Opkrævningsplan 2008 - Ringkøbing-Skjern Kommune

⎺
Borgerservice
R A P P O R T
Opkrævningsplan 2008

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 2
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E
Indledning ............................................................................................................ 3
Betalingskontorets bemanding og organisering.......................................................... 3
Betalingskontorets opgaver .................................................................................... 3
Opkrævningsstrategi.............................................................................................. 5
Forløbet af 2007.................................................................................................... 5
Restanceoversigt pr. 31.12.2007 ............................................................................. 7
Målsætning for opkrævning .................................................................................... 8
Strategi............................................................................................................ 8
Handleplan ....................................................................................................... 8
Målsætning for forebyggelse af nye restancer ........................................................... 9
Strategi...........................................................................................................10
Handleplan ......................................................................................................10
Målsætning for service ..........................................................................................10
Strategi...........................................................................................................11
Afskrivningspolitik ................................................................................................11
Nye forældelsesregler .......................................................................................11
Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp ...................................................................12
Krav med udlægs- og lønindeholdelsesret............................................................12
Gældssanering og dødsboer ...............................................................................12
Civilretlige fordringer ........................................................................................13
Afskrivninger på baggrund af skøn......................................................................13
Eftergivelse......................................................................................................14
Rente- og gebyrpolitik...........................................................................................14

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 3
Indledning
Denne opkrævningsplan har til formål at underrette Økonomi- og Erhvervsudvalget om
målopfølgning og strategi på opkrævningsområdet i Ringkøbing-Skjern kommune.
Opkrævningsplanen tager udgangspunkt i det forløbne år og opstiller målsætninger og
opkrævningsstrategier for 2008.
Betalingskontorets bemanding og organisering
Ringkøbing-Skjern kommunes betalingskontor er organisatorisk placeret i Borgerservice,
med fysisk placering i Borgerservicecenter Hvide Sande, med centerleder Torben
Andersen som daglig leder.
I Hvide Sande er udover centerlederen, ansat en fuldmægtig på fuld tid til varetagelse af
opkrævningsopgaven.
Desuden er der uddelegeret arbejdsområder i mindre grad til 4 andre medarbejdere i
Borgerservice. Alle disse medarbejdere indgår i en telefonkæde, som benyttes i
spidsbelastningsperioder ved udsendelse af masseproducerede rykkerskrivelser.
Der er medarbejdere i alle fem borgerservicecentre der kan hjælpe kunder der møder
personligt op.
Betalingskontorets opgaver
Betalingskontoret varetager følgende opgaver
• Kravets opståen
• Rettidige indbetalinger
• Udsendelse af rykkerskrivelser
• Telefonbetjening i opkrævningsfasen
• Personlig betjening i opkrævningsfasen
• Korte betalingsaftaler og henstandsordninger
• Fastsætte betalingsordninger for kontanthjælp ydet mod tilbagebetaling
• Bortfald efter aktivloven
• Indsigelse mod kravets rigtighed
• Oversendelse af kravet til inddrivelse
• Tilbagekaldelse af kravet (kun rene kommunale krave uden statsrefusion (der
gælder særlige ordning vedr. børnebidrag))
• Arbejde med KMD Debitor

