ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer

LOV nr 326 af 18/05/2005 Gældende - (Narkotika- og psykotrope stofferloven) - 

Offentliggørelsesdato: 19-05-2005 - Skatteministeriet 

Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs 

forordninger om narkotikaprækursorer 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: 

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 

§ 1. Skatteministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen her i 

landet af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om narkotikaprækursorer. 

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i 

forordningerne, i det omfang disse indeholder adgang hertil. 

§ 2. Bestemmelserne i denne lov og bestemmelserne fastsat i henhold til denne lov 

administreres af told- og skatteforvaltningen. 

§ 3. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod 

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i 

forretningslokaler, der benyttes af personer eller virksomheder, der er omfattet af Det 

Europæiske Fællesskabs forordninger om narkotikaprækursorer eller regler udstedt i 

medfør af § 1, stk. 1. Told- og skatteforvaltningen har på samme måde adgang til, 

hvis det skønnes nødvendigt, at efterse de pågældendes vare- og lagerbeholdning, 

forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, korrespondance m.v. De pågældende 

virksomheder og de personer, der er beskæftiget i virksomheden, skal efter 

anmodning yde told- og skatteforvaltningen bistand ved foretagelse af de nævnte 

eftersyn. I det omfang oplysningerne som nævnt i 2. pkt. er registreret elektronisk, 

omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang 

hertil. 

Stk. 2. Det materiale, der er nævnt i stk. 1, skal efter anmodning fra told- og 

skatteforvaltningen udleveres eller indsendes hertil. 

Stk. 3. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af 

kontrollen efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren 

fastsætte nærmere regler herom. 

§ 4. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt: 

1) Undlader at give de oplysninger, der kræves i henhold til Det Europæiske 

Fællesskabs forordninger om narkotikaprækursorer eller regler udstedt i medfør af § 

1, stk. 1. Det samme gælder den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger. 

2) Undlader at efterkomme krav om registrering, om mærkning eller om erklæringer i 

henhold til de forordninger, der er anført i Det Europæiske Fællesskabs forordninger 

om narkotikaprækursorer eller regler udstedt i medfør af § 1, stk. 1. 

3) Overtræder bestemmelser om udførsel i Det Europæiske Fællesskabs forordninger 

om narkotikaprækursorer eller regler udstedt i medfør af § 1, stk. 1. 

4) Overtræder et forbud om indførsel fra eller udførsel til tredjelande af

narkotikaprækursorer. 

5) Undlader at opfylde krav om erhvervelse af licens i henhold til Det Europæiske 


1, stk. 1. 

6) Undlader at give oplysninger om usædvanlige ordrer eller transaktioner i henhold 

til Det Europæiske Fællesskabs forordninger om narkotikaprækursorer eller regler 

udstedt i medfør af § 1, stk. 1. 

7) Undlader at opfylde krav om dokumentation, herunder om opbevaring af 

dokumentation, i henhold til Det Europæiske Fællesskabs forordninger om 

narkotikaprækursorer eller regler udstedt i medfør af § 1, stk. 1. 

8) Overtræder § 3, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2. 

Stk. 2. Med samme straf som anført i stk. 1 straffes den, som modtager eller skaffer 

sig eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved en af stk. 1, nr. 1-6, omfattet 

overtrædelse, samt den, som ved opbevaring, transport, hjælp til afhændelse eller på 

lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en sådan overtrædelse. 

Overtrædelse af dette stykke kan straffes, når overtrædelsen kan tilregnes den 

pågældende som forsætlig. 

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for 

den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne. 

Stk. 4. For overtrædelse af stk. 1 og regler udstedt i medfør af loven kan der pålægges 

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 

§ 5. Skønnes en overtrædelse af § 4 ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan 

told- og skatteforvaltningen give den pågældende meddelelse om, at sagen kan 

afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i 

overtrædelsen og rede til inden for en nærmere angivet frist at betale en i meddelelsen 

anført bøde. Fristen kan efter anmodning forlænges. 

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder retsplejelovens § 930, 

jf. § 926, tilsvarende anvendelse. 

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller 

afsonet, bortfalder videre forfølgning. 

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i Det Europæiske 


1, stk. 1, skal ske i overensstemmelse med reglerne i lov om rettens pleje om 

ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. 

§ 6. Loven træder i kraft den 18. august 2005. 

Stk. 2. De kompetencer, der efter denne lov er henlagt til told- og skatteforvaltningen, 

tilkommer i perioden fra den 18. august til og med den 31. oktober 2005 de statslige 

told- og skattemyndigheder. 

Stk. 3. Lov nr. 479 af 30. juni 1993 om fremstilling og handel med visse varer, der 

benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer

(prækursorer), ophæves. 

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 

Givet på Christiansborg Slot, den 18. maj 2005 

Under Vor Kongelige Hånd og Segl 

MARGRETHE R. 

*** 

/Kristian Jensen 

BEK nr 666 af 28/06/2001 Gældende - Offentliggørelsesdato: 17-07-2001 - 

Skatteministeriet 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om 

dokumentation og udstedelse af licens ved fremstilling og 

handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling 

og handel med narkotika og psykotrope stoffer 

(prækursorer) 

m.v. 1) 

§ 1 

I bekendtgørelse nr. 766 af 10. september 1993 om dokumentation og udstedelse af 

licens ved fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig 

fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer (prækursorer) m.v. 

foretages følgende ændring: 

1. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 

§ 2 

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juli 2001. 

Bilag 1 

KATEGORI 1 (1) 

Skatteministeriet, den 28. juni 2001 

Frode Sørensen 

Stof KN-betegnelse 

(hvis anderledes) 

/Jeanette Rose Hansen 

KN-kode (2) 

1-phenyl-2-propanon Phenylacetone 2914 31 00 

N-accrylanthranilsyre 2-acetamidobenzolsyre 2924 22 00

Isosafrol (cis+trans) 2932 91 00 

3,4-methylendioxy-2-propanon 1-(1,3-Benzodioxol-5-yl)propan- 

2-one 

2932 92 00 

Piperanol 2932 93 00 

Safrol 2932 94 00 

Ephedrin 2939 41 00 

Pscudoephedrin 2939 42 00 

Norephedrin ex 2939 49 00 

Ergometrin 2939 61 00 

Ergotamin 2939 62 00 

Lysergsyre 2939 63 00 

(1) Salte af stoffer i denne kategori, hvor sådanne salte kan opnås. 

(2) EFT L 278 af 28.10.1999, s. 1. 




KN-kode (2) 

Eddikesyreanhydrid 2915 24 00 

Phenyleddikesyre 2916 34 00 

Anthranilsyre 2922 43 00 

Piperidin 2933 32 00 


(2) EFT L 278 af 28.10.1999, s. 1. 

KATEGORI 3 



KN-kode (1) 

Saltsyre Hydrogenchlorid 2806 10 00 

Svovlsyre 2807 00 10 

Kaliumpermanganat(*) 2841 61 00 

Toluen(*) 2902 30 10 

(90) 

Ethylether(*) Diethyether 2909 11 00

Acetone(*) 2914 11 00 

Methylethylketon (MEK)(*) Butanon 2914 12 00 

(*) Salte af disse stoffer, hvor sådanne salte kan opnås. 

(1) EFT L 278 af 28.10.1999, s. 1. 

*** 

BEK nr 766 af 10/09/1993 Gældende - Offentliggørelsesdato: 28-09-1993 - 


Bekendtgørelse om dokumentation og udstedelse af licens 

ved fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved 

ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope 

stoffer (prækursorer) m.v. 

I medfør af §§ 3, stk. 4 og 4, stk. 4 i lov nr. 479 af 30. juni 1993 om fremstilling og 

handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika 

og psykotrope stoffer (prækursorer) fastsættes: 

Kapitel 1 

Anvendelsesområde 

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på de varer, der er optegnet i kategori 1 og 2 i 

bilag 1 til bekendtgørelsen. 

Kapitel 2 

Dokumentation 

§ 2. For varer, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1 til bekendtgørelsen, skal der 

ved forhandling, distribution eller anden overdragelse af varerne foreligge behørig 

dokumentation. 

Stk. 2. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om: 

a. Navnet på varen, således som det er angivet i bilag 1. 

b. Varens mængde og vægt og, når der er tale om en blanding, mængde og vægt af 

blandingen samt mængde og vægt eller procentvis andel af den eller de varer, der er 

opført i kategori 1 og 2 i bilag 1, og som indgår i blandingen. 

c. Navn og adresse på leverandør, distributør og modtager. 

Stk. 3. Dokumentationen skal også indeholde en erklæring fra kunden om varens 

særlige anvendelsesformål. 

Stk. 4. Dokumentationen skal opbevares i mindst 3 år hos den, der får overdraget 

varer. 

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse ved forhandling, 

distribution eller anden overdragelse af varerne i kategori 2 i bilag 1, når de

pågældende mængder ikke overstiger de i bilag 2 angivne mængder. 

§ 3. Virksomhederne, der fremstiller, frembyder, forhandler, distribuerer eller på 

anden måde overdrager varer, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1, skal 

opbevare den nødvendige dokumentation over deres aktiviteter, i det omfang det er 

nødvendigt for at opfylde forpligtelserne efter § 2. 

Stk. 2. Den omhandlede dokumentation skal opbevares i tre år efter udgangen af det 

kalenderår, hvor varen blev fremstillet, forarbejdet, forhandlet eller på anden måde 

overdraget. 

Stk. 3. Dokumentationen skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige 


Kapitel 3 

Udstedelse, suspension og tilbagekaldelse af licens 

§ 4. Virksomheder, der ønsker licens til fremstilling, forarbejdning, forhandling, 

distribution eller anden overdragelse af varer omfattet af kategori 1 i bilag 1, skal 

indsende en ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder. 

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om: 

- hvilke varer licensen ønskes omfattet 

- hvem der er ansvarlig for virksomhedens drift 

- ansøgerens kvalifikationer og erhvervserfaring på området 

- virksomhedens ejerforhold 

- virksomhedens økonomiske forhold 

- hvilke foranstaltninger/forholdsregler virksomheden har truffet for at forhindre 

ulovlig anvendelse af registrerede varer. 

Stk. 3. Licensen udstedes for en periode på 5 år. 

Stk. 4. Der kan i licensen fastsættes særlige vilkår. 

§ 5. Licensen tilbagekaldes eller suspenderes, hvis varerne anvendes i strid med de i 

licensen fastsatte betingelser. Licensen tilbagekaldes endvidere, hvis virksomheden 

har mistet sin adgang til kredit i henhold til bestemmelserne i toldlovens § 86, stk. 3 

eller der i øvrigt er rimelig grund til at antage, at virksomheden ikke længere er egnet 

til at have en licens. 

Kapitel 4 

Andre bestemmelser 

§ 6. Overtrædelse af §§ 2-4 og afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller 

fortielse af oplysninger med henblik på at opnå licens efter § 5 straffes efter 

bestemmelserne i lov om fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved 

ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer (prækursorer).

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. september 1993. Samtidig ophæves 

bekendtgørelse nr. 540 af. 30. juni 1993 om dokumentation og udstedelse af licens 

ved fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling og 

handel med narkotika og psykotrope stoffer (prækursorer). 

Bilag 1 

Skatteministeriet, den 10. september 1993 

Ole Stavad 

Kategori 1: Kombinerede 

nomenklatur 





1-phenyl-2-propanon 2914 30 10 

Pseudoephedrin 2939 40 30 

N-acctylantralinsyre 2924 29 50 

3,4 Metyldioxphenyl-2-Propanon 2932 90 77 


Piperonal 2932 90 75 

Safrol 2932 90 71 

Salte af stoffer i denne kategori, hvor 

sådanne salte kan opnås. 

Kategori 2: 


Antranilsyre 2922 49 50 



Salte af stoffer i denne kategori, hvor 


Kategori 3: 

Acetone* 2914 11 00 

/ Thor Karup

Ethylether* 2909 11 00 

Methyletketon (MEK)* 2914 12 00 

Tohuen* 2902 30 10/90 

Naliumpermanganat* 2841 60 00 


Saltsyre 2806 10 00 

* Salte af stoffer i denne kategori, hvor 


Bilag 2 

Stof: Tærskel 

Eddikesyreanhydrid 20 L 

Antranilsyre og salte heraf 1 kg 

Phenyleddikesyre og salte heraf 1 kg 

Piperidin og salte heraf 0,5 kg 

*** 

BKI nr 31 af 15/11/2001 Gældende - Offentliggørelsesdato: 28-11-2001 - 

Udenrigsministeriet 

Bekendtgørelse 

af 

samarbejdsaftale af 4. juni 1997 med Argentina om fælles 

foranstaltninger mod ulovlig efterspørgsel efter, fremstilling 

og brug af samt handel med narkotika og psykotrope stoffer 

*** 



Bekendtgørelse af ændring i FN-konventionen af 20. 

december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og 

psykotrope stoffer 

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 50 af 17. juni 1993, 

Lovtidende C, vedrørende den under Den diplomatiske Konference i Wien den 19. 

december 1988 vedtagne FN-konvention af 20. december 1988 imod ulovlig handel

med narkotika og psykotrope stoffer meddeles det, at FN's Kommission for narkotiske 

midler i henhold til konventionens artikel 12, stk. 5 på sin 35. session den 9. april 

1992 har vedtaget følgende ændring til konventionens bilag: 

1. Tilføjelse til fortegnelse over de i Tabel 1 optagne stoffer: 

N-acetylantralinsyre 

Isosafrol 

Methyldioxphenyl 3, 4-propanon 2 

Piperonal 

Safrol 

2. Tilføjelse til fortegnelse over de i Tabel 2 optagne stoffer: 

Saltsyre (ekskl. salte deraf) 

Methylethylketon (MEK) 

Kaliumpermanganat 

Svovlsyre (ekskl. salte deraf) 

Toluen 

Ændringen trådte i kraft den 23. november 1992. 

Udenrigsministeriet, den 18. november 1993 

Niels Helveg Petersen 

*** 



Bekendtgørelse af FN-konventionen af 20. december 1988 

imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (* 

1) 

I henhold til kongelig resolution af 3. december 1991 har Danmark ratificeret FNkonventionen 

imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, der blev 

vedtaget den 19. december 1988 i Wien på Den diplomatiske Konference om denne 

konvention. 

Konventionen har følgende ordlyd (den arabiske, kinesiske, franske, russiske og 

spanske tekst udelades): 

Oversættelse 

FN'S KONVENTION IMOD ULOVLIG HANDEL MED NARKOTIKA OG 

PSYKOTROPE STOFFER, 1988 Parterne i nærværende Konvention, 

som er dybt bekymrede over omfanget af og den stigende tendens i den ulovlige

produktion af, efterspørgsel efter og handel med narkotika og psykotrope stoffer, 

hvilket udgør en alvorlig trussel mod menneskers sundhed og velfærd og på skadelig 

vis påvirker samfundets økonomiske, kulturelle og politiske fundament, 

som ligeledes er dybt bekymrede over den støt stigende indtrængen i forskellige 

sociale grupper, som ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer udgør, og i 

særdeleshed over, at børn i mange dele af verden udnyttes som et forbrugermarked for 

ulovlige stoffer og til formål for ulovlig produktion, distribution af og handel med 

narkotika og psykotrope stoffer, som indebærer en alvorlig fare af uoverskuelig 

karakter, 

som erkender forbindelserne mellem ulovlig handel og anden beslægtet organiseret 

kriminalitet, som underminerer lovlige økonomiske systemer og udgør en trussel mod 

staters stabilitet, sikkerhed og suverænitet, 

som ligeledes erkender, at ulovlig handel er international kriminalitet, og at 

bekæmpelse heraf kræver omgående opmærksomhed og højeste prioritet, 

som er bevidste om, at ulovlig handel skaber store økonomiske fortjenester og rigdom, 

som sætter transnationale kriminelle organisationer i stand til at infiltrere, besmitte og 

korrumpere regeringsstrukturer, legitim kommerciel og finansiel 

forretningsvirksomhed og samfundet på samtlige niveauer, 

som har til hensigt at fratage personer beskæftiget med ulovlig handel udbyttet af 

deres kriminelle handlinger og derigennem fjerne hovedincitamentet hertil, 

som ønsker at fjerne de grundlæggende årsager til problemet med misbrug af 

narkotika og psykotrope stoffer, herunder den ulovlige efterspørgsel efter sådanne 

midler og stoffer og de enorme fortjenester afledt af ulovlig handel, 

som finder, at forholdsregler er påkrævet for at kontrollere visse stoffer, herunder 

prækursorer, kemikalier og opløsningsmidler, som anvendes til fremstilling af 

narkotika og psykotrope stoffer, hvis lettilgængelighed har ført til en stigning i skjult 

fremstilling af sådanne midler og stoffer, 

som har til hensigt at forbedre det internationale samarbejde om afskaffelsen af 

ulovlig handel ad søvejen, 

som erkender, at bekæmpelsen af ulovlig handel er alle staters kollektive ansvar, og at 

det i den forbindelse er nødvendigt at koordinere aktiviteterne inden for rammerne af 

internationalt samarbejde, 

som anerkender De Forenede Nationers kompetence inden for området kontrol med 

narkotika og psykotrope stoffer, og som stræber efter, at de internationale organer, 

som beskæftiger sig med denne kontrol, bør være inden for denne organisations 

rammer, 

som på ny bekræfter de ledende principper i nuværende traktater på området 

vedrørende narkotika og psykotrope stoffer og det kontrolsystem, de omfatter, 

som erkender behovet for at styrke og udbygge de foranstaltninger, der er indeholdt i 

Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961, denne Konvention som 

ændret ved 1972-Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen angående narkotiske 

midler, 1961, og Konventionen om psykotrope stoffer, 1971, for at imødegå omfanget

og udbredelsen af ulovlig handel og dens alvorlige konsekvenser, 

som ligeledes erkender betydningen af at styrke og øge effektive retlige midler med 

henblik på internationalt samarbejde i kriminelle anliggender til bekæmpelse af den 

internationale kriminelle virksomhed, der afledes af ulovlig handel, 

som ønsker at afslutte en omfattende, effektiv og operativ international konvention, 

som er specifikt rettet mod ulovlig handel, og som behandler problemets forskellige 

aspekter som en helhed, i særdeleshed de aspekter, som ikke er forudset i de 

eksisterende traktater inden for området narkotika og psykotrope stoffer, 

er blevet enige om følgende: 

Artikel 1 

Definitioner 

Med mindre andet udtrykkeligt er angivet eller fremgår af sammenhængen, skal 

nedenstående definitioner finde anvendelse på samtlige denne Konventions 

bestemmelser: 

(a) Ved »Udvalg« forstås det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske 

Midler nedsat i henhold til Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 

1961, og samme konvention som ændret ved 1972-Protokollen til ændring af 

Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961; 

• (b) Ved »Hampeplante« forstås enhver plante af slægten Cannabis; 

• (c) Ved »Kokabusk« forstås planten af enhver art af slægten Erythroxylon; 

• (d) Ved »Kommerciel fragtfører« forstås enhver person eller offentlig, privat 

eller anden enhed beskæftiget med at transportere personer, varer eller post 

mod vederlag, løn eller anden ydelse; 

• (e) Ved »Kommission« forstås Kommissionen for Narkotiske Midler under De 

Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd; 

• (f) Ved »Konfiskation«, som omfatter beslaglæggelse, hvor gennemførligt, 

forstås vedvarende berøvelse af et formuegode ifølge kendelse afsagt af en 

domstol eller anden kompetent myndighed; 

• (g) Ved »Kontrolleret leverance« forstås den fremgangsmåde at tillade 

ulovlige eller mistænkelige forsendelser af narkotika, psykotrope stoffer, 

stoffer optaget i tabel I og II vedlagt nærværende konvention, eller stoffer, der 

erstatter dem, at passere ud af, igennem eller ind i et eller flere landes 

territorier med disses kompetente myndigheders viden og kontrol med henblik 

på at identificere personer impliceret i begåelse af forbrydelser i henhold til 

artikel 3, stk. 1, i nærværende Konvention; 

• (h) Ved »1961-Konvention« forstås Enkeltkonventionen angående narkotiske 

midler, 1961; 

• (i) Ved »Den ændrede 1961-Konvention« forstås Enkeltkonventionen 

angående narkotiske midler, 1961, som ændret ved Protokollen til ændring af 

Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1972;

• (j) Ved »1971-Konvention« forstås Konventionen om psykotrope stoffer, 

1971; 

• (k) Ved »Råd« forstås De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd; 

• (l) Ved »Indefrysning« eller »Beslaglæggelse« forstås midlertidigt forbud mod 

overførsel, ombytning, omdirigering eller flytning af formuegoder eller 

midlertidig overvågning eller kontrol med formuegoder på grundlag af en 

kendelse afsagt af en domstol eller kompetent myndighed; 

• (m) Ved »Ulovlig handel« forstås de i nærværende Konventions artikel 3, stk. 

1 og 2, nævnte forbrydelser; 

• (n) Ved »Narkotika« forstås ethvert stof, hvad enten det er et naturprodukt 

eller fremstillet ad syntetisk vej, der er nævnt i bilag I og II til 

Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961 og denne Konvention 

som ændret ved 1972-Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen angående 

narkotiske midler, 1961; 

• (o) Ved »Opiumvalmue« forstås planten af arten Papaver somniferum L; 

• (p) Ved »Udbytte« forstås enhver form for formuegoder, der stammer fra eller 

er opnået direkte eller indirekte ved begåelse af en forbrydelse i henhold til 

artikel 3, stk. 1; 

• (q) Ved »Formuegoder« forstås aktiver af enhver art, hvad enten det er 

materielle eller immaterielle aktiver, rørligt eller urørligt gods, løsøre eller fast 

ejendom, juridiske akter eller dokumenter, som dokumenterer adkomst til eller 

rettigheder over sådanne aktiver; 

• (r) Ved »Psykotropt stof« forstås ethvert stof, såvel naturligt forekommende 

som fremstillet ad syntetisk vej samt ethvert naturprodukt optaget i bilag I, II, 

III og IV til Konventionen om psykotrope stoffer, 1971; 

• (s) Ved »Generalsekretær« forstås De Forenede Nationers generalsekretær; 

• (t) Ved »Tabel I« og »Tabel II« forstås de tilsvarende nummererede 

fortegnelser over stoffer, der er vedføjet nærværende Konvention, og således 

som disse fortegnelser løbende måtte blive ændret i henhold til artikel 12; 

• (u) Ved »Transitstat« forstås en stat gennem hvis territorium ulovlig 

narkotika, psykotrope stoffer og de i tabel I og tabel II nævnte stoffer føres, og 

som hverken er oprindelsesland eller endeligt bestemmelsessted herfor. 

Artikel 2 

Konventionens rækkevidde 

1. Formålet med nærværende konvention er at fremme samarbejdet mellem parterne, 

således at de mere effektivt kan tage fat på de forskellige aspekter af ulovlig handel af 

internationalt omfang med narkotika og psykotrope stoffer. Parterne skal ved 

opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af denne konvention træffe de nødvendige 

foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, i 

overensstemmelse med de grundlæggende bestemmelser i deres respektive nationale

etssystemer. 

2. Parterne skal udføre deres forpligtelser under nærværende Konvention på en måde, 

der er forenelig med principperne om staternes suveræne ligestilling og territoriale 

integritet samt princippet om ikke-indblanding i andre staters indre anliggender. 

3. En part må ikke inden for en anden parts territorium udøve jurisdiktion og udføre 

funktioner, som udelukkende er forbeholdt denne anden parts myndigheder i henhold 

til dens nationale lovgivning. 

Artikel 3 

Forbrydelser og sanktioner 

1. Hver part skal træffe sådanne forholdsregler, som vil være nødvendige for at fastslå 

følgende forhold som lovovertrædelser i henhold til dens nationale lovgivning, når 

overtrædelsen begås forsætligt: 

• (a) (i) Produktion, fremstilling, udvinding, tilberedning, tilbud, udbud til salg, 

distribution, salg, levering på hvilke som helst betingelser, 

mæglervirksomhed, forsendelse, transitforsendelse, transport, import eller 

eksport af en hver form for narkotika eller psykotrope stoffer, der strider imod 

bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention eller 

1971-Konventionen; 

• (ii) Dyrkning af opiumvalmue, kokabusk eller hampeplante med henblik på 

fremstilling af narkotika i strid med bestemmelserne i 1961-Konventionen og 

den ændrede 1961-Konvention; 

• (iii) Besiddelse eller køb af enhver form for narkotika eller psykotrope stoffer 

med henblik på enhver af de under punkt (i) anførte former for virksomhed; 

• (iv) Fremstilling, transport eller distribution af udstyr, materialer eller stoffer, 

som anført i tabel I og tabel II, med viden om, at de skal anvendes i 

forbindelse med eller til ulovlig dyrkning, produktion eller fremstilling af 

narkotika eller psykotrope stoffer; 

• (v) Organisering, ledelse eller finansiering af enhver af de under punkterne (i), 

(ii), (iii) eller (iv) anførte forbrydelser. 

• (b) (i) Tilegnelse eller overførsel af formuegoder med viden om, at disse 

formuegoder hidrører fra en eller flere forbrydelser i henhold til pkt. (a) i 

nærværende stykke eller fra deltagelse i sådanne forbrydelser, med det formål 

at skjule eller tilsløre formuegodets ulovlige oprindelse eller at bistå enhver 

person, der er indblandet i begåelse af en sådan forbrydelse eller forbrydelser 

med den hensigt at unddrage sig de retlige konsekvenser af disse handlinger; 

• (ii) Fordølgelse eller tilsløring af et formuegodes beskaffenhed, oprindelse, 

placering, rådighed, bevægelse, rettigheder over eller ejendomsret til det, 

vidende at et sådant formuegode hidrører fra en eller flere forbrydelser i 

henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra deltagelse i sådanne 

forbrydelser; 

• (c) Under iagttagelse af hver parts forfatningsmæssige principper og

etssystemets grundlæggende begreber: 

• (i) erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder med viden på 

modtagelsestidspunktet om, at formuegodet hidrørte fra en eller flere 

forbrydelser i henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra deltagelse i en 

sådan forbrydelse eller forbrydelser; 

• (ii) besiddelse af udstyr eller materialer eller stoffer optaget i tabel I og tabel II 

med viden om, at de bliver anvendt eller skal anvendes i eller til ulovlig 

dyrkning, produktion eller fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer; 

• (iii) Offentlig ansporing eller tilskyndelse af andre i enhver form til at begå 

nogen af de i nærværende artikel nævnte forbrydelser eller til ulovligt at 

anvende narkotika eller psykotrope stoffer; 

• (iv) Deltagelse i, tilknytning eller medvirken til at begå og forsøg på at begå 

og ved hjælp til, tilskyndelse til, fremme af og rådgivning i forbindelse med 

udførelsen af enhver af de i nærværende artikel indeholdte forbrydelser. 

2. Under forbehold af hver parts forfatningsmæssige principper og dens retssystems 

grundlæggende begreber skal enhver part træffe sådanne foranstaltninger, som måtte 

være nødvendige til at fastslå at besiddelse, køb eller dyrkning af narkotika eller 

psykotrope stoffer til personligt forbrug i strid med bestemmelserne i 1961- 

Konventionen, den ændrede 1961-Konvention eller 1971-Konventionen er 

forbrydelser i henhold til dens nationale lovgivning, hvis de er begået forsætligt. 

3. Kendskab til, hensigt eller formål indgående som bestanddel af en forbrydelse i 

henhold til nærværende artikels stk. 1 vil kunne udledes af objektive faktiske 

omstændigheder. 

4. (a) Hver part skal gøre begåelse af de i henhold til denne artikels stk. 1 fastslåede 

forbrydelser genstand for sanktioner, som tager hensyn til disse forbrydelsers 

alvorlige karakter, såsom fængsling eller andre former for frihedsberøvelse, 

økonomiske sanktioner og konfiskation. 

• (b) Udover domfældelse eller straf kan parterne bestemme, at en person, der 

har begået en forbrydelse i henhold til denne artikels stk. 1, underkastes 

foranstaltninger som behandling, uddannelse, efterbehandling, revalidering og 

resocialisering. 

• (c) Uanset bestemmelserne i ovenstående pkt. (a) og (b) kan parterne i 

relevante sager af mindre art som alternativ til domfældelse eller straf træffe 

foranstaltninger såsom uddannelse, revalidering eller resocialisering, samt, når 

overtræderen er stofmisbruger, behandling og efterbehandling. 

• (d) Parterne kan, enten som alternativ til domfældelse eller straf eller ud over 

domfældelse eller straf for en forbrydelse i henhold til denne artikels stk. 2, 

træffe foranstaltninger med henblik på behandling, uddannelse, 

efterbehandling, revalidering eller resocialisering af overtræderen. 

5. Parterne skal sikre, at deres domstole og andre kompetente myndigheder, som har 

jurisdiktion hertil, kan tage hensyn til faktiske omstændigheder, der gør begåelse af de 

i denne artikels stk. 1 nævnte forbrydelser særligt alvorlige, såsom:

• (a) at en organiseret kriminel gruppe, som overtræderen tilhører, har været 

indblandet i forbrydelsen; 

• (b) at overtræderen er indblandet i andre internationale organiserede 

kriminelle aktiviteter; 

• (c) at overtræderen er indblandet i andre ulovlige aktiviteter, som er fremmet 

ved begåelse af forbrydelsen; 

• (d) at overtræderen har gjort brug af vold eller våben; 

• (e) at overtræderen beklæder et offentligt embede, og at forbrydelsen har 

relation til det pågældende embede; 

• (f) at mindreårige er blevet misbrugt eller udnyttet; 

• (g) at forbrydelsen er begået i en straffeanstalt eller i en uddannelsesinstitution 

eller i en socialinstitution eller i umiddelbar nærhed heraf, eller på andre 

steder, hvor skolebørn og studerende færdes med henblik på undervisnings-, 

sports- eller sociale aktiviteter; 

• (h) Tidligere domfældelse, i særdeleshed for forbrydelser af lignende art, hvad 

enten de er begået i udlandet eller i den pågældendes eget land, i den 

udstrækning, en parts nationale lovgivning tillader det. 

6. Parterne skal søge at sikre, at skønsmæssige juridiske beføjelser i henhold til deres 

nationale lovgivning i forbindelse med strafforfølgning af personer for forbrydelser 

efter denne artikel udøves således, at retshåndhævelsen gøres så effektiv som muligt i 

forbindelse med disse forbrydelser og under hensyntagen til nødvendigheden af at 

afskrække fra begåelse af sådanne forbrydelser. 

7. Parterne skal sikre, at deres domstole eller andre kompetente myndigheder tager 

hensyn til alvoren af de i denne artikels stk. 1 nævnte forbrydelser samt til de i denne 

artikels stk. 5 nævnte omstændigheder ved forbrydelser, når de overvejer muligheden 

af en løsladelse før tiden eller prøveløsladelse af personer, der er dømt for sådanne 

forbrydelser. 

8. Enhver part skal, hvis det er hensigtsmæssigt, ved sin nationale lovgivning 

fastsætte en lang forældelsesfrist for at indlede retsforfølgning for enhver forbrydelse 

i henhold til stk. 1 i denne artikel og en endnu længere forældelsesfrist, når den 

angivelige overtræder har unddraget sig retsforfølgning. 

9. Enhver part skal træffe de fornødne foranstaltninger i overensstemmelse med sit 

eget retssystem for at sikre, at en person, der er tiltalt for eller dømt for en forbrydelse 

i henhold til denne artikels stk. 1, og som opholder sig inden for partens territorium, 

er tilstede under den påkrævede straffesag. 

10. Med henblik på samarbejdet mellem parterne i henhold til denne konvention, 

herunder især samarbejdet i henhold til artikel 5, 6, 7 og 9, skal forbrydelser ifølge 

denne artikel ikke anses for at være skattemæssige eller politiske forbrydelser eller 

anses for at have et politisk motiv uden præjudice for parternes forfatningsmæssige 

begrænsninger og grundlæggende nationale lovgivning. 

11. Intet i denne artikel skal anfægte princippet om, at beskrivelsen af de forbrydelser

den omhandler, samt de juridiske straffriheds- og strafnedsættelsesgrunde derfor er 

forbeholdt en parts nationale lovgivning, og at sådanne forbrydelser skal retsforfølges 

og straffes i overensstemmelse med denne lovgivning. 

Artikel 4 

Jurisdiktion 

1. Hver part: 

• (a) skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at 

fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, når: 

• (i) forbrydelsen er begået inden for dens territorium; 

• (ii) forbrydelsen er begået ombord på et fartøj, som sejler under dens flag, 

eller luftfartøj, der er indregistreret i statens nationalitetsregister på det 

tidspunkt, forbrydelsen er begået; 

• (b) kan træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at 

fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, når: 

• (i) forbrydelsen er begået af en statsborger i dens land eller af en person, som 

har fast bopæl inden for dens territorium; 

• (ii) forbrydelsen er begået ombord på et fartøj, i forbindelse med hvilket 

parten i medfør af artikel 17 har været bemyndiget til at træffe passende 

foranstaltninger, forudsat at sådan jurisdiktion skal udøves alene på grundlag 

af de i denne artikels stk. 4 og 9 omhandlede overenskomster eller ordninger; 

• (iii) forbrydelsen hører under de i artikel 3, stk. 1, pkt. (c) (iv), omhandlede 

forbrydelser og er begået uden for den pågældende parts territorium med 

henblik på at begå en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, inden for dens 

territorium. 

2. Hver part: 

• (a) skal ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige 

for at fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, 

når den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens territorium, og 

parten ikke udleverer den pågældende til en anden part som følge af: 

• (i) at forbrydelsen er begået inden for dens territorium eller ombord på et 

fartøj, der sejler under dens flag, eller et luftfartøj, der er opført i statens 

nationalitetsregister på det tidspunkt, forbrydelsen blev begået; eller 

• (ii) at forbrydelsen er begået af en af dens statsborgere; 

• (b) kan ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige 

for at fastslå sin jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, når 

den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens territorium, og parten 

ikke udleverer den pågældende til en anden part. 

3. Denne konvention udelukker ikke anvendelsen af nogen strafferetlig jurisdiktion 

fastslået af en part i medfør af dens nationale lovgivning.

Artikel 5 

Konfiskation 

1. Hver part skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at 

muliggøre konfiskation af: 

• (a) udbytte fra forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, eller formuegoder, 

hvis værdi modsvarer et sådant udbytte, 

• (b) narkotika og psykotrope stoffer, materialer og udstyr eller andre 

hjælpemidler, der er anvendt eller påtænkt anvendt på nogen måde i 

forbindelse med de i henhold til artikel 3, stk. 1, omhandlede forbrydelser. 

