Samfundsfag

Maj 2008
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser
Vejleding til grundfaget
Samfundsfag
Sagsnr.: 018.421.021
Til fag bilag 23
Indledning
Denne vejledning er udarbejdet for at udfolde og præcisere fagets rolle i erhvervsuddannelserne,
herunder bidrage til:
• at sikre sammenhæng mellem grundfag og område- og specialefag,
• at synliggøre og sikre den faglige progression mellem niveauerne,
• at bringe fagene i samspil med de øvrige elementer i den valgte uddannelse, så
eleven møder erhvervsområdets faglighed så hurtigt som muligt, samt
• at gøre prøveformer og eksamen mere praksisnære.
Grundfagene er beskrevet på 2 niveauer; dels i grundfagsbekendtgørelsen med tilhørende fagbilag
og dels i en vejledning.
I grundfagsbekendtgørelsens paragrafdel og i fagbilaget præciseres grundfagets dobbelte rolle i forhold
til den enkelte erhvervsuddannelse og ungdomsuddannelsesperspektivet. Fagets mål er beskrevet
som kompetencemål, og kompetence forstås her, som den evne eleven har til, på baggrund
af faglig indsigt, at handle hensigtsmæssigt i en given situation. Derved bliver det elevens handlinger,
der afdækker i hvilken grad, eleven besidder de enkelte kompetencer, og dermed også elevens
handlinger, som giver grundlag for bedømmelse af eleven. Kompetencemålene skal således også
tjene som grundlag for den realkompetencevurdering, der er forudsætning for udarbejdelse af elevens
personlige uddannelsesplan. Tilrettelæggelsen af undervisningen og valg af indhold skal tilgodese
elevens forudsætninger og valg af uddannelse. Fagets udmøntning kan altså variere fra elev til
elev såvel som fra skole til skole. Skolen beskriver i den lokale undervisningsplan, hvordan grundfaget
gennemføres i den enkelte uddannelse.
Formålet
Formålet med faget er, at eleven opnår indsigt og færdigheder i samfundets opbygning, samfundsøkonomien
og de beslutningsprocesser, som er styrende for et samfund. Faget skal bidrage til elevens
demokratiske og kulturelle dannelse med de kompetencer der indgår deri. Undervisningen skal
fremme elevernes lyst og evne til aktivt at deltage i den demokratiske debat og engagere sig i forhold
af betydning for demokrati, økonomi og de mekanismer, der er styrende for arbejdsmarkedet,
så eleverne udvikler sig til "kompetente borgere".
Kompetencemål og progression
I samfundsfag er der to former for progression. Den første progressionsform er bredden i faget. Fra
f-niveau til d- niveau sker der en udvidelse af fagområdet med inddragelse af flere fagdiscipliner
inden for de 3 hovedområder. Den anden form for progression er den taksonomiske, der beskriver
dybden af den viden, eleven skal opnå. I fagbilaget arbejdes der med 3 forskellige taksonomiske

niveauer:
Sagsnr.: 018.421.021
Kendskab til:
På dette taksonomiske niveau, skal eleven opnå en grundlæggende forståelse for de relevante emner
som undervisningen indeholder, samt i hvilken samfundsmæssig sammenhæng det indgår i.
Redegøre for:
På dette taksonomiske niveau skal eleven på baggrund af sin grundlæggende viden demonstrere
forståelse for og sammenhængende kunne kommunikere med andre om samfundsfaglige emner.
Kan afdække:
På dette taksonomiske niveau skal eleven påbegynde sin kritisk, analytiske tilgang til samfundsfagets
emner. Eleven skal, på baggrund af opnået viden, på begyndende niveau, kunne analysere og
vurdere relativt ukomplicerede samfundsmæssige problemstillinger.
Ved tilrettelæggelse af undervisningen vil der være en progression i de krav, der stilles til elevernes
kommunikative evner og tilegnelsen af teoretiske færdigheder. Progressionen kan beskrives på følgerne
måde:
F-niveau:
Eleverne udvikler kompetencer i beherskelse af dialogformen og kan deltage i en
debat. Undervisningen tilrettelægges med et lavt abstraktionsniveau. I undervisningen anvendes
teori og simple modeller i forbindelse med beskrivelse af aktuelle samfundsforhold.
E-niveau:
Eleverne udvikler kompetencer gennem en systematisk arbejdsform, hvor de anvender information
fra en eller flere kilder i deres arbejde med faget. Det kunne eksempelvis være artikler, læserbreve,
tidsskrifter, og nyhedstjenester. Eleverne skal kunne anvende mere end en kommunikationsform.
Der arbejdes med grundlæggende økonomisk, politisk og sociologisk teori i beskrivelsen af aktuelle
samfundsforhold. Arbejdsmarkedsforhold behandles i internationalt perspektiv.
