17. årgang – April 2004 – Nr. 33 - Zone-Redningskorpsets

17. årgang – April 2004 – Nr. 33

I relation til artiklen om Helsingør 

inde i bladet, er her to 

farvebilleder fra Helsingør: 

Først Chevrolet 1947-ambulancen 

med røde skærme, Vogn 

338, dernæst Vogn 657 Studebaker 

1956 kranvogn. 

Billederne er en gave fra 

Erling Hansen. 

2 

ZONE NYT 

Herunder 

Brandmænd fra Helsingør 

Brandvæsens gruppe 3, 

som har været aktive i 

forbindelse med Zone-byggeriet: 

Fra venstre: Lars C, Lennard C, 

Kenneth R, Henrik N, Mik H, 

Torben A, Per T, Jens J, 

Torben K. 

April 2004

Støt op! 

Formanden 

har ordet 

Uffe Mortensen 

"Jeg vil hermed opsige mit medlemsskab af Zone-Redningskorpsets 

Venner. Jeg føler ikke det er et museum, når det er "indsat" i et 

andet museum. Ånden er væk. Før var det en rigtig station." 

Sådan skriver et medlem til os, og det er naturligvis et brev, vi 

er kede af at modtage. Nuvel, vi kunne naturligvis være forblevet 

et selvstændigt museum. Det havde bare krævet, at vi satte 

kontingentet op til ca. kr. 2.000 om året pr. medlem til betaling 

af drift til et museum, med kun ca. 2.500 gæster årligt. 

Selvstændigheden var god, men vi havde ikke noget at have 

den i, og vi var ikke fremtidssikrede. Selvom vi nu er under 

Teknisk Museum, er der stadig masser at gøre, som vil kræve 

vores medvirken: Først og fremmest skal vores forening og vores 

blad gerne bestå som samlingspunkt for alle med Zone-ånd. 

Der er fortsat biler, som mangler restaurering. Samlingen skal 

levendegøres, og vi skal i gang med udgivelse af materiale om 

de enkelte Zone-stationer. Teknisk Museum sikrer grundlaget: 

samlingens bevarelse. Resten må vi selv klare. Derfor er der 

meget mere perspektiv i et medlemsskab i dag end før. 

Slut derfor op om foreningen. 

Arbejdet med at producere bladet er som er som alt andet arbejde i Zone-Redningskorpsets 

Venner frivilligt og ulønnet. Redaktøren modtager meget gerne indlæg 

og fotos fra læserne, men forbeholder sig ret til at ændre/redigere i modtaget 

tekst. Fremsendelse af sådant materiale tages som udtryk for, at det kan benyttes 

uden vederlag. "Zonen", "Zone-Redningskorpset"og "ZR" betyder det samme og anvendes 

vilkårligt. Al tekst i jeg-form er skrevet af redaktøren, medmindre andet 

er anført. 

ZONE NYT 

udgives af 

Zone-Redningskorpsets 

Venner 

c/o Leo Jensen 

Rugvænget 104 . 2980 Kokkedal 

tlf. 49 18 05 06 

Medlemsskab: 

Kr. 150 årligt ved 

betaling til giro 3 58 86 29 

Redaktion: 

Frederik Madsen 

Skyttensvej 2 . 4300 Holbæk 

tlf. 40 43 02 50 

info@zone-redningskorpset.dk 

Oplag: 

500 eksemplarer 

Tryk: 

Holbæk Eksprestrykkeri 

Eftertryk tilladt 

med kildeangivelse 

––––––––––––––––––––– 

Indhold: 

Nyt fra foreningen 

side 4 

ZR’s Chevrolet 

Stylemaster ambulancer 

side 5-9 

Oplevelser med Chevrolet 

Ambulance 

side 10-12 

Personalia 

side 12 

Lidt fra Helsingør 

side 13 

Reaktioner fra læserne 

side 14-17 

Nye efterlysninger 

side 18-20 

Pressen skrev 

side 21-22 

Helsingør i dag 

side 23 

April 2004 ZONE NYT 

3

4 

ZONE NYT 

Nyt fra foreningen 

Første etape færdig 

Efter mange ugers hårdt arbejde i slutspurten udført af 

frivillige fra foreningen og af mandskab i gruppe 3 fra 

Helsingør Brandvæsen, kunne første etape i form af en 

fuldt monteret redningsstation med garagehal, vagtstue og 

mandskabsrum, slå portene op for publikum lørdag 

7. februar på Teknisk Museum. Dagen begyndte med et 

optog gennem Helsingør med alle køretøjer, behørigt 

eskorteret af politiet gennem byen, hvor der bl.a. blev 

gjort holdt ved den tidligere Zone-station på Fredericiavej. 

Ankommet til museet holdt direktør Jens Breinegaard en 

tale, hvor han bød Zone-samlingen velkommen og takkede 

for den store indsats udført fra mange sider. Fotos fra 

dagen og af indretningen kan ses andre steder i bladet. 

Næste etape er førstesalen, der skal indrettes til udstilling, 

der viser ZR's historie. Desuden skal vi have monteret 

slangetårnet og der skal laves porte. Endelig skal de sidste 

køretøjer restaureres, således at vi kan indvie en fuldt 

færdig Zone-station 8. juni 2005. 

Jørn Hoffmann i Birkerød af en af dem, der har gjort en 

stor indsats i forbindelse med flytningen af museet. 

Her er det den store pumpe fra Helsinge, der læsses på 

ladvogn. Fire store læs har Jørn kørt i museets tjeneste. 

Indkaldelse til generalforsamling 

lørdag 15. maj 2004 

Velkommen til generalforsamling i Zone-Redningskorpsets Venner som i år skal holdes i den nye Zone-garage 

i Helsingør. Adressen er Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25, Helsingør. 

I forbindelse med generalforsamlingen vil den nye station blive fremvist. 

Generalforsamlingen afholdes lørdag 15. maj 2004 med følgende program: 

kl. 10.00 Ankomst 

kl. 11.00 Generalforsamling med følgende dagsorden: 

1) Valg af dirigent 

2) Bestyrelsens beretning v. formanden 

3) Regnskab 

4) Budget og kontingent 

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent 

5) Valg af bestyrelse 

Følgende er på valg: Leo Jensen, Dan Lindehammer og Frederik Madsen 

6) Valg af to medlemmer til bestyrelsen i Fonden Redningsteknisk Samling 

7) Valg af revisorer 

8) Indkomne forslag 

9) Eventuelt 

kl. ca. 12.30 Fælles spisning 

kl. ca. 14.00 Frederik Madsen vil forevise museets historiske database på storskærm. 

Tilmelding: Alle medlemmer har naturligvis fri adgang til generalforsamlingen, men af hensyn til spisningen, der 

koster kr. 95,00, anmoder vi om, at man tilmelder sig til formanden Uffe Mortensen på 49 20 23 01. 

Buslinie 805 fra Helsingør mod Espergærde går lige til døren. 


Vogn 339 til 349 

Med købet af Chevrolet 1947-Stylemaster-ambulancen 

fra ZR Odder er 

et længe næret ønske for foreningen 

gået i opfyldelse. Denne ambulancemodel 

var om noget et vartegn for 

ZR's ambulancetjeneste i 1950érne. 

Modellen var en varevogn opbygget på 

et personvognschassis fra fabrikken, 

således at ZR's bidrag alene bestod i 

at montere et bårerum. Vores model 

er som nævnt en Stylemaster, som var 

standardudgaven, hvor Chevrolet Fleetmaster 

var luksusmodellen med 

forkromede kanter på vindspejl, sideruder, 

bagrude og forkromede lygterande. 

P.g.a. længden på båren, måtte 

bårerummet bygges ind i forpassagersædet. 

Med Chevroletten opnåede 

man personvognens hurtighed og gode 

køreegenskaber m.h.t. affjedring m.v. i 

modsætning til de ambulancer, der var 

bygget på varevognschassiser, og som 

stort set alle endte med at blive om- 

ZR’s Chevrolet Stylemaster 

ambulancer 

(Motiv 5344) 

Billedet til venstre har også været vist i Zone-Redningskorpset i Danmark. Det 

er det eneste interiør-billede vi har af denne ambulancetype. Det er Knud Hanson 

der viser, hvordan man med tiden også kunne også indføres forbedringer. 

Det er Skanderborgs vogn 345, der har fået monteret ilt og sug. Bemærk opbygningen 

af skabe i siden. 

Sammenlign med billedet af vores vogn til højre. Ingen tvivl om at Odder- 

Chevroletten havde opbygningen af de øvrige modeller som forbillede. 