2. Hver part skal ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være 

nødvendige for at gøre det muligt for dens kompetente myndigheder at identificere, 

efterspore og indefryse eller beslaglægge udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller 

andre i denne artikels stk. 1 omhandlede effekter, med konfiskation for øje. 

3. Med henblik på at gennemføre de i denne artikel omhandlede foranstaltninger skal 

parterne give domstolene eller andre kompetente myndigheder beføjelse til at afsige 

kendelse om, at bankudtog, finansielle dokumenter eller handelsdokumenter stilles til 

rådighed eller beslaglægges. Ingen part må under henvisning til bankhemmeligheden 

afslå at handle i henhold til bestemmelserne i dette stykke. 

4. (a) Efter anmodning i henhold til denne artikel fra en anden part med jurisdiktion 

over en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, skal den part inden for hvis 

territorium udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i denne artikels stk. 1 

omhandlede effekter befinder sig: 

• (i) forelægge anmodningen for sine kompetente myndigheder med henblik på 

at opnå kendelse om konfiskation, og hvis en sådan kendelse afsiges, 

efterkomme den; eller 

• (ii) forelægge en kendelse om konfiskation udstedt af den begærende part i 

henhold til stk. 1 i denne artikel for de kompetente myndigheder med henblik 

på at give den retskraft i det ønskede omfang, for så vidt som den har 

forbindelse med udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre effekter, som 

omhandlet i stk. 1, og som befinder sig inden for den anmodede parts 

territorium. 

• (b) Efter anmodning i henhold til denne artikel fra en anden part med 

jurisdiktion over en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, skal den 

anmodede part træffe foranstaltninger til at identificere, efterspore og 

indefryse eller beslaglægge udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i 

denne artikels stk. 1 omhandlede effekter med henblik på, at der kan afsiges 

kendelse om endelig konfiskation, som beordret enten af den begærende part 

eller i medfør af en anmodning fra den anmodede part i henhold til dette 

stykkes pkt. (a). 

• (c) De i stk. 4, pkt. (a) og (b), nævnte afgørelser eller handlinger skal foretages 

af den anmodede part i overensstemmelse med og undergivet bestemmelserne 

i dens nationale lovgivning og proceduremæssige regler eller en eventuel 

bilateral eller multilateral traktat, overenskomst eller aftale, som den måtte

være bundet af over for den begærende part. 

• (d) Bestemmelserne i artikel 7, stk. 6 til 19, skal finde anvendelse mutatis 

mutandis. Ud over de i artikel 7, stk. 10, beskrevne oplysninger skal 

anmodninger, der fremsættes i henhold til denne artikel, indeholde følgende: 

• (i) for så vidt angår anmodninger i medfør af dette stykkes, pkt. (a), (i), en 

beskrivelse af de formuegoder, der skal konfiskeres, samt en redegørelse for 

de omstændigheder, som den anmodede part påberåber sig, og som er 

tilstrækkelige til at gøre det muligt for den anmodede part at anmode om en 

kendelse i medfør af dens nationale lovgivning; 

• (ii) for så vidt angår anmodninger i medfør af pkt. (a), (ii), en genpart, der kan 

anvendes i retten, af en kendelse om konfiskation, som er udstedt af den 

begærende part, og som anmodningen er baseret på, samt en redegørelse for 

omstændighederne og oplysninger om, i hvilket omfang kendelsen ønskes 

fuldbyrdet; 

• (iii) for så vidt angår anmodninger vedrørende pkt. (b), en redegørelse for de 

omstændigheder, som den begærende part påberåber sig, og en beskrivelse af 

de handlinger, der ønskes iværksat. 

• (e) Parterne skal til Generalsekretæren fremsende teksten til de love og 

forskrifter, som sætter denne bestemmelse i kraft, samt teksten til enhver 

efterfølgende ændring i sådanne love og forskrifter. 

• (f) Hvis en part vælger at gøre de i dette stykkes pkt. (a) og (b), omhandlede 

foranstaltninger betinget af eksistensen af en relevant traktat, skal denne part 

betragte denne konvention som det nødvendige og tilstrækkelige 

traktatgrundlag. 

• (g) Parterne skal søge at indgå bilaterale og multilaterale traktater, 

overenskomster og aftaler med henblik på at øge effektiviteten af det 

internationale samarbejde i henhold til denne artikel. 

5. (a) Udbytte eller formuegoder, der konfiskeres af en part i medfør af denne artikels 

stk. 1 eller stk. 4, skal afhændes af den pågældende part i overensstemmelse med dens 

nationale lovgivning og administrative procedurer. 

• (b) Når en part handler på en anden parts anmodning i medfør af denne artikel, 

kan den især overveje at indgå aftaler om: 

• (i) at bidrage med værdien af et sådant udbytte eller sådanne formuegoder 

eller midler fra salget deraf, eller en betydelig del deraf, til mellemstatslige 

organer, der har specialiseret sig i at bekæmpe den ulovlige handel med og 

misbrug af narkotika og psykotrope stoffer; 

• (ii) at dele - på permanent basis eller fra sag til sag - udbytte eller 

formuegoder, eller midler fra salget deraf med andre parter i 

overensstemmelse med dens nationale lovgivning, administrative procedurer 

eller bilaterale eller multilaterale aftaler indgået med henblik herpå. 

6. (a) Såfremt udbytte er omsat eller konverteret til andre formuegoder, skal disse 

formuegoder kunne gøres til genstand for de i denne artikel omhandlede

foranstaltninger i stedet for udbyttet. 

• (b) Såfremt udbytte er blandet sammen med formuegoder, der er erhvervet 

retmæssigt, skal sådanne formuegoder, uden præjudice for beføjelser 

vedrørende konfiskation eller indefrysning, kunne gøres til genstand for 

konfiskation op til den anslåede værdi af det udbytte, der er blandet sammen 

med andre formuegoder. 

• (c) Indtægter eller andre midler, der stammer fra: 

• (i) udbytte; 

• (ii) formuegoder, som udbyttet er omsat eller konverteret til; eller 

• (iii) formuegoder, som udbyttet er blandet sammen med, skal ligeledes være 

omfattet af de i denne artikel omhandlede forholdsregler på samme måde og i 

samme omfang som udbyttet. 

7. Enhver part kan overveje at sikre omvendt bevisbyrde for så vidt angår den lovlige 

oprindelse af påstået udbytte eller andre formuegoder, som kan være genstand for 

konfiskation, i det omfang et sådant skridt er i overensstemmelse med principperne i 

dens nationale lovgivning og karakteren af dens retsforfølgnings- og andre 

procedureregler. 

8. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke fortolkes som præjudicerende for 

rettigheder, som en godtroende tredjemand måtte have. 

9. Intet i denne artikel skal anfægte princippet om, at de foranstaltninger, den henviser 

til, skal defineres og gennemføres i overensstemmelse med og være undergivet 

bestemmelserne i en parts nationale lovgivning. 

Artikel 6 

Udlevering 

1. Denne artikel skal finde anvendelse på de i henhold til artikel 3, stk. 1, af parterne 

fastslåede forbrydelser. 

2. Enhver forbrydelse, som denne artikel finder anvendelse på, skal anses for at indgå 

som en forbrydelse, for hvilken udlevering kan finde sted, i enhver traktat om 

udlevering, som måtte eksistere mellem parterne. Parterne forpligter sig til at lade 

sådanne forbrydelser indgå som forbrydelser, for hvilke udlevering kan finde sted, i 

enhver traktat om udlevering, som indgås mellem dem. 

3. Såfremt en part, som gør udlevering betinget af, at der eksisterer en traktat herom, 

modtager en anmodning om udlevering fra en anden part, som den pågældende part 

ikke har indgået nogen udleveringstraktat med, kan den betragte denne konvention 

som juridisk grundlag for udlevering med hensyn til enhver forbrydelse, som denne 

artikel finder anvendelse på. De parter, der har brug for detaljeret lovgivning med 

henblik på at anvende denne konvention som retsgrundlag for en udlevering, skal 

overveje at vedtage den nødvendige lovgivning med henblik herpå. 

4. De parter, der ikke gør udlevering betinget af, at der eksisterer en traktat herom, 

skal indbyrdes anerkende de forbrydelser, som denne artikel finder anvendelse på,

som forbrydelser, der kan medføre udlevering. 

5. Udlevering er underkastet de betingelser, som er fastsat i den anmodede parts 

lovgivning eller i gældende udleveringstraktater, herunder også de grunde, under 

henvisning til hvilke den anmodede part kan nægte udlevering. 

6. Ved behandling af anmodninger, der modtages i medfør af denne artikel, kan den 

anmodede stat nægte at efterkomme sådanne anmodninger, hvis der er vægtige 

grunde, der giver dens juridiske myndigheder eller andre kompetente myndigheder 

anledning til at tro, at opfyldelse deraf vil fremme en retsforfølgning eller straf af en 

person på grund af dennes race, religion, nationalitet eller politiske overbevisning, 

eller af en af disse grunde vil være til skade for en person, der er berørt af 

anmodningen. 

7. Parterne skal bestræbe sig på at fremskynde udleveringsproceduren og forenkle de 

dermed forbundne beviskrav vedrørende enhver lovovertrædelse, som denne artikel 

finder anvendelse på. 

8. Med forbehold af bestemmelserne i dens nationale lovgivning og 

udleveringstraktater kan den anmodede part, såfremt den finder det godtgjort, at 

omstændighederne berettiger dertil, og at sagen haster, efter opfordring fra den 

begærende part, tage en person, som ønskes udleveret, og som opholder sig i dens 

territorium, i forvaring eller træffe andre passende forholdsregler for at sikre den 

pågældendes tilstedeværelse under udleveringssagen. 

9. Uden præjudice for udøvelse af nogen strafferetlig kompetence i henhold til dens 

nationale lovgivning, skal en part, inden for hvis territorium en påstået forbryder 

befinder sig: 

• (a) hvis den ikke udleverer den pågældende for en forbrydelse i henhold til 

artikel 3, stk. 1, af de i artikel 4, stk. 2, pkt. (a), fastlagte grunde, forelægge 

sagen for dens kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning, med 

mindre andet aftales med den begærende part; 

• (b) hvis den ikke udleverer den pågældende for en sådan forbrydelse og har 

fastslået sin jurisdiktion vedrørende den pågældende forbrydelse i medfør af 

artikel 4, stk. 2, pkt. (b), forelægge sagen for dens kompetente myndigheder 

med henblik på retsforfølgning, med mindre andet ønskes af den begærende 

part for at bevare dennes retmæssige jurisdiktion. 

10. Såfremt en udlevering, der er begæret med henblik på fuldbyrdelsen af en dom, 

afvises på grund af, at den pågældende person er statsborger i den anmodede parts 

land, skal den anmodede part, hvis der er hjemmel derfor i dens lovgivning og i 

overensstemmelse med kravene i dens lovgivning, efter anmodning fra den 

begærende part overveje fuldbyrdelsen af den dom, som er afsagt i henhold til den 

begærende parts lovgivning, eller den resterende del deraf. 

11. Parterne skal søge at indgå bilaterale og multilaterale overenskomster for at 

gennemføre eller øge effektiviteten af udleveringer. 

12. Parterne kan overveje at indgå bilaterale eller multilaterale overenskomster enten 

som ad hoc- overenskomster eller generelle overenskomster om overførelse til deres 

land af personer, der er idømt fængsel eller andre former for frihedsberøvelse for 

forbrydelser, som denne artikel finder anvendelse på, med henblik på, at de

pågældende kan afsone resten af straffen der. 

Artikel 7 

Gensidig retshjælp 

1. Parterne skal i medfør af denne artikel i videst muligt omfang yde hinanden 

gensidig retshjælp i forbindelse med efterforskning, retsforfølgning og retssager i 

forbindelse med forbrydelser som fastslået i medfør af artikel 3, stk. 1. 

2. Den gensidige retshjælp, der kan ydes i henhold til denne artikel, kan begæres til 

ethvert af følgende formål: 

• (a) optagelse af vidneudsagn eller udtalelser fra personer; 

• (b) forkyndelse af juridiske dokumenter; 

• (c) iværksættelse af ransagninger og beslaglæggelser; 

• (d) undersøgelse af genstande og steder; 

• (e) tilvejebringelse af oplysninger og bevismidler; 

• (f) tilvejebringelse af originaldokumenter eller bekræftede genparter af 

relevante dokumenter og registre, herunder bankudskrifter, økonomiske 

oplysninger samt selskabs- og forretningsoplysninger; 

• (g) identifikation eller opsporing af udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller 

andre genstande til bevisformål. 

3. Parterne kan yde hinanden enhver anden form for gensidig retshjælp, der er tilladt i 

henhold til den anmodede parts nationale lovgivning. 

4. Efter anmodning skal parterne - i det omfang, det er i overensstemmelse med deres 

nationale lovgivning og praksis - lette eller fremme tilstedeværelsen af eller adgangen 

til personer, herunder personer, der er i varetægt, som indvilliger i at bistå ved 

efterforskning eller deltage i retssager. 

5. En part kan ikke afslå at yde gensidig retshjælp i henhold til denne artikel under 

påberåbelse af bankhemmelighed. 

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke præjudicere forpligtelser i henhold til 

nogen anden traktat, hverken bilateral eller multilateral, som - helt eller delvis - 

regulerer eller vil komme til at regulere gensidig retshjælp i straffesager. 

7. Stk. 8 til 19 i denne artikel finder anvendelse på anmodninger, der afgives i 

henhold til denne artikel, såfremt de pågældende parter ikke er bundet af en traktat 

vedrørende gensidig retshjælp. Såfremt parterne er bundet af en sådan traktat, finder 

de tilsvarende bestemmelser i den pågældende traktat anvendelse, med mindre 

parterne i stedet aftaler at anvende stk. 8 til 19 i denne artikel. 

8. Parterne skal udpege en myndighed, eller om fornødent, myndigheder, der skal 

have ansvar for og bemyndigelse til at efterkomme anmodninger om gensidig 

retshjælp eller til at oversende dem til de kompetente myndigheder med henblik på 

efterkommelse heraf. Generalsekretæren underrettes om den eller de myndigheder, 

der udpeges til dette formål. Oversendelse af anmodninger om gensidig retshjælp og

enhver meddelelse i denne forbindelse skal effektueres mellem myndigheder, der 

udpeges af parterne; dette krav skal være uden præjudice for en parts ret til at kræve, 

at sådanne anmodninger og meddelelser rettes ad diplomatisk vej og, i hastesager, 

såfremt parterne er enige herom, gennem Den internationale 

Kriminalpolitiorganisation (Interpol), hvis det er muligt. 

9. Anmodninger skal fremsættes skriftligt på et sprog, der kan accepteres af den 

anmodede part. Generalsekretæren underrettes om det eller de sprog, der kan 

accepteres af den enkelte part. I hastesager, og såfremt parterne er enige herom, kan 

anmodninger fremsættes mundtligt, men skal straks bekræftes skriftligt. 

10. Anmodninger om gensidig retshjælp skal indeholde: 

• (a) den begærende myndigheds identitet; 

• (b) genstanden for og arten af den efterforskning, retsforfølgning eller retssag, 

som anmodningen vedrører, samt navn på og virkeområdet for den 

myndighed, der står for denne efterforskning, retsforfølgning eller retssag; 

• (c) et resume af de relevante kendsgerninger, undtagen i tilfælde af 

anmodninger med henblik på forkyndelse af juridiske dokumenter; 

• (d) en beskrivelse af den bistand, der søges, og nærmere oplysninger om 

enhver særlig procedure, som den begærende part ønsker fulgt; 

• (e) om muligt, identitet, opholdssted og nationalitet for så vidt angår enhver 

involveret person; 

• (f) det formål, hvortil bevismateriale, oplysninger eller andre skridt ønskes 

indhentet eller foretaget. 

11. Den anmodede part kan anmode om yderligere oplysninger, når det skønnes 

nødvendigt for efterkommelsen af anmodningen i overensstemmelse med dens 

nationale lovgivning, eller når dette kan lette en sådan efterkommelse. 

12. En anmodning skal efterkommes i overensstemmelse med den anmodede parts 

nationale lovgivning og, i det omfang det ikke strider imod den anmodede parts 

nationale lovgivning, og hvor det er muligt, i overensstemmelse med de procedurer, 

der er angivet i anmodningen. 

13. Den begærende part må ikke viderebringe eller bruge andre oplysninger eller 

bevismateriale, der er tilstillet den af den anmodede part i efterforskninger, 

retsforfølgninger eller retssager, end de, der er anført i anmodningen, uden den 

anmodede parts forudgående samtykke. 

14. Den begærende part kan kræve, at den anmodede part behandler anmodningens 

indhold og emne fortroligt, bortset fra i det omfang det er nødvendigt for at 

efterkomme anmodningen. Såfremt den anmodede part ikke kan efterkomme kravet 

om fortrolighed, skal den straks underrette den begærende part herom. 

15. Begæring om gensidig retshjælp kan afslås: 

• (a) såfremt anmodningen ikke fremsættes i overensstemmelse med 

bestemmelserne i denne artikel;

• (b) såfremt den anmodede part finder, at efterkommelse af anmodningen vil 

kunne krænke dens suverænitet, sikkerhed, ordre public eller andre væsentlige 

interesser; 

• (c) såfremt den anmodede parts myndigheder i medfør af den nationale 

lovgivning ville være afskåret fra at udføre den handling, der anmodes om, i 

forbindelse med enhver lignende forbrydelse, såfremt denne havde været 

genstand for efterforskning, retsforfølgning eller retssag inden for dens egen 

jurisdiktion; 

• (d) såfremt det ville stride imod den anmodede parts retssystem vedrørende 

gensidig retshjælp at efterkomme anmodningen. 