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 4
• Brugerregistre – opbygning og oprydning
• Indberetning af rykkerprocedure mv.
• Påligning
• Diverse udtræk
• Udvikling, systempleje og vedligeholdelse
• UHB – Bidrag (debitordelen)
• Foretage træk i kontanthjælp til løbende daginstitution/skolefritidsordning, samt
bidrag
• Modregne i fremtidige ydelser f.eks. boligsikring og pension
• Renteoplysningspligt
• Restanceoplysninger i forbindelse med tvangsauktion.
• Anmelde restancer i dødsboer
• Anmeldelse i gældssaneringssager
• Restanceforebyggende arbejde f.eks. samarbejde forskudsregistrering,
folkeregistret mv.
• Bogføring af indbetalinger
• Behandling af fejllister
• Kontrol af sager sendt til inddrivelsesmyndigheden
• Bogholderi – afstemning
• Udarbejdelse af restancestatistik
• Afskrivning af kommunale fordringer
De mest omfangsrige kravstyper er:
• underholdsbidrag
• tilbagebetalingspligtig hjælp
• boligstøtte
• daginstitution
• ejendomsskat og forbrugsafgifter
• civilretlige krav.
Kommunen står for betalingskontrol, kontakten til borgerne i form af udsendelse af
rykkerskrivelser, mødeindkaldelser, telefonisk kontakt, iværksættelse af modregning i
løbende ydelser m.v.
Der er i opgavefordelingen mellem kommune og stat nævnt, at beregning af
betalingsevnen kun finder sted i restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette betyder dog
ikke, at det kan være nødvendigt for kommunen, at se nærmere på en skyldners
budgetmæssige forhold, eksempelvis vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
eller ved vurderingen af om en borgers betalingsforslag skal accepteres eller om sagen
skal oversendes til inddrivelse.
Der foretages egentlig sagsbehandling i form af indgåelse af betalingsordninger, frivillige
træk, modregning, indrømmelse af henstand, udsendelse af rykkerskrivelser, afskrivning
mv.
Det er også kommunens opgave at kontrollere, om kontanthjælpsmodtagere er kommet i
arbejde, så en opkrævningsprocedure eventuelt kan iværksættes.

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 5
Ligeledes skal sagerne løbende kontrolleres; ved manglende overholdelse af en
henstands- eller betalingsaftale skal sagen muligvis oversendes til
inddrivelsesmyndigheden, herunder gives meddelelse om dette til borgeren. Eller der skal
på ny tages kontakt til borgeren.
Kommunerne har derudover pligt til at overvåge de sager, der allerede er oversendt til
inddrivelsesmyndigheden.
Ideen er, at der skal levnes skyldneren flere chancer for at bringe sit mellemværende
med kommunen ud af verden. Ved misligholdelse vil der efter et konkret skøn altid kunne
udsendes yderligere en rykkerskrivelse eller personlig henvendelse til borgeren, inden
sagen afgives til restanceinddrivelsesmyndigheden til tvangsinddrivelse.
Det har betydning for kommunens likviditet og indtægter, at kommunens
tilgodehavender bliver betalt hurtigst muligt gennem:
• forebyggende restancearbejde
• helhedsorienteret sagsbehandling
• dialog og samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og borgerne
• fortsat koordinering og kvalitetsudvikling af kommunens opkrævning og
rykkerprocedurer
Opkrævningsstrategi
Siden 1. november 2005, er al inddrivelse af gæld til kommunerne foretaget af SKAT.
Kommunerne har således ikke længere myndighed til at inddrive forfalden gæld, men
alene at rykke, indgå kortere betalingsaftaler, og yde henstand.
Borgerservice har foreløbigt opsat systemet således, at Underholdsbidrag og
daginstitution/SFO automatisk overdrages til SKAT, når der ikke er betalt efter 1.
rykkerskrivelse.
Forløbet af 2007
2007 har været præget at kommunesammenlægningen, og med at danne sig et overblik
over krav og aftaler fra der har lagt fra de tidligere kommuner.
Opkrævningsopgaven har været nedprioriteret i nogle af de gamle kommuner siden
overdragelsen til SKAT, og der har derfor været et stort arbejde med at følge op på
gamle sager.

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 6
Mange af kommunens opkrævninger fra de forskellige fagsystemer har ligeledes været
præget af kommunesammenlægningen, og opkrævningerne har derfor ikke i 2007 kørt
helt så strømlinet som ønsket.
Vi har endvidere oplevet et stort pres på specielt opkrævninger af forbrugsafgifter, der
nu er taget ud af ejendomsskattebilletten og opkræves særskilt. Det har betydet at
betalingen for denne skulle gentilmeldes PBS, hvilket mange kunder havde en
forventning om skete automatisk. Vi har derfor udsendt en saldoopgørelse uden
rykkergebyr.
Vi har nået igennem stort set alle gamle sager og foretaget afskrivninger på krav der
enten er bortfaldet, forældet eller skønnet uerholdelige.
Dette har givet et betydeligt merarbejde på 640 timer, og der er i 2007 brugt kr.
105.600,00 til dette formål.
Vi har i 2007 afskrevet krav for kr. 3,2 millioner kr.

