Seneste nummer af Trin & Toner han hentes - Spillemandskredsen.dk
Seneste nummer af Trin & Toner han hentes - Spillemandskredsen.dk
Seneste nummer af Trin & Toner han hentes - Spillemandskredsen.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Styrelsen<br />
12 <strong>Trin</strong> & <strong>Toner</strong> · Nummer 5 · Juni 2012<br />
SkInd I BØndeRneS<br />
kLædedRAgt<br />
Ingvor Ingvorsen – født 1845 i Ulstrup ved Ringsted,<br />
skriver i sine fortællinger om ”Gammelt sjællandsk Bondeliv”:<br />
”Der brugtes nemlig også undertiden Bukser <strong>af</strong> Hjorteskind.<br />
Jeg har som ganske ung set saadan et Par, som<br />
næsten ikke var brugte. Hvor var de smukke! De var <strong>af</strong><br />
dejligt blødt, tykt, lysegult Skind, indsyet enkelte Steder<br />
med Forsiringer. – Jeg fik siden at vide, at de var blevet<br />
skaaret op til Remme!”( Forsiringer=broderi).<br />
Ingvor Ingvorsen var født på et tidspunkt, hvor knæbukser<br />
<strong>af</strong> skind - og knæbukser i det hele taget - var<br />
ved at gå <strong>af</strong> mode – kun brugt <strong>af</strong> gamle mænd. De unge<br />
havde taget de lange vadmels- eller klædesbukser til<br />
sig. Men <strong>han</strong> beskriver et klædningsstykke som indtil<br />
ca. 1830 var en del <strong>af</strong> så godt som hver<br />
mands klædedragt på landet. I næsten<br />
alle skifter efter mænd på landet<br />
frem til dette tidspunkt nævnes<br />
skindbukser. Kun sjældent<br />
med angivelse <strong>af</strong> skindtype.<br />
Men andre steder nævnes<br />
fåre-kalve- og følskind. Et<br />
sted beskrives følskind<br />
som værende brugt til<br />
trøjer og bukser, da<br />
det er stærkere end<br />
fåreskind.<br />
Skindbukserne<br />
kunne være<br />
Bukser <strong>af</strong> lyst skind. Broderi på klappen og benenes<br />
knapstykke med hør- og silketråd.<br />
Hjemsted: Bolbjerggård, Store Salby, Ramsø herred.<br />
Foto: Jørn Nødskov.<br />
farvede. Sorte skindbukser nævnes ofte i de tidlige skifter,<br />
dvs. indtil ca. 1760. Efter denne tid nævnes også<br />
brune og blå. Hjorteskindsbukser har sandsynligvis ikke<br />
været hver mands eje, da herremændene ejede jorden<br />
og dermed jagtretten. Får derimod var almindelige<br />
i gårdenes besætninger.<br />
Det var ikke blot bøndernes bukser, der var fremstillet<br />
<strong>af</strong> skind. Det har været et meget brugt materiale til beklædning<br />
på landet helt frem til midten <strong>af</strong> 1800-tallet.<br />
For mændenes ve<strong>dk</strong>ommende med kjoler, trøjer, brystduge<br />
og veste <strong>af</strong> skind. I 1815 beskrives bønder ved<br />
Stubbekøbing midt om sommeren være iklædt flere<br />
skindtrøjer og over disse en vadmelskjol.<br />
Trøjer, brystduge m.m. har været <strong>af</strong> samme snit som ellers<br />
blev brugt på et givent tidspunkt. De kunne ligesom<br />
bukserne være foret med lærred, vadmel, eller som<br />
det nævnes i en beskrivelse fra Thisted Amt med ”barket<br />
skind for at holde den gennemtrængende blæst ude.”<br />
Barket skind er et tyndt, blødt skind som er garvet i et<br />
<strong>af</strong>kog <strong>af</strong> bark.<br />
Mange bønder ejede desuden en pels. Som oftest syet<br />
<strong>af</strong> ufarvet fåreskind med den lodne side indad. Skulle<br />
det være lidt finere kantet med en bred bort <strong>af</strong> sort uld<br />
og med det lodne udad langs pelsens kant. Disse fandtes<br />
både korte og lange.<br />
På hovedet brugtes om vinteren lodne huer eller kabudser<br />
<strong>af</strong> bl.a. fåre- katte- hund- ræv og ilderskind.<br />
Også i kvindedragten har skind været brugt. Kvinderne<br />
brugte især skind til skørterne. Mest velkendt er må-<br />
Nærbillede <strong>af</strong> broderi<br />
på klappen.<br />
Foto: Jørn Nødskov
Change language