16. Ethvert afslag på gensidig retshjælp skal begrundes. 

17. Gensidig retshjælp kan udsættes af den anmodede part med den begrundelse, at 

den vanskeliggør en igangværende efterforskning, retsforfølgning eller retssag. I 

sådanne tilfælde skal den anmodede part konsultere den begærende part med henblik 

på at beslutte, om bistanden alligevel kan ydes under hensyn til sådanne vilkår og 

betingelser, som den anmodede part skønner nødvendige. 

18. Et vidne, en ekspert eller enhver anden person, der indvilliger i at aflægge 

vidneudsagn i en retssag eller bistå ved efterforskning, retsforfølgning eller en retssag 

inden for den begærende parts territorium, skal ikke retsforfølges, tilbageholdes, 

straffes eller underkastes nogen begrænsning i sin personlige frihed inden for dette 

territorium for så vidt angår handlinger, undladelser eller domfældelse forud for hans 

afrejse fra den anmodede parts område. Et sådant frit lejde ophører, når vidnet, 

eksperten eller en anden person i en periode på femten på hinanden følgende dage 

eller en anden periode, der er aftalt mellem parterne, fra den dato, hvor han officielt er 

blevet underrettet om, at hans tilstedeværelse ikke længere er påkrævet for 

domsmyndighederne, har haft mulighed for at forlade territoriet, men ikke desto 

mindre frivilligt er forblevet inden for territoriet, eller frivilligt er vendt tilbage dertil 

efter at have forladt det. 

19. Almindelige omkostninger i forbindelse med efterkommelse af en anmodning 

afholdes af den anmodede part, med mindre de pågældende parter aftaler andet. 

Såfremt udgifter af væsentlig eller ekstraordinær karakter er eller vil være påkrævet 

for at efterkomme anmodningen, skal parterne konsultere hinanden med henblik på at 

fastsætte vilkår og betingelser for efterkommelse af anmodningen, samt på hvilken 

måde omkostningerne skal afholdes. 

20. Parterne skal i det omfang, det måtte være nødvendigt, overveje muligheden af at 

indgå bi- eller multilaterale overenskomster eller ordninger, der kan tjene til at 

fremme formålet med og realisere eller forstærke denne artikels bestemmelser. 

Artikel 8 

Overførelse af retsforfølgning 

Parterne skal overveje muligheden af at overføre strafferetlig forfølgning vedrørende 

forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, til hinanden i tilfælde, hvor en sådan 

overførelse findes at være fremmende for en korrekt retspleje.

Artikel 9 

Andre former for samarbejde og uddannelse 

1. Parterne skal samarbejde tæt med hinanden, i overensstemmelse med deres 

nationale retslige og administrative systemer, med henblik på at øge effektiviteten af 

retshåndhævende foranstaltninger til bekæmpelse af forbrydelser i henhold til artikel 

3, stk. 1. De skal i særdeleshed, på grundlag af bilaterale eller multilaterale 

overenskomster eller ordninger: 

• (a) oprette og opretholde kommunikationskanaler mellem deres kompetente 

organer og tjenestegrene med henblik på at fremme en sikker og hurtig 

udveksling af oplysninger vedrørende alle aspekter af forbrydelser i henhold 

til artikel 3, stk. 1, herunder, såfremt parterne skønner det påkrævet, 

forbindelser til andre former for kriminel virksomhed, 

• (b) samarbejde med hinanden i forbindelse med gennemførelse af 

undersøgelser i forbindelse med forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, og 

som er af international karakter, vedrørende: 

• (i) identitet, færden og virksomhed for så vidt angår personer, der er mistænkt 

for at være indblandet i forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, 

• (ii) bevægelser af udbytte og formuegoder, der er resultatet af begåelse af 

sådanne forbrydelser, 

• (iii) bevægelser af narkotika, psykotrope stoffer, stoffer omfattet af tabel I og 

tabel II til denne Konvention samt hjælpemidler eller andet, der anvendes eller 

påtænkes anvendt i forbindelse med begåelse af sådanne forbrydelser, 

• (c) i påkommende tilfælde, og såfremt det ikke strider imod national 

lovgivning, oprette fælles arbejdsgrupper, under hensyntagen til behovet for at 

beskytte sikkerheden for personer og operationer, med henblik på at 

gennemføre bestemmelserne i dette stykke. Enhver parts embedsmænd, der 

måtte deltage i disse grupper, skal optræde som værende bemyndiget af de 

rette myndigheder hos den part, på hvis territorium operationen skal finde 

sted; i alle sådanne tilfælde skal de involverede parter sikre sig, at 

suveræniteten hos den part, på hvis territorium operationen skal finde sted, 

respekteres fuldt ud; 

• (d) i påkommende tilfælde tilvejebringe nødvendige kvanta af stoffer til 

undersøgelsesmæssige og efterforskningsmæssige formål; 

• (e) lette et effektivt samarbejde mellem deres kompetente organer og 

tjenestegrene og fremme udveksling af personale og andre eksperter, herunder 

udstationering af forbindelsesofficerer. 

2. Hver part skal, i nødvendigt omfang, iværksætte, udvikle og forbedre særlige 

uddannelsesprogrammer for dens retshåndhævende og andet personale, herunder 

toldpersonale, som er beskæftiget med bekæmpelse af forbrydelser i henhold til 

artikel 3, stk. 1. Sådanne programmer skal i særdeleshed omfatte: 

• (a) metoder, der anvendes til afsløring og bekæmpelse af forbrydelser i 

henhold til artikel 3, stk. 1;

• (b) veje og fremgangsmåder, der anvendes af personer, som mistænkes for at 

være indblandet i forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, særlig i 

transitlande, samt passende modforanstaltninger; 

• (c) overvågning af import og eksport af narkotika, psykotrope stoffer og 

stoffer omfattet af tabel I og tabel II, 

• (d) afsløring og overvågning af bevægelser af udbytte og formuegoder opnået 

i forbindelse med begåelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, samt 

af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer omfattet af tabel I og tabel II samt 

hjælpemidler, der anvendes eller påtænkes anvendt i forbindelse med begåelse 

af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, 

• (e) metoder, der anvendes til at overføre, skjule eller tilsløre sådant udbytte, 

formuegoder og hjælpemidler; 

• (f) indsamling af bevismateriale; 

• (g) kontrolmetoder i frihandelsområder og frihavne; 

• (h) moderne retshåndhævelsesmetoder. 

3. Parterne skal bistå hinanden med at planlægge og gennemføre forsknings- og 

uddannelsesprogrammer med henblik på at dele ekspertise på de områder, der er 

omhandlet i denne artikels stk. 2, og i denne forbindelse også, når det er 

hensigtsmæssigt, anvende regionale og internationale konferencer og seminarer til at 

fremme samarbejde og stimulere drøftelsen af problemer af gensidig interesse, 

herunder transitlandes særlige problemer og behov. 

Artikel 10 

Internationalt samarbejde og bistand til transitlande 

1. Parterne skal samarbejde, direkte eller gennem kompetente internationale eller 

regionale organisationer, om i muligt omfang at bistå og støtte transitlande og, i 

særdeleshed, udviklingslande, der har behov for sådan bistand og støtte, gennem 

programmer for teknisk samarbejde vedrørende forbud og andre beslægtede 

aktiviteter. 

2. Parterne skal forpligte sig, direkte eller gennem kompetente internationale eller 

regionale organisationer, til at yde økonomisk bistand til sådanne transitlande med 

henblik på at udvide og styrke den infrastruktur, der er nødvendig for en effektiv 

kontrol med og forebyggelse af ulovlig handel. 

3. Parterne kan indgå bilaterale eller multilaterale overenskomster eller ordninger med 

henblik på at øge effektiviteten af internationalt samarbejde i henhold til denne artikel 

og kan overveje finansielle ordninger i denne forbindelse. 

Artikel 11 

Kontrollerede leverancer 

1. Såfremt det er tilladt i henhold til de grundlæggende principper i deres respektive 

nationale retssystemer, skal parterne træffe de nødvendige foranstaltninger inden for 

deres muligheder med henblik på at tillade passende brug af kontrolleret leverance på

internationalt niveau, på grundlag af gensidigt indgåede overenskomster eller 

ordninger, med henblik på at identificere personer, der er indblandet i forbrydelser i 

henhold til artikel 3, stk. 1, og tage retslige skridt over for dem. 

2. Beslutninger om at anvende kontrolleret leverance træffes konkret i de enkelte 

tilfælde, og der kan, om nødvendigt, tages hensyn til finansielle ordninger og aftaler 

med hensyn til de berørte parters udøvelse af jurisdiktion. 

3. Ulovlige forsendelser, i forbindelse med hvilke der tillades kontrolleret leverance, 

kan med de berørte parters tilladelse standses og tillades at fortsætte med de 

narkotiske eller psykotrope stoffer intakte eller fjernet eller helt eller delvis erstattet. 

Artikel 12 

Stoffer der hyppigt anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope 

stoffer 

1. Parterne skal træffe de foranstaltninger, de skønner hensigtsmæssige, for at 

forhindre spredning af stoffer omfattet af tabel I og tabel II, der anvendes til ulovlig 

fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, og skal samarbejde med hinanden 

herom. 

2. Såfremt en part eller Udvalget er i besiddelse af oplysninger, der efter dens eller 

dets mening vil kræve, at et stof optages i tabel I eller tabel II, skal den eller det 

underrette Generalsekretæren herom og overgive ham oplysninger til støtte for 

underretningen. Den i denne artikels stk. 2 til 7 beskrevne procedure skal også finde 

anvendelse, såfremt en part eller Udvalget er i besiddelse af oplysninger, som 

berettiger, at et stof slettes fra tabel I eller tabel II eller for overførsel af et stof fra den 

ene tabel til den anden. 

3. Generalsekretæren skal sende en sådan underretning, og alle oplysninger, som han 

finder relevante, til parterne, Kommissionen, og - såfremt underretning indgives af en 

part - til Udvalget. Parterne skal sende deres kommentarer til underretningen til 

Generalsekretæren sammen med alle supplerende oplysninger, som måtte bistå 

Udvalget i at foretage en vurdering og Kommissionen i at nå frem til en afgørelse. 

4. Såfremt Udvalget, under hensyntagen til omfanget, betydningen og udbredelsen af 

den lovlige brug af stoffet samt muligheden for og den lethed, hvormed alternative 

stoffer kan anvendes både til lovlige formål og til ulovlig fremstilling af narkotika 

eller psykotrope stoffer, finder: 

• (a) at stoffet hyppigt anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller 

psykotrope stoffer, 

• (b) at omfanget og udbredelsen af den ulovlige fremstilling af et narkotisk 

eller psykotropt stof skaber alvorlige sundhedsmæssige eller sociale problemer 

for offentligheden, således at internationale foranstaltninger er påkrævede, 

skal det forelægge Kommissionen en vurdering af stoffet, herunder de mulige 

konsekvenser af at føje stoffet til enten tabel I eller tabel II, for så vidt angår 

både lovlig brug og ulovlig fremstilling heraf, sammen med henstillinger om 

eventuelle overvågningsforanstaltninger, som måtte være hensigtsmæssige i 

lyset af dets vurdering. 

5. Under hensyntagen til kommentarer afgivet af parterne og til kommentarer og

anbefalinger fra Udvalget, hvis vurdering skal være bestemmende for så vidt angår 

videnskabelige spørgsmål, og tillige under behørig hensyntagen til enhver anden 

relevant faktor, kan Kommissionen med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne 

beslutte at placere et stof i tabel I eller tabel II. 

6. Enhver afgørelse, som Kommissionen træffer i medfør af denne artikel, skal af 

Generalsekretæren fremsendes til alle stater og andre enheder, som er eller er 

berettiget til at blive parter i henhold til denne Konvention, og til Udvalget. En sådan 

afgørelse får fuld gyldighed for hver enkelt stat et hundrede og firs dage efter datoen 

for en sådan meddelelse. 

7. (a) Afgørelser truffet af Kommissionen i henhold til denne artikel kan tages op til 

fornyet vurdering af Rådet efter anmodning fra en part indgivet inden et hundrede og 

firs dage efter datoen for meddelelsen om afgørelsen. Anmodningen om en fornyet 

vurdering skal sendes til Generalsekretæren sammen med alle relevante oplysninger, 

hvorpå anmodningen er baseret. 

• (b) Generalsekretæren skal fremsende kopi af anmodningen om en fornyet 

vurdering samt relevante oplysninger til Kommissionen, Udvalget og alle 

parterne med opfordring til at fremsætte deres kommentarer inden for 

halvfems dage. Alle kommentarer, der modtages, skal forelægges Rådet til 

behandling. 

• (c) Rådet kan fastholde eller omgøre Kommissionens afgørelse. Underretning 

om Rådets afgørelse skal fremsendes til alle stater og andre enheder, der er 

eller er berettiget til at blive parter i henhold til denne Konvention, til 

Kommissionen og til Udvalget. 

8. (a) Uden præjudice for de almindelige bestemmelser, der er indeholdt i denne 

artikels stk. 1 og bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961- 

Konvention og 1971-Konventionen, skal parterne træffe de foranstaltninger, som de 

finder hensigtsmæssige med henblik på at overvåge fremstilling og distribution af 

stofferne i tabel I og tabel II, der finder sted inden for deres territorium. 

• (b) I denne forbindelse kan parterne: 

• (i) kontrollere alle personer og virksomheder, der er involveret i fremstilling 

og distribution af sådanne stoffer; 

• (ii) med licens kontrollere foretagender og lokaliteter, hvor en sådan 

fremstilling eller distribution finder sted; 

• (iii) kræve, at licensindehavere får tilladelse til at udføre ovennævnte 

operationer; 

• (iv) forhindre ophobning af sådanne stoffer i producenters og distributørers 

besiddelse ud over de kvanta, der er nødvendige for normal forretningsdrift og 

de gældende markedsforhold. 

9. Hver enkelt part skal med hensyn til stofferne i tabel I og tabel II træffe følgende 

foranstaltninger: 

• (a) indføre og opretholde et system til overvågning af international handel 

med stofferne i tabel I og tabel II med henblik på at fremme identifikation af

mistænkelige transaktioner. Sådanne overvågningssystemer skal anvendes i 

tæt samarbejde med producenter, importører, eksportører, grossister og 

detailhandlere, der skal informere de kompetente myndigheder om 

mistænkelige ordrer og transaktioner, 

• (b) sikre beslaglæggelse af ethvert stof i tabel I eller tabel II, såfremt der er 

tilstrækkeligt bevis for, at det er til anvendelse i forbindelse med ulovlig 

fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, 

• (c) snarest muligt underrette de berørte parters kompetente myndigheder og 

tjenestegrene, såfremt der er grund til at antage at import, eksport, eller transit 

af et stof i tabel I eller tabel II er beregnet til ulovlig fremstilling af narkotika 

eller psykotrope stoffer, herunder i særdeleshed oplysninger om 

betalingsmidler og andre væsentlige elementer, som førte til denne antagelse, 

• (d) kræve, at import- og eksportforsendelser mærkes og dokumenteres på 

passende måde. Handelsdokumenter, som for eksempel fakturaer, 

ladningsmanifester, toldpapirer, transport- og andre forsendelsesdokumenter, 

skal omfatte navnene, som givet i tabel I og tabel II, på de stoffer, der 

importeres eller eksporteres, det kvantum, der importeres eller eksporteres, 

samt navn og adresse på eksportøren, importøren, og, såfremt de kendes, på 

modtageren af forsendelsen, 

• (e) sikre, at de dokumenter, der henvises til i dette stykkes pkt. (d), opbevares 

i en periode på mindst 2 år og kan stilles til rådighed for undersøgelse af de 

kompetente myndigheder. 

10. (a) Ud over bestemmelserne i stk. 9 og efter anmodning til Generalsekretæren fra 

en part, der har en interesse heri, skal enhver part, fra hvis territorium et stof i tabel I 

eksporteres, sikre, at følgende oplysninger, før en sådan eksport, afgives af dens 

kompetente myndigheder til de kompetente myndigheder i importlandet: 

• (i) navn og adresse på eksportøren og importøren og, såfremt de kendes, på 

modtageren af forsendelsen; 

• (ii) navnet på stoffet i tabel I; 

• (iii) det kvantum, der eksporteres; 

• (iv) forventet indførselssted og forventet afsendelsesdato; 

• (v) enhver anden oplysning, som parterne har indgået indbyrdes aftale om. 

• (b) En part kan vedtage strengere eller mere skærpede kontrolforanstaltninger 

end dem, der er fastsat i dette stykke, såfremt sådanne foranstaltninger efter 

dens mening er ønskelige eller nødvendige. 

11. Såfremt en part giver oplysninger til en anden part i henhold til denne artikels stk. 

9 og 10, kan den part, der giver sådanne oplysninger, kræve, at den part, der modtager 

dem, skal behandle enhver handels-, forretnings-, kommerciel- eller erhvervsmæssig 

hemmmelighed eller forretningsgang fortroligt. 