D-niveau:
Eleverne udvikler kompetencer i en systematisk bearbejdning af samfundsforhold, med
udgangspunkt i overvejende teoretisk tilgang til faget, og kunne indsamle data om samfundsmæssige
forhold. Det kunne eksempelvis være elevens arbejde med, at anvende konkrete data i en samfundsmæssig
kontekst.
C-niveau:
Eleven udvikler kompetencer ved at arbejde på et overvejende teoretisk niveau. Eleven arbejder
med forudsætningerne for samfundsmæssige synspunkter og handlinger Den samfundsmæssige
udvikling skal herunder ses i et historisk perspektiv. Demokratiaspektet i faget har et fagligt udgangspunkt,
men afprøves også blandt eleverne.
Undervisningen
Undervisningen i faget tager sit teoretiske udgangspunkt i de 3 samfundsfaglige hoveddiscipliner:
Politologi, økonomi og sociologi, som anvendes i beskrivelsen af samfundets strukturelle og opbygningsmæssige
kendetegn, hvad angår økonomi, det politiske system og arbejdsmarkedet. Endvi-

Sagsnr.: 018.421.021
dere undervises i den kultur eleverne er en del af, og internationale forhold inddrages i undervisningen.
Faget er opdelt i 3 hovedområder; politik, økonomi og arbejdsmarkedsforhold. Sociologien ses i
denne sammenhæng som den faglighed, der bruges til at forklare strukturelle, kulturelle og generelle
vilkår i et samfund. Internationale forhold skal inddrages som perspektivering og sammenligningsgrundlag
for de tre hovedområder.
Samfundsfaget er dynamisk. For at levendegøre dette, er de aktuelle emner der kommer op i tiden,
vigtige at inddrage i undervisningen. Ved tilrettelæggelse af undervisningen skal faget tage udgangspunkt
i elevens brancheområde. Undervisningen skal bygger på samtale og dialog. Det er vigtigt,
at eleverne lærer at lytte til andres holdninger samt argumenterer for egne. Dette fremmes med
fremlæggelse for hinanden. Der skal tages udgangspunkt i elevernes egen dagligdag og fagområde,
for derefter at bevæge sig ud i det nære samfund og samfundet som helhed.
Kernestof
Faget skal bruges i forskellige erhvervsfaglige sammenhæng. Derfor vil der være forskellige udgangspunkter
i forhold til udvælgelse af materiale til undervisningen. Indholdet skal jf. bekendtgørelsen
om grundfag og centralt stillet valgfag tage sit afsæt i det branchevalg eleven har foretaget.
Derfor er der tre forskellige indholdsbeskrivelser for henholdsvis det tekniske, merkantile og
SOSU området.
Kernestoffet er indholdet i faget. Nedenstående beskrivelse er ikke en udtømmende oversigt, men
en inspiration til udvælgelse af emneområder. Læreren skal altid forsøge at aktualisere undervisningen
i valg af materialer. De enkelte områder vil typisk i undervisningen blive behandlet tematisk
sammen med andre obligatoriske områder. Omtalen nedenfor må ikke opfattes som en udtømmende
liste, men en anvisning på de faglige muligheder, der ligger i de enkelte områder.
Det tekniske område:
F-niveau:
Kernestoffet på dette niveau har det overordnede mål, at perspektivere over sociale, kulturelle, økonomiske
og politiske beslutninger, der påvirker den aktuelle samfundsudvikling, herunder den teknologiske
udvikling og de miljømæssige aspekter.
Politik
Magtens tredeling, indirekte (repræsentativt) demokrati, parlamentarisme og direkte demokrati bør
kendes, men også demokrati på forskellige niveauer (nærdemokrati, brugerdemokrati). Udgangspunktet
er danske forhold og den danske grundlov. Politiske partier, Folketing, folketingsudvalg og
regering bør indgå, mens inddragelsen af yderligere centrale aktører (fx interesseorganisationer,
græsrodsbevægelser og medier) vil afhænge af den beslutningsproces, som er i fokus. Endvidere
bør eleverne kende væsentlige kommunalpolitiske aktører (borgmester, kommunalbestyrelse, udvalg).
Eleverne får kendskab til rollefordelingen mellem stat, region og kommune Det vigtige er, at
kerneområdet konkretiseres ved, at der arbejdes med konkrete og aktuelle beslutningsprocesser –
også gerne på lokalt niveau.

Sagsnr.: 018.421.021
Eleverne arbejde med sociale og kulturelle forskelle. Derudover skal eleverne forholde sig overordnet,
og på laveste taksonomiske niveau, til emner som socialgruppeinddeling, livsformer og livstilsgrupper,
sociale lag, økonomiske resurser og værdiorientering. Kulturelle forskelle kan identificeres
på forskellige niveauer, og der kan arbejdes med begreber som nationalitet, etnicitet.
Økonomi
Eleverne skal arbejde med den økonomiske rolle, og den pengestrøm der flyder mellem det offentlige
system, husholdningerne, virksomhederne, pengeinstitutterne og udlandet. Eleverne arbejder
ligeledes med statens opgaver og skatteinddrivelse, samt fordeling af økonomiske resurser.