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 7
Restanceoversigt pr. 31.12.2007
Det samlede udestående, som kommunen har ansvaret for at opkræve, er pr. 31.
december 2007 følgende:
Rykkergebyrer 307.841
Underholdsbidrag 30.007.740
Forbrugsafgifter 4.739.511
Daginstitution 1.573.243
SFO 358.689
FAS-Husleje 73.378
Opholdsbetaling på plejeh. 0
Ejendomsskat 1.516.175
Boligsikring 506.735
Boligydelse 187.709
Efterreg. Af boligsikring 0
Efterreg. Af boligydelse 0
Boliglån 2.050.287
Boliglån - flygtninge 219.668
Boliglån - kaution 51.879
Tilbagebetalingspl. Hjælp 6.840.753
Musikskole - Ringkøbing 287.609
Bådpladser - Bork Havn 39.089
Bådpladser - Ringkøbing 12.384
Bådpladser - Stauning 5.880
Arealleje 0
Fleksydelsesbidrag 22.416
Regningskrav m/udlægsret 3.395.947
Regningskrav - andre komm. 3.603.483
Regningskrav u/udlægsret 2.211.454
Gebyr for Miljøtilsyn 98.327
Regningskrav fra Vej og Park 187.952
Regningskrav fra Skjern
Industriservice 420.253
Kost Bækgårdsskolen 7.525
Diverse krav 1.790.715
Husleje - månedlig 255.406
Husleje - kvartalsvis 350
i alt 60.772.398

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 8
Målsætning for opkrævning
Betalingskontoret betragter den 1. januar 2008 som startdato for det kontinuerlige
opkrævnings og opfølgningsarbejde, efter at 2007 har været brugt til oprydning og
samkøring og ensretning af de 5 gamle kommuners opkrævning.
Restanceudviklingen vil hvert kvartal blive lagt på vidensportalen.
Betalingskontoret vil arbejde for
• at restancer til det offentlige nedbringes mest muligt, ved den mest
hensigtsmæssige udnyttelse af de tildelte ressourcer, herunder foretage en
konkret vurdering af hvad der vil være mest hensigtsmæssige i hver enkelt sag.
• at forebygge nye restancer til det offentlige; restancetilvæksten standses og
løbende ydelser bliver betalt.
• at alle borgeres retssikkerhed tilgodeses, herunder give råd og vejledning, således
restancerne kan blive betalt, med så få omkostninger som muligt for restanten.
Strategi
• Målrettet brug af tekniske og edb-mæssige ressourcer og muligheder.
• Løbende undervisning/vidensdeling af/mellem medarbejdere bl.a. i anvendelsen af
edb og informationsteknologi.
• En hurtig og konsekvens opfølgning.
• Målrettet individuel og helhedsorienteret sagsbehandling, herunder samarbejde
med de øvrige forvaltninger og med SKAT.
Handleplan
• Øge samarbejdet på tværs af forvaltningerne eksempelvis ved afholdelse af
informationsmøder.
• Samarbejde med SKAT om fælles restanter/krav der er sendt til inddrivelse.
Videregivelse af information der har betydning for sager der er overgivet til SKAT.
• Større fokus/indsats for at øge tilmelding til PBS, målet er at PBS bliver den
foretrukne betalingsmåde.
Eksempelvis skal sagsbehandlerne være opmærksom på at få borgerens accept og
kontonr. – udfylde tilmeldingsblanket ved indgåelse af betalingsordning fx ved
tilbagebetaling af pension, motorkøretøjslån, boliglån m.v.
• Borgerne skal opfordres til selv at indsende/fremkomme med betalingsforslag via
Kommunens hjemmeside eller via e-mail.
Der skal i sagsbehandlingen være fokus på:
• At få etableret så mange frivillige betalingsaftaler som muligt.