(Motiv 4980) 

Efter sammenslutningen med Falck i 1963 blev Chevroletterne ret hurtigt udfaset. 

Dette billede fra Vordingborg er fra 1966 og viser nok den vogn, der kom til 

at køre længst af de 13 leveret i 1950. Det er Vogn 349, der havde gået det meste 

af sin tid i Stege. 

bygget til katastrofevogne. Herom en 

anden god gang. 

Men hvor mange Chevrolet 1947ambulancer 

af denne model var der 

egentlig ialt? Det vil jeg prøve at redegøre 

for her. 

Først og fremmest var der de 13 

Stylemaster-ambulancer, som deltog i 

præsentationsturen 20. juni 1950 som 

Viggo Hansen beskrev i sidste nummer. 

Vi har talrige gange, bl.a. i Zone- 

Redningskorpset i Danmark side 32, 

vist billeder fra denne tur. Vores tidligere 

formand Jørgen Olsen har fortalt, 

at han sammen med folkene på Platanvej 

klippede bogstaverne ZONEN ud i 

papir og limede dem på bilerne til 

brug for turen. Vognene fik ZR-numrene 

337 til og med 349. Vi må gå ud 

fra at alle - bortset fra én - blev fuldstændig 

ens opbygget hos karetmager 

Poul Nielsen i Nakskov. Som følge af 

at benzintanken var placeret i højre 

side, sad sidedøren i venstre side, og 

derfor kunne vognene ikke indregistreres 

som ambulancer i København. 


5

(Motiv 4552) 

Odenses Vogn 346 fotograferet foran hovedkontoret i 

Odense. 

De kom derfor alle til at køre i provinsen, 

hvor de afløste ambulancer fra 

før krigen. At de tilmed var både hurtige 

og flotte, gjorde dem ekstra populære. 

Af særlige kendetegn kan 

fremhæves, at ambulancerne fik malet 

et lille hvidt kors allerforrest på motorhjelmen, 

og at udrykningsflaget var 

placeret på midten af taget. 

Vognene kom naturligvis ikke i 

drift på én gang. Det tog tid at få alle 

de nye vogne opbygget med bårerum 

og lakeret i ZR's farver, og endnu 1. 

januar 1951 var vognene 343, 344 og 

6 

ZONE NYT 

349 ikke kommet i drift. Vi kender fra 

vognlisterne stort set samtlige vognes 

stationeringer, og kan heraf konstatere, 

at alle vogne stadig var i drift ved 

sammenslutningen med Falck i 1963, 

hvorefter de alle ret hurtigt blev udfaset. 

Kun en vogn optræder slet ikke i 

vognlisterne, og det er vogn 339. Det 

må anses for sikkert, at ZR har solgt 

vognen til en privat stationsejer. Der 

er tre muligheder 1) ZR's store mand i 

Randers, stationsejer Christian Jensen, 

2) Stationsejer Niels Christopher 

Rørholm i Struer, 3) Stationsejer Carl 

(Motiv 1099) 

Lemvigs stationsleder Henry Nielsen præsenterer genoplivningsudstyr 

(fodbetjent sug) omkring 1962. Bag ham formentlig vogn 294. Bemærk at 

ZONEN er malet i hvidt på bagdøren, der ikke gav plads til de traditionelle 

forkromede bogstaver. 

(Motiv 0761) 

Christian Jensens Chevrolet - alias ex. ZR 349 - med indbyggede 

udrykningslygter og flaget i venstre side blev præsenteret for pressen 

7. oktober 1950. Den var kun i drift et år, så blev ambulanceindmaden 

taget ud, bilen blev malet blå og solgt som varevogn. 

Pedersen i Odder, som alle havde en 

ambulance i denne model. Det kunne 

selvfølgelig være ekstra sjovt, hvis 

vores ambulance, oprindeligt var ZR's 

vogn 339, men det er ikke sandsynligt. 

Christian Jensen præsenterede den 

færdige ambulance for pressen 7. oktober 

1950. Christian Jensens ambulance 

adskiller sig fra de øvrige ambulancer 

ved at have indbyggede 

udrykningslygter, ved at have flaget i 

venstre side og ved ikke at have det 

lille hvide kors forrest på motorhjelmen. 

Christian Jensens Chevrolet var 

ikke i drift ret længe. Som læserne af 

Zone-Redningskorpset i Danmark vil 

vide, gik Christian Jensen konkurs 9. 

juli 1952, og vi ved med sikkerhed, at 

Christian Jensen p.g.a. økonomiske 

problemer ret hurtigt efter leveringen 

fik sin Chevrolet bygget tilbage til 

varevogn og solgt. Det vides også, at 

ZR's direktør Hare, da han opdagede 

dette, blev meget vred, fordi det var 

så svært at skaffe køretøjer. Historien 

er bekræftet af Christian Jensens søn 

Poul Jensen, der 3. marts 2002 skrev: 

Kære Frederik Madsen. Tak for din 

henvendelse....Vedr. billede af Chevrolet 

ambulance V 256, kan jeg bekræfte, 

at vognen blev leveret til Randers 

indkøbt gennem ZR. Jeg mener at 

korpset havde fået indkøbstilladelser 

til en serie vogne i ca. 1947. Bemærk 

at vognen har patientdøren i venstre 

side. Alle ambulancer som min far 

byggede op på Jysk Karrossefabrik, 

Søren Møllersgade, Randers havde 

dør i venstre side. Min far havde den 

idé, da man på det tidspunkt næsten 


(Motiv 3581) 

Hernings Vogn 294 var først stationeret i Ålborg. Den ligner 

Christian Jensens med indbyggede udrykningslygter og 

flaget i venstre side. Men det er med garanti ikke samme 

vogn. 

altid kørte ene mand, skulle redderen 

ikke løbe om til højre side for komme 

ind til patienten....Det er også korrekt, 

at vognen blev ombygget i ca. 1951, 

malet blå og solgt som varevogn. Jeg 

kan også huske, at min far fik en vældig 

ballade med Hare fordi han gjorde 

det, da korpset havde fået vognene på 

indkøbstilladelser. Hvem der købte den 

kan jeg ikke huske. Poul Jensens bemærkning 

om, at den vogn hans far 

fik var en del af en serie, gør det mest 

sandsynligt, at det var vogn 339, som 

kom til Randers. 

Vogn 294 

Udover vognene 337 til 349 var der 

mindst følgende ambulancer af denne 

type i drift i ZR: Vogn 294, Vogn 526, 

Vogn 850, Vogn 881 og så vores fra 

Odder. 

Vogn 294 ligner den Christian Jensen 

havde i Randers med indbyggede 

udrykningslygter og flaget i venstre 

side, som det ses på billedet fra Herning. 

Sandsynligvis var dette den første 

vogn af typen. Vi ved at den var i 

drift allerede i 1949 i Ålborg, og et 

billede af den i Ålborg blev anvendt 

når de nye vogne skulle præsenteres 

for pressen, f.eks. ved præsentationen 

af Hillerøds vogn 348. Der er ikke 

tvivl om, at det var vogn 294, der blev 

anvendt som model for tegningen på 

forsiden af den velkendte Zone-brochure. 

De indbyggede udrykningslygter, 

flaget i venstre side og de manglende 

dørmærker bekræfter dette. 

Vogn 526 

Vogn 526 kom ifølge Villy Rasmussen 

fra vognmand Vestergaard i Ebeltoft, 

Som den første af typen i ZR, var det Vogn 294, der dannede 

baggrund for forsidetegningen på Zone-brochuren. 

Bemærk at der ikke er Zone-mærke på vogndøren og (dermed) 

heller ikke på tegningen. Ikke mindst denne brochure 

gør, at Chevroletten forbindes med en ægte Zone-ambulance. 

der havde ambulancekørslen i byen. 

Han havde fået en ny Chevrolet og 

GM forhandler Andreas Jakobsen i 

Grenå havde taget den gamle bil i 

bytte. Her blev den købt af ZR, der 

gav Grenå-stationens gamle Chevrolet 

1934 i bytte. Efter vognnummmeret at 

dømme må det være sket omkring 

1955. 

Vogn 850 og 881 

ZR fik så sent som i 1961 og 1962 

yderligere to Chevrolet 1947-ambulancer, 

der fik vognnumrene 850 og 

881. Den første - nr. 850 - blev overtaget 

fra stationsejer Rørholm i Struer, 

der pr. 16. august 1961 ophørte samarbejdet 

med ZR. Ole Rørholm har 

forklaret, at da hans far ophørte med 

ZR i 1961, købte ZR Chevrolet-ambulancen. 