Arbejdsmarkedsforhold
Eleverne skal, med udgangspunkt i deres uddannelsesvalg, arbejde med relevante faglige organisationer
og det danske arbejdsmarked. Undervisningen skal indeholde emner, både om arbejdstager-
og arbejdsgiverorganisationer. Derudover skal LO og DA være emner som eleverne kommer til at
møde i undervisningen. Emner som overenskomstsystemet, grundlæggende interessekonflikter
imellem arbejdsmarkedets parter, det fagretlige system og forligsmandsinstitutionen indgår i undervisningen.
E niveau
kernestoffet skal indeholde elementer, der kan relateres til både nationale og internationale problemstillinger.
Derudover skal undervisningen belyse organisationer og bevægelsers muligheder for
og interesse i at påvirke den politiske beslutningsproces.
Politik
Området dækker de danske politiske partier, væsentlige elementer i principprogram og politikker på
udvalgte områder, således at partierne kan placeres i forhold til hinanden. Det vil være naturligt at
dække området sammen med det obligatoriske område velfærd og fordeling, således at partiernes
politik konkretiseres på et enkelt område. Udgangspunktet for undervisningen vil inddrage internationale
organisationer og deres opbygning. Eleverne skal i hovedtræk kunne forklare interesseorganisationerne
og græsrodsbevægelsernes indflydelse på den politiske proces både nationalt og internationalt.
Økonomi
Eleverne arbejder grundlæggende med BNP, betalingsbalance, udbud og efterspørgsel. Sammenhængen
kunne eksempelvis være, at et højt BNP er en forudsætning for et højt velstandsniveau og
høj beskæftigelse. At der skal være en arbejdsstyrke til at frembringe et højt BNP, at den økonomiske
udvikling i Danmark er afhængig af udvikling i udlandet. Til at illustrere nogle af de økonomiske
sammenhænge vil det være oplagt at anvende simple kredsløbsmodeller. Det kan være en god
idé at tage afsat i privatøkonomiske forhold til at illustrere betydningen af udviklingen i de makroøkonomiske
størrelser for den enkelte husholdningsøkonomi. Det vil ligeledes være naturligt at inddrage
naturressourcer, produktionsfaktorer og teknologi.
Arbejdsmarkedsforhold
Eleverne arbejder grundlæggende med den danske model i forhold til regulering af arbejdsmarkedet,
og hvilken betydning det får i forhold til det den internationale konkurrencesituation. Eleverne
skal arbejde med betydning af outsourcing af produktion til 3. lande og hvilke konsekvenser det får
på det danske arbejdsmarked. Hvilke krav stiller det til uddannelse af den danske arbejdsstyrke, og
hvilken form for produktion skal der arbejdes med i fremtiden. Hvad er konsekvenserne af, at Danmark
enten importerer eller eksporterer arbejdskraft?

Sagsnr.: 018.421.021
D-niveau
Kernestoffet på dette niveau har det overordnede mål at give eleverne en systematisk, overvejende
teoretisk tilgang til stofområdet. Eleven skal udvikle kompetencer til at indsamle,
bearbejde og vurdere informationer, som kan anvendes til belysning af samfundsforhold. Eleverne
skal udvikle en selvstændighed der fremmer evnen til at formulere løsninger på samfundsmæssige
problemstillinger.
Politik:
Eleverne skal arbejde med de danske politiske partiers ideologiske grundlag set i forhold til den
politik der føres. I hovedtræk skal eleverne kende de 3 politiske ideologier, herunder menneskesyn,
holdninger til lighed, frihed, marked, stat (offentlig sektor), og opfattelsen af fællesskabets betydning.
Derudover skal undervisningen indeholde interesseorganisationers og græsrodsbevægelsers
værdigrundlag. Undervisningen skal tage udgangspunkt i minimum én interesseorganisation eller
græsrodsbevægelse.
Økonomi:
Eleverne arbejder grundlæggende med de vigtigste økonomiske størrelser og sammenhængen. De
centrale størrelser er BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance. Et eksempel kunne være at
den økonomiske udvikling i Danmark afhænger af udviklingen i udlandet, at den offentlige sektor
er skattefinansieret og er med til at bidrage for at skabe forudsætningerne for en velfungerende privatsektor.
Emner kunne være uddannelse, forskning, sundhed, sociale foranstaltninger. Til at illustrere
nogle af de økonomiske sammenhænge, vil det være oplagt at anvende simple kredsløbsmodeller,
ligesom denne vil være velegnet til at undersøge effekterne f.eks. af finanspolitik.
Arbejdsmarkedsforhold:
Undervisningen skal indeholde emner, der belyser ansættelsesforhold i den private sektor eller i den
offentlige sektor. Derudover skal de forskellige aflønningsformer inddrages i undervisningen.
