Danske datterselskaber og miljøpraksis – en ... - Thyge M. Nielsen

2. Metode
De svingende resultater i antal af informanter, der besvarer spørgsmål, e.g. at
rollemodelspørgsmålet kun er besvaret af 18 informanter hænger sammen med, at spørgsmålene
er bruttospørgsmål. Det skal forstås på den måde, at arbejdet har været en løbende proces, hvor
den samlede mængde spørgsmål, der fremgår af Bilag B, ikke er den samlede mængde
spørgsmål stillet igennem hele forløbet. I stedet er interviewenes spørgsmål blevet udbygget fra
interview til interview som en følge af den større erkendelse, jeg fik under forløbet.
Informanter, der er farvet i holdningen, vil måske foregive, at miljøsituationen i Argentina er
bedre end den i virkeligheden er – eller omvendt. Langt de fleste, der deltog i denne
undersøgelse, mener jeg har givet et oprigtigt billede af situationen; men der er ingen tvivl om, at
der i Argentina hersker en bitterhed over for systemet, i særdeleshed over for politikere, som
mange mener har forrådt landet for egen vindings skyld.
Interviewene fandt sted, hvis ikke andet er nævnt, på følgende lokaliteter og tidspunkter:
Porteña i marts 2003, Quilmes i april 2003 og Cipolletti i oktober og november 2003.
2.5.3 Optagelse af interview, transskribering & oversættelse
Interviewene er blevet optaget med minidisk-optager med ekstern mikrofon. Den digitale
optagelse har givet et meget tydeligt og brugbart udgangspunkt for transskribering. Der er både
fordele og ulemper forbundet med brugen af optager. Valentine mener, man bedre kan
koncentrere sig om interviewet, når man slipper for at tage notat. Interviewet skulle blive bedre
af at blive ført som en normal samtale. Man har desuden den fordel at kunne høre interviewet
igen og igen og måske opfange nuancer, som man ikke først forstod. Det bliver dog også
påpeget, at ikke alle bryder sig om at blive interviewet. Det kan skyldes generthed, kulturelle
årsager eller et spørgsmål om status. Forfatterne nævner, at man nogle gange vil få flere
oplysninger uden brug af optager. Dette skulle især gøre sig gældende ved interview af
erhvervsfolk. Hvad angår dette casestudies interview udviste næsten samtlige informanter en
interesse for interviewet og syntes ikke at tilbageholde informationer. Mange informanter
forekom ligefrem entusiastiske. Dette skal måske tilskrives kulturforskelle mellem dansk og
argentinsk omgangsform. Alle interview på nær tre foregik på spansk, hvorfor optagelse af
interview ikke blot var nødvendigt på grund af de mange informationer, der blev formidlet, men
også af rent forståelsesmæssige årsager. Transskriberingen af de argentinske interview er
foretaget af argentinske studerende, mens oversættelsen til dansk er forestået af spanskkyndige
personer i Danmark.
2.5.4 Hensynet til en anden kultur
Ved interview i andre kulturer påpeger Valentine, at der er forskellige faktorer, der kan begrænse
adgangen til informationer. Man skal endvidere være opmærksom på, at der kan eksistere et
misforhold mellem hvide forskere fra Europa og Nordamerika og deres informanter i den tredje
verden. Dette har jeg ikke oplevet som et problem. Informanterne virkede nærmest glade for at få
lov at give deres meninger til kende. Det kunne måske hænge sammen med, at Argentina ikke er
et typisk uland. Mange argentinere tager afsæt i europæiske værdier og opfatter sig ikke som
borgere i et uland. Det kunne også hænge sammen med emnets karakter, hvor informanterne
opfatter sig som eksperter på lokale forhold og herved motiveres til samarbejde. Eller måske
spillede den argentinske tolks tilstedeværelse en rolle for den gode stemning under interviewene.
Den største barriere ved feltarbejde i Argentina er sproget. Uden for den føderale hovedstad,
Buenos Aires, taler de fleste kun spansk. Derfor var en tolk uundværlig for projektets
13