Ole Rørholm ved ikke, hvad 

der blev af den. Efter anbefaling fra 

Christian Jensen i Randers var den og 

alle hans fars andre ambulancer bygget 

på Randers Karosserifabrik. Vognen 

adskilte sig fra mange af de øvrige 

Chevroletter ved at have reservehjul 

indbygget i venstre side, og ved at 

have tagprojektør. I Zone-Redningskorpset 

i Danmark har vi under Holstrebro 

et billede af en ambulance i 

(Motiv 9427) 

Grenås vogn 526 indkøbt 1955 havde 

tidligere kørt hos vognmand Vestergaard 

i Ebeltoft. Hans vogne var malet 

i ZR's farver, og han kørte også lejlighedsvist 

for ZR. 


7

8 

ZONE NYT 

Fra pressens præsentation 

af Vogn 881 i 1962. 

Stationsleder Christian 

Linds fremhævning af 

det gode forhold til 

pressen er vel ikke så 

underligt i betragtning 

af, at ambulancen, der i 

model var ca. 15 år 

gammel - blev præsenteret 

som ny. 

(MOTIV 9444) 

Søren Rislund har til 

brug for denne artikel 

stillet dette foto fra 

Roskilde Brandvæsen 

1950 til rådighed. Bemærk 

den specielle 

tagprojektør og de små 

udrykningslygter, der 

bekræfter, at der er 

tale om vogn 881. 

(Motiv 5501) 

Den med garanti sidste Chevrolet 

1947 - Vogn 881 - blev anskaffet 6. 

april 1961 og stationeret i Nykøbing 

Mors. Projektøren på taget og oplysningen 

om, at den kom fra stationen i 

Roskilde må betyde, at den blev købt 

af Roskilde Brandvæsen. Prisen var kr. 

4.500,00. 

grøften. Det er imidlertid ikke Holstebro, 

men Struer, der ligger der. Hvis 

man ser MEGET godt efter, kan man 

godt se antydningen af reservehjulet i 

højre side. Da ZR overtog Vogn 850, 

blev den stationeret i Brædstrup, hvor 

Falck overtog den 1. januar 1963 og 

betegnede den som værende i "ringe 

stand". 

Den anden af de to sene Chevroletter 

- vogn 881 - blev stationeret i Nykøbing 

Mors, hvor den afløste Vogn 

157, en Ford V8 fra 1943. Ifølge 

avisudklip blev den præsenteret som 

"Ny ambulance til Zonen". Ifølge 

artiklen kom vognen fra stationen i 

Roskilde, hvilket ikke kan være rigtigt, 

da ZR Roskilde ikke havde ambulancer. 

Derimod er det sikkert, at den 

kom fra Roskilde Brandvæsen. 

Odder-ambulancen 

Men så er der vores egen vogn. Faktisk 

ved vi ikke ret meget om den, andet 

end at den har tilhørt stationsejer 

Carl Pedersen i Odder, der med egne 

ambulancer udførte kørsel for ZR. ZR 

havde desuden en kranvogn stationeret 

hos Carl Pedersen. Vi har ingen 

billeder af Chevroletten, mens den var 

i drift. Tidligere redder Ejnar Groth 

har i to telefonsamtaler oplyst bl.a., at 

han blev ansat hos Carl Pedersen 2. 

juni 1958. Ved sammenslutningen 

mellem ZR og Falck i 1963 fortsatte 

Carl Pedersen sin ambulanceforretning 

for sygehuset i Odder. Først ved 

kommunesammenlægningen i 1970 

ophørte Carl Pedersen med at køre 

ambulance, og 1. juni 1970 tiltrådte 

Ejnar Groth på den nyoprettede Falckstation 

i Odder, hvorfra han blev pensioneret. 

Da Groth tiltrådte i 1958, 

bestod materiellet af Chevrolet-ambulancen 

og den Ford V8-ambulance, 

der er billede af i Zone-Redningskorpset 

i Danmark side 203. Efter nogle år 


(Motiv 2174) 

Vognparade i Struer omkring 1957. Bemærk reservehjulet 

indbygget i venstre side. 

købte Carl Pedersen af Rebsdorff i 

Fredericia den Chevrolet 1956, der 

ses i Zone-Redningskorpset i Danmark 

side 144. (Det var i forbindelse med, 

at Rebsdorff fik den Ford Taunus, der 

også ses på side 144). Med disse to 

Chevroletter udførte man ambulanceog 

sygetransport frem til 1970. Chevroletten 

fra 1947 blev sat til salg og 

endte på Brandværnsmuseet i Århus, 

og Chevroletten fra 1956 blev hugget 

op. Groth har set Chevrolet 1947ambulancen 

på Brandværnsmuseet og 

er sikker på, at det var Carl Pedersens 

vogn. Han mener, at den altid har haft 

rødt tag. Vognen havde X 5777 lige til 

den blev afmeldt i 1970. Den har ikke 

kørt mere end speedometeret viser 

(86.000), idet den mest fungerede 

som anden ambulance. Indtil Ford V8en 

blev udrangeret, var den første 

ambulance, og da den så blev afløst af 

1956-Chevrolet'en, blev denne første 

ambulance. Groth mener, at ambulancen 

er bygget i Odder, men han ved 

ikke hvor Carl Pedersen fik den fra. 

Chevroletten står i dag i samme 

lakering, som da den kørte hos Carl 

Pedersen. Spørgsmålet er nu: Skal den 

males, så den tager sig flot ud ved 

siden af de andre vogne i vores garage, 

eller skal vi sikre originaliteten? Og 

Tegning fra en Slagelse-avis 1953. 

Vogn 338 var på dette tidspunkt stationeret 

i Slagelse, men ingen tvivl 

om, at tegneren har haft brochuren 

med vogn 294 foran sig, da han tegnede 

motivet. 

hvis den skal males, hvordan skal den 

så males? Skal den males med rødt 

tag, som da den kørte hos Carl Pedersen, 

eller skal den føres tilbage som 

Chevrolet-ambulancerne var flest med 

sort tag og sorte skærme? Diskussionen 

går i bestyrelsen og blandt besøgende 

i Helsingør.... 

Summa Sumarum 

Så summa sumarum: ZR havde selv 13 

fabriksnye Chevroletter, nemlig vogne- 

(Motiv 3452) 

Efterhånden som bilerne blev ældre, blev de malet op, og 

det lykkedes ikke altid at bevare det oprindelige look. Her 

har Helsingørs vogn 338 fået røde skærme. Stående Erling 

Hansen "Koste", siddende med kasket Johnny Ahlstrøm. 

ne 294, 337, 338, 340 til 349. Tre 

vogne var i privat drift, nemlig ex. 

339 der solgtes til Christian Jensen i 

Randers, Vogn 850 der havde kørt i 

Struer samt vores fra Odder. To vogne 

tilkøbtes brugte udefra, nemlig Vogn 

526 der havde kørt ved Vestergaards 

ambulancestation i Ebeltoft og Vogn 

881, der havde kørt ved Roskilde 

Brandvæsen. 


9

Med tak til FALCK for transporten 

ankom Chevrolet-ambulancen fra Århus 

til Holbæk 6. oktober 2003, og 

vore to gamle frivillige Zone-folk, Jørgen 

Olsen og Marius Vestergaard Frederiksen, 

kastede straks al deres kærlighed 

på bilen. Her er Marius' beretning 

i uddrag: 

I forbindelse med renoveringsarbejde 

af slangemasten på Zone-Museet Holbæk 

stod der, til min store overraskelse, 

pludselig en original Zone-ambulance 

i garagen. Dagen efter fik jeg 

en forespørgsel fra Frederik Madsen 

om at hjælpe Jørgen Olsen med at få 

ambulancen kørende. Jeg sagde straks 

JA, da det virkede meget spændende. 

Efter at vognen har stået på museum 

en del år, er der forskellige ting, der 

skal ses efter, idet vognen er leveret til 

Holbæk på transportvogn med blokerede 

hjul. Jørgen Olsen fortalte, at 

Frederik Madsen med hele familiens 

hjælp havde fået bakset ambulancen 

ind i garagen, selvom hjulene var blokeret. 

Vi undrede os meget over, hvordan 

F.M. havde båret sig ad og hvilket 

værktøj, som var anvendt til opgaven. 