12. Hver part skal årligt - i den form og på den måde, der er foreskrevet af Udvalget, 

samt på de af dette til rådighed stillede formularer - tilstille Udvalget oplysninger

vedrørende: 

• (a) de mængder stoffer i tabel I og tabel II, der er beslaglagt, og, såfremt 

bekendt disses oprindelsesland, 

• (b) ethvert stof, der ikke er omfattet af tabel I og tabel II, der identificeres som 

havende været anvendt i forbindelse med ulovlig fremstilling af narkotika eller 

psykotrope stoffer, og som parten finder tilstrækkeligt betydningsfuldt til at 

blive bragt til Udvalgets kendskab, 

• (c) metoder til omdirigering og ulovlig fremstilling. 

13. Udvalget skal årligt rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af denne 

artikel, og Kommissionen skal regelmæssigt underkaste tabel I og tabel II's 

tilstrækkelighed og hensigtsmæssighed fornyet revision. 

14. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse på farmaceutiske 

præparater eller andre præparater indeholdende stoffer fra tabel I og tabel II, der er 

sammensat på en sådan måde, at disse stoffer ikke nemt kan anvendes eller udvindes 

ved hjælp af let tilgængelige midler. 

Artikel 13 

Materialer og udstyr 

Parterne skal træffe de foranstaltninger, som de finder hensigtsmæssige, med henblik 

på at forhindre handel med og ulovlig spredning af materialer og udstyr til ulovlig 

produktion eller fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer og skal samarbejde 

herom. 

Artikel 14 

Foranstaltninger med henblik på at afskaffe dyrkning af narkotiske planter og på at 

eliminere ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer 

1. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne konvention af parterne, må ikke 

være mindre vidtgående end de bestemmelser, dels vedrørende afskaffelsen af ulovlig 

dyrkning af planter, der indeholder narkotika og psykotrope stoffer, dels vedrørende 

eliminering af ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer, der er 

indeholdt i bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og 

1971-Konventionen. 

2. Hver part skal træffe passende foranstaltninger for at forhindre ulovlig dyrkning af 

og for at udrydde planter, der indeholder narkotika eller psykotrope stoffer, som for 

eksempel opiumvalmuer, kokabuske og hampeplanter, og som dyrkes ulovligt inden 

for dens territorium. De foranstaltninger, der træffes, skal respektere grundlæggende 

menneskerettigheder og tage behørigt hensyn til traditionelt lovligt brug, hvor der er 

historisk bevis for et sådant brug, samt til beskyttelse af miljøet. 

3. (a) Parterne kan samarbejde med henblik på at øge effektiviteten af 

udryddelsesbestræbelserne. Et sådant samarbejde kan, bl.a. omfatte støtte, hvor 

påkrævet, til integreret landbrugsmæssig udvikling, der medfører økonomisk 

levedygtige alternativer til ulovlig dyrkning. Faktorer som adgang til markeder, de til 

rådighed stående ressourcer og de gældende socio-økonomiske forhold bør tages i 

betragtning, før sådanne landbrugsmæssige programmer gennemføres. Parterne kan

aftale andre passende foranstaltninger vedrørende samarbejde. 

• (b) Parterne skal også fremme udveksling af videnskabelige og tekniske 

oplysninger og gennemførelse af forskning vedrørende udryddelse. 

• (c) Når de har fælles grænser, skal parterne søge at samarbejde om 

bekæmpelsesprogrammer inden for deres respektive områder langs disse 

grænser. 

4. Parterne skal vedtage passende foranstaltninger med det formål at eliminere eller 

reducere ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer med henblik på at 

mindske menneskelige lidelser og eliminere økonomiske incitamenter til ulovlig 

handel. Disse foranstaltninger kan, bl.a. være baseret på henstillinger fra De Forenede 

Nationer, FN's særorganisationer, såsom WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og 

andre kompetente internationale organisationer på den »Comprehensive 

Multidisciplinary Outline« (den omfattende tværfaglige strategi), der blev vedtaget af 

den Internationale Konference vedrørende stofmisbrug og ulovlig handel, der blev 

afholdt i 1987, således som den gælder for statslige og ikke-statslige organer og 

private initiativer med hensyn til forebyggelse, behandling og revalidering. Parterne 

kan indgå bilaterale eller multilaterale overenskomster eller ordninger med henblik på 

at eliminere eller reducere ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer. 

5. Parterne kan også træffe de nødvendige foranstaltninger med hensyn til hurtig 

destruktion eller lovlig bortskaffelse af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i tabel 

I og tabel II, der er blevet beslaglagt eller konfiskeret, og med hensyn til at tillade at 

behørigt dokumenterede nødvendige mængder af sådanne stoffer anvendes som bevis. 

Artikel 15 

Kommercielle fragtførere 

1. Parterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at transportmidler, der 

drives af kommercielle fragtførere ikke anvendes til at begå forbrydelser i henhold til 

artikel 3, stk. 1. Sådanne foranstaltninger kan omfatte særlige ordninger med 

kommercielle fragtførere. 

2. Enhver part skal kræve, at kommercielle fragtførere tager rimelige forholdsregler 

for at forhindre anvendelse af deres transportmidler til at begå forbrydelser i henhold 

til artikel 3, stk. 1. Sådanne forholdsregler kan omfatte: 

• (a) Såfremt en kommerciel fragtførers hovedkontor er hjemmehørende inden 

for partens territorium: 

• (i) uddannelse af personale i at identificere mistænkelige forsendelser eller 

personer; 

• (ii) fremme af personalets retskaffenhed; 

• (b) Såfremt en kommerciel fragtfører opererer inden for partens territorium: 

• (i) forudgående fremlæggelse af ladningsmanifester, når dette er muligt; 

• (ii) anvendelse af ikke-manipulerbare, individuelt kontrollable forseglinger af 

transportbeholdere;

• (iii) rapportering til de relevante myndigheder, hurtigst muligt, af alle 

mistænkelige omstændigheder, der kan stå i forbindelse med begåelsen af 

forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. 

3. Enhver part skal stræbe efter at sikre, at kommercielle fragtførere og de relevante 

myndigheder ved ind- og udførselssteder samt andre toldkontrolområder samarbejder 

med henblik på at forhindre uvedkommende adgang til transportmidler og last samt 

på at gennemføre passende sikkerhedsforanstaltninger. 

Artikel 16 

Handelsdokumenter og mærkning af eksportvarer 

1. Enhver part skal kræve, at lovlig udførsel af narkotika og psykotrope stoffer 

dokumenteres på behørig vis. Ud over kravene om dokumentation i henhold til artikel 

31 i 1961-Konventionen, artikel 31 i den ændrede 1961-Konvention og artikel 12 i 

1971-Konventionen, skal handelsdokumenter såsom fakturaer, ladningsmanifester, 

told-, transport- og andre forsendelsesdokumenter indeholde navnene på de narkotiske 

og psykotrope stoffer, der eksporteres som anført i de respektive bilag til 1961- 

Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og 1971-Konventionen, det kvantum, 

der eksporteres, samt navn og adresse på eksportøren, importøren, og, såfremt det 

kendes, på modtageren af forsendelsen. 

2. Enhver part skal kræve, at forsendelser af narkotika og psykotrope stoffer, der 

eksporteres, ikke mærkes vildledende. 

Artikel 17 

Ulovlig transport til søs 

1. Parterne skal samarbejde i videst muligt omfang med henblik på at bekæmpe 

ulovlig transport til søs i overensstemmelse med international havret. 

2. En part, der har rimelig grund til mistanke om, at et fartøj, der fører dens flag eller 

ikke fører noget flag eller registreringsmærke, er involveret i ulovlig transport, kan 

kræve bistand fra andre parter med henblik på at forhindre dets anvendelse til dette 

formål. De parter, der anmodes herom, skal yde en sådan bistand inden for de 

muligheder, der er til rådighed for dem. 

3. En part, der har rimelig grund til mistanke om, at et fartøj, der udøver retten til fri 

sejlads i overensstemmelse med international ret, og som fører en anden parts flag 

eller registreringsmærke, er involveret i ulovlig transport, kan underrette flagstaten 

herom, kræve bekræftelse af registrering og, i tilfælde af bekræftelse, kræve tilladelse 

fra flagstaten til at træffe passende foranstaltninger over for fartøjet. 

4. I henhold til stk. 3 eller i overensstemmelse med gældende traktater mellem dem 

eller i overensstemmelse med enhver anden overenskomst eller ordning indgået 

mellem disse parter, kan flagstaten give den begærende part tilladelse til, bl.a.: 

• (a) at borde skibet; 

• (b) at ransage skibet; 

• (c) såfremt der findes bevis på meddelagtighed i ulovlig transport, at træffe

passende foranstaltninger med hensyn til fartøjet, personer og last om bord. 

5. Såfremt der træffes foranstaltninger i medfør af denne artikel, skal de berørte parter 

tage behørigt hensyn til nødvendigheden af ikke at bringe sikkerheden for 

menneskeliv på søen samt skibets og lastens sikkerhed i fare eller præjudicere 

flagstatens eller enhver anden berørt stats kommercielle og lovlige interesser. 

6. Flagstaten kan, i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til denne 

artikels stk. 1, gøre sin tilladelse betinget af vilkår, der fastsættes ved indbyrdes aftale 

mellem den og den begærende part, herunder vilkår vedrørende ansvar. 

7. Med henblik på de formål, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 4, skal en part 

reagere hurtigt på en anmodning fra en anden part for at fastslå, om et fartøj, der fører 

dens flag, har ret til at gøre dette, samt på anmodninger om tilladelse i henhold til stk. 

3. Enhver part skal på det tidspunkt, den bliver part i denne Konvention, udpege en 

myndighed eller, om nødvendigt, myndigheder til at modtage og svare på sådanne 

anmodninger. Der skal gennem Generalsekretæren gives underretning om en sådan 

udpegelse til alle andre parter inden for en måned efter udpegelsen. 

8. En part, der har taget skridt i medfør af denne artikel, skal straks underrette den 

pågældende flagstat om resultaterne af sådanne skridt. 

9. Parterne skal overveje at indgå bilaterale eller regionale overenskomster eller 

ordninger med henblik på at gennemføre eller øge effektiviteten af bestemmelserne i 

denne artikel. 

10. Handlinger i henhold til denne artikels stk. 4 skal kun udføres af krigsskibe eller 

militære fly eller andre skibe eller fly, der er tydeligt mærket, og som kan 

identificeres som værende i statens tjeneste og bemyndiget i så henseende. 

11. Enhver handling, der iværksættes i henhold til denne artikel, skal tage behørigt 

hensyn til nødvendigheden af ikke at indgribe i eller anfægte kyststaters rettigheder 

og forpligtelser og udøvelse af jurisdiktion i overensstemmelse med international 

havret. 

Artikel 18 

Frihandelsområder og frihavne 

1. Parterne skal iværksætte foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel med 

narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i tabel I og tabel II inden for 

frihandelsområder og i frihavne, der ikke er mindre vidtgående end dem, der finder 

anvendelse inden for andre dele af deres territorier. 

2. Parterne skal bestræbe sig på: 

• (a) at overvåge varers og personers bevægelser inden for frihandelsområder og 

i frihavne og skal i den forbindelse bemyndige de kompetente myndigheder til 

at undersøge laster og ind- og udgående fartøjer, herunder lystbåde og 

fiskefartøjer, samt luftfartøjer og motorkøretøjer, samt, hvis det er 

hensigtsmæssigt, til at visitere besætningsmedlemmer, passagerer og 

undersøge deres bagage, 

• (b) at indføre og opretholde et system til afsløring af forsendelser, der

mistænkes for at indeholde narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i tabel I og 

tabel II, der passerer ind og ud af frihandelsområder og frihavne, 

• (c) at indføre og opretholde med overvågningssystemer i havne- og 

dokområder og i lufthavne og ved grænsekontrolsteder i frihandelsområder og 

frihavne. 

Artikel 19 

Anvendelse af postsystemet 

1. I overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til Verdenspostunionens 

konventioner og i overensstemmelse med grundlæggende principper i deres nationale 

retssystemer skal parterne vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af anvendelse af 

postsystemet til ulovlig handel og samarbejde med hinanden herom. 

2. De i denne artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal især omfatte: 

• (a) koordineret aktion med henblik på at forhindre og bekæmpe anvendelse af 

postsystemet til ulovlig handel; 

• (b) indførelse og opretholdelse gennem bemyndiget retshåndhævende 

personale af efterforsknings- og kontrolsystemer udformet med henblik på at 

afsløre ulovlige postforsendelser af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i 

tabel I og tabel II; 

• (c) lovgivningsforanstaltninger med henblik på at muliggøre anvendelsen af 

passende forholdsregler til at sikre de for retsforfølgning nødvendige beviser. 

Artikel 20 

Oplysninger, der skal afgives af parterne 

1. Parterne skal gennem Generalsekretæren afgive oplysninger til Kommissionen om, 

hvorledes denne konvention fungerer inden for deres territorier og i særdeleshed: 

• (a) teksten til love og forskrifter, der er vedtaget med henblik på at 

gennemføre denne konvention, 

• (b) nærmere oplysninger om tilfælde af ulovlig handel inden for deres 

jurisdiktion, som de finder af betydning på grund af afsløringen af nye 

tendenser, de involverede mængder, de kilder, hvorfra stofferne kommer, eller 

de metoder, der anvendes af de involverede personer. 

2. Parterne skal afgive disse oplysninger på den måde og på de tidspunkter, som 

Kommissionen måtte kræve. 

Artikel 21 

Kommissionens opgaver 

Kommissionen er bemyndiget til at behandle alle spørgsmål, der har relation til denne 

konventions formål og i særdeleshed: 

• (a) skal Kommissionen, på grundlag af de oplysninger, der forelægges den i 

medfør af artikel 20, tage konventionens virkemåde op til revision,

• (b) kan Kommissionen fremsætte forslag og generelle henstillinger baseret på 

undersøgelse af de oplysninger, den har modtaget fra parterne, 

• (c) kan Kommissionen henlede Udvalgets opmærksomhed på ethvert 

spørgsmål, som kan være relevant for Udvalgets opgaver, 

• (d) skal Kommissionen, vedrørende ethvert spørgsmål, der henvises til den af 

Udvalget i henhold til artikel 22, stk. 1, pkt. (b), træffe de foranstaltninger, 

som den skønner hensigtsmæssige, 

• (e) kan Kommissionen, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt 

i artikel 22, ændre tabel I og tabel II, 

• (f) kan Kommissionen henlede ikke-parters opmærksomhed på beslutninger 

og henstillinger, som den vedtager i henhold til denne konvention, med 

henblik på, at de kan overveje at træffe foranstaltninger i overensstemmelse 

dermed. 

Artikel 22 

Udvalgets opgaver 

1. Uden præjudice for Kommissionens opgaver i henhold til artikel 21 og uden 

præjudice for Udvalgets og Kommissionens opgaver i henhold til 1961- 

Konventionen, den ændrede 1961-Konvention samt 1971-Konventionen: 

• (a) kan Udvalget, såfremt det - på grundlag af dets undersøgelse af 

oplysninger, som er til rådighed for det, for Generalsekretæren eller for 

Kommissionen, eller af oplysninger, der er meddelt af FN'organer - har grund 

til at tro, at formålene med denne konvention i spørgsmål, der falder ind under 

dets kompetence, ikke opfyldes, anmode en part eller flere parter om at 

fremlægge relevante oplysninger, 

• (b) for så vidt angår artikel 12, 13 og 16: 

• (i) kan Udvalget - efter at have iværksat forholdsregler i henhold til denne 

artikels pkt. (a), og såfremt det er overbevist om nødvendigheden heraf - 

opfordre den berørte part til at vedtage de foranstaltninger til afhjælpning 

heraf, som det efter omstændighederne finder nødvendige for gennemførelsen 

af bestemmelserne i artikel 12, 13 og 16, 

• (ii) skal Udvalget - forud for iværksættelse af aktioner i henhold til (iii) 

nedenfor - behandle dets kommunikationer med den berørte part fortroligt i 

henhold til ovenstående punkter, 

• (iii) kan Udvalget - hvis det finder, at den berørte part ikke har truffet de 

foranstaltninger til afhjælpning, som den er blevet opfordret til at træffe i 

henhold til dette punkt, henlede parternes, Rådets og Kommissionens 

opmærksomhed på sagen. Enhver rapport, der offentliggøres af Udvalget i 

henhold til dette punkt, skal også indeholde den berørte parts synspunkter, 

såfremt denne anmoder herom. 

2. Enhver part skal opfordres til at være repræsenteret ved et møde i Udvalget, hvor et 

spørgsmål af direkte interesse for den pågældende part behandles i henhold til denne

artikel. 

3. Såfremt en beslutning, der træffes af Udvalget i henhold til denne artikel, ikke er 

enstemmig, skal mindretallets synspunkter anføres. 

4. Udvalgets afgørelser i henhold til denne artikel træffes med totredjedeles flertal 

blandt det samlede antal medlemmer af Udvalget. 

5. I forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne artikels pkt. 1 (a), 

skal Udvalget sikre fortroligheden af alle oplysninger, som måtte komme i dets 

besiddelse. 

6. Udvalgets ansvar i henhold til denne artikel skal ikke gælde for så vidt angår 

traktater eller overenskomster, indgået mellem parterne i overensstemmelse med 

denne Konventions bestemmelser. 

7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse på tvister mellem 

parterne, der falder ind under bestemmelserne i artikel 32. 