C-niveau
På dette niveau arbejdes med emnerne fra de lavere niveauer på en mere sammenhængende og helhedsorienteret
måde, ligesom den faglige bredde udvides med nye emner. Udover den faglige brede,
stiger det taksonomiske niveau også på en del af målene for faget.
Politik
Undervisningen skal indeholder emner der belyser de centrale politiske ideologier og centrale politisk/økonomiske
teoretikere præsenteres. Politiske beslutningsprocesser er et emne. National og
international kulturel identitet som forudsætning for beskrivelse af egne og andres mening. Undervisningen
kunne eksempelvis inddrage problematikkerne omkring velfærdssamfundet. Velfærdsfærdssamfundets
finansiering og forskellige typer af velfærdsgoder (service, overførsler). Den
grundlæggende fordeling sker via markedskræfterne og omfordelingen sker gennem den offentlige
sektor. Det vil være naturligt at koble området til fx de politiske ideologier og levevilkår.
Undervisningen kunne også tage udgangspunkt i emner som, EU`s opbygning og virkemåde, herunder
EU`s rolle i verden. Danmarks rolle i forhold til EU i historiske perspektiv, de danske forbehold,
De forenede Nationer, Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Atlantpagten (NATO). Fo-

Sagsnr.: 018.421.021
kus er på Danmark, og organisationerne behandles og prioriteres efter deres betydning for Danmark.
Løsningen af klimaproblemer i en global verden ville naturligt kunne indgå her.
Økonomi
Undervisningen skal indeholde emner, der belyser den politiske styring af økonomien, samt Danmarks
placering i den internationale økonomi. Undervisningen indeholder emner, der belyser problemstillinger
i forhold til internationale økonomiske fordelings- og balanceproblematikker. Som
eksempel der kunne inddrages en udbygning af det økonomiske kredsløb, bl.a. med den finansielle
sektor og samarbejdet med udlandet, herunder valutaproblematikken, forskellige valutakurssystemer,
euroen og de udefrakommende bindinger, som ligger på dansk økonomi (eksempelvis det
indre marked). Et andet eksempel kunne være finansloven, herunder forståelsen af de samfundsøkonomiske
prioriteringer, hensynet til skattetryk, indkomstskat, selskabsskat, moms, punktafgifter,
grønne afgifter mm., bloktilskud, statslig refusion, udligning mellem rige og fattige kommuner,
brugerbetaling, udlicitering og spørgsmålet om privatisering.
Arbejdsmarked
Eleven skal opnå et dybere kendskab til balanceproblemerne på det danske arbejdsmarked, herunder
hvordan disse kan løses. Fremtidens arbejdsmarked og kompetencer er relevant.
Det merkantile område:
D-niveau
I det følgende præsenteres det stof (kernestoffet), som eleverne bør arbejde med indenfor det merkantile
område, hvis de faglige mål skal nås. De enkelte områder i listen skal ikke opfattes isoleret,
idet hvert område typisk vil blive behandlet tematisk i sammenhæng med fagets andre områder.
Ligeledes må omtalen af de enkelte emner ikke opfattes som en udtømmende liste, men en anvisning
på de muligheder, der ligger i de enkelte områder.
Politik
Eleverne skal have kendskab til centrale politiske ideologier, herunder liberalisme, socialisme og
socialliberalisme, herunder deres ligheder, forskelle og betydning i den aktuelle politiske proces.
Demokrati-begrebet indtager en central rolle i dette område. Her arbejdes bl.a. med hvad demokrati
er (i forhold til andre styreformer), magtens tredeling, den danske grundlov (herunder formålet med
tredelingen) og direkte/indirekte demokrati. Kongehusets position og rolle i Danmark i dag.
I forlængelse af magtens tredeling skal eleverne have kendskab til det danske retssystem og kriminalitet.
Indhold her er eksempelvis de tre retsinstanser (herunder juridiske dommere og lægfolk),
retssikkerhed, strafformer (sanktioner overfor unge), formål med at straffe, sammenhængen mellem
ideologi og straf, årsager til kriminalitet, kriminel lavalder og straffeattesten.
Eleverne skal have kendskab til de politiske aktører i Danmark, herunder de politiske partier og
medierne. Her arbejdes bl.a. med hvad et parti er, de politiske partier i Folketinget og deres oprindelse,
politiske interesser og interessemodsætninger og partiernes værdiorientering. Borgernes mulighed
for medbestemmelse og nærdemokrati er også relevant. Interesseorganisationer, græsrodsbe-

Sagsnr.: 018.421.021
vægelser og NGOèr (og andre bevægelsers) mulighed for indflydelse på den politiske beslutningsproces.
Mediernes rolle (den fjerde statsmagt) udfoldes.
Desuden arbejdes med de politiske institutioner, beslutningsprocesser og det danske folkestyre generelt.
Relevant indhold her er bl.a. den politiske beslutningsproces (herunder udarbejdelse og behandling
af nye love, behandling af lovforslag, høringer, involvering af foreninger og interesseorganisationer,
foretræde for udvalg, forskellige regeringstyper, kontrol af regeringen og dronningerunde).
