Bussen på vej - Movia
Bussen på vej - Movia
Bussen på vej - Movia
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Bussen</strong> <strong>på</strong> <strong>vej</strong><br />
Januar 2011
<strong>Bussen</strong> <strong>på</strong> <strong>vej</strong><br />
En <strong>vej</strong>ledning, der præciserer <strong>Movia</strong>’s ønsker til<br />
<strong>vej</strong>anlæg, stoppesteder og busterminaler som<br />
supplement til <strong>vej</strong>reglerne<br />
Januar 2011
Udgivet januar 2011<br />
Trafikselskabet <strong>Movia</strong><br />
Trafik & Rådgivningscenter<br />
Gammel Køge Lande<strong>vej</strong> 3<br />
DK 2500 Valby<br />
Telefon: 36131686<br />
Telefax: 36131695<br />
E-mail: movia@moviatrafik.dk<br />
Web : www.moviatrafik.dk<br />
Redaktion og foto :<br />
Trafikinspektør Stig Prehn, <strong>Movia</strong><br />
Grafisk design og tegninger:<br />
Janbo Offset<br />
3. udgave<br />
ISBN nr.: 87-991802-9-4<br />
”<strong>Bussen</strong> <strong>på</strong> <strong>vej</strong>” er en opdateret <strong>Movia</strong>-udgave af<br />
HT- og HUR-udgaverne af ”<strong>Bussen</strong> kommer” fra 1998<br />
og 2002.<br />
<strong>Movia</strong><br />
Trafikselskabet <strong>Movia</strong> er en politisk ledet<br />
myndighed for det østlige Danmark bestående<br />
af Region Hovedstaden og Region Sjælland,<br />
samt 45 kommuner. <strong>Movia</strong> samarbejder med<br />
disse om region- og trafikplanlægning samt<br />
om driften af <strong>Movia</strong> busserne, Lokalbane- og<br />
Regionstog.<br />
<strong>Movia</strong>, Trafik & Rådgivningscenter, har udarbejdet<br />
dette hæfte. Det omfatter busdriftens<br />
mange aspekter omkring <strong>Movia</strong>-bussernes<br />
ønsker til <strong>vej</strong>anlæg, stoppesteder og busterminaler<br />
og sammenhængen til Lokalbane- og<br />
Regionstogs, DSBs og Metroens forpladser.
4<br />
5<br />
6<br />
10<br />
<strong>Bussen</strong> <strong>på</strong> <strong>vej</strong><br />
Forord af Per Gellert<br />
Bustyper i <strong>Movia</strong><br />
Indhold<br />
Busstoppestedet<br />
<strong>Bussen</strong> holder<br />
Stoppestedets funktion<br />
Bussernes kørsel til stoppestedet<br />
Ind- og udstigningsarealer<br />
Cykelstier ved stoppesteder<br />
Stoppestedsstandere i <strong>Movia</strong><br />
Læskærme og stoppestedsinventar<br />
Belysning ved stoppestedet<br />
Kabelrør til informatik<br />
Vendesløjfe med stoppested<br />
Stoppestedsudforming<br />
Busterminaler<br />
Trafikknudepunkter for lokal- og<br />
regional trafik<br />
Masterplan for trafikterminaler<br />
Busterminalens indretning<br />
Faciliteter til buschaufførerne<br />
Dimensionering af terminalen<br />
Til- og frakørselsforhold<br />
Kørselsforsøg i fuld skala<br />
Kys og Kør - Parker og Rejs<br />
Ingen bakkende busser i <strong>Movia</strong>-området-<br />
Cykelparkering<br />
Tog/bus korrespondance<br />
Mulige busterminalløsninger<br />
Længdeopstilling langs en busgade<br />
Ø-løsning/central perron<br />
Lamelperron<br />
Inteligente busterminaler<br />
Terminalløsninger<br />
18<br />
25<br />
Busprioritering<br />
<strong>Bussen</strong>s fremkommelighed<br />
Trafikplan 2009<br />
Højprioriteret indsats fra <strong>Movia</strong><br />
Lokale busprioriteringsprojekter er også<br />
vigtige<br />
Busbaner<br />
Bussignaler<br />
Fremrykket signalanlæg<br />
Busstyrede signalanlæg<br />
Bus<strong>vej</strong>e og bussluser<br />
Bussluser med bevægelige steler<br />
Bus/ligeud i svingbaner<br />
Myldretids standsningsforbud<br />
Bustrafik ved <strong>vej</strong>arbejder<br />
Hastighedsdæmpede <strong>vej</strong>e<br />
Bustrafik <strong>på</strong> miljøprioriterede <strong>vej</strong>e<br />
Lokale trafiksaneringer<br />
Arbejdstilsynet anbefaler<br />
Hastighedsdæmpende bump<br />
Bump <strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e<br />
Måling af G-<strong>på</strong>virkning ved <strong>vej</strong>bump<br />
Modificerede cirkelbump<br />
Trapezbump og hævede flader<br />
Busvenlige løsninger<br />
Kombinationsbump<br />
Pukkrlbump<br />
Pudebump<br />
Dynamiske <strong>vej</strong>bump<br />
Busstoppesteder i <strong>vej</strong>indsnævringer<br />
Busvenlig fartdæmpning<br />
Busser og rundkørsler<br />
Minirundkørsler<br />
Forsætning <strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e<br />
3
4 <strong>Bussen</strong> <strong>på</strong> <strong>vej</strong><br />
<strong>Movia</strong>s anbefalinger<br />
I denne <strong>vej</strong>ledning har <strong>Movia</strong>, Trafik & Rådgivningscenter samlet en række anbefalinger<br />
til trafiktekniske løsninger ud fra de erfaringer, som STS, VT, HT, HUR og <strong>Movia</strong> har gjort i<br />
tidens løb. Anbefalingerne er et supplement til <strong>vej</strong>reglerne, og de går nogle steder videre<br />
end gældende <strong>vej</strong>regler/EU-regler. Knebne trafikale løsninger kan imidlertid være problematiske,<br />
når hundredvis af chauffører i forskellige bustyper skal benytte faciliteterne<br />
døgnet og året igennem i al slags <strong>vej</strong>r.<br />
Busvenlig trafikteknik – et vigtigt signal i dagligdagen<br />
1.290 busser og 4.500 buschauffører <strong>på</strong> 570 buslinier er rygraden i <strong>Movia</strong>s busdrift i de 45<br />
kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor 23 busoperatører året<br />
rundt udfører den daglige drift. De mange busser af vidt forskellig type servicerer <strong>Movia</strong>områdets<br />
over 213 mio. årlige brugere ved 15.200 stoppesteder og <strong>på</strong> over 200<br />
busterminaler. Det sker i tæt tilknytning til tognettet eller <strong>på</strong> rene busterminaler.<br />
I planlægningen af de trafiktekniske løsninger, som <strong>vej</strong>myndighederne i kommuner, eller<br />
Vejdirektoratet foretager, bør busserne have en central placering. Mange steder er der<br />
stor konkurrence om pladsen mellem de forskellige trafikantarter. Det er derfor vigtigt,<br />
at <strong>Movia</strong> allerede <strong>på</strong> et tidligt tidspunkt inddrages i et snævert samarbejde med <strong>vej</strong>myndighederne<br />
med henblik <strong>på</strong> at etablere de bedst mulige forhold for den fremtidige<br />
trafikbetjening. Til det formål er <strong>Movia</strong>, Trafik & Rådgivningscenter samt de lokale <strong>Movia</strong>trafiktjenester<br />
de naturlige samarbejdspartnere.<br />
<strong>Movia</strong>, Trafik & Rådgivningscenter vil gerne bidrage til rigtige trafiktekniske løsninger<br />
tilpasset morgendagens bustrafik til gavn for passagerer, chauffører, handicappede,<br />
cyklister og bilister. <strong>Movia</strong>, Trafik & Rådgivningscenter har flere modeller for udformningen<br />
af:<br />
-et moderne og funktionelt stoppestedsmiljø i by og <strong>på</strong> land<br />
-fleksible og overskuelige busterminaler og vendepladser<br />
-optimal busprioritering <strong>på</strong> gader og i signalanlæg<br />
-en busvenlig udformning af hastighedsdæmpende tiltag <strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e<br />
Finansiering af terminal- og busprioriteringsprojekter<br />
<strong>Movia</strong> har ikke mulighed for at medfinansiere forbedringer <strong>på</strong> terminaler og <strong>vej</strong>anlæg,<br />
men bistår gerne <strong>vej</strong>myndighederne med at søge tilskud fra statslige investeringspuljer.<br />
<strong>Movia</strong> stiller til gengæld gerne vores rådgivning til rådighed, og helst fra projektets start,<br />
så de bedste løsninger opnås.<br />
<strong>Bussen</strong> <strong>på</strong> <strong>vej</strong><br />
Det er en god ide at bruge hæftet og vores fagviden allerede tidligt i planlægningen, så<br />
rigelige pladskrav tilgodeses for den kollektive trafik.<br />
Kontakt <strong>Movia</strong>, Trafik & Rådgivningscenter eller de lokale trafiktjenester og få startet en<br />
dialog om aktuelle projekter.<br />
Per Gellert<br />
Centerchef, <strong>Movia</strong>, Trafik & Rådgivningscenter
6<br />
”<strong>Bussen</strong> holder”<br />
I <strong>Movia</strong> findes der næsten 15.500 stoppesteder<br />
fordelt jævnt over by og land.<br />
<strong>Movia</strong> anbefaler, at der etableres gode stoppestedsforhold<br />
for alle, da busstoppestedet er passagerens<br />
første hånds indtryk af den kollektive<br />
trafik. Stoppestedet bør være så bredt, at gang-<br />
linjen mellem/uden om stander, læskærm og<br />
affaldskurv sikkrer, at passagerer, barnevogne og<br />
kørestole kan passerer uden problemer. Præcise<br />
anbefalinger om placering af diverse elementer,<br />
belægninger, trafiksikkerhed og information. kan<br />
ses i “<strong>Bussen</strong> holder” <strong>på</strong> <strong>Movia</strong>’s hjemmeside.<br />
Stoppestedets funktion<br />
Det er vigtigt, at stoppestedsmiljøet er funktionelt,<br />
lyst og venligt og tilgodeser de krav,<br />
som passagererne har til information, vente-<br />
og læmuligheder. Det er også vigtigt, at det<br />
fungerer sammen med andet byinventar, som<br />
naturligt hører til ved stoppestedet.<br />
Busstoppestedets enkelte delelementer skal<br />
anbringes, så de ikke generer fodgængere,<br />
barnevogne eller den rengøring og sneryd-<br />
ning, som også hører til et funktionelt stoppestedsmiljø.<br />
Mange stoppesteder benyttes<br />
hele døgnet, hvorfor en hensigtsmæssig<br />