Næste dag fik jeg forklaringen af F.M. 

om, hvordan han på original Zone- 

10 

ZONE NYT 

Oplevelser med Chevrolet 

1947 Ambulance 

Med Marius ved rattet forlader Chevroletten Holbæk for at køre til indvielse i 

Helsingør lørdag 7. februar 2004. 

redder manér løste opgaven med det 

forhåndenværende værktøj, som i dette 

tilfælde var en såkaldt ”Skovtrold” 

som stod nærmest. F.M. havde lagt 

”Skovtrolden” ned på garagegulvet, den 

anvendes normalt ellers kun til lodrette 

løft som en forlænget donkraft, 

trukket viren gennem døren til værkstedet 

ved siden af garagen og fastgjort 

til en Ford V8 Pickup som stod 

her. Meget praktisk kunne F.M. nu 

bruge den liggende ”Skovtrolds” viretromle 

med det lange betjeningshåndtag 

og derved trække ambulancen ind 

i garagen, med sønnen Carl-Emils 

hjælp som chauffør / styremand. 

Den første opgave var nu at demontere 

alle fire hjul, for at rense og frigøre 

bremsecylinderne som var fuldstændig 

fastgroet og måtte bankes ud 

ved hjælp af dorn og hammer. Bremsecylinderne 

og stemplerne blev pudset 

af med fint vandslibepapir, gummistemplerne 

fejlede mærkværdigvis 

intet, og kunne efter en grundig rengøring 

genanvendes, andre dele blev 

gjort rent med stålbørste. Ny bremse- 

Bårerummet er som resten af vognen 

fuldstændig originalt med skabe, 

varmeapparat, båre og øvrigt interiør. 


væske blev indkøbt og fyldt på hovedcylinderen, 

hvorefter F.M. og undertegnede 

fortog udluftning af hele 

bremsesystemet indtil bremsepedalen 

havde et naturligt tryk. Nu var det 

muligt at skubbe vognen ud og ind af 

garagen samt bruge bremserne, dette 

passede med at vognen skulle deltage 

i en filmoptagelse (Krøniken. red) og 

derved ud på en ny transport. 

Efter filmoptagelse blev der monteret 

et nyt 6 volts batteri, alle tændrørene 

blev demonteret og al sodbelægning 

brændtes af ved hjælp af autogenbrænderen, 

derefter blev der gjort 

et forsøg på at starte motoren med 

håndsvinget, men ak, der tabte jeg 

hurtig pusten. Mekaniker Holst Jensen 

fremskaffede herefter en selvstarter 

fra hans righoldige reservedelslager 

til ældre årgange. Selvstarteren virkede 

perfekt og hurra! hurra! motoren 

gik i gang kortvarigt på den lille 

mængde benzin. Opgaven var nu at få 

benzin frem fra tanken og til karburatoren. 

Benzinpumpen demonteredes 

for rensning og montering af en ny 

membran fra Holst Jensen. Benzinrøret 

fra tanken var blokeret, så Jørgen 

Olsen startede Bedford kranvognen og 

monterede stangtrækket på Chevroletten, 

hvorefter vi bugserede den til 

Holst Jensens værksted, hvor vi kunne 

få vognen hen over værkstedsgraven, 

og med lidt hammerkraft på siden af 

tankventilen fik vi benzinrøret 

demonteret og renset for rustskaller 

med en lang ståltråd og trykluft. Røret 

og benzinpumpen blev nu monteret, 

og med en snaps i karburatoren 

startede motoren med den gammelkendte 

Chevrolet lyd. ”Herligt” 

”Herligt”. 

Prøvekørsel er nu mulig 

En vellykket prøvekørsel af ambulancen 

blev foretaget tirsdag den 30. december 

2003. Motoren startede villigt 

ved brug af choker og håndgas reguleringen. 

Lys i alle lygter og blinklys 

funktion blev set efter, samt bremsepedaltrykket 

prøvet. Undertegnede 

foretog starten og første del af prøvekørslen. 

Jørgen Olsen som har erfaring 

med denne model, sad min side i 

førerrummet og Frederik Madsen anbragt 

på sædet i bårerummet. Vognen 

virker letløbende selvom motoren 

sætter ud på een cylinder og derved 

hakker lidt i det, jeg giver derfor ekstra 

gas for at brænde eventuelt sod af 

tændrør eller ventiler, det giver sig 

udslag i ret god fart ad Valdemar 

Sejrsvej til Shell tankstationen hvor vi 

fylder benzin på. Frederik Madsen i 

bårerummet åbner den lille samtalelem 

i glasadskillelsen og udtaler, at 

der nu er gået Zone-redder i kørslen. 

Under benzinfyldningen ankommer 

Falcks lægeambulance til tankstationen 

for tankning. Dette møde giver 

anledning til samtale og en besigtigelse 

af Chevrolet-ambulancen, to 

Falck-reddere samt læge og sygeplejerske 

er interesserede i det ældre køretøj. 

Bårerum blev set efter og patientbåren 

demonstreret som enmandsbetjent 

båre. Det vil sige betjeningen er 

som at køre med trillebør. Motorhjelmen 

åbnedes, motoren startedes og 

herunder kom et spørgsmål om hvor 

hurtigt den gamle ambulance kan køre. 

(Måske 140-160). Det røde 

udrykningsblink sættes i gang. Desværre 

virker udrykningshornet ikke 

endnu, da viskermotoren som styrer 

hornet skal ses efter for fejl. Det var 

virkelig en oplevelse at se og høre besætningen 

på Falck-ambulancen 

undersøge den gamle Chevrolet. 

Undertegnede havde nu indtaget 

pladsen i bårerummet under kørslen 

til Zone-Museet på Skyttensvej. 

Under kørslen gennem Ahlgade, Smedelundsgade 

dukker der gamle minder 

frem hos mig, idet vi fra Zone-statio- 

Hornkontakten i form af en 

ombygget viskermotor er 

placeret under instrumentbordet. 

nen i Kalundborg havde mange ture 

til Holbæk Centralsygehus ad samme 

rute gennem byen. En del af disse 

ture var udrykningskørsel i anledning 

af specielle behandlingsopgaver samt 

forgiftninger i forbindelse selvmordsforsøg, 

der altid blev overført til Centralsygehuset. 

Min placering i bårerummet 

under prøvekørslen gav mig 

endnu en erindring om en oplevelse, 

hvor det blev min opgave at tage mig 

af en patient under kørslen til 

Kalundborg Sygehus. Zone-stationen i 

Kalundborg blev en varm sommerdag 

kaldt til byggepladsen hvor Asnæsværket 

var under opførelse, i midten 

af 1950. Patienten blev i bevidstløs 

tilstand hurtigt samlet op fra det indpumpede 

sandareal og lagt i båren. 

Efter kort tids kørsel kom patienten 

til bevidsthed og kastede op, så det 

stod ud af ham. Frem med den dertil 

indrettede skål i en vis fart, da den 

ikke var stor nok måtte jeg derefter 

tage bækkenet frem af skuffen, for at 

rumme alt det der kom ud af manden. 

Det manden kastede op var en meget 

rødlig væske som jeg i første omgang 

troede var blod og blodklatter, så jeg 

tænktem det her overlever han ikke, 

det så forskrækkelig ud, også på mine 

hænder. Men patienten fik det hurtigt 

meget bedre efter denne udrensning, 

der nu stod på gulvet og skvulpede 

helt op til kanterne, ja noget endte på 

gulvet under kørslen til sygehuset, i 

Zone-redder fart med en Chevrolet 

Fleetmaster 1939. Det viste sig senere, 

at manden havde fået hedeslag i 

sommerheden og at mandskabet på 

byggepladsen havde spist mængder 

jordbær med fløde i arbejdspausen..... 

Udrykningshornet 

Vognen har under instrumentpanelet 

monteret en el-drevet vinduesviskermotor 

som giver signal til vognens to 

originale signalhorn godt gemt under 

fronten på hver side af køleren. Denne 

installation var der flere tidligere 

Zone-reddere, der kunne genkende 

blandt andet undertegnede, men hvordan 

den virkede vidste jeg ikke og var 

April 2004 ZONE NYT 11

Den adskilte hornkontakt som Marius beskriver. 

derfor noget tilbageholdende med at 

demontere motoren med 6 ledningstilslutninger 

godt gemt inde under instrumentpanelet. 

I første omgang virkede 

hornet overhovedet ikke, men 

efter den første adskillelse af det 

fedtsmurte gearhus blev det til et Ba! 

og først efter flere sekunder kom der 

et Bu!. Det lød meget spøjst med den 

lange tid mellem signalerne. Herefter 

blev det hele skilt ad, renset og ny 

smørefedt fyldt i gearet, så nu er hastigheden 

forbedret og udrykningshor- 

Personalia 

Runde dage 2004 

12 

ZONE NYT 

Bårerummet er 

bygget ind i passagersædet, 

og det er 

ikke lavet så pænt. 