Valg til folketing og kommuner, valgret og valgbarhed indgår også her. Statsmagtens struktur
og rolle og ministrenes funktioner og arbejdsopgaver vil i forlængelse af magtens tredeling være
relevant.
I forlængelse af ovennævnte skal eleverne også have kendskab til det offentliges arbejdsfordeling
mellem kommune, regioner og Staten. Hvilke opgaver løser de enkelte instanser.
Økonomi
Eleverne skal havde kendskab til det økonomiske kredsløb, som omfatter de forskellige økonomiske
sektorer (på dette niveau dog ikke den finansielle), og sammenhængene mellem dem. Andre relevante
emner i denne forbindelse er markedskræfternes virkemåde, udbud og efterspørgsel og prisdannelse.
Det danske velfærdssamfund kan som udgangspunkt forstås ud fra samspillet mellem økonomi og
politik og økonomiske prioriteringer som udtryk for politiske valg. Eleverne skal have kendskab til
balanceproblemer i dansk økonomi samt samfundsøkonomiske mål og målkonflikter, herunder
hvordan politiske holdninger hænger sammen med prioritering af samfundsøkonomiske mål.
Begreber og problematikker omkring den danske velfærdsmodel er relevante her, eksempelvis befolkningsfremskrivninger
(prognoser), sociale lag, økonomiske resurser, værdiorientering, beskyttelse
af de svageste grupper i samfundet og forsørgelsespligt.
Eleverne skal have et grundlæggende kendskab til finansieringen af den offentlige sektor, herunder
finansloven, dens tilblivelse og hvordan statens indtægter og udgifter opgøres. Også viden om forskellige
typer af skatter og afgifter bør indgå her.
I det økonomiske kredsløb indgår Danmarks samhandel med udlandet. Hvilken rolle indtager Danmark
i dette forhold. Danmarks stærke og svage sider i samspillet med udlandet. Betalingsbalancens
løbende poster, handelsbalancen, varer og tjenesteydelser, eksport og import og udlandsgæld. Måling
af et lands økonomiske formåen. Bruttonationalproduktet som udtryk for et lands velstand.
Arbejdsmarked
Eleverne skal have et grundlæggende kendskab til det danske arbejdsmarked, herunder den danske
model ift. regulering af arbejdsmarkedet, flaskehalse og opnåelse af ligevægt. Identifikation af arbejdsmarkedet
parter, herunder fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet,
tillidsmandssystemet, sikkerhedsrepræsentanten og hovedaftalen. Undervisningen skal desuden
indeholde emner, der belyser det fagretslige system, herunder arbejdsretten, forligsinstitutionen,
forligsmanden og de våben, som parterne i arbejdskonflikter (lønmodtagerne og arbejdsgiverne) kan
tage i anvendelse.

Sagsnr.: 018.421.021
Andre emner er f.eks. lønmodtagernes rettigheder og pligter, løn-former, løn og arbejdsvilkår (indenfor
området), forsikringssystemet (herunder A-kasser og samarbejdet med kommunernes jobcentre).
Det internationale perspektiv
Danmark indgår i en globaliseret verden. Eleverne skal have kendskab til drivkræfter bag denne
udvikling, herunder de økonomiske, kulturelle og teknologiske årsager (eksempelvis Danmarks
rolle i den globale arbejdsdeling). Relevant i denne forbindelse er de forskellige typer af handelshindringer,
som landene kan tage i anvendelse.
Der arbejdes med kulturbegrebet i forståelsen af såvel egen, som andre landes måder at handle på,
herunder kulturforskelle og –ligheder.
Danmark er en del af EU, som er både et økonomisk og politisk samarbejde. Derfor er viden om
EU, EU`s betydning for Danmark samt EU som en global aktør vigtig. Eleverne skal have et grundlæggende
kendskab til EU`s opbygning og virkemåde. Også den økonomiske dimension af Danmarks
deltagelse i EU er vigtig.
Miljø er grænseoverskridende. Eleverne skal have forståelse for at problemerne omkring forurening
og udnyttelse af naturens ressourcer skal løses på tværs af landegrænser. Relevant er også kendskab
til udnyttelsen af de forskellige typer af ressourcer (nogle er begrænsede, andre er gendannelige), og
generelt sammenhængen mellem produktion, forbrug og miljøbelastning
C-niveau
På dette niveau arbejdes med emnerne fra de lavere niveauer på en mere sammenhængende og helhedsorienteret
måde, ligesom den faglige bredde udvides med nye emner.
Politik
Problematikkerne omkring velfærdssamfundet udbygges. Eleverne skal kunne karakterisere det
danske velfærdssamfund (de grundlæggende principper), dets finansiering og have kendskab til
forskellige typer af velfærdsgoder (service, overførsler). At den grundlæggende fordeling sker via
markedskræfterne og omfordelingen sker gennem den offentlige sektor.