belysning også hører til et godt stoppestedsmiljø.<br />
Stoppestedsmiljøet omfatter også gang<strong>vej</strong>e<br />
og nærhed til det lokale stisystem. Det er derfor<br />
vigtigt, at stoppestedsmiljøet udformes,<br />
så det modsvarer forskellige handicappedes<br />
krav. I den forbindelse anbefales det, at udformningen<br />
af stoppestedet underlægges en<br />
tilgængelighedsrevision.<br />
Bussernes kørsel til stoppestedet<br />
Gode stoppestedsforhold har stor betydning<br />
for bussernes fremkommelighed. Fremrykkede<br />
stoppesteder sikrer, at busserne ikke “lukkes<br />
inde” i en buslomme. Derved opnås en smidigere<br />
og hurtigere kørsel. Det er også vigtigt, at<br />
busserne kan komme helt ind til kantstenen.<br />
Ved selve stoppestedet bør anvendes affasede<br />
betonkantsten maks. 8 cm høje, så bussernes<br />
dæk og karrosseri ikke beskadiges ved ind- og<br />
udsving. Moderne busser kan desuden sænkes<br />
til gavn for bevægelseshæmmede.<br />
Afvandingsforholdene bør dimensioneres, så<br />
at ventende buspassagerer ikke oversprøjtes.<br />
Busstoppestedet<br />
Nødvendige bestanddele i busstoppestedet<br />
Den indbyrdes placering af læskærm, infostander, papirkurv samt evt. cykelstativ bør<br />
gennemtænkes nøje, som her <strong>på</strong> Hvidovre<strong>vej</strong><br />
Stoppestedsmiljø med affasede kantsten ved busstop, Gladsaxe Trafikplads
Busstoppestedet<br />
Taktilt område med ganglinie til opholdsplads udfor bussens fordør ved nyanlagt<br />
busterminal, Maribo station<br />
2m bred stoppestedshelle med plads til stoppestedsinventar.<br />
Ved Andebakken, Frederiksberg kommune.<br />
Busstop i Slagelse anlagt med stiplede kantlinier, så bussen kan komme ind til kants-<br />
tenen. Cyklisterne må afvente bussens fremkørsel eller passere venstre om bussen.<br />
Stoppestedsstander og andet byudstyr anbringes<br />
mindst 50 cm fra kantsten, så sidespejl<br />
<strong>på</strong> indsvingende bus og karrosseri for<br />
udsvingene busser ikke kolliderer med dem.<br />
Ind- og udstigningsarealer<br />
Ved stoppestedet bør der altid være et fast og<br />
jævnt underlag, der dækker hele stoppestedsarealet,<br />
så ind- og udstigning for bevægelseshæmmede<br />
kan ske problemfrit.<br />
Ved stoppestedet bør anvendes taktile belægninger<br />
eller anden varierende belægning <strong>på</strong><br />
det sted, hvor bussens indstigningsdør normalt<br />
vil være. Herudover bør ledelinier nedfræses<br />
i fortov og gang<strong>vej</strong>, så svagtseende<br />
ledes sikkert til og fra stoppestedet.<br />
Cykelstier ved stoppesteder<br />
I byområder er der ofte cykelstier i forbindelse<br />
med stoppestedet. Når buspassagererne stiger<br />
af- eller <strong>på</strong> bussen direkte fra cykelstien,<br />
skal cyklisten vise hensyn og holde tilbage.<br />
Ved større stoppesteder bør der laves en<br />
perron <strong>på</strong> 2m bredde <strong>på</strong> yderkanten af cykelstien,<br />
så ind- og udstigning kan ske uden<br />
konflikt, Buspasssagerer har vigepligt, når de<br />
krydser cykkelstien fra busperronen.<br />
<strong>Movia</strong> ønsker altid hævede cykelstier eller<br />
fortovsarealer ud for stoppestederne, så<br />
ind- og udstigning for buspassagererne ikke<br />
bliver vanskelig. Kantstenen bør ikke være<br />
højere end 8 cm, hvis busserne ved indkørsel<br />
til stoppestedet får karroseriet ind over kantstenen.<br />
HUSK !<br />
Gode til- og fra kørselsforhold<br />
Solid <strong>vej</strong>belægning<br />
Affasede kantsten<br />
Passagerhelle ved cykelsti<br />
Optimale gang<strong>vej</strong>e<br />
Stoppestedsstander min. 50 cm fra <strong>vej</strong><br />
100 cm gang<strong>vej</strong> mellem læskærm og <strong>vej</strong><br />
Taktil-belægning ved busindgang for blinde<br />
Læskærm med<br />
• bænk<br />
• trafikkort<br />
• affaldskurv<br />
• cykelparkering<br />
• tilstrækkelig belysning
8 Busstoppestedet<br />
Læskærme og stoppestedsinventar<br />
Som udgangspunkt bør alle stoppesteder<br />
have læskærme. I tyndt befolkede områder<br />
er læskærme lige så vigtige for passagerer og<br />
deres rejseoplevelser som <strong>på</strong> Nørrebrogade.<br />
Kommunerne opsætter læskærme ved større<br />
busstoppesteder. <strong>Movia</strong> har passagertal til<br />
brug for prioritering af hvilke stoppesteder,<br />
der bør have læskærme først. Læskærmene<br />
bør opsættes, så ventende buspassagerer og<br />
buschauffører får øjenkontakt så tidligt som<br />
muligt. I læskærmen bør der være siddemulighed,<br />
information og belysning.<br />
Læskærmen placeres, så rengøring og<br />
snerydning kan ske uden problemer. Ved<br />
læskærmen bør der være en affaldskurv og<br />
cykelstativer til 5-10 cykler afhængig af stoppestedets<br />
størrelse.<br />
Belysning af stoppestedet<br />
Et busstoppested bør altid placeres tæt <strong>på</strong> en<br />
lyskilde. Stoppestedstander og læskærm bør<br />
så vidt muligt være belyst så trafikinformationen<br />
kan læses under alle forhold. En vurdering<br />
heraf medtages i projektet. Køreplansinformation<br />
bør altid vende mod en lyskilde.<br />
I reklamefinansierede læskærme vil trafikkort<br />
ofte være belyst af reklamevitrinen, der<br />
tænder samtidig med gadebelysningen.<br />
Infostandere bør etableres med indlagt lys<br />
som baggrund for køreplanerne, hvilket kan<br />
kræve fremføring af el.<br />
Kabelrør til informatik<br />
Mens realtidsinformation i stoppestedsstanderne<br />
kan klares med batteriløsninger,<br />
kræver belysning i standeren, opsætning af<br />
solceller eller trækning af kabler og kabelrør<br />
fra elforsyningen <strong>på</strong> stedet. Infostanderes<br />
fundament er forberedt hertil. Det er derfor<br />
hensigtsmæssigt allerede ved anlæg af nye<br />
stoppesteder at nedgrave kabelrør hertil.<br />
Dimensioneringen af disse aftales med <strong>Movia</strong>.<br />
Projektering<br />
<strong>Movia</strong>s anbefalinger til ovennævte trafiktekniske<br />
løsninger bør tages med i enhver projektering<br />
som <strong>vej</strong>myndighederne foretager.<br />
Busperroner bør have ramper og dykkede kantsten, her Sundbyvester Plads<br />
Lokalbanetog, læskærmskoncept, Gørløse station<br />
Landstoppestedsmiljø med belysning
Busstoppestedet<br />
Vendesløjfe med stoppested til direkte indkørsel<br />
min. 27,5 m<br />
r=40 m<br />
20 (19) m<br />
45 (50) m<br />
Fremkommelig stoppestedsudforming <strong>på</strong> <strong>vej</strong> i byområde. 1:600<br />
16 m<br />
26 m<br />
Stoppested langs <strong>vej</strong>kant, hvor <strong>vej</strong>profilet tilpasses efter stoppestedet<br />
P<br />
26 m<br />
Udrykket stoppested giver naturlig plads til parkering<br />
P<br />
2,7 m<br />
16 m<br />
P<br />
18 m<br />
18 m 26 m 18 m<br />
55 (65) m<br />
19 (18,5) m<br />
r=8 m<br />
r=15 m<br />
r=40 m<br />
min. 27,5 m<br />
16 m 13 m<br />
16 m<br />
P<br />
13 m<br />
13 m<br />
,7 m<br />
18 m<br />
P<br />
P<br />
2,7 m<br />
2,7 m
10<br />
Trafikknudepunkter for lokal- og<br />
regionaltrafik<br />
Busterminalen er et vigtigt omstigningssted<br />
mellem regionale og lokale kollektive befordringsmidler<br />
og ligger ofte ved en togstation.<br />
Trafikknudepunktet tiltrækker også<br />
taxier, biler, cyklister og fodgængere fra<br />
nærområdet. Det er derfor vigtigt, at terminalens<br />
skifte- og ventefaciliteter samt adgangsforhold<br />
indrettes under hensyn til alle disse<br />
trafikarter.<br />
Busterminalen er dels stoppested for gennemkørende<br />
buslinier dels endepunkt for<br />
flere buslinjer, og betjener bustrafik af en<br />
sådan mængde, at den kræver et særskilt område<br />
afgrænset fra det øvrige <strong>vej</strong>net. Terminalen<br />
skal indeholde stoppesteder for enkelte<br />
buslinjer – evt. separat afsætningsstoppested<br />
samt plads til henstilling af busser under<br />
ophold mv. Det er de enkelte kommuner, der<br />
står for busterminalindretning og vedligehold.<br />
Masterplan for trafikterminaler<br />
i Østdanmark<br />
Som inspiration til fremtidige terminalløsninger<br />
har Trafikstyrelsen i tæt samarbejde med<br />
<strong>Movia</strong>, DSB og Banedanmark udgivet ”Masterplan<br />
for trafik-terminaler i Østdanmark” i<br />
juli 2008. Erfaringerne fra tidligere projekter<br />
er, at resultatet bliver bedst, hvis <strong>Movia</strong> bliver<br />
indraget i nye projekter i de tidligste planlægningsfaser.<br />
Busterminalens indretning<br />
Busterminalen bør indrettes med korte gangafstande<br />
og overskuelige krydsningssteder,<br />
så trafikfarlige situationer undgås. Der bør<br />
etableres bedst mulige oversigts- og omstigningsforhold<br />
mellem de forskellige trafikarter.<br />
Busserne bør holde med front og destinatiosskilt<br />
mod adgangen til togperronnerne.<br />
Busterminalen dimentioneres til den maksimale<br />
busbetjening. Den skal også være flek-<br />
sibel og kunne fungerer ved busdrift under<br />
togstop og fremtidige køreplandsændringer.<br />
Udover almindelig trafik skal der være plads<br />
til ekstrabusser og operatørbiler. Disse busreservepladser<br />
bør ligge i direkte tilknytning<br />
til terminalen. Derved minimeres tidsfaktoren<br />
mest muligt. Der bør i nødvendigt omfang<br />
sikres plads til turistbusser.<br />
Busterminalen<br />
Lamelopstilleng <strong>på</strong> busterminalen Buddinge st.