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 9
• Ved indgåelse af aftale skal der altid sendes/udskrives aftalebekræftelse, hvor der
bl.a. tages forbehold for modregning, oplysning om ved brud kan restancen blive
fremsendt til SKAT for tvangsinddrivelse m.v.
• Ved brud på aftale skal der ske en vurdering af, om det er mest hensigtsmæssigt at
oversende sagen straks til SKAT eller om borgeren skal kontaktes telefonisk.
Den telefoniske kontakt kan ske til bopælen såvel som arbejdspladsen. Også uden for
betalingskontorets normale åbningstid såfremt dette vurderes at være
hensigtsmæssigt.
• Om der er medhæfter på kravet, således at der kan ske opkrævning/inddrivelse hos
begge ægtefæller.
• Om der er mulighed for modregning i løbende ydelser fx daginstitutionsbetaling,
boligsikring/ydelse m.v.
• Om restancen er retskraftig om der er foretaget de fornødne forældelsesafbrydende
skridt ellers oversendes til SKAT.
• At såfremt borgeren ejer aktiver og restancen er af en vis størrelse og betalingen ikke
kan ske inden for rimelig tid, da skal der ske sikring af restancen, hvilket betyder at
sagen skal overgives til SKAT. I denne overvejelse skal der foretages en vurdering af,
hvad der er mest formålstjenstligt i den enkelte sag. Eksempelvis ved at undersøge
hæftelser i ejendom, bil m.v. Herunder vejledning af borgeren om omlægning af lån,
optagelse af lån m.v.
• Hvis kravet ikke længere er retskraftigt, skal det afskrives.
Målsætning for forebyggelse af nye restancer
Opkrævningen sker med en helhedsorienteret holdning, hvilket bl.a. betyder, at
sagsbehandleren i en given sag retter henvendelse til afdelinger/myndigheder, der har
betydning for sagens behandling/forebyggelse af restancer.
Især med fokus på:
• korrekt forskudsregistrering
• bopælsforholds betydning for tilskud af boligsikring, daginstitutionsfriplads, tilskud
som enlig forsøger m.m.
Et andet element i forebyggelsen af restancer er at tilskynde borgerne til at betale
ydelser til kommunen rettidigt, og at forsøge at påvirke borgerens opfattelse af at det at
skylde penge til kommunen ikke er acceptabelt og til og med dyrt.

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 1 0
Strategi
• Øget samarbejde på tværs af forvaltningerne; øge forståelsen for hinanden
arbejde. Opdyrke en kultur om at tænke i helheder og tænke ”ud over eget
skrivebord”.
• Samfundets opfattelse af det at skylde penge til det offentlige søges påvirket, så
det fremstår som uacceptabelt og dyrt. Dette gøres for eksempel ved:
• Oplysninger om retsvirkninger og gebyrer ved skyld til det offentlige skal fremgå
af mødeindkaldelser/rykkerskrivelser eller vedlægges som separat
”informationsskrivelse”
• En konsekvent påligning af rykkergebyr.
• Orientering på kommunens hjemmeside
• Udveksling af ideer/viden med hinanden/andre opkrævningsenheder.
• Gennemgang af udvalgte restancearter.
• Det søges undgået, at der under afviklingen af de bestående restancer opstår ny
gæld til det offentlige.
Handleplan
• Der afholdes informationsmøder med nøglepersoner på tværs af forvaltningerne
for at øge opmærksomheden på restanceforebyggelse.
• Øge samarbejde på tværs af forvaltningerne.
• Rykkerskrivelserne vedlægges en informationsskrivelse om mulighederne for brug
af elektronisk selvbetjening; betaling via nettet, tilmelding til pbs, indsendelse af
forslag til betalingsaftale via hjemmeside m.v.
• Tilrette og ajourføre kommunes hjemmeside med den nødvendige information.
Målsætning for service
Betalingskontoret vil i forlængelse af kommunens værdigrundlag, arbejde for
• at alle henvendelser fra borgere behandles hurtigt, venligt, korrekt og effektivt på