Artikel 23 

Udvalgets beretninger 

1. Udvalget skal udarbejde en årlig beretning om dets arbejde, der indeholder en 

analyse af de oplysninger, der står til dets rådighed, og, hvis det skønnes 

hensigtsmæssigt, en redegørelse for eventuelle forklaringer, der er afgivet eller 

afkrævet af parter, samt eventuelle bemærkninger og henstillinger, som Udvalget 

ønsker at fremsætte. Udvalget kan udarbejde eventuelle yderligere beretninger, som 

det finder nødvendige. Beretningerne skal forelægges Rådet gennem Kommissionen, 

som kan fremsætte de kommentarer hertil, som den finder passende. 

2. Udvalgets beretninger skal videresendes til parterne, og de skal derefter 

offentliggøres af Generalsekretæren. Parterne skal tillade ubegrænset distribution 

deraf. 

Artikel 24 

Anvendelse af strengere forholdsregler end de, der er fastsat i denne konvention 

En part kan vedtage strengere eller mere skærpede forholdsregler end de, der er 

fastsat i denne Konvention, såfremt sådanne foranstaltninger efter dens mening er 

ønskelige eller nødvendige for at forebygge eller bekæmpe ulovlig handel. 

Artikel 25 

Forholdet til tidligere vedtagne traktatmæssige rettigheder og forpligtelser 

Bestemmelserne i denne Konvention skal ikke medføre ophævelse af rettigheder, som 

parterne i denne Konvention har haft, eller forpligtelser, som de har påtaget sig, i 

henhold til 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention samt 1971- 

Konventionen. 

Artikel 26 

Undertegnelse

Denne Konvention er åben for undertegnelse på FN's kontor i Wien fra 20. december 

1988 til 28. februar 1989 og derefter i FN's hovedkvarter i New York indtil 20. 

december 1989, af 

• (a) alle stater, 

• (b) Namibia, repræsenteret ved De Forenede Nationers Råd for Namibia, 

• (c) regionale organisationer for økonomisk integration, der har kompetence 

med hensyn til forhandling, afslutning og anvendelse af internationale 

overenskomster på de områder, der er omfattet af denne konvention, idet 

henvisninger i denne konvention til parter, stater eller nationale tjenester skal 

finde anvendelse på sådanne organisationer inden for grænserne for deres 

kompetence. 

Artikel 27 

Ratifikation, accept, godkendelse eller formel bekræftelsesakt 

1. Denne Konvention er underlagt ratifikation, accept eller godkendelse af stater og 

Namibia som repræsenteret ved De Forenede Nationers Råd for Namibia, og der kan 

indgives formelle bekræftelsesakter fra de regionale organisationer for økonomisk 

integration, der er henvist til i artikel 26, pkt. (c). Instrumenter vedrørende 

ratifikation, accept eller godkendelse og vedrørende formelle bekræftelsesakter skal 

deponeres hos Generalsekretæren. 

2. I deres instrumenter vedrørende formel bekræftelse skal regionale organisationer 

for økonomisk integration afgive erklæring om omfanget af deres kompetence med 

hensyn til de spørgsmål, der reguleres ved denne Konvention. Disse organisationer 

skal også informere Generalsekretæren om enhver ændring i omfanget af deres 

kompetence med hensyn til de spørgsmål, der reguleres ved denne konvention. 

Artikel 28 

Tiltrædelse 

1. Denne Konvention skal være åben for tiltrædelse af enhver stat, af Namibia, 

repræsenteret ved De Forenede Nationers Råd for Namibia, og af de regionale 

organisationer for økonomisk integration, der er omhandlet i artikel 26, pkt. (c). 

Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Generalsekretæren. 

2. I deres tiltrædelsesinstrumenter skal de regionale organisationer for økonomisk 

integration afgive erklæring om omfanget af deres kompetence med hensyn til de 

spørgsmål, der reguleres ved denne konvention. Disse organisationer skal også 

informere Generalsekretæren om eventuelle ændringer i omfanget af deres 

kompetence med hensyn til de spørgsmål, der reguleres ved denne konvention. 

Artikel 29 

Ikrafttræden 

1. Denne Konvention skal træde i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter datoen 

for deponering hos Generalsekretæren af det tyvende ratifikations-, accept-, 

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument af stater eller af Namibia repræsenteret ved

De Forenede Nationers Råd for Namibia. 

2. For hver enkelt stat eller for Namibia repræsenteret ved De Forenede Nationers 

Råd for Namibia, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne 

Konvention efter deponeringen af det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- 

eller tiltrædelsesinstrument, træder Konventionen i kraft på den halvfemsindstyvende 

dag efter datoen for deponeringen af dens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller 

tiltrædelsesinstrument. 

3. For hver enkelt organisation for økonomisk integration, der er omhandlet i artikel 

26, pkt. (c), som deponerer et instrument vedrørende en formel bekræftelsesakt eller 

et tiltrædelsesinstrument, træder Konventionen i kraft på den halvfemsindstyvende 

dag efter en sådan deponering eller på den dato, hvor konventionen træder i kraft i 

overensstemmelse med denne artikels stk. 1, alt efter hvilken dato, der er den seneste. 

Artikel 30 

Opsigelse 

1. En part kan opsige denne Konvention på ethvert tidspunkt ved skriftlig 

underretning stilet til Generalsekretæren. 

2. En sådan opsigelse skal træde i kraft for den pågældende part et år efter datoen for 

Generalsekretærens modtagelse af underretningen. 

Artikel 31 

Ændringer 

1. Enhver part kan foreslå en ændring til denne konvention. Teksten til en sådan 

ændring og begrundelserne herfor skal fremsendes af den pågældende part til 

Generalsekretæren, der skal kommunikere den videre til de andre parter og skal 

spørge dem, om de kan acceptere den foreslåede ændring. Såfremt en foreslået 

ændring, der er blevet rundsendt på denne måde, ikke er blevet forkastet af nogen part 

inden for en periode på fireogtyve måneder, efter at den er blevet rundsendt, skal den 

anses for at være blevet accepteret og skal træde i kraft over for en part halvfems dage 

efter, at denne part har deponeret et instrument hos Generalsekretæren, der udtrykker 

dens samtykke til at være bundet af denne ændring. 

2. Såfremt en foreslået ændring er blevet forkastet af en part, skal Generalsekretæren 

konsultere parterne og, såfremt et flertal kræver det, skal han forelægge sagen, 

sammen med parternes eventuelle kommentarer, for Rådet, der kan beslutte at 

indkalde til en konference i overensstemmelse med artikel 62, stk. 4, i De Forenede 

Nationers Pagt. Enhver ændring, der er resultatet af en sådan konference, skal optages 

i en Ændringsprotokol. Der kræves udtrykkeligt samtykke stilet til Generalsekretæren 

til at være bundet af en sådan Protokol. 

Artikel 32 

Bilæggelse af tvister 

1. Såfremt der mellem to eller flere parter skulle opstå tvister vedrørende fortolkning 

eller anvendelse af denne konvention, skal parterne konsultere hinanden med henblik 

på at bilægge tvisten ved forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift,

henvisning til regionale organer, retssag eller andre fredelige midler efter eget valg. 

2. Enhver sådan tvist, der ikke kan bilægges på den måde, der er beskrevet i denne 

artikels stk. 1, skal - efter anmodning fra en af de stater, der er part i tvisten - henvises 

til Den Internationale Domstol til afgørelse. 

3. Såfremt en regional organisation for økonomisk integration, som der er henvist til i 

artikel 26, pkt. (c), er part i en tvist, der ikke kan bilægges på den måde, der er 

beskrevet i denne artikels stk. 1, kan den, gennem en stat, der er medlem af De 

Forenede Nationer, anmode Rådet om at indhente et responsum fra Den Internationale 

Domstol i overensstemmelse med artikel 65 i Domstolens Statut, og dette responsum 

skal anses for afgørende. 

4. Enhver stat kan på tidspunktet for sin undertegnelse eller ratifikation, accept eller 

godkendelse af denne konvention eller tiltrædelse deraf, ligesom enhver regional 

organisation for økonomisk integration på tidspunktet for sin undertegnelse eller 

deponering af en formel bekræftelses- eller tiltrædelsesakt erklære, at den ikke 

betragter sig selv som bundet af denne artikels stk. 2 og 3. De andre parter skal ikke 

være bundet af stk. 2 og 3 for så vidt angår enhver part, der har afgivet en sådan 

erklæring. 

5. Enhver part, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med denne artikels 

stk. 4 kan på ethvert tidspunkt trække erklæringen tilbage ved underretning til 

Generalsekretæren. 

Artikel 33 

Autentiske tekster 

De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster til denne 

konvention er alle lige autentiske. 

Artikel 34 

Depositar 

Generalsekretæren skal være depositar for denne Konvention. 

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har nedenstående, der er behørigt bemyndigede hertil, 

undertegnet denne Konvention. 

UDFÆRDIGET I WIEN, i et originalt eksemplar, den tyvende december 

nittenhundrede og otteogfirs. 

BILAG 

Tabel I 

Efedrin 

Ergometrin 

Ergotamin 

Lysergsyre

1-Phenyl-2-Propanon 

Pseudoefedrin 

Salte af de i tabel I optagne stoffer, når dannelsen af sådanne salte er mulig. 

Tabel II 

Acetanhydrid 

Acetone 

Antranilsyre 

Ætylæter 

Fenylacetsyre 

Piperidin 

Salte af de i tabel II optagne stoffer, når dannelsen af sådanne salte er mulig. 

Konventionen trådte i kraft den 11. november 1990, 90 dage efter at det 20. 

ratifikationsinstrument den 11. august 1990 blev deponeret hos de Forenede Nationers 

Generalsekretær. 

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 19. december 1991 hos De 

Forenede Nationers Generalsekretær, og konventionen trådte i medfør af artikel 29, 

stk. 2, i kraft for Danmark den 18. marts 1992. 

I forbindelse med ratifikationen blev der afgivet en erklæring om, at konventionen 

ikke gælder for Færøerne og Grønland, samt taget følgende forbehold overfor 

konventionens artikel 17: »En tilladelse (»authorization«) meddelt af en dansk 

myndighed i henhold til artikel 17 betyder alene, at Danmark vil afstå fra at påberåbe 

sig krænkelse af dansk suverænitet ved den anmodende (»requesting«) stats bording 

af fartøjer. Danske myndigheder kan ikke bemyndige en fremmed stat til retsskridt på 

den danske stats vegne'. 

Endvidere blev der afgivet erklæringer om, at retsanmodninger om gensidig retshjælp 

i henhold til artikel 7, stk. 8 og henvendelser i medfør af artikel 17 i henhold til artikel 

17, stk. 7 skal stiles til Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K. 

Pr. 18. marts 1992, datoen for konventionens ikrafttræden for Danmark, var 

konventionen endvidere trådt i kraft for følgende lande: 

Amerikas forenede Stater, Bahama-øerne, Bahrain, Bangladesh, Bhutan, Den 

bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik (Hviderusland), Bolivia, Brasilien, 

Cameroun, Canada, Chile, Costa Rica, Cypern, Ecuador, Egypten, Elfenbenskysten, 

Forenede arabiske Emirater, Frankrig, Ghana, Grenada, Guatemala, Guinea, 

Honduras, Indien, Italien, Jordan, Jugoslavien, Kina, Madagaskar, Mexico, Monaco, 

Myanmar, Nepal, Nicaragua, Nigeria, Oman, Pakistan, Paraguay, Portugal, Qatar, 

Senegal, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Sri Lanka, Det forenede 

Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Syrien, Den Tjekkiske og 

Slovakiske Føderative Republik, Togo, Tunesien, Uganda, Den ukrainske 

socialistiske Sovjetrepublik, Venezuela.

De Europæiske Økonomiske Fællesskaber tiltrådte konventionen den 31. december 

1990 ved deponering af et formelt bekræftelsesinstrument indeholdende en erklæring 

i medfør af konventionens artikel 27, stk. 2, om Fællesskabernes kompetence i 

handelspolitiske anliggender, herunder vedrørende stoffer, der hyppigt anvendes til 

ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer, der omfattes af konventionens 

artikel 12. 

Amerikas forenede Stater har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 7 

og artikel 32, stk. 2. 

Bahrain har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32, stk. 2. 

Bolivia har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 3, stk. 2. 

Brasilien har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 17, stk. 11. De tolv 

EF-lande har efterfølgende registreret enslydende indsigelser overfor dette forbehold. 

Frankrig har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32, stk. 2 og stk. 3. 

Kina har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32, stk. 2 og stk. 3. 

Myanmar har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 6 og artikel 32, 

stk. 2 og stk. 3. 

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har taget forbehold med hensyn 

til konventionens artikel 7, stk. 18. 

Sverige har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 3, stk. 10. 

Venezuela har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 6 og artikel 11. 

Efterfølgende har nedennævnte lande ratificeret eller tiltrådt konventionen med 

virkning fra det ud for hvert land angivne tidspunkt: 

Saudi Arabien 8. april 1992 

Peru 15. april 1992 

Grækenland 27. april 1992 

Afghanistan 14. maj 1992 

Seychellerne 27. maj 1992 

Luxembourg 28. juli 1992 

Burkina Faso 31. august 1992 

Japan 10. september 1992 

Slovenien har den 6. juli 1992 givet meddelelse om, at landet succederer i 

konventionen. 

Peru har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 3, stk. 1 (a) (ii) og 

artikel 32, stk. 2 og stk. 3. 

Saudi Arabien har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32, stk. 2 og

stk. 3. 

Udenrigsministeriet, den 17. juni 1993 

Niels Helveg Petersen 

Officielle noter 

(* 1) Der henvises til efterfølgende Bekendtgørelse af ændring i FN-konventionen af 

20. december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. 

*** 



Bekendtgørelse af aftale af 23. februar 1990 med Tyrkiet om 

samarbejde til bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika 

og psykotrope stoffer 

I henhold til kgl. resolution af 2. maj 1990 har Danmark ratificeret 

en aftale undertegnet den 23. februar 1990 i København mellem 

Kongeriget Danmark og Republikken Tyrkiet om samarbejde til 

bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. 

Aftalen har følgende ordlyd: 

AFTALE 

mellem 

Kongeriget Danmark og 

Republikken Tyrkiet 

om samarbejde til bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer 

Kongeriget Danmark og Republikken Tyrkiet 

er i betragtning af de venskabelige forbindelser, der eksisterer mellem de to lande, 

med ønsket om yderligere at fremme samarbejdet mellem de to parter om 

bekæmpelsen af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, og 

i erkendelse af de gensidige fordele, et sådant samarbejde frembyder for begge parter, 

blevet enige om følgende: 

Artikel 1 

• 1) De kontraherende parter påtager sig at samarbejde om og bistå hinanden 

med at forebygge, efterforske og retsforfølge ulovlig handel med narkotika og 

psykotrope stoffer, samt stoffer, der hyppigt bruges til ulovlig fremstilling af 

disse, som angivet i Tabel I og II i Tillægget til Konventionen om bekæmpelse

af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. 

• 2) De kontraherende parter skal underrette hinanden om, hvilke kompetente 

myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af denne aftale. Eksperter, 

udnævnt af de kompetente myndigheder, skal danne en arbejdsgruppe, der 

mødes efter anmodning fra en af parterne, når det skønnes nødvendigt, eller 

mindst en gang om året, skiftevis i Danmark og Tyrkiet. 

Artikel 2 

• 1) Samarbejdet mellem de kontraherende parter skal gennemføres i 

overensstemmelse med lovgivningen i de to lande, Enkeltkonvention om 

kontrol med narkotiske midler af 1961, Konventionen om psykotrope stoffer 

af 1971, Den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager og 

Den europæiske konvention om udlevering. 

• 2) Samarbejdet skal også være i overensstemmelse med ICPO/Interpol's 

normer og praksis for samarbejde. 

Artikel 3 

• 1) De kontraherende parter skal, når det er nødvendigt, gensidigt indbyde de 

kompetente myndigheders embedsmænd til samråd med det formål at forbedre 

samarbejdet omkring bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og 

psykotrope stoffer. 

• 2) De kontraherende parter skal, når det er nødvendigt, indbyde den anden 

parts myndigheder til at bistå ved efterforskningen af konkrete sager om 

ulovlig handel. 

Artikel 4 

• 1) De kontraherende parters kompetente myndigheder skal i videst muligt 

omfang samarbejde indbyrdes om bekæmpelse af ulovlig handel. 

• 2) De kontraherende parters kompetente myndigheder skal ufortøvet give 

hinanden detaljerede oplysninger om ulovlige narkotika- og psykotropicaforhandleres 

identitet, samt oplysninger om de, der på enhver måde medvirker 

til en sådan lovovertrædelse. Myndighederne skal ligeledes udveksle 

oplysninger om handelsmetoder, samt om relevante retssager og 

beslaglæggelser, når som helst den ene part anmoder herom, eller uden en 

sådan anmodning. 

• 3) Udvekslingen af oplysninger i henhold til denne aftale skal ske på engelsk 

ved anvendelse af vedhæftede skema (tillæg). Skemaet skal så vidt muligt 

udfyldes fuldstændigt. 

• 4) Kopier af efterforskningsdokumenter skal udfærdiges på engelsk. 

• 5) Alle mundtlige eller skriftlige oplysninger samt dokumenter, som bliver 

udvekslet i medfør af denne aftale, skal behandles fortroligt i 

overensstemmelse med de krav, den kontraherende part, der fremkommer med 

dem, måtte stille. 

• 6) Oplysninger og dokumenter, som udveksles i medfør af denne aftale, kan

kun benyttes til videnskabelige eller andre formål med den kompetente 

myndigheds udtrykkelige samtykke og i overensstemmelse med denne aftales 

formål. 