1:500<br />
Hjul / kørekurve<br />
Karosserikurve<br />
Et eksempel <strong>på</strong> kørselsforhold ved en busterminal, Kokkedal Station. Den nordligste<br />
busperron med de snævreste kørselsforhold er normgivende for arealbehovet<br />
Et eksempel <strong>på</strong> en 45° lamelløsning, Kokkedal Station<br />
Busterminalen<br />
11<br />
Faciliteter til buschaufførerne<br />
Indretningen af en busterminal, lokalebehov<br />
mv. beregnes <strong>på</strong> basis af buslinjernes<br />
spidsbelastningsperiode, men bedømmes<br />
også efter fremtidig trafik. I forbindelse med<br />
renovering eller etablering af nye busterminaler,<br />
bør der afsættes det nødvendige areal<br />
til både personalefaciliteter og p-pladser for<br />
busoperatørernes biler.<br />
Dimensionering af busterminalen<br />
Busterminalen skal indrettes, så der bliver<br />
mindst mulig kørsel for busserne og mindst<br />
mulig gangafstand for skiftende passagerer.<br />
Man bør undgå konflikter mellem busser og<br />
den øvrige trafik ved ind- og udkørsel fra terminalen,<br />
mellem busserne indbyrdes og mellem<br />
busser og fodgængere i terminalområdet.<br />
En busterminal skal være fleksibel for tilpasning<br />
til nye og ændrede trafiktiltag, som f.eks.<br />
øget betjening og brug af 13,7 m busser.<br />
Busterminalens værdi som omstigningssted<br />
er afhængig af optimale kørerplaner, som<br />
bedst mulig koordinerer bus- og togdriftens<br />
ankomst- og afgangstider. Der vil som oftest<br />
være betydelige variationer i aktivitetsniveauet<br />
i løbet af dagen. Det er afgørende ved dimensioneringen,<br />
at der tages hensyn til de<br />
forskellige situationer, samt at bustrafikken<br />
i maxtimen kan afvikles uden problemer.<br />
Til- og frakørselsforhold<br />
Busterminalen bør indrettes med lette og<br />
sikre til- og frakørselsforhold. Den bør indrettes,<br />
så der ikke skal foretages bakkemanøvrer<br />
i terminalen. Busserne kan evt.<br />
anvises et nærliggende område med vendemulighed.<br />
Ved ind- og udkørsel til terminalen bør<br />
busstyrede signaler med GPS eller dektorer<br />
sikre busserne hurtig og konfliktfri ind- og<br />
udkørsel.<br />
Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt<br />
med centralt placerede afsætningsstoppesteder<br />
eller et stoppestedspar udenfor terminalområdet.<br />
Ved busterminalen etableres<br />
taxipladser, mens “Kiss and ride”, cykel-og<br />
privatbilparkering placeres <strong>på</strong> arealer rundt<br />
omkring. Her bør busoperatørernes biler have<br />
en central placering.
12<br />
Kørselsforsøg i fuld skala<br />
Hvis en ny busterminal skal anlægges under<br />
knebne arealforhold, anbefales det at udføre<br />
et kørselsforsøg i fuld skala, så kørekurverne<br />
bliver busvenlige. <strong>Movia</strong> hjælper gerne med at<br />
stille relevante bustyper til rådighed, så kørselsgeometrien<br />
bliver tilfredsstillende.<br />
Kys og Kør - Parkér og Rejs<br />
For at sikre, at så mange som muligt benytter<br />
kollektiv trafik frem for biler bør der etableres<br />
både “ Kys og Kør” samt “Parkér og Rejs”<br />
faciliteter tæt <strong>på</strong> terminalen, så busturen<br />
kan blive en del af den daglige befordring.<br />
Ved større busstoppesteder kan med fordel<br />
etableres “CykelParkér og Rejs” faciliteter.<br />
Ingen bakkende busser i terminaler<br />
i <strong>Movia</strong>-området<br />
En terminalløsning, hvor busserne ”dokker” og<br />
derefter bakker ud, accepteres fremover ikke i<br />
<strong>Movia</strong>-området, da det giver for stor risiko for<br />
ulykker med de mange skiftende buspassagerer<br />
omkring busterminalen<br />
HUSK !<br />
Gode til- / frakørselsforhold<br />
Solid <strong>vej</strong>belægning<br />
Affasede betonkantsten<br />
Optimale gang<strong>vej</strong>e<br />
Taktil-belægning ved busindgang for blinde<br />
Læskærm med<br />
• bænke<br />
• trafikkort<br />
• affaldskurv<br />
• god belysning<br />
Kørekurver 5 km / timen<br />
Busfront mod togperron<br />
Fleksibel busafvikling<br />
Vente- / udkørselssignaler<br />
Sænkede kantsten ved busrperroner<br />
Kys og Kør standsningspladser<br />
Chaufførfaciliteter - toiletter<br />
Parker og Rejs parkeringspladser<br />
Cykelparkerings faciliteter<br />
Busterminalen<br />
Kørselsforsøg med en 18 m ledbus<br />
Busterminalen i Slagelse med længde- og savtand opstilling<br />
Busterminal ved Hellerup station med 45° lamelopstilling.<br />
Optimal udkørsel fra terminalen gennem busstyret signalanlæg ved Callisens<strong>vej</strong>.
Busterminalen<br />
Cykel Parker og Rejs anlæg skal tilpasses omgivelserne og være en integreret del af<br />
cykelstinettet i den <strong>på</strong>gældende region eller kommune<br />
Busterminalen foran Ballerup station har 16 buspladser med savtandsopstilling<br />
Realtids- businformation ved Københavns Hovedbanegård i Bernstorfsgade<br />
13<br />
Cykelparkering<br />
Selvom kun forholdsvis få cykler til bussen,<br />
er der mange steder gode grunde til at<br />
forbedre cykelparkeringen ved busterminalerne.<br />
Især ved de regionale busser, hvor der er<br />
langt mellem stoppestederne - her fungerer<br />
busstoppestederne som de kollektive trafikknudepunkter<br />
i lokalområdet. Ved store busterminaler<br />
i byområderne er det også relevant<br />
at gøre noget mere ud af cykelparkeringen.<br />
Cykel Parker og Rejs<br />
Rigtig mange mennesker benytter daglig<br />
cyklen til bus eller tog, og der er derfor et stort<br />
behov for at forbedre faciliteterne for cykler<br />
ved terminaler og stoppesteder.<br />
<strong>Movia</strong> vil gerne medvirke til at flere kombinerer<br />
cykel og kollektiv trafik. Det forudsætter,<br />
at kommuner og <strong>vej</strong>myndigheder etablerer<br />
flere cykelstativer ved stoppestederne samt at<br />
kvaliteten i form af flere overdækkede cykelparkeringer<br />
udbygges. Ved flere S-bus-stoppesteder<br />
er der allerede etableret cykel parker<br />
og rejs faciliteter. Dette indebærer, at stoppestedet<br />
anlægges funktionelt og attraktivt<br />
med læskærm, bænke, affaldsbeholder samt<br />
overdækkket cykelparkering i et lyst og venligt<br />
miljø, der tilfredsstiller cyklisternes behov for<br />
komfort.<br />
Tog/bus korrespondance<br />
Det er vigtigt at sikre, at de planlagte tog/<br />
buskorrespondancer kan holdes. Terminalerne<br />
skal være indrettet, så passagererne hurtigt,<br />
nemt og sikkert kan foretage skift, mens<br />
togpersonalet og buschauffører let kan få et<br />
overblik over, om de skal vente <strong>på</strong> passagerer,<br />
der er ved at foretage et skift.
14 Busterminalen<br />
Mulige busterminalløsninger<br />
En busterminal udformes normalt <strong>på</strong> en af<br />
følgende måder:<br />
• Langs en busgade<br />
• Ø-løsning/Central perron<br />
• Lamelperron<br />
• Inteligent busterminal<br />
Afhængig af lokale forhold kan udformningen<br />
tillempes, rendyrkes eller være en kombination<br />
af flere.<br />
Længdeopstilling langs en busgade<br />
Opstilling langs en busgade kan ske ved afstigning<br />
enten <strong>på</strong> den ene eller begge sider af<br />
gaden. Dette kan også gøres med en savtand<br />
løsning, som kan være pladsbesparende og<br />
busvenlig. En vudering af mulige ventefaciliteter<br />
bør indgå i løsningsmulighederne. Hele<br />
eller dele af <strong>vej</strong>banen bør reserveres udelukkende<br />
for busser af hensyn til fremkommeligheden.<br />
Ø-løsning/Central perron<br />
Opstilling ved en central perron, en såkaldt<br />
Ø-løsning, så alle busser i princippet kan<br />
holde <strong>på</strong> alle pladser, er i sin rendyrkede form<br />
ens-rettet med uret. Alle busser har holdeplads<br />
for af- og <strong>på</strong>stigning ved perronen enten<br />
langs kantsten eller ved en savtandløsning.<br />
Omstigning mellem forskellige buslinjer sker<br />
hurtigt <strong>på</strong> busøen. Kørebanerne <strong>på</strong> venstre<br />
side kan evt. udnyttes til reservebusser.<br />
Denne udformning giver gode muligheder<br />
for at sikre krydsnings<strong>vej</strong>e til de omliggende<br />
funktioner via fodgængerfelt, gangtunnel eller<br />
fodgængerbro. Herudover får man et større<br />
område tilgængeligt for publikumsfaciliteter,<br />
ventesal, læskærme mm.<br />
Hvis der forekommer gennemkørende buslinjer<br />
i terminalen, er det en fordel med to ind- og<br />
udkørsler for at mindske køre- og rejsetiden.<br />
Enkelte busstop kan etableres <strong>på</strong> ydersiden<br />
af terminalen for i særlige tilfælde, at undgå<br />
tidskrævende kørsel ind i terminalområdet.<br />
Savtand opstilling langs en busgade<br />
Længdeopstilling langs en busgade<br />
Ø-løsning/Central perron<br />
Ø-løsning med savtand-opstilling
45° lamelopstilling<br />
90° lamelopstilling<br />
Busterminalen<br />
Inteligent busterminal med lijne nr angivelse<br />
A<br />
B<br />
C<br />
Lamelperron<br />
15<br />
Opstilling ved lameludformning findes i mange<br />
forskellige varianter. De mest almindelige er<br />
vinkelrette eller skråtstillede lameller i forskellige<br />