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 1 1
et sikkert, højt fagligt og kvalitetsmæssigt niveau
• at alle borgere, der henvender sig til betalingskontoret mødes med respekt,
ligeværdighed, dialog og tillid
• at udvikle den enkelte medarbejders viden, færdigheder og handlemuligheder
• at borgeren oplever en helhed i sagsbehandlingen, en samlet løsning.
• Borgeren skal opleve, at vi varetager deres retssikkerhed, og at vi søger at opnå
den bedste løsning indenfor de givne rammer for begge parter.
Strategi
• En hurtig besvarelse af personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser,
herunder e-mail.
• Betalingskontorets breve skal være klare, let forståelige og med relevante
henvisninger til love m.v.
• Målrettet brug af tekniske og edb-mæssige ressourcer i samspil med personlig
sagsbehandling.
Afskrivningspolitik
Restancer til det offentlige kan kun inddrives så længe de er retskraftige, det vil sige,
at de ikke må være bortfaldet på grund af forældelse, eftergivelse, gældssanering,
akkord eller præklusion i dødsboer.
Det er Betalingskontorets opgave at sørge for, at kommunen ikke mister sine
tilgodehavender. Dette kan bl.a. ske ved at sagen oversendes til SKAT til foretagelse af
udlæg, eller at borgeren erkender at skylde beløbet. Herved afbrydes den 3-årige
forældelse, som omfatter de fleste krav.
Kompetencen til at afskrive en restance ligger hos inddrivelsesmyndigheden, SKAT.
Nye forældelsesregler
Den 1. januar 2008 gennemførtes der en radikal ændring af de danske forældelsesregler.
De gældende generelle forældelsesregler – D L 5-14-4 ( Danske lov fra 1683 ) og
Forældelsesloven af 1908 blev ophævet, og en helt ny forældelseslov trådte i kraft.

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 1 2
Loven gælder herefter også for fordringer stiftet før denne dato. Som overgangsregel
gælder dog , at forældelse tidligst indtræder den 1. januar 2011, med mindre fordringen
inden dette tidspunkt er forældet både efter de gamle og de nye regler.
De hidtidige forældelsesfrister på henholdsvis 5 og 20 år bliver som udgangspunkt
erstattet af en generel forældelsesfrist på 3 år .
Der indføres særlige forældelsesfrister og tillægsfrister for en række fordringer, der ikke
kan indpasses under lovgivningens almindelige ordning. Blandt andet gælder en 5 årig
frist for lønkrav.
Der indføres en absolut forældelsesfrist på 10 år mod tidligere 20 år . Den er dog
udvidet til 30 år for estatningskrav, der er begrundet i personskade eller miljøskade.
Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
Der foretages endelig afgangsføring af restancer i overensstemmelse med Aktivloven §
95, stk. 4, hvor det fremgår, at en et krav er bortfaldet, såfremt det ikke har været
muligt at fastsætte en betalingsordning, inden der er forløbet 3 år fra hjælpens ophør
eller hvis skyldner mister betalingsevnen, efter der er forløbet 3 år fra hjælpens ophør.
Krav med udlægs- og lønindeholdelsesret
Krav der er tillagt udpantnings- og lønindeholdelsesret afgangsføres principielt ikke. Men
har inddrivelse hos SKAT vist sig forgæves, og kravet derfor er returneret til Kommunen,
foretages der som udgangspunkt ikke yderligere, hvorefter kravet som hovedregel bliver
forældet efter 3 år, og således skal afgangsføres iht. Forældelsesloven af 1908. Dog vil
henlæggelsen løbende blive revurderet for vurdering af om de økonomiske forhold er
ændret, og sagen derfor på ny skal fremsendes til SKAT.
Gældssanering og dødsboer
Der kan forekomme endelige afskrivning i forbindelse med gældssaneringskendelser,
eller hvis et dødsbo har så ringe en værdi, at der alene kan udloddes en dividende eller
boet udlægges til dækning af begravelsesomkostninger.
De nye regler på gældssaneringsområdet, der trådte i kraft oktober 2005, hvor
beregningen af rådighedsbeløbet er ændret væsentligt, har medført at dividendebeløbene
er mindre end hidtil. Det må derfor antages, at der vil komme flere krav, der skal
endelige afskrives i forbindelse med en afsigelse af kendelse om gældssanering.