• 7) I nødstilfælde, hvor anmodning om bistand ikke er blevet udformet 

skriftligt, skal sådanne anmodninger senere bekræftes skriftligt. 

Artikel 5 

• 1) De kontraherende parter er enige om, at en forbindelsesofficer skal 

stationeres på de respektive landes ambassader. 

• 2) De kontraherende parter er enige om at etablere direkte telefon-, telex- eller 

andre kommunikationsforbindelser mellem deres kompetente myndigheder for 

at sikre et effektivt samarbejde til bekæmpelse af ulovlig handel med 

narkotika og psykotrope stoffer. 

Artikel 6 

De kontraherende parter skal stille prøver af de narkotiske og psykotrope stoffer, der 

er blevet beslaglagt på deres respektive områder, til rådighed for analyse og 

undersøgelse på nationale kompetente laboratorier med international standard med 

henblik på at bestemme deres oprindelse såvel som deres kemiske og fysiske 

specifikationer. Om nødvendigt skal oplysninger og konklusioner, man er nået frem 

til i den sammenhæng, udveksles. 

Artikel 7 

Tillægget til denne aftale udgør en integreret del af aftalen. 

Artikel 8 

De proceduremæssige ordninger for aftalens gennemførelse skal udarbejdes i 

fællesskab af de to parters kompetente myndigheder. 

Artikel 9 

• 1) Denne aftale er udfærdiget i København, den 23. februar 1990 på dansk, 

tyrkisk og engelsk, i tre eksemplarer. 

• 2) I tilfælde af uoverensstemmelse mellem denne aftales danske og tyrkiske 

tekst skal den engelske tekst være gældende. 

Artikel 10 

Denne aftale indgås for et år og gyldigheden forlænges automatisk for yderligere et år 

ad gangen, medmindre den ene kontraherende part, seks måneder før udløbstiden, 

skriftligt underretter den anden part om, at man ønsker at ophæve aftalen. 

Artikel 11 

Denne aftale træder i kraft tredive dage efter udveksling af ratifikationsinstrumenter. 

For Kongeriget 

Danmarks regering

s. Uffe Ellemann-Jensen 

For Republikken 

Tyrkiets regering 

S. Onur Øymen 

Tillæg 

Oplysningsskema for danske/tyrkiske statsborgere anholdt i Danmark/Tyrkiet 

Oplysninger omfattet af skemaet: 

--------------------------------------------------------------------- 

• Fornavn(e) - Efternavn 

Faderens navn 

Moderens navn 

Personnr. eller fødselsdato 

Fødested 

Pasnummer 

Pasudstedende myndighed 

Passets udstedelsesdato 

Årsag til anholdelsen 

Sted for anholdelsen 

Dato for anholdelsen 

Årsag og dato for løsladelse 

Varighed af fængsling, hvis domfældt 

Afsoningssted 

Dato for løsladelse 

Andre oplysninger 

--------------------------------------------------------------------- 

Myndigheden, der har udfyldt skemaet. Stilling og navn på den 

Dato for skemaets udfyldelse. embedsmand, der har udfyldt 

Aftalen trådte i henhold til artikel 11 i kraft den 7. marts 1991. 

Udenrigsministeriet, den 22. august 1991 

og underskrevet skemaet.

Uffe Ellemann-Jensen 

*** 

LOV nr 479 af 30/06/1993 Historisk - Offentliggørelsesdato: 01-07-1993 - 


Lov om fremstilling og handel med visse varer, der benyttes 

ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika og 

psykotrope stoffer (prækursorer)(* 1) 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: 

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 

§ 1. De varer, der er omfattet af lovens bestemmelser, er optegnet i bilag 1 til loven. 

Stk. 2. Skatteministeren kan ved bekendtgørelse fastsætte ændringer i bilag 1 og 2 i 

overensstemmelse med eventuelle ændringer i bilagene til Rådets direktiv nr. 92/109 

af 14. december 1992. 

§ 2. Loven finder anvendelse på varer, der fremstilles, forarbejdes, forhandles, 

distribueres eller på anden måde overdrages her i landet eller indføres fra EF-lande. 

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på blandinger af de omhandlede varer. 

Undtaget er dog lægemidler og andre præparater, der indeholder de i bilag 1 

omhandlede varer, forudsat at de er sammensat på en sådan måde, at disse varer ikke 

let kan benyttes eller udskilles ved hjælp af let anvendelige midler. 

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 9, 10, 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse ved 

varernes indførsel fra tredjelande, udførsel til tredjelande eller transport til og fra 

tredjelande. 

§ 3. For varer, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1, skal der ved forhandling, 

distribution eller anden overdragelse foreligge behørig dokumentation. 


a. Navnet på varen. 

b. Varens mængde og vægt. 

c. Navn og adresse på leverandør, distributør og varemodtager. 

d. Erklæring fra kunden om varernes særlige anvendelsesformål. 

Stk. 3. For varer i kategori 2 gælder dette dog kun, såfremt de pågældende mængder 

overstiger de i bilag 2 anførte mængder. 

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om dokumentation af varer, der er 

omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1. 

§ 4. Varer, der er omfattet af kategori 1 i bilag 1, kan alene fremstilles, forarbejdes, 

forhandles, distribueres eller på anden måde overdrages i medfør af en licens. 

Licenser udstedes af de statslige told- og skattemyndigheder. Ved udstedelsen skal 

der bl.a. tages hensyn til ansøgerens kompetence og retskaffenhed.

Stk. 2. Med henblik på udstedelse af licens kan de statslige told- og 

skattemyndigheder indhente oplysninger om ansøgeren hos politiet eller andre 

offentlige myndigheder. 

Stk. 3. Licensen kan suspenderes eller tilbagekaldes, såfremt der er rimelig grund til at 

antage, at indehaveren ikke længere er egnet til at have en licens, eller at 

betingelserne for udstedelsen ikke længere er opfyldt. 

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse, suspension og 

tilbagekaldelse af licenser. 

§ 5. Licensindehavere må kun levere de i kategori 1 i bilag 1 omhandlede varer til 

andre licensindehavere eller til personer, der i øvrigt har tilladelse til at modtage, 

besidde eller håndtere disse varer. 

§ 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan forbyde indførsel af de i bilag 1 

omhandlede varer fra tredjelande eller forbyde udførsel til tredjelande, såfremt der 

foreligger begrundet mistanke om, at de omhandlede varer vil blive anvendt til 

ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer. 

§ 7. Virksomheder, der fremstiller, forarbejder, forhandler, distribuerer eller på anden 

måde overdrager varer, der er omfattet af kategori 2 i bilag 1, skal underrette de 

statslige told- og skattemyndigheder om adressen på de lokaler, hvor de fremstiller 

eller handler med disse varer. 


måde overdrager varer, der er omfattet af bilag 1, skal give de statslige told- og 

skattemyndigheder meddelelse om ethvert forhold såsom usædvanlige ordrer eller 

transaktioner, såfremt der er grund til at formode, at varerne kan blive anvendt til 

fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer. 

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder skal efter anmodning give de statslige told- og 

skattemyndigheder oplysninger om udførsel til andre EF-lande af varer, der er 

omfattet af bilag 1. 


måde overdrager varer, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1, har pligt til efter 

anmodning at give de statslige told- og skattemyndigheder alle oplysninger om ordrer 

eller transaktioner vedrørende fremstilling, forarbejdning, forhandling, distribution 

eller anden overdragelse af varer, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1. 

§ 10. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i 

lokaler, der benyttes af personer, der fremstiller, forarbejder, forhandler, distribuerer 

eller på anden måde overdrager varer, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1, samt 

til at efterse de pågældendes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige 

regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De pågældende personer skal yde de 

statslige told- og skattemyndigheder bistand ved foretagelsen af de nævnte eftersyn. 

Stk. 2 . Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders 

begæring udleveres eller indsendes til disse. 

§ 11. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft 

uagtsomt:

1. Overtræder § 3, stk. 1 og 2, § 5, § 7 eller § 8, stk. 1. 

2. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger med henblik 

på at opnå licens efter § 4. 

3. Undlader at efterkomme påbud efter § 8, stk. 2, § 9 eller § 10, stk. 2. 

4. Overtræder et forbud, der er fastsat efter § 6. 

5. Overtræder forskrifter i Rådets forordning nr. 3677/90 af 13. december 1990 om 

foranstaltninger til modvirkning af ulovlig anvendelse af visse stoffer til fremstilling 

af narkotika og psykotrope stoffer med senere ændringer. 

Stk. 2. Med samme straf som anført i stk. 1 straffes den, som forsætligt modtager eller 

skaffer sig eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved en af stk. 1, 1. pkt., 

omfattet overtrædelse, samt den, som ved opbevaring, transport, hjælp til afhændelse 

eller på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en sådan overtrædelse. 

Overtrædelse af dette stykke kan straffes, når overtrædelsen kan tilregnes den 

pågældende som forsætlig. 

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for 

den, der forsætligt eller uagtsomt overtræder bestemmelser heri. 

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab 

eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. 

§ 12. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan 

skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at 

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig 

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at 

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Den omhandlede frist kan efter begæring 

forlænges. 

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om 

tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse. 

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller 

afsonet, bortfalder videre forfølgning. 

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov og 

bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens 

bestemmelser herom. 

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 1993. 

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 

/Ole Stavad 

Givet på Christiansborg Slot, den 30. juni 1993 

Under Vor Kongelige Hånd og Segl 

MARGRETHE R. 

***

BEK nr 1108 af 12/12/2003 Historisk - Offentliggørelsesdato: 23-12-2003 - 


Bekendtgørelse om ændring af bilag 1 og 2 i lov om 

fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved 


stoffer (prækursorer) 1) 

I medfør af § 1, stk. 2 i lov nr. 479 af 30. juni 1993, som ændret senest ved 

bekendtgørelse nr. 665 af 28. juni 2001, om fremstilling og handel med visse varer, 

der benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer 

(prækursorer) fastsættes: 

§ 1. Bilag 1 og 2 i lov om fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved 

ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer (prækursorer) 

erstattes af bekendtgørelsens bilag 1 og 2. 

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. 

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 665 af 28. juni 2001 om ændring af bilag 1 og 2 i lov om 

fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling og 

handel med narkotika og psykotrope stoffer (prækursorer) ophæves. 

/Ulla Trolle 

Bilag 1 

Skatteministeriet, den 12. december 2003 

Svend Erik Hovmand 

Stof KN-KODE (1) CAS-NR (2) 

KATEGORI 1 

1-phenyl-2-propanon (Phenylacetone) 29143100 103-79-7 

N-acetylanthranilsyre (2acetamidobenzolsyre) 

29242300 89-52-1 

Isosafrol (cis + trans) 29329100 120-58-1 

3,4-methylenedioxyphenylpropan-2-one 29329200 4676-39-5 

(1-(1,3-benzodioxol-5-yl)propan-2-one) 

Piperonal 29329300 120-57-7 

Safrol 29329400 94-59-7 

Ephedrin 29394100 299-42-3

Pseudoephedrin 29394200 90-82-4 

Norephedrin ex. 29394900 14838-15-4 

Ergometrin 29396100 60-79-7 

Ergotamin 29396200 113-15-5 

Lysergsyre 29396300 82-58-6 

- Stereoisomeriske former af stoffer i denne kategori, bortset fra cathin(3), hvor 

sådanne former kan opnås. 

- Salte af stoffer i denne kategori, hvor sådanne salte kan opnås, bortset fra salte 

af cathin. 

KATEGORI 2 

Eddikesyreanhydrid 29152400 108-24-7 

Phenyleddikesyre 29163400 103-82-2 

Anthranilsyre 29224300 118-92-3 

Piperidin 29333200 110-89-4 

Kaliumpermanganat 28416100 7722-64-7 

- Salte af stoffer i denne kategori, hvor sådanne salte kan opnås. 

KATEGORI 3 

Saltsyre (Hydrogenchlorid) 28061000 7647-01-0 

Svovlsyre 28070010 7664-93-9 

Toluen 29023000 108-88-3 

Ethylether (Diethylether) 29091100 60-29-7 

Acetone 29141100 67-64-1 

Methylethylketon (Butanon) 29141200 78-93-3 

- Salte af disse stoffer, hvor sådanne salte kan opnås, bortset fra salte af saltsyre 

og svovlsyre.

(1) EFT L 290 af 28.10.2002, s. 1 

(2) CAS-nummeret er »Chemical Abstracts Service Registry Number«, som er et 

enkelt identifikationsnummer for hver stof. CAS-nummeret er specifikt for hver 

isomer. Det bemærkes, at CAS-numrene for salte af de ovenfor anførte stoffer er 

forskellige fra de angivne numre. 

(3) Betegnes også (+)-norpseudoephedrin, KN-Kode 29 39 43 00, CAS-nr. 492- 

39-7. 

Bilag 2 

Stof Tærskelværdi 

Eddikesyreanhydrid 100 Ltr 

Kaliumpermanganat 100 Kg 

Antranilsyre og salte heraf 1 Kg 

Phenyleddikesyre og salte heraf 1 Kg 

Piperidin og salte heraf 0,5 Kg 


1) Bekendtgørelsen gennemfører Kommissionens direktiv nr. 2003/101/EF af 3. 

november 2003 om ændring af Rådets direktiv 92/109/EØF om fremstilling og 

markedsføring af visse stoffer, der benyttes ved ulovlig fremstilling af narkotika og 

psykotrope stoffer (EF-Tidende 2003, nr. L 286 side 14.) 

*** 




fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved 


stoffer (prækursorer) 1) 

I medfør af § 1, stk. 2 i lov nr. 479 af 30. juni 1993 om fremstilling og handel med 

visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika og 

psykotrope stoffer (prækursorer) fastsættes: 




§ 2. Bekendtgørelse nr. 708 af 10. september 1993 ophæves.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juli 2001. 

Frode Sørensen 

/Jeanette Rose Hansen 

Bilag 1 





KN-kode (2) 

1-phenyl-2-propanon Phenylacetone 2914 31 00 

N-accrylanthranilsyre 2-acetamidobenzolsyre 2924 22 00 


3,4-methylendioxy-2-propanon 1-(1,3-Benzodioxol-5-yl)propan- 

2-one 

2932 92 00 

Piperanol 2932 93 00 

Safrol 2932 94 00 


Pscudoephedrin 2939 42 00 

Norephedrin ex 2939 49 00 





(2) EFT L 278 af 28.10.1999, s. 1. 




KN-kode (2) 



Anthranilsyre 2922 43 00 

Piperidin 2933 32 00


(2) EFT L 278 af 28.10.1999, s. 1. 

KATEGORI 3 



KN-kode (1) 

Saltsyre Hydrogenchlorid 2806 10 00 


Kaliumpermanganat(*) 2841 61 00 

Toluen(*) 2902 30 10 

(90) 

Ethylether(*) Diethyether 2909 11 00 

Acetone(*) 2914 11 00 

Methylethylketon (MEK)(*) Butanon 2914 12 00 

(*) Salte af disse stoffer, hvor sådanne salte kan opnås. 

(1) EFT L 278 af 28.10.1999, s. 1. 

Bilag 2 

Stof Tærskel 

Eddikesyreanhydrid 20 l 





1) Bekendtgørelsen gennemfører Kommissionens direktiv nr. 2001/8/EF af 8. februar 

2001 om erstatning af bilag I til Rådets direktiv 92/109/EØF om fremstilling og 

markedsføring af visse stoffer, der benyttes ved ulovlig fremstilling af narkotika og 

psykotrope stoffer. 

*** 




fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved


stoffer (prækursorer) (* 1) 

I medfør af § 1, stk. 2 i lov nr 479 af 30. juni 1993 om fremstilling og handel med 

visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika og 

psykotrope stoffer (prækursorer) fastsættes: 




§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. september 1993. 

Bilag 1 

Skatteministeriet, den 10. september 1993 

Ole Stavad 

/ Thor Karup 

Kategori 1: Kombinerede 

nomenklatur 







N-acetylantralinsyre 2924 29 50 


Isosafrol (cis + trans) 2932 90 73 


Safrol 2932 90 71 

Salte af stoffer i denne kategori, hvor sådanne salte kan opnås. 

Kategori 2: 


Antranilsyre ex 2922 49 90 



Salte af stoffer i denne kategori, hvor sådanne salte kan opnås.

Kategori 3: 

Acetone* 2914 11 00 

Ethylether* 2909 11 00 

Methylethylketon (MEK)* 2914 12 00 

Toluen* 2902 30 10/90 

Kaliumpermanganat* 2841 60 10 


Saltsyre 2806 10 00 

* Salte af stoffer i denne kategori, hvor sådanne salte kan opnås. 

Bilag 2 

Stof Tærskel 

Eddikesyreanhydrid 20 l 





(* 1) Bekendtgørelsen gennemfører Kommissionens direktiv nr. 93/46 af 22. juni 

1993 om erstatning og ændring af bilagene til Rådets direktiv 92/109 om fremstilling 

og markedsføring af visse stoffer, der benyttes ved ulovlig fremstilling af narkotika 

og psykotrope stoffer. 

*** 



Bekendtgørelse om dokumentation og udstedelse af licens 

ved fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved 


stoffer (prækursorer) m.v. 

I medfør af §§ 3, stk. 4 og 4, stk. 4 i lov nr. 479 af 30. juni 1993 om fremstilling og 

handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika 

og psykotrope stoffer (prækursorer) fastsættes: 

Kapitel 1 

Anvendelsesområde 

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på de varer, der er optegnet i kategori 1 og 2 i 

bilag 1 til bekendtgørelsen.