Det vil være naturligt at koble området til fx de politiske ideologier og levevilkår.
Kendskabet til det internationale samarbejde indenfor økonomi, sikkerhed og handel uddybes. Dybere
kendskab til EU`s opbygning og virkemåde, herunder EU`s rolle i verden. Danmarks rolle i
forhold til EU i historiske perspektiv, de danske forbehold, De forenede Nationer, Verdenshandelsorganisationen
(WTO) og Atlantpagten (NATO). Fokus er på Danmark, og organisationerne behandles
og prioriteres efter deres betydning for Danmark.
Løsningen af klimaproblemer i en global verden indgår her.
Økonomi
Det økonomiske kredsløb udbygges, bl.a. med den finansielle sektor og samarbejdet med udlandet,
herunder valutaproblematikken, forskellige valutakurs-systemer, euroen og de udefrakommende
bindinger, som ligger på dansk økonomi (eksempelvis det indre marked).
Kendskabet til finansloven udbygges, herunder forståelsen af de samfundsøkonomiske prioriteringer,
hensynet til skattetryk, indkomstskat, selskabsskat, moms, punktafgifter, grønne afgifter mm.,

Sagsnr.: 018.421.021
bloktilskud, statslig refusion, udligning mellem rige og fattige kommuner, brugerbetaling, udlicitering
og spørgsmålet om privatisering.
Midler til at påvirke samfundsøkonomien i retning af de økonomiske mål er de økonomiske politikker.
Eleven skal have kendskab til de økonomiske politikker og deres anvendelighed (finans- og
pengepolitik, indkomst- og valutapolitik samt strukturpolitik).
Arbejdsmarked
Eleven skal opnå et dybere kendskab til balanceproblemerne på det danske arbejdsmarked, herunder
hvordan disse kan løses. Fremtidens arbejdsmarked og kompetencer er relevant.
SOSU området:
Politik
Eleverne skal kende hovedtrækkene i de tre politiske ideologier, herunder menneskesyn, holdninger
til lighed, frihed, marked, stat (offentlige sektor) og opfattelser af fællesskabers betydning.
Undervisningen skal tage udgangspunkt i den aktuelle politiske offentlige debat. Den politiske proces
bør også indgå (fx i forbindelse med politiske beslutningsprocesser i Danmark). Partierne og
deres holdninger er en del kernestoffet. Derudover er emnet velegnet til at arbejde med politisk argumentation.
Demokrati og menneskerettigheder i en globaliseret verden, herunder betydningen af retssystemet
omfatter demokratibegrebet, herunder hvordan det kommer til udtryk i Danmark. Dvs. magtens
tredeling, indirekte (repræsentativt) demokrati, parlamentarisme og direkte demokrati bør kendes,
men også demokrati på forskellige niveauer (nærdemokrati, brugerdemokrati). Udgangspunktet er
danske forhold, men eleverne skal vide, at der findes et FN-charter om menneskerettigheder og at
de desuden er indskrevet i EU-forfatningen. Der arbejdes med EU’s opbygning, funktion og virkemåde.
Derudover arbejdes med relevant internationalt samarbejde på organisationsbasis.
Problematikkerne omkring velfærdssamfundet udbygges. Eleverne skal kunne karakterisere det
danske velfærdssamfund (de grundlæggende principper), dets finansiering og have kendskab til
forskellige typer af velfærdsgoder (service, overførsler). At den grundlæggende fordeling sker via
markedskræfterne og omfordelingen sker gennem den offentlige sektor.
Det vil være naturligt at koble området til fx de politiske ideologier og levevilkår samt også arbejde
med relevant lovgivning som eksempelvis:
Lov om dagtilbud, Servicelov herunder formål mv.samt specielt også § om underretning og om inddragelse
af borgeren, Forvaltningslov (tavshedspligt - videregivelse af oplysninger),

Sagsnr.: 018.421.021
I forlængelse af magtens tredeling skal eleverne have kendskab til det danske retssystem og kriminalitet.
Indhold her er eksempelvis de tre retsinstanser (herunder juridiske dommere og lægfolk),
retssikkerhed, strafformer (sanktioner overfor unge), formål med at straffe, sammenhængen mellem
ideologi og straf, årsager til kriminalitet, kriminel lavalder og straffeattesten.
Eleverne skal have kendskab til de politiske aktører i Danmark, herunder de politiske partier og
medierne. Her arbejdes bl.a. med hvad et parti er, de politiske partier i Folketinget og deres oprindelse,
politiske interesser og interessemodsætninger og partiernes værdiorientering. Eleverne skal
have kendskab til centrale politiske ideologier, herunder liberalisme, socialisme og socialliberalisme,
herunder deres ligheder, forskelle og betydning i den aktuelle politiske proces. Demokratibegrebet
indtager en central rolle i dette område. Her arbejdes bl.a. med hvad demokrati er (i forhold
til andre styreformer), magtens tredeling, den danske grundlov (herunder formålet med tredelingen)
og direkte/indirekte demokrati. Borgernes mulighed for medbestemmelse og nærdemokrati
er også relevant. Interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og NGOèr (og andre bevægelsers)
mulighed for indflydelse på den politiske beslutningsproces. Mediernes rolle (den fjerde statsmagt)
udfoldes.