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 1 3
Civilretlige fordringer
Civilretlige krav er en samling af forskelligartede kravstyper. Kravene er som
udgangspunkt ikke tillagt upantnings-, lønindeholdelses- eller modregningsret, og kan
derfor alene inddrives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for
private fordringshavere. Det betyder, at kravene ikke kan tvangsinddrives uden at der
foreligger dom for kravet, eller en anerkendelse af kravet i form af et frivilligt forlig, der
kan tjene som fundament for inddrivelse via Fogedretten.
Alle kommunale civilretlige krav skal oversendes til SKAT, hvis betaling ikke kan opnås
gennem en frivillig betalingsordning. Inddrivelsen skal gennemføres via SKAT, og
kommunen kan derfor ikke selv sende sagen direkte til fogedretten eller til advokat.
SKAT kan vælge selv at gå i fogedretten med restancen til direkte inkasso, hvis der er
tale om en restance på under 50.000 kr. Iht. SKATs inddrivelsesvejledning er der ingen
nedre beløbsgrænse, hvis der er aktiver/løn. Men ”provenuet skal dog altid sættes i
forhold til en prioritering af ressourceforbruget”.
Kommunen behøver ikke at foretager en solvensvurdering af skyldneren inden
oversendelsen.
Betalingskontoret vil i praksis forsøge at komme i dialog med skyldner, specielt når det
drejer sig om mindre restancer, som måske blot vil blive henlagt hos SKAT. Ved
indgåelse af betalingsaftale vil det blive forsøgt at få borgeren til at underskrive et
frivilligt forlig. Ved misligholdelse af sagen vil kravet blive oversendt til SKAT.
Afskrivninger på baggrund af skøn
Der kan være tilfælde, hvor afskrivningen sker af andre årsager, end hvad der fastlagt i
loven, hvor beslutningen træffes på baggrund af et skøn, De primære grunde vil være:
• Hvis skyldneren opholder sig i lande, hvor der ikke er indgået samarbejdsaftale
om inddrivelse, og hvor der ikke er aktiver her i landet, og der i øvrigt ikke er
udsigt til at pågældende igen vil tage ophold i Danmark inden for en overskuelig
fremtid.
• Hvis skyldnerens gæld og sociale og økonomiske situation er så håbløs, at det
ikke tjener noget formål at bruge ressourcer på en forsat opkrævning/inddrivelse.
• Hvis restancen er så beskeden, at det ikke vil være hensigtsmæssigt set i forhold
til ressourceforbruget ved en fortsat opkrævningen/inddrivelsen

O p k r æ v n i n g s p l a n 2 0 0 8 S i d e 1 4
Eftergivelse
Det er SKAT, der har hjemlen til at behandle ansøgning om eftergivelse og dermed også
til at træffe afgørelse om eftergivelse. Der er ingen pligt til at høre eller indhente
kommunens godkendelse, medmindre der er tale om en fordring, som kommunen har en
særlig interesse i. Modtager SKAT en ansøgning om eftergivelse fra en borger vil SKAT
anmode om at få alle sager, der ligger til opkrævning hos kommunen oversendt, så der
bliver lavet en fælles ordning. Kommunen har ikke mulighed for at modsætte sig en
eftergivelse.
Rente- og gebyrpolitik
Sammenlægningsudvalget har i 2006 godkendt kommenens rente- og gebyrpolitik på
opkrævningsområdet.
Gebyret for rykkerskrivelser for krav der er tillagt udpantningsret, er fastsat til lovens
maksimum på kr. 250,00, dog således at gebyret ikke kan overstige det krav, der rykkes
for. Det sker i henhold til Lov nr. 939 af 27. december 1991 (Den kommunale rente- og
gebyrlov) § 2 stk. 2
For krav der ikke er tillagt udpantningsret, udgør gebyret kr. 100,00.
Der beregnes ikke morarenter eller renter af kommunale krav, ud over de i lovgivningen
bestemte renter, samt ejendomsskat og forbrugsafgifter.