vinkler. Arealbehovet betyder meget, og<br />
ind- og udkørselsgeometrien bør ikke være for<br />
snæver, da forskellige bustyper kan benytte<br />
terminalen. Det forøger risikoen for at <strong>på</strong>kører<br />
faste genstande og ventende passagerer <strong>på</strong><br />
perronerne.<br />
Ved lamelopstilling må passagererne krydse<br />
trafikfladerne, og der bør derfor etableres<br />
fodgænger-felter i krydsningspunkter eller<br />
<strong>på</strong> langs af terminalen. I nogle terminaler kan<br />
det være aktuelt, at lade alle busser anvende<br />
samme afsætningsplads og så have separat<br />
<strong>på</strong>stigningsstoppested.<br />
Inteligente busterminaler<br />
Hvis pladsen er snæver ved selve trafikknudepunktet,<br />
kan det være en mulighed, at<br />
bygge inteligente busterminaler. Her har busserne<br />
ikke faste stoppesteder, men ledes via<br />
variabel skiltning til de ledige bushavne, hvor<br />
passagererne <strong>på</strong> forhånd er blevet oplyst om<br />
bussernes ankomst og placering.Det totale<br />
arealbehov er normalt det samme, da der ofte<br />
skal etableres buffer-og depotarealer tæt <strong>på</strong><br />
terminalen. I <strong>Movia</strong> er etableret en inteligent<br />
busterminal ved Næstved station.<br />
Tilsvarende busterminaler findes også i<br />
Aalborg, Vejle og Viborg.<br />
Inteligent busterminal i Næstved med informationstavle om bussernes afgangstid og stoppested
16<br />
Terminalløsning, længdeopstilling. 1:500<br />
Min. afstand<br />
12 m 10 m 12 m 10 m<br />
14 m 12 m 14 m 12 m<br />
18 m 14 m 18 m 14 m<br />
12 m<br />
16 m<br />
Min. afstand<br />
12 m<br />
18 m<br />
Min. afstand<br />
16 m<br />
Busterminalen<br />
Terminalløsning, 0° lamelopstilling, en og to busser. 1:500<br />
12 m<br />
22 m<br />
Min. afstand<br />
3 m<br />
12 m<br />
30 m<br />
3,5m<br />
Min. afstand<br />
12 m<br />
34 m<br />
12 m<br />
42 m<br />
7,5m 7,5m 7,5m
27 m<br />
30 m<br />
28 m<br />
22 m<br />
Min. afstand<br />
16 m<br />
15 m<br />
12 m<br />
7 m<br />
7,5 m<br />
7 m<br />
14,5 m<br />
20 m<br />
12 m bus<br />
6 m<br />
Min. afstand<br />
7 m<br />
6 m<br />
25 m<br />
Busterminalen<br />
Terminalløsning, Ø-løsning med savtand. 1:500 Ishøj station 2010<br />
19,5 m<br />
Min. afstand<br />
6 m<br />
2 m<br />
Terminalløsning, 45° lamelopstiling en bus. 1:500<br />
Min. afstand<br />
7 m<br />
6 m<br />
Min. afstand<br />
3 m<br />
3,5 m<br />
Terminalløsning, 45° lamelopstiling to busser. 1:500<br />
7 m<br />
7 m<br />
16,5 m<br />
9,5 m<br />
3 m<br />
3,5 m<br />
22 m<br />
9,5 m<br />
6 m<br />
5 m<br />
1<br />
8,5 m<br />
10 m<br />
8,5 m
18 Busprioritering<br />
<strong>Bussen</strong>s fremkommelighed<br />
En god fremkommelighed for busserne er<br />
af stor betydning for linjens regularitet og<br />
dermed også for linjens økonomi. Fremkommeligheden<br />
kan optimeres gennem en<br />
række trafiktekniske tiltag, busprioritering i<br />
signalanlæg, busbaner, stoppestedsplacering,<br />
udformning og afstand. De lokale tiltag<br />
er således væsentlige parametre for en god<br />
regularitet. En lang række sammenhængende<br />
tiltag resulterer i flere passagerer og dermed<br />
en forbedret driftsøkonomi.<br />
Kort rejsetid og <strong>på</strong>lidelighed er nogle<br />
af kundernes højst prioriterede ønsker.<br />
Kundernes vurdering af den kollektive trafik<br />
hænger snævert sammen med køreplanernes<br />
overholdelse og bussernes regularitet. Fremkommeligheden<br />
reduceres af den stigende<br />
biltrafik. Rejsetiden kan blive unødig lang, og<br />
regulariteten vanskelig at overholde, hvilket<br />
<strong>på</strong>virker driftsøkonomien og servicen til passagererne.<br />
Trafikplan 200<br />
<strong>Movia</strong>s målsætning for bussernes fremkommelighed<br />
kan læses i ”Trafikplan 2009, hvor<br />
der er opstillet visioner, kvalitetsmål og ideer<br />
til styrkelse af den fremtidige kollektive trafik.<br />
Disse hastighedsmål for bussernes fremkommelighed<br />
kan kun opnås gennem et tæt<br />
samarbejde med de lokale <strong>vej</strong>myndigheder.<br />
<strong>Movia</strong> bør derfor <strong>på</strong> et tidligt tidspunkt inddrages<br />
i planlagte trafik-, <strong>vej</strong>- og sikkerhedsprojekter<br />
<strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e, så bussernes<br />
fremkommelighed forbedres eller i det mindste<br />
fastholdes.<br />
Til dette formål findes en lang række<br />
tekniske virkemidler:<br />
• Busstyrede signalanlæg<br />
• Bussignaler<br />
• Busbaner<br />
• Standsningsforbud<br />
• Fremrykkede stoppesteder<br />
• Forsignaler<br />
• Bus<strong>vej</strong>e<br />
• Bussluser<br />
• Bus/ligeud i svingbaner<br />
• Trafikstyrede signalanlæg ved <strong>vej</strong>arbejde<br />
km<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Busbanestrækninger i <strong>Movia</strong><br />
<strong>Movia</strong> ialt<br />
Københavns kommune<br />
Frederiksberg kommune<br />
Storkøbenhavn<br />
Nordsjælland<br />
Midtsjælland<br />
<strong>Movia</strong> sydvest<br />
Helsingørmotor<strong>vej</strong>en<br />
1970 '75 '80 '85 '90 '95 2000<br />
2005 2010<br />
50 km. busbaner sikrer fremkommelighed og regularitet <strong>på</strong> mange af <strong>Movia</strong>s buslinier.
Bussluse Nørrebrogade/Fælled<strong>vej</strong><br />
Busprioritering<br />
På Helsingørmotor<strong>vej</strong>en ved DTU er stoppestederne<br />
suppleret med et sideanlæg, hvor der er afsætnings plads<br />
for billister.<br />
Højprioriteret indsats fra <strong>Movia</strong><br />
<strong>Movia</strong> ønsker fortsat at opprioritere indsatsen<br />
for en bedre fremkommelighed. Mange kommuner<br />
har en god forståelse herfor, og ser en<br />
øget fremkommelighed for busserne ofte har<br />
en gavnlig effekt <strong>på</strong> trafikken som helhed,<br />
med hensyn til trængsel, miljø og sikkerhed.<br />
Når kommuner, eller Vejdirektoratet planlægger<br />
signalændringer bør <strong>Movia</strong> kontaktes fra<br />
start, så busserne kan blive tilgodeset i projektet.<br />
Tidligere var der mest fokus <strong>på</strong> enkeltprojekter,<br />
men gennem de sidste 10 år har mange<br />
<strong>vej</strong>myndigheder i samarbejde med <strong>Movia</strong> søgt<br />
at skabe større og mere sammenhængende<br />
fremkommelighedsprojekter <strong>på</strong> længere<br />
strækninger – gennem hele kommunen eller<br />
<strong>på</strong> en hel buslinje.<br />
Ved hjælp af forskellige værktøjer undersøges<br />
bussernes fremkommelighed <strong>på</strong> det overordnede<br />
<strong>vej</strong>net, og der udarbejdes forslag<br />
til gennemgribende løsninger <strong>på</strong> strækningsniveau<br />
for det primære busnet.<br />
Et eksempel <strong>på</strong> et større sammenhængende<br />
busprioriteringsprojekt er linje 6A mellem<br />
Rødovre - Frederiksberg - København og<br />
Emdrup. Linjen blev analyseret og alle busprioriteirngsgevinster<br />
inddraget. Det skete<br />
med en bred vifte af forslag gennem anlæg<br />
af busbaner- busprioritering i signalanlæg<br />
- flytning af stoppesteder og udrykkede stoppesteder.<br />
Herved sikrede man kortere rejsetid,<br />
god regularitet, hvor man sparede 2-7 min.<br />
<strong>på</strong> køretiden. Det blev benyttet til at etablere<br />
en højere frekvens <strong>på</strong> linje 6A, hvilket sammenlagt<br />
gav en passagerfremgang <strong>på</strong> 6%, så<br />
udgifteren til forbedringerne blev tjent ind i<br />
løbet af ganske få år.<br />
Lokale busprioriteringsprojekter er også<br />
vigtige<br />
<strong>Movia</strong> projekt og infrastruktur ønsker sammen<br />
med de kommuneansvarlige at intensivere<br />
samarbejdet med lokale <strong>vej</strong>myndigheder i<br />
kommunerne og regionerne. Herved søger <strong>Movia</strong><br />
at tilskynde til igangsætning af projekter<br />
og gennemførelse af trafiktekniske og gennemgribende<br />
tiltag til forbedring af bussernes<br />
fremkommelighed.<br />
1
20<br />
Busbaner<br />
Busbaner anlægges <strong>på</strong> kortere eller længere<br />
strækninger – oftest i højre <strong>vej</strong>side, men<br />
også i mellemste eller venstre <strong>vej</strong>bane ( i kørselsretningen),<br />
hvis der er behov herfor.<br />
Busbanerne kan kombineres med cykelbaner,<br />
og kan fortsætte uden yderligere regulering<br />
efter et signalanlæg. Hvis bussen skal skifte<br />
<strong>vej</strong>bane eller busbanen ophører, reguleres<br />
denne trafikændring ofte af et bussignal.<br />
Bussignaler<br />
Bussignaler bruges til at sikre bussernes<br />
fremkørsel før eller efter den øvrige trafik.<br />
Bussignaler kan enten være ”passive” og indkobles<br />
automatisk først og eller sidst i hvert<br />
signalomløb. De kan også gøres ”aktive” og<br />
styres af bussen via detektorer i <strong>vej</strong>banen eller<br />
styres via buscomputeren. Herved gives<br />
bussignalet kun når bussen anmelder sin<br />
tilstedeværelse. Til gengæld giver bussignalet<br />
mulighed for både før- og eftergrønt<br />
for busserne eller afkortning af rødt. I andre<br />
tilfælde kombineres busdetektering med førgrønt<br />
