 40 gul 1,5 - 2,5 500 ○○ ○ Velegnet på lette jorde 

* = bælgplante ○ = mindre god ○○ = god ○○○ = meget god 

** = plantehøjde under normale gødningsforhold 


Frø til vildtpleje, 

dækafgrøder og bier 

udsåning af fodermarker til vildtpleje er populært blandt jægere og landmænd. En lang 

række forskellige plantearter er velegnede til at tilgodese vildtet i form af føde, læ, 

dække og skjulested. 

Dækafgrøder er plantearter, der bl.a. udsås for at samle kvælstof og undgå udvaskning, 

forbedre jordstrukturen, konkurrere mod ukrudt og i det hele taget skabe liv og 

variation. 

Mange planter har ligeledes en stor værdi i form af nektar- og pollenproduktion, 

hvilket er vigtigt for bier og andre nyttige insekter. 

læs meget mere om disse produkter i denne brochure eller på www.hunsballe.dk 

om Hunsballe Frø a/s 

Hunsballe Frø’s sortiment omfatter udover frø til vildtpleje og dækafgrøder også græsog 

kløverfrø til landbruget, plænegræs og grøntfoderplanter. 

Hunsballe Frø har produceret kvalitetsfrø siden 1921 og er i dag en af Europas 

førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. 

Gennem datterselskabet Euro Grass breeding sikres en stadig udvikling af nye sorter, 

der egner sig til Danmark og danske behov. 

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier 

Øverst: Hunsballe Frø A/S, Holstebro. 

Nederst: Hunsballe Frø A/S, Slagelse. 

HUnSBalle FrØ a/S 

Energivej 3 • 7500 Holstebro 

Tlf: 97 42 05 33 • Fax: 97 42 01 74 

www.hunsballe.dk • hunsballe@hunsballe.dk 

[ GRAFISK PRODUKTION ] ROUNBORGS GRAFISKE HUS

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?