Thermal Analysis of Windows - Viden om vinduer

Overgangsisolanser
0,
667·(
20,
8 −17,
9)
R i =
= 0,14 m
17,
9 − 3,
9
2 ·K/W
0,
667·(
3,
9 − 3,
2)
R u =
= 0,03 m
( 17,
9 − 20,
8)
2 ·K/W
6.2 Teoretisk bestemte overgangsisolanser
Som allerede nævnt er det også muligt at regne sig frem til overgangsisolanserne.
Det er f.eks. det, der har været gjort i mange andre sammenhænge, hvor det også har skullet
undersøges, hvor godt en overfladetemperatur kunne bestemmes ved direkte måling. Den
beregnede overgangsisolans har således dannet baggrund for en beregning af, hvad den
egentlige overfladetemperatur burde være til sammenligning med den målte direkte på
overfladen.
Formlerne, der gennemgås i det følgende, fortæller hvilke parametre, der er relevante i
forbindelse med bestemmelse af overgangsisolanser og indsættes senere i en analyse.
6.2.1 Konvektion
Den konvektive overgangsisolans kan bestemmes ved
1
Rk
= [m
h
2 ·K/W]
k
Hvor hk er det konvektive overgangstal [W/m 2 ·K]
Vha. fysiske data opstilles funktioner for lufts egenskaber i temperaturintervallet 270 – 290 K
Formlerne baserer sig på, at der er meget god lineær sammenhæng mellem temperatur og
fysisk egenskab i temperaturintervallet. Alle materialeegenskaber stammer fra ”Heat
Transfer” [4], og er, i det omfang de er benyttet, gengivet i bilag 5.
For massefylden er fundet følgende sammenhæng
ρ = 0,045 · T + 2,5393 ≈ 1,2 kg/m 3 [kg/m 3 ]
Varmeledningsevne
λ = 6·10 -5 · T + 0,0087 ≈ 0,026 W/m·K [W/m·K]
Varmefylde
cp = -0,1 · T + 1036 [J/kg·K]
Dynamiske viskositet
µ = (0,045 · T + 4,98) ·10 -6
[kg/m·s]
Kinematiske viskositet
ν = (0,0855 · T - 10,027) ·10 -6 [m 2 /s]
28