for cyklister eller aktiverer svingpile i<br />
signalanlægget, så busbanen bliver fri.<br />
Fremrykket signalanlæg<br />
Ved større trafikstrømme kan der med fordel<br />
anvendes fremrykkede signalanlæg, som<br />
holder den øvrige trafik tilbage, og dosserer<br />
denne, mens bussen kan køre frit frem i en<br />
busbane til signalanlægget. Disse løsninger<br />
kan også gøres busaktivt styrende ved hjælp<br />
af detektorer eller radiostyret via buscomputer.<br />
Busprioritering<br />
Busbane i Allégade <strong>på</strong> Frederiksberg<br />
Fremskudt bussignal ved Bellahøj.<br />
På Ring 3 i Lyngby findes også store busprioriteringsprojekter, bl,a. <strong>på</strong> Buddinge<strong>vej</strong> og Klampenborg<strong>vej</strong>. Det består af 6 busbanestrækninger og 4 fremrykkede<br />
signalanlæg gennem det centrale Lyngby
Ring 4<br />
ausdalsbro<strong>vej</strong><br />
Ejby<br />
Industri<strong>vej</strong><br />
ej<br />
Birkeskoven<br />
aden<br />
Værebro<strong>vej</strong><br />
jortespring<br />
Oxbjerg<strong>vej</strong><br />
Marielund<strong>vej</strong><br />
Brøndby<br />
hallen<br />
røndbyvester Boulevard<br />
y<br />
st.<br />
Hjortespring<strong>vej</strong><br />
Erhvervs<strong>vej</strong><br />
Furesøparken<br />
Kaningården<br />
Frederiksdal<br />
Skovbrynet st.<br />
Herlev Ring<strong>vej</strong><br />
Motorring<strong>vej</strong>en<br />
Furesø<strong>vej</strong><br />
Værebroparken<br />
Herlev Hovedgade<br />
Mileparken<br />
Islevdal<strong>vej</strong><br />
Korsdals<strong>vej</strong><br />
Park Allé<br />
Bjerringbro<strong>vej</strong><br />
Jyllinge<strong>vej</strong><br />
Korsdals<strong>vej</strong><br />
Højstens<br />
Boulevard<br />
Holbækmotor<strong>vej</strong>en<br />
Amagermotor<strong>vej</strong>en<br />
Højde<strong>vej</strong><br />
Motorring<strong>vej</strong>en<br />
Tårn<strong>vej</strong><br />
Rødovre Park<strong>vej</strong><br />
Dronning gårds Allé<br />
Roskilde<strong>vej</strong><br />
By<strong>vej</strong><br />
Parcel<strong>vej</strong><br />
Bagsværd<strong>vej</strong><br />
Hillerødmotor<strong>vej</strong>en<br />
Vadstrup<strong>vej</strong><br />
Amtssygehus<br />
Viemose<strong>vej</strong><br />
Tårn<strong>vej</strong><br />
Frederiksdals<strong>vej</strong><br />
Hummeltofte<strong>vej</strong><br />
Nybro<strong>vej</strong><br />
Bagsværd Sø<br />
Laurents<strong>vej</strong><br />
Agerkær<br />
Krogshøj<strong>vej</strong><br />
Gladsaxe Ring<strong>vej</strong><br />
Herlev st.<br />
Rødovrehallen<br />
Brøndbyøster st.<br />
Brøndbyskoven<br />
Aldershvileparken<br />
Brøndbyøster<strong>vej</strong><br />
Aldershvile<strong>vej</strong><br />
Klausdalsbro<strong>vej</strong><br />
Rybjerg<br />
November<strong>vej</strong><br />
Islevhus<strong>vej</strong><br />
Rødovre<strong>vej</strong><br />
Nørregårds<strong>vej</strong><br />
Avedøre Havne<strong>vej</strong><br />
Kette<strong>vej</strong><br />
Naverporten<br />
Avedøre st.<br />
Stamholmen<br />
Grønne<strong>vej</strong><br />
Virum<strong>vej</strong><br />
Bagsværd Hov<br />
Mørkhøj<br />
Juni Allé<br />
Avedøre Havne<strong>vej</strong><br />
Kaple<strong>vej</strong><br />
Bagsværd st.<br />
Allé<br />
edgade<br />
Gladsaxemølle<strong>vej</strong><br />
Nybro<strong>vej</strong><br />
Mørkhøj<strong>vej</strong><br />
Slotsherrens<strong>vej</strong><br />
Randrup<strong>vej</strong><br />
Damhus<br />
Boulevard<br />
Kløverpris<strong>vej</strong><br />
Brostykke<strong>vej</strong><br />
Avedøreholmen<br />
Kanalholmen Gl. Køge Lande<strong>vej</strong><br />
Grønne<strong>vej</strong><br />
Gladsaxe Trafikplads<br />
Husum st.<br />
Frederikssunds<strong>vej</strong><br />
Islev st.<br />
Rødovre<br />
Centrum<br />
Gladsaxemølle<strong>vej</strong><br />
Husum<br />
Torv<br />
Hvidovre<br />
Hospital<br />
Egevolden<br />
Stamholmen<br />
Hvidovre<strong>vej</strong><br />
Hillerødmotor<strong>vej</strong>en<br />
Husum<strong>vej</strong><br />
Kystholmen<br />
Vangebo<strong>vej</strong><br />
Langhus<strong>vej</strong><br />
Ålekiste<strong>vej</strong><br />
Skodsborg<strong>vej</strong><br />
Konge<strong>vej</strong>en<br />
Sorgenfri st.<br />
Stengårds Allé<br />
Stengården st.<br />
Ring<strong>vej</strong><br />
Tybjerg<strong>vej</strong><br />
Hvidovre<strong>vej</strong><br />
Skovbrynet<br />
Gammel mose<strong>vej</strong><br />
TV Byen<br />
Bystævneparken<br />
Jyllinge<strong>vej</strong> st.<br />
Hvidovre st.<br />
Rødovre st.<br />
Arnold Nielsens Blvd.<br />
Center Syd<br />
Geelskov<br />
Lyngby Sø<br />
Motorring<strong>vej</strong>en<br />
Buddinge st.<br />
Gavlhus<strong>vej</strong><br />
Ruten<br />
Åkande<strong>vej</strong><br />
Damhussøen<br />
Vigerslev<strong>vej</strong><br />
Vigerslev<br />
Sønderkær<br />
Jyllinge<strong>vej</strong><br />
Kildebakken<br />
Gladsaxe<strong>vej</strong><br />
Høje Gladsaxe Vej<br />
Peter Bangs<strong>vej</strong><br />
Vigerslev<strong>vej</strong><br />
Brostykke<strong>vej</strong><br />
Hvidovre<br />
Enghave<strong>vej</strong><br />
Stamholmen<br />
Hammerholmen<br />
Lyngby Hovedgade<br />
Vandtårns<strong>vej</strong><br />
Allé<br />
Folehaven<br />
Jernholmen<br />
Moths<strong>vej</strong><br />
Tekniker<br />
byen<br />
Frilandsmuseet<br />
Fuglevad st.<br />
Buddinge<strong>vej</strong><br />
Tingbjerg<br />
Ørh<br />
Nationalmuseet<br />
Grøndals-<br />
Park<strong>vej</strong><br />
Caroline Amalie Vej<br />
Lystofte<strong>vej</strong><br />
Nybro<strong>vej</strong><br />
Brønshøj<strong>vej</strong><br />
olm<strong>vej</strong><br />
Marienborg Allé<br />
Salling<strong>vej</strong><br />
Hareskov<strong>vej</strong><br />
Kulsvier<strong>vej</strong><br />
Lundtofte<strong>vej</strong><br />
Sorgenfri<br />
Slot<br />
Lyngby<br />
lokal st.<br />
Brønshøj<br />
Torv<br />
Jydeholmen<br />
Hvidovre<br />
Stadion<br />
Søborg Torv<br />
Vanløse st.<br />
Ålholm Pl.<br />
Vigerslev<br />
Friheden st.<br />
Lyngby st.<br />
Sogne<strong>vej</strong><br />
Snogegårds<strong>vej</strong><br />
Maglegårds<br />
Allé<br />
Frederikssunds<strong>vej</strong><br />
Vandrerhjem<br />
Hostelling<br />
International<br />
Rebild<strong>vej</strong><br />
Vigerslev Allé<br />
Grønttorvet<br />
Retort<strong>vej</strong><br />
Landtransportskolen<br />
Skodsborg<strong>vej</strong><br />
Ravnholm<br />
Søborg Hovedgade<br />
Bellahøj<strong>vej</strong><br />
Rådvads<strong>vej</strong><br />
C.F.Richs Vej<br />
Kalvebodbroen<br />
Lundtofte<strong>vej</strong><br />
Vangede<strong>vej</strong><br />
Kildebakkegårds<br />
Allé<br />
Finsens<strong>vej</strong><br />
Lundtoftegårds<strong>vej</strong><br />
Ellegårds<strong>vej</strong><br />
Vangede<strong>vej</strong><br />
Grønnemose Allé<br />
Horse bakken<br />
Gl. Køge Lande<strong>vej</strong><br />
DTU<br />
Jægersborg st.<br />
Kildebakke st.<br />
Flintholm st.<br />
Erica<strong>vej</strong><br />
Peter<br />
Bangs Vej st.<br />
Langgade st.<br />
Skoleholder<strong>vej</strong><br />
Hulgårds<strong>vej</strong><br />
Hillerødgade<br />
Søndre Fasan<strong>vej</strong><br />
Godthåbs<strong>vej</strong><br />
Ellebjerg<strong>vej</strong><br />
Helsingørmotor<strong>vej</strong>en<br />
Stadion<br />
Ndr. Fasan<strong>vej</strong><br />
Nyelands<strong>vej</strong><br />
Roskilde<strong>vej</strong><br />
V<br />
hjem<br />
Busprioritering<br />
Eremitageparken<br />
Rævehøj<strong>vej</strong><br />
Brogårds<strong>vej</strong><br />
Bispebjerg<br />
Kirkegård<br />
Ny Ellebjerg st.<br />
Valby<br />
Idrætspark<br />
Åmarken st.<br />
Bellahøj<br />
Grøndal st.<br />
Frederiksborg<strong>vej</strong><br />
Frederikssunds<strong>vej</strong><br />
Smallegade<br />
Pile Allé<br />
Valby Langgade<br />
Vigerslev Allé<br />
Ermelunds<strong>vej</strong><br />
Hjortekærs<strong>vej</strong><br />
Lygten<br />
Gentoftegade<br />
Lundtoftegade<br />
Ågade<br />
Roligheds<strong>vej</strong><br />
Gl. Konge<strong>vej</strong><br />
Frb. Allé<br />
Sven ske<strong>vej</strong><br />
Klampen borg<strong>vej</strong><br />
Smakke gårds<strong>vej</strong><br />
Gentofte<br />
Sø<br />
Adolphs <strong>vej</strong><br />
brogade<br />
Enghave<strong>vej</strong><br />
Sydhavnsgade<br />
Haraldsgade<br />
Amagermotor<strong>vej</strong>en<br />
Fortun<strong>vej</strong><br />
Jægersborg Allé<br />
Emdrup<strong>vej</strong><br />
Lersø Parkallé<br />
Hjortekærs<strong>vej</strong><br />
Tranegårds<strong>vej</strong><br />
Lyngby<strong>vej</strong>Lyngby<strong>vej</strong> Lyngby<strong>vej</strong><br />
Vangede st.<br />
Zoo<br />
Valby st.<br />
Dyssegård st.<br />
Toftegårds Plads<br />
Hjortekær<br />
Emdrup Torv<br />
Fuglebakken<br />
st.<br />
Borups Allé<br />
Ermelunden<br />
Amtssygehus<br />
Bispebjerg<br />
Hospital<br />
Enghave st.<br />
Bernstorff<br />
Park<br />
Tuborg<strong>vej</strong><br />
Jagt<strong>vej</strong><br />
Vilvorde<strong>vej</strong><br />
Ingerslevsgade<br />
Vasbygade<br />
Klampenborg<strong>vej</strong><br />
Ejvinds <strong>vej</strong><br />
Kildegårds<strong>vej</strong> Hellerup-<br />
Nørrebrogade<br />
Sydhavn st.<br />
Sjælør st.<br />
Mozarts Pl.<br />
Valbyparken<br />