Kapitel 2 

Dokumentation 

§ 2. For varer, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1 til bekendtgørelsen, skal der 

ved forhandling, distribution eller anden overdragelse af varerne foreligge behørig 

dokumentation. 


a. Navnet på varen, således som det er angivet i bilag 1. 

b. Varens mængde og vægt og, når der er tale om en blanding, mængde og vægt af 

blandingen samt mængde og vægt eller procentvis andel af den eller de varer, der er 

opført i kategori 1 og 2 i bilag 1, og som indgår i blandingen. 

c. Navn og adresse på leverandør, distributør og modtager. 

Stk. 3. Dokumentationen skal også indeholde en erklæring fra kunden om varens 

særlige anvendelsesformål. 

Stk. 4. Dokumentationen skal opbevares i mindst 3 år hos den, der får overdraget 

varer. 

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse ved forhandling, 

distribution eller anden overdragelse af varerne i kategori 2 i bilag 1, når de 

pågældende mængder ikke overstiger de i bilag 2 angivne mængder. 

§ 3. Virksomhederne, der fremstiller, frembyder, forhandler, distribuerer eller på 

anden måde overdrager varer, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1, skal 

opbevare den nødvendige dokumentation over deres aktiviteter, i det omfang det er 

nødvendigt for at opfylde forpligtelserne efter § 2. 

Stk. 2. Den omhandlede dokumentation skal opbevares i tre år efter udgangen af det 

kalenderår, hvor varen blev fremstillet, forarbejdet, forhandlet eller på anden måde 

overdraget. 

Stk. 3. Dokumentationen skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige 


Kapitel 3 

Udstedelse, suspension og tilbagekaldelse af licens 

§ 4. Virksomheder, der ønsker licens til fremstilling, forarbejdning, forhandling, 

distribution eller anden overdragelse af varer omfattet af kategori 1 i bilag 1, skal 

indsende en ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder. 

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om: 

- hvilke varer licensen ønskes omfattet 

- hvem der er ansvarlig for virksomhedens drift 

- ansøgerens kvalifikationer og erhvervserfaring på området

- virksomhedens ejerforhold 

- virksomhedens økonomiske forhold 

- hvilke foranstaltninger/forholdsregler virksomheden har truffet for at forhindre 

ulovlig anvendelse af registrerede varer. 

Stk. 3. Licensen udstedes for en periode på 5 år. 

Stk. 4. Der kan i licensen fastsættes særlige vilkår. 

§ 5. Licensen tilbagekaldes eller suspenderes, hvis varerne anvendes i strid med de i 

licensen fastsatte betingelser. Licensen tilbagekaldes endvidere, hvis virksomheden 

har mistet sin adgang til kredit i henhold til bestemmelserne i toldlovens § 86, stk. 3 

eller der i øvrigt er rimelig grund til at antage, at virksomheden ikke længere er egnet 

til at have en licens. 

Kapitel 4 

Andre bestemmelser 

§ 6. Overtrædelse af §§ 2-4 og afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller 

fortielse af oplysninger med henblik på at opnå licens efter § 5 straffes efter 

bestemmelserne i lov om fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved 

ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer (prækursorer). 

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juli 1993 

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af de i denne bekendtgørelse fastsatte 

forskrifter, træffer inden den 1. september 1993 de nødvendige foranstaltninger til 

opfyldelse af forskrifterne. 

Bilag 1 


Ole Stavad 

/ Thor Karup 

--------------------------------------------------------------------- 

Kategori 1 Kombinerede nomenklatur 







N-acetylantralinsyre 2924 29 50


--------------------------------------------------------------------- 


--------------------------------------------------------------------- 

Kategori 2 Kombinerede nomenklatur 

--------------------------------------------------------------------- 


Antranilsyre ex 2922 49 90 



Isosafrol (cis + trans) 2932 90 73 


Safrol 2932 90 71 

--------------------------------------------------------------------- 


*** 

CIS nr 11361 af 08/09/1994 Historisk - Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 - 

Justitsministeriet 

Cirkulæreskrivelse om ændring af cirkulæreskrivelse af 24. 

marts 1986 om retningslinier vedrørende anvendelse af 

urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering af 

eventuelle misbrug af medikamenter eller narkotika. (* 1) 

(Til Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene). 

Direktoratet har på baggrund af en konkret sag haft anledning til at afklare 

retsstillingen med hensyn til foretagelse af synskontrol i forbindelse med indsattes 

afgivelse af urinprøver. 

Under henvisning til den lighed, som består mellem synskontrol med afgivelse af 

urinprøver og visitation, som omhandlet i bekendtgørelserne om fuldbyrdelse af 

frihedsstraf, ophold i varetægtsfængsel m.v., er det direktoratets opfattelse, at reglen 

om kønsfællesskab i § 2, stk. 2, i cirkulære om visitation af de indsatte og deres 

opholdsrum bør finde analog anvendelse for så vidt angår det uniformerede

personales udførelse af synskontrol med afgivelse af urinprøver. 

Kravet om kønsfællesskab omfatter derimod ikke sundhedspersonale. Ved tilblivelsen 

af cirkulæreskrivelsen af 24. marts 1986 om retningslinier vedrørende anvendelse af 

urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering af eventuelle misbrug af 

medikamenter eller narkotika var det forudsat, at kvindelige sygeplejersker kan 

foretage synskontrol uanset indsattes køn. Direktoratet finder det ubetænkeligt at 

fortsætte en praksis i overensstemmelse hermed. 

På baggrund affattes Punkt III., 1. afsnit, således: 

»III. Afgivelse af urinprøve. 

Udtagelse af urinprøve skal altid ske under nøje synskontrol. Synskontrollen skal 

foretages af personale af samme køn som den indsatte eller af sundhedspersonale. Det 

er endvidere vigtigt, at urinprøven emballeres forsvarligt (plastikflaske) og markeres 

med navn, cpr.nr. og tidspunkt, således at forveksling ikke kan ske.« 

Ændringen vil snarest muligt blive optaget i Kriminalforsorgens regelsamling. 

E.B. 

Annette Esdorf 

Redaktionel note 

(* 1) Forskriften er optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling (KC K-1- 

5) 

*** 



Cirkulæreskrivelse om ændring af cirkulæreskrivelse af 24. 

marts 1986 om retningslinjer vedrørende anvendelse af 

urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering af 

eventuelle misbrug af medikamenter eller narkotika. (* 1) 

(Til kriminalforsorgens anstalter, pensioner og arresthusene). 

Punkt I sidste afsnit affattes således: 

»Med henblik på tilfælde, hvor urinprøve afkræves, fordi den indsatte skønnes 

påvirket, henvises til vedlagte notat om »Nogle hyppigt forekommende tegn på 

indtagelse af misbrugsstoffer«». (* 2) 

Punkt III affattes således: 

» III. Afgivelse af urinprøve. 

Udtagelse af urinprøve skal altid ske under nøje synskontrol. Det er endvidere vigtigt, 

at urinprøven emballeres forsvarligt (plasticflaske) og markeres med navn, cpr.nr. og 

tidspunkt, således at forveksling ikke kan ske.

Ud over forveksling eller en egentlig forbytning er der en række metoder, hvorved 

den indsatte kan påvirke en urinprøve, således at analyseresultatet bliver forkert. Der 

henvises til vedlagte notat om »Manipulation med urinprøver, der skal undersøges for 

misbrugsstoffer«». (* 2) 

Punkt V affattes således: 

» V. Hvor foretages urinanalysen. 

Urinanalysen foretages i almindelighed på laboratoriet på Vestre Hospital«. 

Punkt VI affattes således: 

» VI. Hvad viser analysen. 

Der henvises til vedlagte »Notat om misbrugsstoffer i urinprøver analyseret på 

laboratoriet på Vestre Hospital«. (* 2) 

E.B. 

Alette Reventlow 


(* 1) Forskriften er optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling (K-1-5) 

(* 2) Bilag udeladt 

*** 



Cirkulærskrivelse om retningslinier vedrørende anvendelse 

af urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering 

af eventuelle misbrug af medikamenter eller narkotika. (* 1) 

Direktoratet fastsætter herved følgende retningslinier vedrørende anvendelse af 

urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering af eventuelle misbrug af 

medikamenter eller narkotika: 

I. Hvornår kan der foretages urinprøve. 

Urinprøve kan foretages: 

• a) Rutinemæssigt, fx i henhold til vilkår for en udgangstilladelse eller ved 

overflytning til anden afdeling eller institution, der forudsætter, at 

vedkommende er stoffri. 

• b) Ved konkret mistanke om misbrug som følge af fx fund af hashpiber, 

nålehylstre eller lignende, eller fordi den indsatte skønnes påvirket. Urinprøve 

bør dog kun afkræves, hvis det anses for nødvendigt for at underbygge 

mistanken. 

Med henblik på tilfælde, hvor urinprøve afkræves, fordi den indsatte skønnes 

påvirket, henvises til vedlagte »Vejledning om typiske symptomer på indtagelse af

medikamenter og narkotika«.(* 2) 

II. Hvem kan træffe beslutning om afgivelse af urinprøve. 

I tilfælde, hvor urinprøve foretages rutinemæssigt, drager det tjenstgørende personale 

på afdelingen omsorg for, at der afgives urinprøve. 

Beslutning om udtagelse af urinprøve på grundlag af konkret mistanke træffes af 

institutionens leder eller den, han bemyndiger dertil. 

III. Afgivelse af urinprøve. 

Udtagelse af urinprøve skal altid ske under nøje synskontrol. Det er endvidere vigtigt, 

at urinprøven emballeres forsvarligt (plasticflaske) og markeres med navn, cpr.nr. og 

tidspunkt, således at forveksling ikke kan ske. 

IV. Hvad skal urinen undersøges for. 

Ved afkrydsning af rekvisitionssedlen er det vigtigt, at man meget nøje overvejer 

nødvendigheden af hver enkelt undersøgelse. 

Afkrydsning bør så vidt muligt foretages i samarbejde med institutionens 

læge/sygeplejerske. Afkrydsningen kan godt udsættes indtil flere dage efter, at 

urinprøven er afgivet. 

Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at forskellige forhold kan føre til, at 

undersøgelse af en allerede afgivet urinprøve bør undlades. Det gælder således fx 

tilfælde, hvor man efterfølgende konstaterer, at der på grund af stoffernes 

nedbrydningstid (specielt hash) ikke med sikkerhed kan siges noget om et aktuelt 

misbrug. Undersøgelse vil endvidere kunne vise sig ikke at have betydning, fx fordi 

den indsatte i forvejen indtager lægeordineret medicin. 

V. Hvor foretages urinanalysen. 

Urinanalysen foretages på laboratorium, eventuelt laboratoriet på Vestre hospital. 

Undersøgelser for hash bør i almindelighed foretages på Vestre hospital. 

VI. Hvad viser analysen. 

Der henvises til vedlagte »Notat om påvisning af medikamenter i urinen«. (* 2) VII. 

Indsatte nægter at medvirke til undersøgelsen. 

Indsatte, der nægter at afgive urinprøve, vil ikke kunne ikendes disciplinærstraf for 

nægtelsen. 

I tilfælde, hvor medvirken til undersøgelsen er stillet som vilkår for tilladelse til fx 

uledsaget udgang, vil en nægtelse kunne føre til tilbagekaldelse af tilladelsen. 

I tilfælde, hvor der foreligger konkret mistanke om, at den indsatte er påvirket af 

narkotika eller lignende, vil det forhold, at den pågældende afviser at medvirke til en 

urinundersøgelse, kunne indgå i den samlede bevisbedømmelse. 

E.B. 

J. Waagensen

(Til kriminalforsorgens anstalter og arresthusene). 

*** 

SKR nr 11281 af 27/05/1983 Historisk - Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 - 


Skrivelse om anbringelse af domfældte, der må antages at 

ville forestå indsmugling eller handel med narkotika i større 

omfang under afsoningen, og om overførsel af indsatte, der 

gør sig skyldig i indsmugling eller forhandling af narkotika i 

større omfang.(* 1) 

Hermed sendes nogle eksemplarer af direktoratets cirkulære af 27. maj 1983 om 

anbringelse af domfældte, der må antages at ville forestå indsmugling eller handel 

med narkotika i større omfang under afsoningen, og om overførsel af indsatte, der gør 

sig skyldig i indsmugling eller forhandling af narkotika i større omfang. 

Cirkulæret er udarbejdet på grundlag af forslaget i 3. delindstilling fra den af 

direktoratet den 20. oktober 1980 nedsatte arbejdsgruppe om behandling af 

stofmisbrugere. Til orientering vedlægges uddrag af indstillingen for så vidt angår 

afsnit 8 »Narkotikahandlere« i fængslerne.(* 2) 

Til cirkulæret bemærkes iøvrigt følgende: 

1. Ved bedømmelsen af omfanget bør der især lægges vægt på mængden af narkotiske 

stoffer, antallet af aftagere og graden af professionalisering og organisation af 

indsmuglingen eller handelsvirksomheden. 

2. Ud over Københavns fængsler er følgende arresthuse indtil videre udvalgt med 

henblik på eventuel anbringelse i henhold til cirkulæret: Arresthusene i Ålborg, Vejle 

og Esbjerg. Såfremt der senere måtte blive gennemført ændringer i de pågældende 

arresthuses personalenormeringer, vil spørgsmålet om arresthusets inddragelse under 

ordningen blive taget op til fornyet overvejelse. 

3. Særlige forhold kan medføre, at der kan blive tale om anbringelse i andet arresthus 

end nævnt foran. 

4. Ordningen medfører ingen begrænsning med hensyn til adgangen til midlertidig 

overførsel fra åben anstalt til arresthus. 

5. På baggrund af de oplysninger, der indkom fra anstalterne i forbindelse med 

behandlingen af »Indstilling vedrørende foranstaltninger mod vold og indsmugling og 

handel med narkotiske stoffer m.v. i kriminalforsorgens lukkede anstalter«, må det 

forventes, at kun et fåtal vil være omfattet af cirkulærets bestemmelser. Såfremt 

udviklingen skulle vise, at denne forventning er urigtig, vil spørgsmålet om 

anbringelse af de af cirkulæret omhandlede personer blive taget op til fornyet 

overvejelse. 

E.B.

J. Waagensen 

Til politiet, kriminalforsorgens anstalter og arrestinspektørerne. 

*** 

CIR nr 11271 af 27/05/1983 Historisk- Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 - 


Cirkulære om anbringelse af domfældte, der må antages at 

ville forestå indsmugling eller handel med narkotika i større 

omfang under afsoningen, og om overførsel af indsatte, der 

gør sig skyldig i indsmugling og forhandling af narkotika i 

større omfang. (* 1) 

§ 1. Domfældte, der på grundlag af de på anmeldelsestidspunktet foreliggende 

oplysninger må antages i større omfang at ville indsmugle eller handle med narkotika 

under afsoningen, vil - medmindre særlige omstændigheder taler derimod - blive 

anbragt i arresthus eller Københavns fængsler. 

Stk. 2. Anbringelse i arresthus eller Københavns fængsler vil navnlig være indiceret i 

tilfælde, hvor den pågældende under tidligere afsoning i ikke ubetydeligt omfang har 

gjort sig skyldig i indsmugling eller handel med narkotika, eventuelt tillige har en 

eller flere domme for narkotikakriminalitet. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor den 

pågældende er dømt for overtrædelse af straffelovens § 191, og det på grundlag af 

foreliggende oplysninger er overvejende sandsynligt, at vedkommende vil søge at 

indsmugle eller handle med narkotika under afsoningen. 

Stk. 3. Såfremt politiet, arresthuset, Københavns fængsler eller tidligere 

fuldbyrdelsesanstalt finder, at en domfældt bør anbringes i arresthus eller Københavns 

fængsler, udbedes der i forbindelse med anmeldelsen en nærmere begrundet 

redegørelse herfor. 

§ 2. Indsatte, der under udståelse af frihedsstraf findes skyldig i indsmugling eller 

handel med narkotika i større omfang, vil med direktoratets godkendelse kunne 

overflyttes til arresthus eller Københavns fængsler. Tilsvarende gælder, såfremt de i § 

1 nævnte oplysninger undtagelsesvis måtte fremkomme efter anmeldelsestidspunktet, 

men inden overførsel til fuldbyrdelsesanstalt har fundet sted. 

Stk. 2. Såfremt anstalten finder, at overførsel bør finde sted til et bestemt arresthus 

eller Københavns fængsler, skal indstillingen til direktoratet indeholde oplysning 

herom. Det skal tillige oplyses, om den pågældende institution har indvilliget i 

overførslen. 

§ 3. Beslutning om anbringelse i eller overførsel til arresthus eller Københavns 

fængsler vil blive truffet efter forudgående drøftelse med vedkommende institution. 

§ 4. Overførsel til andet arresthus eller Københavns fængsler kan ske, såfremt særlige 

omstændigheder, herunder pladsmangel, taler derfor. Overførsel sker efter aftale 

mellem de pågældende institutioner.

Stk. 2. Direktoratet skal omgående underrettes om overførslen. 

§ 5. Direktoratet vil løbende holde sig orienteret om de pågældende indsattes forhold. 

Spørgsmål om udgang, prøveløsladelse og overførsel til fuldbyrdelsesanstalt 

forelægges for direktoratet på samme måde som sager vedrørende indsatte, der er 

idømt fængselsstraf i 5 år og derover. 

W. Rentzmann 

fg. 

/ J. Waagensen 

Til politiet, kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?