ZRV 1001 Poul Jensen, Snekkersten 27 September 40 

ZRV 0026 Dines Bogø, Dragør 13 November 60 

ZRV 0079 Lars Hansson, Grenå 8 Januar 60 

ZRV 0147 Bjarne Kristiansen, Vejle 8 Maj 60 

ZRV 0161 Finn Hansen Løj, Maribo 13 Februar 60 

ZRV 0222 Henri Brynildsen, Hals 2 Februar 60 

ZRV 1111 Mogens Løntoft, Århus 26 Oktober 60 

ZRV 1167 Børge Schnack, Svinninge 11 Oktober 60 

ZRV 0418 Arne Kofoed, Klemmensker 26 Maj 65 

ZRV 0592 Svend Aage Ipsen, Rønne 29 Maj 65 

ZRV 0053 Verner Jensen, Roskilde 31 Januar 70 

ZRV 0138 Frede Pedersen, Holbæk 22 Oktober 70 

ZRV 0208 Erik Kløve, Viborg 30 Juni 70 

ZRV 0227 Erik Tychsen, Sønderborg 4 Januar 70 

ZRV 0486 Erik Olsen, 4 juli 70 

ZRV 0617 Henning Lund, Køge 20 Januar 70 

ZRV 0892 Villy Rasmussen, Århus 24 Juni 70 

ZRV 0037 Karl Aage Grøndbech, 

København Ø 24 April 75 

ZRV 0178 Svend Aage Hansen, 

Vallensbæk 28 Juli 75 

net virker. Vinduesviskermotoren er 

ombygget ved at den originale aksel til 

viskerne samt et tandhjul, plus frem 

og tilbage tandstangen er fjernet. Det 

store tandhjul i gearet er i stedet forsynet 

med en kontaktfjeder, som når 

det drejer rundt rammer 

kontaktpunkterne på bagsiden af det 

specielt fremstillede isolerende dæksel 

over gearet og derved sender strøm 

skiftevis til hornene. Man har på denne 

måde fremstillet en el-drevet mekanisk 

drejelig kontakt, måske specielt 

til at drive et udrykningshorn. Det var 

meget interessant at konstatere hvordan 

udrykningshornet virker. 

ZRV 0554 Jørgen Baun Christensen, 

Vejle 20 August 75 

ZRV 0829 Ivan Jørgensen, Roskilde 18 Februar 75 

ZRV 0230 Iver Pedersen, Odder 24 Januar 80 

ZRV 0270 Verner Clausen, Odense S 22 November 80 

ZRV 0420 Knud Legene Jensen, 

Maribo 7 Maj 80 

ZRV 0067 Gudrun Skovgaard, Århus 8 Februar 85 

Afgået ved døden 

ZRV 0303 Adam Wiboltt, Odder 

ZRV 0543 Poul Erik Hammerum, Skælskør 

ZRV 0899 Ib Barreth, Gørløse 

Æret være deres minde 


(Motiv 9311) Ib Bach Poulsen. 

For nogle år siden fik vi hjælp af Helsingør 

Dagblad med at efterlyse Zonehistorie, 

og det gav en hel del reaktioner, 

bl.a. fra Lis, datter af Ib Bach 

Poulsen, der i nogle år var ansat ved 

ZR Helsingør. Hun overlod os til affotografering 

sin fars efterladte fotoalbum, 

og fik det gennemgået af Ove 

Jensen i Helsingør. På denne måde er 

det lykkedes at samle lidt flere oplysninger 

om ZR Helsingør. 

Ove Jensen har skrevet bl.a.: 

Vognmand Brdr. Øland købte et eksisterende 

vognmandsfirma, der hed 

Larsen Jensen. Dette firma havde en 

del garager beliggende dels på Frederi- 

(Motiv 9312) Garagehallen på Fredericiavej. 

ciavej og dels på Ryesvej. Ved etablering 

af Zonen skete der en deling, således 

at vognmand Øland fik garagerne 

på Ryesvej nr.20 samt bolig her. 

Ove Petersen, Zonen, byggede derefter 

garager ud mod Fredericiavej samt 

indrettede vagtlokaler samt værksted i 

Lidt fra Helsingør 

- fra Ib Bach Poulsens fotoalbum 

sidebygningen. Ove Petersen og Øland 

fik på et tidspunkt et meget spændt 

forhold til hinanden, der så vidt jeg 

husker resulterede i et mindre håndgemæng. 

Ove Jensen, undertegnede, kom 

som stor dreng på Zonen og hjalp til 

med de ting, som jeg kunne klare. 

Blandt andet har jeg renset adskillige 

hundrede gamle mursten for gammelt 

mørtel, idet Ove Petersen var en meget 

sparsommelig person. Jeg kom der 

vel i en periode fra starten af Zonen 

til omkring 1960 da jeg kom i lære. 

(Motiv 9306) Klar til juleoptog. Bemærk 

de sammenstykkede uniformer. 

Fra venstre Ove Petersen, Thorkild 

Kristensen og Ole G. Olsen 

Thorkild Kristensen var vel nærmest 

frivillig, han kom også lidt sammen 

med Ib Bach Poulsen. Han fik 

forbindelse med Zonen, da han var 

værnepligtig mekaniker på Kronborg 

(Motiv 6391) Et rigtig godt hverdagsbillede 

med rod på kranvognen efter en 

omgave. Redderen er Ole G. Olsen. 

(Motiv 6390) Juleoptog i Vogn 579, 

som må være den Jeep, Ove Jensen 

omtaler. Bilen udgik før november 

1960. Hvem er redderen? 

(Motiv 9318) En transportvogn, der 

ikke kendes fra vognlisterne, måske 

selvbyggeri. Redderen til venstre er Ole 

G. Olsen. Hvem er redderen til højre? 

Kaserne, og Zonen havde på dette 

tidspunk fået en Jeep som Thorkild 

lavede en del arbejde på, men hvordan 

de fik forbindelse med hinanden ved 

jeg ikke, men det skete måske via sygetransporter 

via forsvaret. Thorkild 

Kristensen boede på Zonen i tidsrummet 

1960-1963, der var nogle 

værelser oven på sidebygningen. 

Knud Madsen og Orla Quist-Pedersen 

var begge lokomotivførere ved 

DSB, men var der i deres fritid, men 

det var vist kun ved særlige lejligheder 

de deltog i arbejdet, idet Ove Petersen 

havde en særlig evne til at skaffe 

frivillige folk. 


I sidste nummer skrev jeg, at jeg ikke mangler stof, og det er fuldstændig korrekt! I den forløbne periode er stofmængden 

tværtimod vokset, ikke mindst fordi Fritz Andresen i Maribo har indsendt adskillige beretninger om sin tid i ZR. Og da jeg 

nævnte vores artikel-lager sidst, glemte jeg, at vi for længe siden har modtaget en Helsingør-historie fra Ole Jensen og at også 

Niels Gobjerg har sendt billeder fra Bornholm. Nu da første etape er indviet i Helsingør, synes jeg vi skal have lidt Helsingørhistorie. 

Hertil kommer et overvældende antal reaktioner på sidste nummer af ZONE-NYT. Det er skønt med så aktiv en læserkreds. 

Billedsamlingen fra Preben Mortensen, en historie fra Marius Vestergaaard Frederiksen om en ulykke i Asmindrup, 

en artikel fra Karl-Aage Grønbech om en genoplivning på Bornholm, og skibshistorikeren Henning Mouritzens artikel om redningsbåden 

Buldog må derfor desværre vente sammen med beretningerne fra Fritz Andresen. Men hav tålmodighed, det hele 

skal nok komme, og jeg kan love, at alt modtaget er af høj kvalitet, så der er noget at se frem til! 

(Motiv 0796) 

Mere om efterlysning 

bragt i ZONE-NYT nr. 29 

I ZONE-NYT nr. 29 side 11 efterlyste 

vi navnet på redderen til højre på motiv 

0796. I mellemtiden har John Hansen 

skaffet dette foto (motiv 6512) fra 

Gunnar Lenssinger med tilnavnet 

"Æblekind". Redderen i øverste række 

til højre er uden tvivl identisk med 

redderen på billedet med dykkeren. 