Nørrebro st.<br />
Vester<br />
Fortunen<br />
Gentofte st.<br />
Emdrup st.<br />
Tagens<strong>vej</strong><br />
Rantzausgade<br />
Fem<strong>vej</strong>en<br />
Bernstorffs<strong>vej</strong> st.<br />
<strong>vej</strong><br />
Bispebjerg st.<br />
Sjællandsbroen<br />
Eremitagen<br />
Jægersborg Dyrehave<br />
Galopbanen<br />
Ordrup<strong>vej</strong><br />
Gersons<strong>vej</strong><br />
Bernstorffs<strong>vej</strong> L.E. Bruuns<strong>vej</strong><br />
Ryparken<br />
Dyrehavsbakken<br />
Sejrøgade<br />
Nørre Allé<br />
Skt. Hans<br />
Torv<br />
Ryvangs Allé<br />
Maglemose<strong>vej</strong><br />
Jagt<strong>vej</strong><br />
Losseplads<strong>vej</strong><br />
Fredens<strong>vej</strong><br />
Øster Allé<br />
Fælledparken<br />
Islands Brygge<br />
Strand <strong>vej</strong>en<br />
Hellerup st.<br />
Ryparken st.<br />
Hans<br />
Knudsens Pl.<br />
Nørreport st.<br />
Vesterport st.<br />
Hovedbanegården<br />
Teglholmen<br />
Blegdams<strong>vej</strong><br />
Øresundsmotor<strong>vej</strong>en<br />
Strand<strong>vej</strong>en<br />
Østerbrogade<br />
Center Boulevard<br />
Christiansholms<strong>vej</strong><br />
Ordrup Jagt<strong>vej</strong><br />
Akvarium<br />
Amager Fælled<br />
Vandrerhjem<br />
Hostelling<br />
International<br />
Taarbæk Strand<strong>vej</strong><br />
Strand <strong>vej</strong>en<br />
Teglgårds<strong>vej</strong><br />
Finderup<strong>vej</strong><br />
Århusgade<br />
Strand<br />
boulevarden<br />
Strand<strong>vej</strong>en<br />
Hvidøre<strong>vej</strong><br />
Trianglen<br />
Taarbæk<br />
Kongelunds<strong>vej</strong><br />
Strand<strong>vej</strong>en<br />
Experimentarium<br />
Tuborg Havn<br />
Kyst<strong>vej</strong>en<br />
Sundkrogsgade<br />
Amagerfælled<strong>vej</strong><br />
Baltika<strong>vej</strong><br />
Oliefabriks<strong>vej</strong><br />
Amagerbrogade<br />
Peder Lykkes Vej<br />
Kløvermarks<strong>vej</strong><br />
Østrigsgade<br />
Holmbladsgade<br />
Sundbyvester<strong>vej</strong><br />
Irlands<strong>vej</strong><br />
Prags Boulevard<br />
Tårnby<strong>vej</strong><br />
Strandlods<strong>vej</strong><br />
Njalsgade Backers<strong>vej</strong><br />
Kongelunds<strong>vej</strong><br />
Kongelunds<strong>vej</strong><br />
Røde Mellem<strong>vej</strong><br />
Indiakaj<br />
Vejlands Allé<br />
Avedøre Holme Tømmerup<br />
Parken<br />
Dybbølsbro st.<br />
Kalvebod Fælled<br />
Travbane<br />
Charlottenlund st.<br />
Rådhuspladsen<br />
Artilleri<strong>vej</strong><br />
Svanemøllen<br />
st.<br />
Ørestad st.<br />
Ørestad<br />
Klampenborg st.<br />
Skovshoved<br />
Ordrup st.<br />
Kgs. Nytorv<br />
Bella<br />
Center<br />
Charlottenlund Fort<br />
Nordhavn st.<br />
Østerport st.<br />
Finderup<strong>vej</strong><br />
Langelinie<br />
Indiakaj<br />
Kvæsthusbroen<br />
Chr. havns Torv<br />
Englands<strong>vej</strong><br />
Irlands<strong>vej</strong><br />
Færgehavn<br />
Nord<br />
Tårnby st.<br />
Refshaleøen<br />
Amagerbrogade<br />
Øresundsmotor<strong>vej</strong>en<br />
Amagerhallen<br />
Løjtegårds<strong>vej</strong><br />
Amager Strand<strong>vej</strong><br />
Italiens<strong>vej</strong><br />
Eng<strong>vej</strong><br />
Kastrup<strong>vej</strong><br />
Saltværks<strong>vej</strong><br />
Amager Lande<strong>vej</strong><br />
Hedegaards<strong>vej</strong><br />
21<br />
Busprioriteringsprojekter Køreteknisk i Storkøbenhavn 2011<br />
Englands<strong>vej</strong><br />
busbane<br />
bussignal<br />
busstyret signalanlæg<br />
bussluse/busgade<br />
busprioritering<br />
v. lav hastighed<br />
linieprojekt:<br />
TRIT<br />
Motion<br />
Borups Allé<br />
Frederikssunds<strong>vej</strong><br />
Tårn<strong>vej</strong><br />
Strand<strong>vej</strong>en<br />
Mørkhøj<strong>vej</strong><br />
Tagens<strong>vej</strong><br />
Roskilde<strong>vej</strong> Vesterbrogade<br />
Søborg Hovedgade<br />
Dogs<br />
Sundbyvester Pl.<br />
Englands<strong>vej</strong><br />
Amagerværket<br />
Lergravsparken<br />
Formosa<strong>vej</strong><br />
Anlæg<br />
Kastruplundgade<br />
Helgoland<br />
Italiens<strong>vej</strong><br />
SAS<br />
Ved Diget<br />
Amager Strand<strong>vej</strong><br />
St. Magleby<br />
5-øren<br />
Alléen<br />
Skøjte<strong>vej</strong><br />
Kastrup<br />
Københavns<br />
Terminal 1 Lufthavn, Kastrup<br />
Indenrigs Terminal 2/3<br />
Udenrigs<br />
Københavns Lufthavn<br />
Hartkorns<strong>vej</strong><br />
Lufthavnen Øst<br />
Kyst<strong>vej</strong>en<br />
Ringbakke<strong>vej</strong><br />
Ringbakke<strong>vej</strong><br />
Dragør<br />
Nordstrand<br />
Dragør<br />
Stationsplads
22<br />
Busstyrede signalanlæg<br />
Busstyrede signalanlæg anvendes ofte i større<br />
sammenhængende busprioriteringsprojekter<br />
som Motion, Dogs eller Abit, hvor 5-10 adaptiv<br />
signalstyrede anlæg samordnes for at fremme<br />
bustrafikken. I de senere år har metoden også<br />
vundet indpas i enkelt anlæg, hvor busser i<br />
hovedretningen sikres optimering af grønt lys<br />
ved forlængelse heraf eller afkortning af rødt<br />
i tværretningen. Busdetektering sker i begge<br />
retninger efter ”først til mølle-princippet”.<br />
<strong>Movia</strong>, Trafik & Rådgivningscenter anbefaler<br />
<strong>vej</strong>myndighederne, at alle nyetablerede signalanlæg<br />
som minimum gøres trafikstyrede og<br />
derved nemt kan forsynes med busdetektering.<br />
Bus<strong>vej</strong>e og bussluser<br />
Mange <strong>vej</strong>myndigheder ønsker at dæmpe<br />
uønsket gennemkørende trafik i bolig- og industriområder.<br />
En løsning her<strong>på</strong> er etablering<br />
af bussluser eller bus<strong>vej</strong>e til/fra eller gennem<br />
områderne.<br />
Bus<strong>vej</strong>e kan etableres ved skiltning, busbomme<br />
eller man kan forsyne <strong>vej</strong>banen med<br />
en bussluse med grav, der forhindrer gennemkørsel<br />
af uvedkommende trafik. Graven i busslusen<br />
anlægges med ramper, så billisten kan<br />
komme fri ved egen hjælp. Ved planlægning<br />
af større boligområder kan der med fordel<br />
anlægges separate bus<strong>vej</strong>tracéer gennem<br />
området.<br />
Busprioritering<br />
Bus<strong>vej</strong> med bomanlæg-Elme<strong>vej</strong>, Sorø Bussluse-Høveltsvangs<strong>vej</strong>, Allerød<br />
Nedtælling i bussignal, Nørreport station sikrer at<br />
flere busser kører frem i samme signalomløb, og<br />
forbedrer dermed fremkommeligheden<br />
Hallands Boulevard<br />
Nørreby<br />
Vesterby<br />
Høje Taastrup<br />
Station<br />
Blekinge Boulevard<br />
Torstorp<br />
City 2<br />
Skåne Boulevard<br />
Østerby<br />
Bus<strong>vej</strong><br />
Bussluse<br />
Stoppested<br />
Hveen Boulevard<br />
Sønderby<br />
3 km bus<strong>vej</strong> med 4 bussluser i Torstorp i Høje Taastrup<br />
Bussluse med grav og opkørselsrampe<br />
Avedøre Havne<strong>vej</strong> ved Rødovre station
HUSK !<br />
Tænk busprioritering ind i:<br />
• nye signalanlæg<br />
• ændringer af <strong>vej</strong>anlæg<br />
• lukning af <strong>vej</strong>e<br />
• stoppestedsflytninger<br />
• signalanlæg ved <strong>vej</strong>arbejder<br />
Busprioritering<br />
Busstyret stele ved detektor i <strong>vej</strong>bane, Holmen<br />
Bus- og højresvingsbane <strong>på</strong> Slotsholmen<br />
Myldretids svingforbud, Pile Allé, Frederiksberg<br />
Bussluser med bevægelige steler<br />
En ny variant af en elektronisk bussluse er<br />
en løsning med en bevægelig stele, der via en<br />
busspole i <strong>vej</strong>banen, en busbizz eller fjernbetjening<br />
aktiveres af bussen.<br />
Stelen synker i jorden og bussen kører igennem,<br />
hvorefter en afmeldedetektor sørger for<br />
at der atter lukkes for gennemkørsel af den<br />
øvrige biltrafik.<br />
Bus/ligeud i svingbaner<br />
Mange steder kan busserne med fordel<br />
benytte svingbaner frem mod et kryds til<br />
ligeudkørsel ind i en stoppestedslomme eller<br />
en busbane efter krydset.<br />
23<br />
Hvis stoppestedet ligger i <strong>vej</strong>midten, kan venstresvingsbaner<br />
kombineres med bus/ligeud,<br />
ligesom der også findes eksempler, hvor<br />
busser i et T-kryds svinger til venstre fra en<br />
højresvingsbane.<br />
Myldretidsstandsningsforbud<br />
På mange indfalds<strong>vej</strong>e er trafikken oftest<br />
størst mod byen i morgentimerne og ud af byområderne<br />
i eftermiddagstimerne.<br />
En væsentlig hjælp til trafikanterne er etablering<br />
af myldretidsstandsningsforbud mellem<br />
kl. 7-10 mod bykernen og fra kl. 14-18 ud af<br />
byerne. Herved gives en ekstra <strong>vej</strong>bane til den<br />
retning hvor trafikken er størst – også til gavn<br />
for busserne, hvis det overholdes.<br />
Såfremt man kun ønsker at prioritere busserne,<br />
kan disse strækninger anlægges som<br />
busbaner i myldretiden og i døgnets øvrige 20<br />
timer anvendes til af-og <strong>på</strong>læsning.<br />
Myldretids svingforbud<br />
Som noget nyt bruges elektroniske skilte til at<br />
etablere myldretidssvingforbud. Det sker hvis<br />
man ønsker at minimerer kødannelse og tilbageblokering<br />
<strong>på</strong> belastede <strong>vej</strong>strækninger.
