Thermal Analysis of Windows - Viden om vinduer

Overgangsisolanser
T
m
Ti
+ Toi
= såfremt temperaturforskellen mellem Ti og Toi er lille. [K]
2
σ Stefan Bolzmanns konstant 5,67 · 10 -8 [W/m 2 ·K 4 ]
ε Emissiviteten for overfladen. Typisk 0,8 – 0,9 for byggematerialer
I virkeligheden må det formodes, at den varme flade f.eks. modtager mere varmestråling fra
loftet end fra gulvet. I forsøgshallen sørger et strålevarmeanlæg for opvarmningen, hvilket
betyder, at der er 2 stk. 0,5 m brede strålevarmere i hele hallens længde, som er 40 – 50 o C
varme. En præcis beregning ville omfatte opmåling af alle hallens flader samt måling af deres
temperatur, samt hvilken position og vinkel de har i forhold til den interessante flade.
6.2.4 Konvektion på kold side
På den kolde side er der opsat ventilation, for at hindre temperaturlagdeling og skabe luftstrømninger,
der minder om dem i udeklimaet.
Der haves derfor et miks af naturlig og tvungen konvektion, dog med den tvungne
konvektion som den dominerende faktor, hvilket gør at naturlig konvektion negligeres i
beregningerne.
Det konvektive overgangstal hku bestemmes vha. samme udtryk som før, blot Nusselt-tallet er
forskelligt bestemt, og afhængig af om strømningen er laminar eller turbulent.
I første omgang måles luftstrømningernes hastighed med et anemometer på den kolde side,
og ud fra denne beregnes om strømningen er laminar eller turbulent.
Dette gøres vha. Reynolds-tallet, Re, og Prandtl-tallet.
V· s
Re =
ν
V vindhastighed målt [m/s]
s afstand til fladens underkant (karakteristisk længde) [m]
ν Kinematisk viskositet [kg/m·s]
Prandtl-tallet, Pr, beregnes på samme måde som angivet ovenfor.
For Re < 300.000 og 0,5 ≤ Pr < 0,7 er strømningen laminar
For 500.000 < Re < 30·10 6 og 0,7 ≤ Pr < 400 er strømningen turbulent
For Re mellem 300.000 og 500.000 finder overgangen fra laminar til turbulent strømning
sted, og det er vanskeligt at definere helt præcist, hvornår der er det ene tilfælde eller det
andet.
30