Personerne på billedet er ifølge Gunnar: 

Fra venstre øverst: Gunnar Lenssinger 

"Æblekind", Gustavsen, Erling 

Lysholm Pedersen, forreste række Knud 

Lyngby Sørensen og Niels Henning 

Henriksen. Så redderen vi efterlyste er 

altså Erling Lysholm Pedersen. Det nye 

spørgsmål er så: Hvad hed Gustavsen 

til fornavn? 

Mere om efterlysning 

bragt i ZONE-NYT nr. 30 

I ZONE-NYT nr. 30 side 6 oplyste Bo 

14 

ZONE NYT 

Reaktioner fra læserne 

Generelle reaktioner fra læserne 

Egon Salo skriver: Flot blad, nok til flere timers læsning. Poul C. Jensen skriver: Først en gang roser for jeres fine blad. Ikke alle 

er af samme mening. Heine K. Pedersen skriver: Medlemsbladet synes jeg snart mere er foto af civile der er til fest, og det er slet 

ikke min interesse. Det er materiellet, der er interessant for mig, da min far har været ansat i ZR forskellige steder. 

Reaktioner på 

efterlysninger 

Marthin at 

redder Per 

Hansens kone 

var på kontoret 

i Hellerup, 

men at han 

ikke kunne 

huske hendes 

navn, og at 

han heller ikke 

var sikker på, at Per Hansen var begyndt 

i ZR, selvom vi havde foto af 

ham i ZR-uniform. (Motiv 5714) Efter 

yderligere undersøgelser kan jeg supple- 

(Motiv 6512) 

rende oplyse, at Per Novack Hansen 

blev ansat på Station Ø 1. oktober 1962 

og fratrådte 4. juni 1964. Hans kone 

hed Annie og blev ansat på kontoret i 

Hellerup 1. oktober 1961. Vi har iøvrigt 

også kendskab til en redder ved 

navn Willy Novack Hansen på Station 

H. - sikkert en bror til Per? 

Endnu mere om efterlysninger 

i ZONE-NYT nr. 30: 

Georg Tegne-Hansen har sendt følgende 

reaktion på efterlysninger og artikler 

bragt i ZONE-NYT nr. 30: 


Side 9: (Motiv 6269) Redderen tv. ved 

siden af Bent Pohl er Kaj Petersen. 

Side 15: (Motiv 9280) Tøjindsamling: 

Jeg må lige korrigere Grønbechs hukommelse.Det 

kan ikke være fra Ungarnshjælpen 

i 1956, for Svend-Aage Ipsen,til 

venstre i billedet, mener jeg blev ansat 

lige efter at jeg den 30. april 1962 rejste 

til Helsinge. (Ansat 4. maj 1962. Red.) 

så det må være fra den store tøjindsamling 

der var i 1963 kort efter sammenslutningen.. 

Jeg kan ikke huske formålet. 

Men så kan det ikke være Per Gøsta 

Jacobsen med ryggen til, selv om det 

ligner meget, for haner mig bekendt 

ansat nogle år senere. Hvem kan det det 

så være? Det er tydeligt, at det er på 

ZR-stationen på Aakirkebyvej.at tøjet er 

samlet sammen. Stationen må have 

været rømmet, men disponibel et stykke 

ind i 1963. 

SVAR: Redaktøren har talt med 

Grønbech, der har undersøgt sagen 

bl.a. ved samtale med Svend Aage 

Ipsen, og de mener, at der kan være 

tale om Falck-stationen. Per Gøsta 

blev først ansat i 1965. Læsere der 

kan bidrage med at opklare gåden, 

må meget gerne henvende sig. 

Reaktioner på efterlysninger 

i ZONE-NYT nr. 31: 

Side 2: Georg Tegne-Hansen skriver: 

Om gule og blå roter. De første gule 

roter kom i 1961, og anvendtes i begyndelsen 

kun som forsøg til supplering af 

udrykningssignaler. Da det ikke var 

godkendte udrykningssignaler, skulle 

man have tilladelse til at montere dem. 

Der går en historie om at Falck i Rønne 

søgte om tilladelse til at montere dem på 

ambulancer i 1961. Det fik de ikke, for 

det måtte da være nok at Zonen afprøvede 

dem! Efter nogle alvorlige ulykker 

med kranvogne, begyndte man også at 

eksperimentere med en bedre afmærkning 

ved arbejde på vejene. ZR i København 

begyndte allerede sidst i 1950'erne 

at montere to bagudrettede store røde 

blinkende lygter bag på førerhus i tagrendehøjde, 

nøjagtigt som sporvejenes 

"skinneskidtskrabervogne" havde. De 

første forsøg med roter til arbejdsafmærkning 

var med blå farve. Samtidig 

var man begyndt at forsyne nye udrykningskøretøjer 

med to gule roter i 

stedet for de blinkende udrykningslygter. 

Det gav nærmest kaos en overgang, 

når der kørte en fejemaskine på cykelstien 

med blå roter. Først i foråret 1964 

indførtes ensartede regler: Blå farve 

som udrykningsignaler og brandgul 

farve som arbejdsafmærkning, dog med 

en hvis overgangstid.. 1. juni 1965 

trådte de nye retningslinier i kraft, og 

alle køretøjer skulle være ændret. D.v.s. 

de gamle udrykningslygter og udrykningsflaget 

udgik. 

Kølermærket 

med flag: En 

læser, der ønsker 

at være 

anonym, har 

oplyst, at det 

stammer fra 

H.J. Hansen, 

Hillerød. Læseren 

tilføjer: 

Det er derfor 

med stor sikkerhed 

fra stationen 

i Lillerød, 

idet kølermærke 

med 

flagstang kun 

anvendtes i de 

allerførste år. 

Flystolen: Niels 

Gobjerg skriver: 

Stolen, den 

er mere drilagtig, men der kan kun 

være tale om to fly, nemlig Avro 652A 

Anson V eller Lockheed L-12A. Såfremt 

stolen er fra Ansonmaskinen, må den 

være taget ud for at give plads for båre. 

Der er ingen, der har slæbt den ned fra 

vraget. Frederik Østergaard har fortalt 

mig, at det tog otte timer op og ni for at 

komme ned igen. Den anden løsning 

kan være, at stolen er fra dengang i 

1967, da Lockheeden blev ophugget i 

Kastrup. Personligt synes jeg at stolen er 

ret voldsom, til at være fra et 

Zonefly...... 

Side 8: (Cecil-reklame) Svend Søndergaard 

skriver: Otto Baatz. Vi var soldaterkammerater 

sammen 1953-1957 i 

Søværnet. Vi skildtes og jeg kom til politiet 

1958-2003. I 1961-1962 blev jeg 

som motorcyklist fra Station 1 i Nyropsgade 

sendt til H.C.Andersens Boulevard 

ved Tivoli, hvor der var opstået lidt tumult 

mellem Zonen og Falck, der på 

stedet holdt med flere kranvogne. Det 

var om sommeren, og hele "Tivolisiden" 

var fyldt op med parkerede biler. Kl. 

15.30 blev der stopforbud på stedet og så 

drejede det sig om at få krankrogen i så 

mange biler som muligt. Bilerne blev 

slæbt til P-kælderen under Hotel Europa. 

Der talte jeg med Baatz, der som 

Zonemand var på stedet med en kranvogn. 

Denne erindring dukkede op, takket 

være det ZONE-NYT, du har sendt 

til mig. 

Side 9: (Motiv 4853) Peter Straarup 

skriver: Jeg har kendt afdøde Hans 

Tychsen og hans virksomhed særdeles 

godt fra flere forhandlinger, og jeg tvivler 

meget på, at han alvorligt har overvejet 

at gå ind i redningsringen. I efteråret 

1962 forhandlede jeg en ordning 

med ham på plads, således at han - som 

den eneste - skulle fortsætte med at virke 

som selvstændig i hele 1963, og deref- 


ter skulle virksomheden overdrages til 

Falck. ZR i Sønderborg var atypisk, idet 

abonnementsporteføljen tilhørte Hans 

Tychsen. Mellem ZR og Tychsen var der 

en særlig gensidig betalingsordning for 

abonnementsydelser. 

Georg Tegne-Hansen korrigerer og 

supplerer oplysningerne om Ove Petersen, 

Helsingør: Ved sammenslutningen 

1. januar 1963 gik "Zone-Petersen" ikke 

med over i Falck-Zonen. Han overtog 

selv den tidligere ZR-station, og på den 

oprettede han i forsommeren 1963 det 

nye konkurrerende redningskorps RE- 

KO, og altså ikke REDNINGSRING- 

EN, som først opstod nogle år senere. 