Desuden arbejdes med de politiske institutioner, beslutningsprocesser og det danske folkestyre generelt.
Relevant indhold her er bl.a. den politiske beslutningsproces (herunder udarbejdelse og behandling
af nye love, behandling af lovforslag, høringer, involvering af foreninger og interesseorganisationer,
foretræde for udvalg, forskellige regeringstyper, kontrol af regeringen og dronningerunde).
Valg til folketing og kommuner, valgret og valgbarhed indgår også her. Statsmagtens struktur
og rolle og ministrenes funktioner og arbejdsopgaver vil i forlængelse af magtens tredeling være
relevant.
I forlængelse af ovennævnte skal eleverne også have kendskab til det offentliges arbejdsfordeling
mellem kommune, regioner og Staten. Hvilke opgaver løser de enkelte instanser.
Eleverne skal desuden arbejde med betydningen af et uafhængigt retssystem, som forudsætning for
demokrati (legalitetsprincip), ingen straf uden dom. Betydningen af domstolene i forbindelse med
beskyttelse af menneskerettigheder vil være naturligt at inddrage, men især konkrete eksempler,
som kan være afsæt for en diskussion af hvorvidt en krænkelse af menneskerettighederne finder
sted eller ej, vil være oplagte at inddrage. Det kan fx være varetægts- eller isolationsfængsling. På
www.menneskeret.dk kan der findes yderligere inspiration. I forlængelse af magtens tredeling skal
eleverne have kendskab til det danske retssystem og kriminalitet. Indhold her er eksempelvis de tre
retsinstanser (herunder juridiske dommere og lægfolk), retssikkerhed, strafformer (sanktioner overfor
unge), formål med at straffe, sammenhængen mellem ideologi og straf, årsager til kriminalitet,
kriminel lavalder og straffeattesten.
Desuden arbejdes med de politiske institutioner, beslutningsprocesser og det danske folkestyre generelt.
Relevant indhold her er bl.a. den politiske beslutningsproces (herunder udarbejdelse og behandling
af nye love, behandling af lovforslag, høringer, involvering af foreninger og interesseorganisationer,
foretræde for udvalg, forskellige regeringstyper, kontrol af regeringen og dronningerunde).
Valg til folketing og kommuner, valgret og valgbarhed indgår også her. Statsmagtens struktur
og rolle og ministrenes funktioner og arbejdsopgaver vil i forlængelse af magtens tredeling være
relevant.

Sagsnr.: 018.421.021
I forlængelse af ovennævnte skal eleverne også have kendskab til det offentliges arbejdsfordeling
mellem kommune, regioner og Staten. Hvilke opgaver løser de enkelte instanser.
Politik skal også dække centrale aktører og deres placering i det politiske system. Politiske partier,
Folketing, folketingsudvalg og regering bør indgå, mens inddragelsen af yderligere centrale aktører
(fx interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og medier) vil afhænge af den beslutningsproces,
som er i fokus. Endvidere bør eleverne kende væsentlige kommunalpolitiske aktører (borgmester,
kommunalbestyrelse, udvalg). Overværelse af møder i Folketinget eller kommunalbestyrelser og
interviews med aktive politikere kan øge elevernes forståelse af politik i praksis. En politisk beslutningsproces
kan også behandles med udgangspunkt i den enkelte borgers deltagelses- og påvirkningsmuligheder.
Det vigtige er, at kerneområdet konkretiseres ved, at der arbejdes med konkrete
og aktuelle beslutningsprocesser – også gerne på lokalt niveau.
Arbejdsmarkedsforhold
Eleverne arbejder med arbejdsmarkedet opbygning og virkemåde. Herunder de forskellige aktørers
rolle, samt deres særinteresser. Organisationers opbygning samt hvordan overenskomster og andre
regler for arbejdsmarkedet fremkommer. Forligsmandsinstitutionens opgave i en konflikt, samt
hvordan en konflikt opstår. Hvad er henholdsvis en lockout og en strejke.Eleverne skal arbejde med
den danske model, også set i forhold til andre landes modeller til regulering af arbejdsmarkederne.
EU inddrages i dette arbejde.
Sociologi
Dette omfatter socialisationsprocessen med optikken på det enkelte individ. Dvs. hvilke elementer
der bidrager til dannelsen af individets selvopfattelse. I arbejdet med stofområdet vil indgå hvilke
faktorer, der indgår i identitetsdannelsen: Familien, institutioner, medier, venner, køn m.v., men
også hvordan forskellige processer (livsstil, forbrug, idrætsaktivitet) kan påvirke identitetsdannelsen.