24<br />
Vejarbejdsskilt Brogårds<strong>vej</strong><br />
Aktiv signalstyring gavner busdriften ved <strong>vej</strong>arbejde<br />
Busprioritering<br />
Tænk bussen ind i både drift-og anlægsarbejder<br />
Når en <strong>vej</strong>myndighed planlægger drift og<br />
vedligehold, opgravninger eller helt nye anlægsarbejder,<br />
er det vigtigt at indtænke busdriften<br />
fra start til slut. Opgravninger, afspærringer og<br />
asfaltarbejder <strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e bør altid<br />
indeholde den ekstra dimension, at busdriften<br />
skal fungere bedst muligt både før, under og<br />
efter arbejdets afslutning.<br />
Det er derfor vigtigt, at <strong>Movia</strong>s trafiktjeneste i<br />
god tid orienteres, så der kan tages højde for<br />
evt. om<strong>vej</strong>skørsel, midlertidige stoppesteder,<br />
køretidsforlængelser eller indsættelse af yderligere<br />
busmateriel og ikke mindst, at operatører<br />
og passagerer kan orienteres herom. Øgede<br />
busudgiffter ved ændringer i busdriften falder<br />
tilbage <strong>på</strong> trafikbestilleren - det være sig kommunen<br />
eller regionen, så det er i alles interesse<br />
at busdriften indtænkes og planlægges i kommende<br />
<strong>vej</strong>projekter.<br />
Projekter etapedeles, og større krævende arbejder<br />
som astfaltarbejde bør lægges uden for<br />
myldretiderne - til tider i aften og nattetimerne<br />
eller i weekenderne.<br />
Signalanlæg kan tilpasses den nye trafikrytme.<br />
Ved midlertidige indsnævninger med signalstyring<br />
bør dette ske med detektorer eller kamerastyring,<br />
så et mobilt signalanlæg også tilpasses<br />
døgnrytmen og trafikken ikke holdes unødigt<br />
tilbage.<br />
Midlertidige svingforbud kan også være med<br />
til at minimere generne. Midlertidige busbaner,<br />
busdrift i nye vognbaner kan skiltes, og derved<br />
opnås større sikkerhed under <strong>vej</strong>arbejdet.<br />
Snæver afstand mellem betonelementer <strong>på</strong><br />
<strong>vej</strong>banen, åbne brønddæksler og skarpe metalkanter<br />
kan genere busdriften unødigt.<br />
HUSK !<br />
Tænk busprioritering ind i:<br />
• ændringer af <strong>vej</strong>anlæg<br />
• lukning af <strong>vej</strong>e<br />
• stoppestedsflytninger<br />
• signalanlæg ved <strong>vej</strong>arbejder
Bustrafik <strong>på</strong> miljøprioriterede <strong>vej</strong>e<br />
<strong>Movia</strong> og de tidligere trafikselskaber har<br />
gennem mange år indhøstet erfaringer med<br />
buskørsel <strong>på</strong> trafikdæmpede <strong>vej</strong>e. Udfordringerne<br />
er blevet større gennem årene, da lavgulvsbusser<br />
med mindre frihøjde og længere<br />
akselafstand nu forekommer <strong>på</strong> en lang række<br />
buslinjer i <strong>Movia</strong>. “Bump og busser” er en positivliste<br />
for trafiksaneringer med trafikselskabets<br />
anbefalinger til lokale trafiksaneringer.<br />
Lokale trafiksaneringer<br />
Trafikdæmpning <strong>på</strong> lokale <strong>vej</strong>e med busbetjening<br />
kan ske ved at hindre gennemkørsel for<br />
dele af den øvrige trafik ved etablering af bussluser<br />
eller bus<strong>vej</strong>e. I nogle tilfælde er denne<br />
løsning ikke mulig, og <strong>vej</strong>myndighederne<br />
vælger en alternativ løsning med etablering af<br />
bump. Dette er til stor gene for busdriften, hvor<br />
bussen mange gange daglig skal passere disse.<br />
Arbejdstilsynets anbefalinger<br />
Arbejdstilsynet har i juli 2008 udsendt retningslinier<br />
og anbefalinger til landets kommuner<br />
om at undgå bump og søge dialog og<br />
tæt samarbejde i trafiksaneringsprojekter, så<br />
buschaufførerne ikke skades derved. Busoperatørerne<br />
er pligtige til at tage anbefalingerne<br />
alvorligt, og i samarbejde med <strong>Movia</strong> sikre lovlige<br />
og færdselsmæssige korrekte løsninger.<br />
Hastighedsdæmpende bump<br />
Trafikministeriet udsendte 1.7.1997 cirkulære<br />
nr. 99 om udformning af hastighedsdæmpende<br />
bump. Cirkulæret anviser retningslinier<br />
for udførelse og ændring af bump – dels <strong>på</strong><br />
trafik- og busbetjente <strong>vej</strong>e dels <strong>på</strong> lokal<strong>vej</strong>e.<br />
På busbetjente <strong>vej</strong>e skulle eksisterende bump<br />
ændres i løbet af et år, mens de lokale <strong>vej</strong>bestyrelser<br />
fik 10 år til ændre bumpene <strong>på</strong> det<br />
øvrige <strong>vej</strong>net. Alle bump i Danmark skal derfor<br />
nu opfylde cirkulærets bestemmelser.<br />
Bump skal udformes, så en billist højst udsættes<br />
for en lodret acceleration <strong>på</strong> 0,7 gange<br />
tyngdeaccelerationen G +/- 0,005G ved passage<br />
af bumpet med anvist hastighed.<br />
Busser må max. udsættes for en <strong>på</strong>virkning <strong>på</strong><br />
0,7G ved passage af bumpet i forhold til referencehastigheden<br />
minus 15km/t.<br />
Trafikministeriets cirkulære anbefaler cirkelformede<br />
bump med modificerede ramper eller<br />
pudebump og anviser geometriske mål herfor.<br />
Hastighedsdæmpede <strong>vej</strong>e<br />
Arbejdstilsynet accepterer busvenlige bump som pude- og pukkelbump<br />
Trafikselskabets anbefalinger kan ses <strong>på</strong> <strong>Movia</strong>’s hjemmeside<br />
Modificeret 50 km/t cirkelbump <strong>på</strong> Maglegårds Allé i Gladsaxe<br />
25
26<br />
Hastighedsdæmpede <strong>vej</strong>e<br />
Udstyr til måling af hastighed<br />
Udstyr til måling af G-<strong>på</strong>virkning<br />
Mobile bump er uegnet <strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e<br />
Bump <strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e<br />
Bump er ikke bussernes livret, da de generer<br />
både buschauffører og passagerer og slider<br />
busmateriellet i urimelig grad. Buschaufførens<br />
placering foran forakslen giver ofte<br />
større G-<strong>på</strong>virkning end tilladt. <strong>Movia</strong> fortrækker<br />
derfor, at der primært findes andre<br />
løsninger, alternativt at bump placeres, så<br />
busserne ikke generes.<br />
Mange års erfaring blandt buschauffører har<br />
utvetydigt peget <strong>på</strong> modificerede 45 km eller<br />
50 km cirkelbump som den bedste løsning,<br />
hvis der skal etableres bump <strong>på</strong> busbetjente<br />
<strong>vej</strong>e uden voldsomme gener for buschauffører<br />
og passagerer. Fordelen ved modificerede<br />
cirkelbump er, at kontrakurven som overgang<br />
mellem cirkelslaget og den plane <strong>vej</strong> udformes<br />
<strong>på</strong> en måde, der er skånsom<br />
for materiellet og chaufførerne, uden at det<br />
går mærkbart ud over effekten for personbilerne.<br />
Andre busvenlige bump som pudebump og<br />
pukkelbump er også <strong>på</strong> <strong>Movia</strong>s positivliste.<br />
Hævede flader med korte ramper giver for høj<br />
G-<strong>på</strong>virkning, og anbefales ikke af <strong>Movia</strong>.<br />
Måling af G-<strong>på</strong>virkning ved passage af<br />
<strong>vej</strong>bump<br />
Målinger af de <strong>på</strong>virkninger, som chaufføren<br />
får ved passage af <strong>vej</strong>bump og hævede flader<br />
er foretaget i samarbejde med Vejdirektoratet<br />
og kommunerne. De har entydigt peget <strong>på</strong>, at<br />
modificerede ramper og længden af et bump<br />
eller en hævet flade er afgørende for, at de<br />
lovmæssige grænseværdier for G-<strong>på</strong>virkning<br />
overholdes.<br />
<strong>Movia</strong> har anskaffet udstyr til måling af den G<strong>på</strong>virkning,<br />
som buschaufførerne udsættes for,<br />
når de passerer et bump <strong>på</strong> deres <strong>vej</strong>. Udstyret<br />
monteres lodret <strong>på</strong> buschaufføren, som gennemkører<br />
strækningen nogle gange med den<br />
reglementerede hastighed. Herved registreres<br />
det hurtigt, om de <strong>på</strong>gældende bump opfylder<br />
cirkulærets krav, eller om de skal ændres, så<br />
buschauffører og passagerer tilgodeses, som<br />
krævet i lovgivningen.<br />
Måleudstyret betjenes af de lokale trafiktjenester,<br />
der også kan udleje det til <strong>vej</strong>myndigheder<br />
til måling af bump <strong>på</strong> lokale <strong>vej</strong>e,<br />
hvor andre end <strong>Movia</strong>s busser kører.
Modificerede cirkelbump<br />
<strong>Movia</strong> anbefaler modificerede cirkelbump<br />
fremfor modificerede sinusbump og trapezbump,<br />
der er vanskelige at anlægge korrekt.<br />
Modificerede sinusbump er desuden<br />
1- 2m kortere end de tilsvarende cirkelbump.<br />
Det bevirker, at bussens hjulpar ikke kan være<br />
<strong>på</strong> bumpet <strong>på</strong> én gang, hvilket giver væsentlig<br />
større gener for buschauffør og passagerer.<br />
Forskellen <strong>på</strong> modificerede cirkelbump og<br />
modificerede sinusbump fremgår af tegningen.<br />
Trapezbump og hævede flader<br />
Trapezbump og hævede flader med ramper af<br />
forskellig belægning, anbefales ikke af <strong>Movia</strong>,<br />
da G-<strong>på</strong>virkningen af buschafførerne liggervæsentligt<br />
over de lovmessige 0,7 G.<br />
-------------------------------------<br />
Nye typer lavgulvsbusser indikerer, at afstanden<br />
mellem mellem hjulakslerne øges fremover.<br />
Det er afgørende, at nye bump <strong>på</strong> busbetjente<br />
<strong>vej</strong>e gøres så lange som muligt. Dette er styrken<br />
i 45- 50 km modificerede cirkelbump.<br />
Pudebump, mushroombump, kombinationsbump<br />
er andre acceptable bumpløsninger for<br />
busser, da de tilgodeser buschauffør, passagerer<br />
og busmateriel.<br />
Hastighedsdæmpede <strong>vej</strong>e<br />
Ved modificerede cirkelbump er begge bussens hjulpar oppe <strong>på</strong> bumpet<br />
samtidig, hvilket giver en behageligere kørsel<br />
Højden er tegnet i 10 gange overhøjde<br />
Højden er tegnet i 10 gange overhøjde<br />
940 cm<br />
1100 cm<br />
Højden er tegnet i 10 gange overhøjde<br />
Højden er tegnet i 10 gange overhøjde<br />
En grafisk fremstilling af forskellen mellem 50km/t modificerede sinusbump og 50km/t modificerede cirkelbump<br />
Modificeret cirkelbump<br />
Modificeret sinusbump<br />
2
28<br />
700 cm<br />
Kombinationsbump med udvendig cykelbane<br />
Hastighedsdæmpede <strong>vej</strong>e<br />
Kombinationsbumpet i Havdrup<br />
Mushroom - bump ved byport, Søholm Fredensborg<br />
Bumphøjde 10 cm<br />
Busrampe radius 245 m<br />
200 cm<br />