Det var første gang, man hørte navnet 

REKO. Det blev slået stort op i aviserne. 

Ove Petersen udtalte bl.a., at han på det 

nærmeste havde alle de tidligere ZRstationsledere 

og reddere i ryggen, og 

således kunne gøre REKO landsdækkende 

på kort tid. Den udtalelse afstedkom, 

at mange af de tidligere ZR-ledere, 

med direktør Wiboltt i spidsen, samlet 

tilkendegav overfor Falck deres absolutte 

loyalitet overfor Falck-Zonen, og at 

Petersens udtalelser intet havde på sig. 

Ove Petersen havde en enkelt mand 

ansat. Det var så vidt jeg husker den 

ene af de 2 - 3 reddere, han havde haft 

ved ZR. (Han hed Johnny Ahlstrøm. 

Ansat i ZR 1.december 1961, fratrådt 

fra Falck-Zonen 15. april 1963. Red.). 

Vognparken bestod af en stor Volvo 

kranvogn, en Land-Rover og en ældre 

Studebaker redningsvogn, som havde en 

fortid som servicevogn ved telefonselskabet. 

Der nåede at blive etableret nogle 

enkelte selvstændige REKO-afdelinger 

forskellige steder i landet, hvor kun den 

i Kolind på Djursland har overlevet. 

Men Ove Petersens REKO-afdeling i 

Helsingør holdt kun under et halvt år. 

Falck-Zonen overtog nogle af hans vogne. 

Studebakeren kom til Birkerød, og 

kranvognen kom til Jylland. Jeg tror det 

er den, der er et billede af i "Meddelelser" 

nr. 4 1971 side 86 på den gamle 

Falck-station i Sydbanegade i Kolding, 

efter at den har fået Falck-bemaling. 

Hvad der siden er blevet af Ove Petersen 

kan jeg ikke erindre. (Men det ved 

Ove Jensen, for han har i en helt anden 

sammenhæng skrevet: PS: Ved du at 

Ove Petersen efter han stoppede med 

REKO købte en ejendom på Kongevejen, 

uden for Helsingør hvor han drev en 

campingplads. 

Det var vist sidst i 70érne. Red.) 

Side 10: Nedstyrtet fly. Niels Gobjerg 

16 

ZONE NYT 

har oplyst om dette fly, at det er en 

Messerschmitt ME-108 Taifun tilhørende 

Jens Henning Fisker Hansen. I 

mellemtiden har jeg selv fundet et udklip 

der omtaler styrtet. Det var Morian 

Hansen, der havde et 

landingsuheld ved "Vennerslund", hvor 

han skulle hente rejer fra Guldborgsund 

til København. Ifølge artiklen blev 

ZR tilkaldt for at skrue vingerne af 

maskinen, så den kunne køres tilbage 

til Skovlunde på blokvogn. 

Kranvogn med pumpe: Georg Tegne- 

Hansen skriver: Den er da fra Hillerød. 

Redaktøren har nok glemt at den tidligere 

er vist i ZONE-NYT nr. 24 side 6 

og 7, blandt billederne fra Regin Petersen. 

Vogn 102, Chevrolet 1931. 

Side 11: (Motiv 6391) Flere læsere har 

reageret på efterlysning af foto fra Wiboltts 

70-års dag i 1966, således bl.a. 

Ivi Sørensen, Dan Lindehammer, Egon 

Salo og Peter Straarup. De oplyser, at 

det yderst er overinspektør Carlo Lauritzen 

og at nummer tre er vagtmester 

Ib Jørgensen. (Nutidigt foto i samme 

blad side 6). Peter Straarup skriver 

bl.a.: Det er overinspektør Carlo Lauritzen, 

København, der i sin tid afløste 

Gunnar Lindehammer som formand for 

Veteranclub 801. Det var iøvrigt Lindehammer, 

der var initiativtager til Veteranclubberne. 

Carlo Lauritzen døde i 

2001. Og mens jeg er ved Lindehammer. 

Jeg har bemærket, at man ved en 

generalforsamling har vist videooptagelsen/filmen, 

der blev optaget i hans 

hjem kort før han døde. Der findes endnu 

en interessant optagelse fra dagen 

før museet i Billund åbnede. Her optræ- 

der desuden Venningbo og Blæsild, og 

den afsluttes med en meget morsom 

samtale mellem de to, der havde fået til 

opgave at "skændes" som i gamle dage. 

Vi havde redaktør Ib Eichner-Larsen 

med som moderator.... 

Side 12: (Motiv 1136, 1134 og 1137) 

Arne Suhr og Jørgen Røpke har bidraget 

med oplysning om redderne m.f. i Nykøbing 

F. Foto øverst, fra venstre: Knud 

Aage Jørgensen, Knud Rasmussen "Sjap", 

Kaj Andersen og Ejner Carlsen. 

Foto herunder ved telefonen Knud Rasmussen 

"sjap" og med ryggen til Arne 

Suhr. Foto nederst Aase Suhr, Kaj Andersen 

og Knud Rasmussen "Sjap". Jørgen 

Røpke skriver bl.a.: Hej Frederik. Det er 

et rigtig godt blad, flot og fyldt med spændende 

læsning, på side 12 er der tre billeder 

fra Nykøbing F. På det øverste venstre 

billede er nummer to fra venstre redder 

Knud Rasmussen også kaldet ”Sjap” og 

nummer 3 er redder Kaj Andersen. Billedet 

øverst til højre er ligeledes fra venstre 

Kaj og sjap.... Begge billeder er taget i 

opholdsstuen på Vestensborg allè. På det 

sidste er det igen Sjap, der passer telefon...Knud 

Rasmussen rejste fra redningskorpset 

ca. 1969 for at blive portør på 

centralsygehuset i Nykøbing F. efter ca. 

18 år som redder. Så vidt jeg husker havde 

sjap også gjort tjeneste i Rønne på 

Bornholm. Kaj var i Zone tiden også frømand 

og med på den værste. Kaj var en 

meget dygtig rednings- og brandmand. 


To fotos nederst: Det er ikke lykkedes 

at opklare, hvor billedet fra kontoret 

stammer fra, men efterlysningen har 

inspireret Georg Gregersen i Thyregod 

til at beskrive indretningen af Horsensstationen 

i Løvenørnsgade i tekst og 

tegning: I det fortræffelige ZONE-NYT 

blad oktober 2003 side 12 er et billede 

af ZR HORSENS-stationen, og der bliver 

spurgt om placeringen af vinduerne 

i bygningen. Gaden hvor redningsvognene 

kører ud på fra portene, er Løve- 

nørnsgade. Dør/vinduespartiet ved siden 

af ambulancen, gav adgang til en 

forgang, hvorfra man gennem en dør 

kom ind på kontoret, som var et glasbur. 

Stadig fra en anden dør i forgangen 

gik man direkte ud i garagen. Ude i 

garagen i glasvæggen, ind til kontoret, 

var en glas-lem, som redderne kunne 

henvende sig gennem til kontorpersonalet, 

som i de første år bestod af en kontordame, 

i de sidste mange år var det 

overassistenten eller stationsleder Arthur 

Pedersen som residerede her. Inde i 

huset bag kontoret, med adgang fra garagen, 

var et toilet og vaskerum og igen 

bag dette et fyr- rum (centralfyr til hele 

bygningen). Igen bag dette var vagtstuen 

med skrivebord, -stole, telefon og 

omstillingsbord til forskellige telefoner - 

endvidere to køjer over hinanden. Personalet 

modtog selv diverse opkald og 

alarmeringer. Igen bag vagtstuen var et 

ret stort værksted, hvor stationens dygtige 

mekaniker, som også var redder, havde 

sit arbejde, det var som regel også 

ham, der stod for brand-kørsel og ledede 

slukningsarbejdet. (Privat boede han 

lidt længere henne ad gaden på CARØ- 

ESGADE til højre for stationen). Han 

kunne om natten ved brand-alarmeringer 

hurtigt kaldes i sit hjem fra stationen. 

Vinduerne man ser på garagens bagvæg 

vender ud mod ZR's store baggård, hvor 

man bl.a. havde en slange-galge bestående 

af to store telefonstolper med hejseværk. 

Fra værkstedet var en stor bred 

port ud i gården, hvortil også kunne 

køres ind ude fra Sønderbro gennem en 

hus-port. Derfra kørte man altid nummer 

to kranvogn samt en selvkørende 

dyreambulance og Arthur Petersens 

Opel Rekord personvogn, som også var 

stationens DONOR- vogn, som Arthur 

Pedersen som regel selv kørte. Over 

garagerne var der fire lejligheder til 

stationslederen, overassistenten samt to 

reddere med koner. Stadig når man ser 

billedet side 12 ses en dør til højre for 

Chevrolet-kranvognen som førte ud til 

opgangen til lejlighederne ovenpå. Jeg 

håber hermed at have givet oplysninger, 

der kan bruges. Med venlig hilsen 

Georg Gregersen. 