Sociologiske begreber vil være: Normer, roller, rollekonflikter, referencegruppe, social kontrol,
imitation, identifikation. Det kan fremme forståelsen af identitetsdannelsen at modstille forskellige
livshistorier – den mere konforme og den afvigende. Eleverne skal kunne identificere og beskrive
sociale og kulturelle forskelle. Det er derfor væsentligt at de bibringes nogle klassifikationsværktøjer.
Klasseanalyse, socialgruppeinddeling, livsformsanalyse og livstilsgruppe kunne være eksempler.
Kulturelle forskelle kan identificeres på forskellige niveauer, og der kan arbejdes med begreber
som nationalitet, etnicitet, subkultur og modkulturer. Overordnet skal viden om sociale og kulturelle
forskelle kunne anvendes til at belyse konsekvenser for identitetsdannelse og socialisation og
dermed give en forståelse af sociale struktureres betydning.
Økonomi
Eleverne skal kende det økonomiske kredsløb og skal herigennem vide, hvordan de vigtigste
økonomiske størrelser hænger sammen i Danmark. De centrale størrelser er: BNP, arbejdsløshed,
inflation, betalingsbalance, den offentlige sektor og den private sektor. Sammenhængene vil typisk
være: at et højt BNP er en forudsætning for et højt velstandsniveau og høj beskæftigelse, at der skal
være en arbejdsstyrke til at frembringe det høje BNP, at den økonomiske udvikling i Danmark afhænger
af udviklingen i udlandet (import, eksport), at den offentlige sektor er skattefinansieret, at

Sagsnr.: 018.421.021
den offentlige sektor bidrager til at skabe forudsætninger for en velfungerende privat sektor (uddannelse,
forskning, sundhed, sociale foranstaltninger). Det kan være en god ide at tage afsæt i privatøkonomiske
forhold til at illustrere betydningen for den enkelte husholdnings økonomi af udviklingen
i makroøkonomien. Eleverne skal arbejde med forskellige velfærdsmodeller, og skal kunne
karakterisere det danske velfærdssamfund (de grundlæggende principper), dets finansiering og have
kendskab til forskellige typer af velfærdsgoder (service, overførsler). Eleverne skal arbejde med den
grundlæggende fordeling der sker via markedskræfterne og omfordelingen der sker gennem den
offentlige sektor. Det vil være naturligt at koble området til fx de politiske ideologier og levevilkår.
Informationssøgning
Eleverne skal arbejde med informationssøgning, anvendelsen og bearbejdning af tekst og talmateriale
samt evnen til kritisk at vurdere informationer. eleverne skal kende relevante hjemmesider i forbindelse
med de enkelte forløb men internettet er anarkistisk – enhver kan lægge websider på nettet;
og der er ingen garanti for, at de informationer, som findes på siderne, er pålidelige og rigtige og
dermed anvendelige i en undervisningssammenhæng. Derfor er træning i kritisk at vurdere informationer
en absolut nødvendighed. Eleverne skal kunne brug offentlige institutioners hjemmesider
frem for private institutioners; brug bogforlagenes hjemmesider; brug ambassadernes hjemmesider.
Dokumentation
Kravet til dokumentation og eksamination skal udelukkende opfyldes til det sidste niveau som eleven
har valgt at afslutte på.
Eleverne på SOSU uddannelserne skal i forbindelse med undervisningen udarbejde en projektopgave
af en varighed på op mod en uges arbejde. Denne opgave vil være en del af eksamensgrundlaget.
Eleverne på de merkantile uddannelser skal til en case-eksamen. Derfor skal de ikke udarbejde en
dokumentation. Selve casen udgør den nødvendige dokumentation.
F-niveau
Elevernes arbejde med dokumentation anslås til at være af et omfang på ca. 4 timer. Arbejdet kan
udføres individuelt eller i grupper. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra mindst et af hovedområderne
i faget.
E-niveau
Elevernes arbejde med dokumentation anslås til at være af et omfang på ca. 4 timer. Arbejdet kan
udføres individuelt eller i grupper. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra mindst 2 af hovedområderne
i faget.
D-niveau
Elevernes arbejde med dokumentation anslås til at være af et omfang på ca. 4 timer. Arbejdet kan
udføres individuelt eller i grupper. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra alle 3 hovedområderne
i faget.
C-niveau

Sagsnr.: 018.421.021
Elevernes arbejde med dokumentation anslås til at være af et omfang på ca. 6 timer. Arbejdet kan
udføres individuelt eller i grupper. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra alle 3 hovedområderne
i faget.
Evaluering
Evalueringen af eleverne foregår løbende og med udgangspunkt i en helhedsvurdering af elevens
faglige og teoretiske niveau. Den afsluttende bedømmelse foregår ved afgivelse af standpunktskarakter,
hvor elevarbejdet indgår som en del af den faglige bedømmelse.