Cykelpassage<br />
Busrampe<br />
Bilbump<br />
Busvenlige løsninger<br />
I et forsøg <strong>på</strong> at minimere generne mest muligt,<br />
har <strong>Movia</strong> i samarbejde med forskellige <strong>vej</strong>myndigheder<br />
arbejdet med alternative løsninger<br />
– som kombinationsbump og pudebump.<br />
Kombinationsbump<br />
Hvis <strong>vej</strong>profilet er smalt kan <strong>Movia</strong> anbefale de<br />
busvenlige kombinationsbump, hvor man gennem<br />
lange ramper til busserne og korte ramper<br />
til privatbiler sikrer, at busser kan gennemkøre<br />
bumpet med samme hastighed som den øvrige<br />
trafik. Cykelbane kan anlægges <strong>på</strong> busramperne,<br />
eller uden om kombibumpet, som vist <strong>på</strong><br />
nedenstående tegning.<br />
Pukkelbump<br />
Vejdirektoratet har gennem de seneste år godkendt<br />
en ny type bump – pukkelbump eller<br />
mush-rooms – placeret med tre pukler i hver<br />
<strong>vej</strong>bane. Puklerne bevirker, at busserne kan køre<br />
over forhindringen uden væsentlige gener, mens<br />
privatbiler får det ene hjulpar op <strong>på</strong> forhindringen<br />
og dermed tvinges ned i fart. Busser og personbiler<br />
kan derved gennemkøre forhindringen<br />
med samme nedsatte hastighed.<br />
min. 310 cm<br />
150 cm
Pudebump<br />
Pudebump har nu været kendt i en årrække<br />
både i Danmark og i udlandet. I princippet<br />
skræver bussen hen over bumpet, mens personbiler<br />
får det ene hjulpar op over bumpet<br />
og derved får nedsat hastigheden.<br />
En del kommuner har etableret pudebump, og<br />
bortset fra en lidt reduceret pilhøjde til 8 cm<br />
visse steder har de givet anledning til positiv<br />
omtale. Rudersdal kommune er førende <strong>på</strong><br />
området med over 50 pudebump <strong>på</strong> busbetjente<br />
<strong>vej</strong>e.<br />
På Ås<strong>vej</strong> i Solrød er etableret pudebump tæt<br />
<strong>på</strong> Jersie skole. Her er <strong>vej</strong>bredden større end<br />
normalt, da <strong>vej</strong>en også bruges af mange landbrugskøretøjer.<br />
Pilhøjden <strong>på</strong> pudebump er normalt 10 cm,<br />
ifølge <strong>vej</strong>reglerne. På skrånende eller ujæv <strong>vej</strong><br />
anbefaler <strong>Movia</strong>, Trafik & Rådgivningscenter<br />
8 cm pilhøjde af hensyn til lavgulvbussernes<br />
undervogn, hvor enkelte dele eller fastspændingsudstyr<br />
kan være anbragt 9-10 cm over<br />
<strong>vej</strong>banen.<br />
Dynamisk <strong>vej</strong>bump<br />
Københavns kommune har som forsøg anlagt<br />
et dynamisk <strong>vej</strong>bump <strong>på</strong> Hammelstrup<strong>vej</strong>.<br />
Det fleksible bump presses i bund af bussens<br />
vægt, mens persontbiler får bump-effekten<br />
<strong>på</strong> grund af deres mindre vægt.<br />
Der arbejdes <strong>på</strong> at forbedre enkelte deltaljer,<br />
så det dynamiske <strong>vej</strong>bump kan blive typegodkendt.<br />
Busstoppesteder i <strong>vej</strong>indsnævringer<br />
Hvis trafikken tillader det, kan busstoppestedet<br />
anlægges i en <strong>vej</strong>indsnævring og derved<br />
dæmpe den øvrige trafik. Stoppestederne kan<br />
udformes som almindelige perroner i <strong>vej</strong>banen<br />
eller i kombination med hævede flader eller<br />
kombinationsbump. I alle disse løsninger kan<br />
der etableres busstoppesteder i begge retninger<br />
<strong>på</strong> samme plads, hvis bustrafikken ikke<br />
er for intens. Ved hævede flader eller bump<br />
skal til og fra afkørslen ske <strong>på</strong> modificerede<br />
ramper.<br />
Hastighedsdæmpede <strong>vej</strong>e<br />
Pudebump hvor bussen skræver over bumpet, mens biler får det ene hjulsæt op <strong>på</strong><br />
bumpet. Ås<strong>vej</strong> i Solrød<br />
Dynamisk <strong>vej</strong>bump, Hammelstrup<strong>vej</strong>, Kongens Enghave<br />
Vejindsnævring med busstop, L.E. Bruhns Vej, Gentofte<br />
2
30<br />
200<br />
130<br />
590<br />
130<br />
200<br />
Cm målsat Måløvgårds<strong>vej</strong>bump. Ca. 1:300<br />
Hastighedsdæmpede <strong>vej</strong>e<br />
Busvenlig fartdæmpning <strong>på</strong> Måløvgårds<strong>vej</strong> i Ballerup<br />
Busvenlig fartdæmpning ved Måløv Kirke<br />
Busstop<br />
200 300 100 300 100 300 200<br />
Evt. chikane<br />
Busstop<br />
Busvenlig fartdæmpning<br />
Måløvgårds<strong>vej</strong>-løsningen er et godt eksempel<br />
her<strong>på</strong>. I forbindelse med en <strong>vej</strong>indsnævring<br />
er etableret bump i <strong>vej</strong>midten. Busser og<br />
cyklister undgår bumpet ved at køre gennem<br />
busstoppestedet, som er anlagt <strong>på</strong> hver side<br />
af <strong>vej</strong>bumpet. Løsningen der har fungeret<br />
<strong>på</strong> tre steder <strong>på</strong> Måløvgårds<strong>vej</strong> i over 20 år<br />
kræver en <strong>vej</strong>profil <strong>på</strong> 11 m. Ulempen ved<br />
Måløvgårds<strong>vej</strong>-løsningen kan være, at enkelte<br />
bilister kører gennem busstoppestedet,<br />
når dette er tomt. Denne form for utilsigtet<br />
gennemkørsel kan dog forhindres med en<br />
chikane i <strong>vej</strong>bane i stoppestedsarealet.<br />
En tilsvarene løsning ses ved Måløv kirke, hvor<br />
princippet er anvendt i den ene retning.<br />
HUSK !<br />
Busvenlige løsninger<br />
Busser uden om bump<br />
Modificerede 45-50 km cirkelbump<br />
Kombibump<br />
Pudebump<br />
Pukkelbump<br />
Stoppested tæt ved / i forhindring<br />
Afvanding og afmærkning<br />
Min. 40 m mellem forsætninger
Busser og rundkørsler.<br />
Rundkørsler <strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e må ikke<br />
være for små, da det vil genere bus og passagerer.<br />
Rundkørsler bør udformes, så busser<br />
kan passere rundkørslen gennem cirkulationsarealet<br />
uden at skulle køre over overkørselsarealet<br />
i midtercirklen.<br />
Tilsvarende bør busserne kunne foretage<br />
ind- og udsving gennem rundkørslens til- og<br />
frafarter uden at komme uden for køresporet.<br />
Ved til- og frafarter bør anvendes dykkede og<br />
affasede kantsten, også ved cykelstikrydsning.<br />
Rundkørsler med en midterø-diameter <strong>på</strong><br />
15 m eller derover opfylder normalt bussernes<br />
krav til en problemfri gennemkørsel. For lille<br />
radius i rundkørslen kan gøre, at bussens<br />
bagende svinger ind over cykelbane og fortov<br />
til fare cyklister og fodgængere.<br />
HUSK !<br />
Rundkørsler<br />
• busser i cirkulationsareal<br />
• tilstrækkelige til- og frafarter<br />
• overkørbare minirundkørsler<br />
Minirundkørsler<br />
Minirundkørsler kan anvendes <strong>på</strong> busbetjente<br />
<strong>vej</strong>e. Dog skal midterøen være næsten plan,<br />
hvis busserne skal svinge skarpt og derved<br />
kører med karrosseriet over midterøen i rundkørslen.<br />
Dette skyldes, at bussernes lave beliggenhed<br />
<strong>på</strong> under 10 cm fra <strong>vej</strong>banen, giver risiko for<br />
kollisioner mellem karrosseri og <strong>vej</strong>bane.<br />
Dette gælder især, hvis bussen skal foretage<br />
svingning med uberegnelige krængningsmanøvrer<br />
til følge.<br />
<strong>Movia</strong>s operatører deltager gerne i<br />
prøvekørsler, hvis der er tvivl om kørekurver,<br />
koter og karrosseriets krængningsbevægelser.<br />
Hastighedsdæmpede <strong>vej</strong>e<br />
Rundkørsel ved Ordrup Jagt<strong>vej</strong><br />
Minirundkørsel med bus ved Mars Allé i Gladsaxe<br />
31
32<br />
Hastighedsdæmpede <strong>vej</strong>e<br />
Dette eksempel viser et minimum for en rundkørsel,<br />
som er acceptabel for busdriften. Bemærk at bussen<br />
her kræver et større friareal end kørebanen.<br />
Eksemplet er en såkaldt BH 15 rundkørsel, dvs. en<br />
15 m radius, højhastigheds rundkørsel til brug i byområder.<br />
1:600<br />
Dette eksempel viser en såkaldt LH 20 rundkørsel,<br />
dvs. en 20 m radius, højhastigheds rundkørsel til<br />
brug udenfor byen.1:600<br />
7,5 m<br />
10 m<br />
1 m<br />
6 m<br />
3 m<br />
7 m
Forsætninger <strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e<br />
Anlæg af forsætninger eller indsnævringer<br />
sker oftest med prioritet for den trafik, der<br />
kører væk fra foranstaltningerne. Det er et<br />
godt alternativ til bump, som middel til hastighedsdæmpning<br />
<strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e.<br />
Når <strong>vej</strong>myndighederne anlægger forsætninger<br />
eller indsnævringer <strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e,<br />
bør de enkelte elementer anbringes, så langt<br />
fra hinanden, at to modkørende busser eller<br />
andre store køretøjer ikke fanges mellem de<br />
opstillede forhindringer. Dette gøres ved at<br />
holde en minimumsafstand <strong>på</strong> 40- 50 m mellem<br />
forhindringerne, uanset om det gøres med<br />
forsætninger eller indsnævringer.<br />
Hvis man ønsker at få en optimal trafikafvikling<br />
eller at prioritere en enkelt trafikretning,<br />
- f.eks. hvis <strong>Movia</strong>s busser har svært ved at<br />
overholde køreplanen og sikre togkorrespondancer-<br />
kan der opsættes B 18 færdselstavler-<br />
”hold tilbage for modkørende”. Tavlen<br />
angiver, at trafikanter kun må køre ind <strong>på</strong> <strong>vej</strong>strækningern,<br />
når de kan passere den uden<br />
derved at tvinge modkørende til at standse.<br />
En indsnævring ved indkørsel til et område<br />
etableres, så bilister ud af området får første<br />
prioritet, og derved ikke skaber trafikophobning<br />
i selve det trafiksanerede område, hvor<br />
der så kan laves andre tiltag. Ved anlæg af<br />
forsætninger skal der også tages hensyn til<br />
snerydning. I udsatte kuldeområder bør også<br />
muligheden for at undgå udskridning <strong>på</strong><br />
glatte <strong>vej</strong>e vuderes i planlægningsfasen.<br />
Hastighedsdæmpede <strong>vej</strong>e<br />
Eksempel <strong>på</strong> forsætninger, her Kirke Hyllinge<br />
Hold tilbage for modkørende trafik.<br />
Min. 40 m<br />
Ved etablering af forsætninger <strong>på</strong> busbetjente <strong>vej</strong>e anbefales en minimumsafstand <strong>på</strong> 40 m mellem forsætningerne, da busserne ellers ikke kan<br />
passere hinanden. 1:250<br />
33
34<br />
Trafikselskabet <strong>Movia</strong><br />
Gammel Køge Lande<strong>vej</strong> 3<br />
2500 Valby<br />
www.moviatrafik.dk<br />
<strong>Movia</strong> Design 01.10 Fotos: © <strong>Movia</strong>