Georg Gregersens tegning af Horsensstationens 

indretning. 

Side 13: (Motiv 6267) Jørgen Olsen og 

Georg Tegne-Hansen har oplyst, at 

redderne er fra venstre Jens Henning 

Andersen "Plys", Aksel Jensen "Hudibras" 

og Viggo Hansen. 

Side 14: Lundtoft læser planen op....Ivi 

Sørensen, Georg Tegne-Hansen og Jørgen 

Olsen har samstemmende oplyst, 

at det er Christian Mikkelsen, MIK, 

der står bag Lundtoft. 

Side 18: Foto nederst. Ivi Sørensen har 

oplyst, at redderen bagest formentlig er 

mekanikeren Kjeld Andersen "Fløsum". 

Georg Tegne-Hansen skriver om dette 

foto: Jeg har set dette billede før, også 

fra en anden vinkel. Jeg kan huske at 

min far engang har kommenteret billedet 

og sagt at han havde overhovedet 

intet at gøre med den boogie, eller taget 

sig af hvad den skulle bruges til. Han 

var lige kommet hjem med 614 (Volvoen 

til venstre på billedet. Red.) fra en 

pumpeopgave og var ved at vaske materiellet 

rent (han har stadig sø-støvler 

på), da han bliver bedt om "Hold lige 

her når jeg bakker" eller noget i den 

retning. Det lader til at 636 (Kranvognen. 

Red.) lige er taget ud af garagen 

for at flytte rundt på boogien, da den 

har flag på. 636 stod gerne hjemme som 

udrykningskran. 

Bliv medlem af 

Zone-Redningskorpsets 

Venner 

kr. 150 årligt 

Giro 3 58 86 29 


18 

ZONE NYT 

Nye efterlysninger 

Læsere der kan hjælpe med oplysning om ukendte navne på disse sider må meget gerne melde sig. 

(Motiv 9543) 

Regin Pedersen har sendt dette foto af gæsterne ved Alfred 

Jensens 40-års dag 9. maj 1950. Regin har kunnet 

identificere de fleste, men ikke alle. Så hvem kan hjælpe? 

(1) UKENDT, (2) Alfred Jensen, (3) Leif Haagen, (4) 

Hugo Olsen, (5) Bendt Nielsen, (6) Jens Jensen, (7) Lis 

Thomsen (kontoransat), (8) Regin Pedersen, (9) Henning 

Kalfner, (10) UKENDT, (11) og (12) Alfreds søster og kusine, (13) UKENDT, (14) Arne Olsen, (15) Henry Mühlich, (16) 

Lulu Mühlich, (17) Børge Jacobsen, (18) UKENDT NAVN, gift med Knud Thestesen, (19) Knud Thestesen, (20) Poul Marcussen, 

(21) Asta Jensen, (22) UKENDT NAVN, gift med Ib Rasmussen, (23) Ib Rasmussen, (24) Familiemedlem til Asta 

Jensen, (25) UKENDT NAVN gift med Børge Jacobsen. 

(Motiv 1263) 

Fem reddere i Glostrup foran Mercedes Vogn 596. Fra venstre 

(1) UKENDT, (2) Knud Lyngby Sørensen, (3) Johnny 

Sørensen, (4) UKENDT (5) Jørgen Christensen. Hvem er 

de to ukendte? 

(Motiv 6192) Kvinden forrest 

er Vita Slyngborg. 

Hvem er redderen bagved? 

Platanvej omkring 1960. 

(Motiv 6193) 

Hvem er denne redder der 

ordner sin bil på Platanvej 

omkring 1960? 


(Motiv 1241 

Mandskabet i Glostrup vej vej til nytårsparade på Platanvej. Fra venstre (1) 

Kjeld Lyngby Sørensen, (2) Jørgen Christensen, (3) Ib Jensen, (4) Flemming 

Brobøl, (5) Georg Meldgård Jensen, (6) Knud Lyngby Sørensen, (7) Sigfred Pedersen, 

(8) UKENDT, (9) Lova Daviddorf. Hvem er den ukendte? 

(Motiv 6325) 

Hvem er disse 

to reddere 

i Nykøbing F? 

(Motiv 6451) Hvem er personerne med 

ryggen til fotografen på dette foto fra 

en parkeringsplads? Med front er det 

uden tvivl Jørgen Pedersen og Alfred 

Jensen. Fotografiet er på bagsiden 

stemplet 12. juni 1962. Men det kan 

være en fremkaldelsesdato. Har motivet 

noget med sammenslutningen at 

gøre? Er det Falck-direktører med ryggen 

til? Volvoen til højre med ZH 

22.834 er vogn 466 som var stationeret 

i Esbjerg, men den findes senest i en 

vognliste fra 1961. Den store vogn bag 

personerne med ZR og Holbæk-numre 

kan jeg ikke identificere ud fra vognlisterne. 

Oplysninger modtages også gerne 

om stedet, bilen og begivenheden. 

Hvem er ZR-folkene på dette foto fra 

rensning af en silo på Ringsted-kanten 

først i 1950'erne. Når 3 fra venstre er 

"Lille Svend" fra Entreprenørafdelingen 

i København (Hvad hed han til 

efternavn?) og nr. 4. med hvid kasket 

er Carlo Lundtoft. 

(MOTIV 6443) 

Hvilket vognnummer har denne 

Humbler personvogn fra Station Ø? 


(MOTIV 3428 og 3442) 

Helsingørs Chevrolet-kranvogn kørt 

fast. De to billeder stammer ikke 

fra samme giver. Mon det er samme 

episode? Hvem er folkene og hvor 

er billederne taget? 

Også fra Sorø: Det officielle billede fra 

stationsindvielsen, som fandt sted 20. 

juni 1961. Billedet er dog tidligere, idet 

det blev bragt på invitationen til indvielsen. 

Hvem er de fire ZR-folk. 

20 

ZONE NYT 

ZR til dyrskue i Sorø omkring 1961 eller 1962 med sprit 

nyt materiel. Hvem er de fire ZR-folk? 


Igen har der været 

avisomtale af ZR 

Billedet til højre har været vist før og 

alligevel gav Berlingske Tidende det en 

kvart side 5. januar 2004. Det ender 

med at blive "Zonens Evergreen". Ingen 

tvivl om, at Wibollt har været opmærksom 

på reklameværdien ved at få 

påsynet det hidtil størst kendte ZO- 

NEN på redderens jakke. Indsendt af 

Camilla Olsen. 

Side 22 

Kristian Jacobsen, Amager, har indsendt 

artiklen på side 22 fra Ekstra 

Bladet med genoptryk af en artikel fra 

15. juni 1937 om en ulykke, hvor både 

Københavns Brandvæsen og Falck 

måtte give fortabt, mens ZR klarede 

situationen. Stor ZR-reklame dengang. 

Velfærd, 

sundhed 

og ernæring, 

er det sidste projekt, som museet 

nåede at deltage i under Vestsjællands 

Amt, og som bl.a. resulterede 

i en stor Zone-udstilling om 

ambulancer i Vestsjællands Amt, 

som har været vist på Egeskov, på 

Amtsgården i Sorø og på amtets 

biblioteker. 

Alle de deltagende museers 

bidrag til projektet er også 

kommet i bogform. 

Bogen koster kr. 50,00 + porto kr. 

20,00 der fremsendes mod 

indbetaling på foreningens girokonto 

3 58 86 29. Udover artiklen 

om ZR's ambulancer kan du læse 

om alt fra sporvogne, apoteker og 

madpakker til gymnastikforeninger 

og kolera. 

Pressen skrev 


22 ZONE NYT 


Sådan ser der ud 

i Helsingør i dag: 

Værkstedet. 

Vognparken i garagehallen. 

Mandskabsrummet. 

Vagtstuen. 

Zone-dukken glemte at lukke døren. 

Omslagsfoto: 

Forside: Optog gennem Helsingørs gader lørdag 7. marts 2004. Foto Lars Johannessen. Der er manipuleret en lille 

smule med billedet. Se selv godt efter. Bagside: Stationsfacaden i Helsingør.

17. årgang – April 2004 – Nr. 33 - Zone-Redningskorpsets

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?