For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

masseorganisationer efter SACP’s første interne kongres i 1992. Båret frem af generalsekretær Chris Hanis popularitet voksede SACP hurtigt og havde 89.000 betalende medlemmer i 2002. Det gennemgik også en periode med intens intern diskussion om sin fremtidige rolle navnlig i lyset af Sovjetsocialismens sammenbrud i Østeuropa og i Sovjetunionen. Resultatet af disse diskussioner var en beslutning om, at det som det socialistiske parti burde begynde at skabe en identitet, der adskilte sig både fra ANC og fra de kuldsejlede socialistiske projekter i Østeuropa. Med henblik på det førstnævnte fremstillede det ikke sig selv som bannerfører for anden fase af revolutionen, men talte dristigt om arbejderklassens særlige interesser inden for alliancen. Det appellerede til det rige element af den indfødte sydafrikanske radikalisme, som Sydafrikas kommunister havde bidraget så markant til. Mange i ANC, der var uvant med et SACP, som ikke alene var uenige i, men også offentligt kritiserede ledelsens standpunkter, reagerede meget negativt på de holdninger, SACP indtog. Fra januar 2002 var det ikke ualmindeligt at høre den nedsættende betegnelse ’ultra-venstreorienteret’ brugt om SACP’s ledelse. Dette nåede sit højdepunkt, da to temmelig garvede ANC ledere, Josiah Jele og Jabu Moleketi, skrev et indlæg, der var direkte møntet på SACP-ledelsen. Begge parter i denne bitre strid trak sig lidt tilbage i midten af 2002. En politisk ANC-konference forud for nationalkonferencen resulterede i vidtrækkende enighed om de fl este spørgsmål. På nationalkonferencen i december samme år bekræftede alle delegerede fra præsidenten og nedefter igen vigtigheden af trepartsalliancen. Der er næsten ingen uenighed i ANC på det udenrigspolitiske område, hvor den Mbekiledede regering har markeret sig tydeligst. Med en energisk udenrigsminister i skikkelse af Dr. Nkosazana Dlamini-Zuma har Sydafrika gjort sig gældende langt ud over sin betydning. Mbekis lederskab eller snarere hans udenrigspolitiske profi l, er blevet hjulpet frem gennem Sydafrikas overtagelse af ledelsen af Den Alliancefrie Bevægelse og Det Britiske Statssamfund, Commonwealth. Da OAU blev til den Afrikanske Union (AU) i 2002, blev Sydafrika også formand for den afrikanske organisation. Derudover har Sydafrika i de første tre år af Mbekis regeringsperiode været vært for fi re større internationale konferencer – en for Commonwealth, en Verdenskonference mod Racisme, et Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling og til sidst en samling af den Afrikanske Union. Sydafrikansk udenrigspolitik har som sit centrale programpunkt valgt at skabe råderum for Afrika og dets folk, så de kan defi nere deres egen fremtid ved at udforske og tilbyde levedygtige, internt udviklede, alternative dagsordener til dem, der er blevet påtvunget vort kontinent af tidligere kolonimagter og deres allierede. Afrika har også vedtaget nye og vidtrækkende menneskerettighedsdokumenter i de sidste fi re år. Selv om disse hovedsageligt er hensigtserklæringer, er de tegn på en voksende tendens hen imod demokratisk ledelse på det afrikanske kontinent. De demokratiske fremskridt er stadig meget ujævne, men de kampe, der udkæmpes af almindelige borgere og politiske aktivister, har taget 95
fart i den tid og kan resultere i dannelsen og udvidelsen af det demokratiske rum i de afrikanske samfund. ANC’s anden periode begyndte med et dristigt udenrigspolitisk initiativ i Congo, da Nelson Mandela forsøgte at arrangere en relativt fredelig magtoverdragelse. Sydafrika blev endnu dybere involveret, efter at Mobuto fl ygtede, og Laurent Kabila tog magten i Kinshasa med opbakning fra Uganda og Rwanda. Det sydafrikanske diplomati forsøgte først at begrænse ikke-afrikanske magters muligheder for at blande sig, ved at give congoleserne og deres naboer en chance for at løse deres problemer. Resultatet blev noget anderledes, end man havde håbet. Uganda og Rwanda var blevet inddraget i indsatsen for at komme af med Mobuto for at gavne deres egne interesser. Da det ikke lod sig gøre at sikre deres interesser med hjælp fra Laurent Kabila, som de havde hjulpet til magten, søgte begge lande at bruge væbnede congolesiske fraktioner, der var tæt knyttet til dem, til at vælte Kabilas regering. Dette fi k præsident Mugabe i Zimbabwe til at forsøge at få det det Sydlige Afrikas Udviklingskonference, SADC, til at gribe ind, til fordel for Laurent Kabilas betrængte regering. Men Sydafrika, Botswana, Mozambique og Malawi nægtede at lade sig involvere, kun Namibia og Angola sendte tropper og udstyr. Fra første dag i sin regeringsperiode prøvede Mbeki at fi nde en løsning på Congo-krisen. Efter tre års forhandlinger, der blev afbrudt af frygtelige blodsudgydelser, indvilligede Congo-fraktionerne i at danne en National Samlingsregering i december 2002. Sydafrika havde investeret millioner af rand på at holde forhandlingerne i gang, men kunne til sidst ikke udelukke de ikke-afrikanske magter. Da den skrøbelige fred i det østlige Congo truede med at smuldre i 2003, var Sydafrika tvunget til at acceptere, at der blev indsat franske tropper for at holde de stridende parter fra hinanden. Som vicepræsident havde Mbeki fastholdt sit standpunkt om en afrikansk renæssance. Da han overtog præsidentposten, forventedes det, at denne vision ville blive yderligere udviklet. Årtusindskiftet, der fandt sted et halvt år efter, at han var blevet præsident, var en gylden chance. I samarbejde med præsidenterne for Algeriet og Nigeria udviklede han det, der til at begynde med blev kaldt the Millenium African Project (MAP). Det var et ambitiøst projekt for den afrikanske økonomiske udvikling, som forudsatte god ledelse og hurtig økonomisk vækst, der kunne drives frem af en massiv tilgang af udenlandske investeringer. Efterfølgende blev præsidenterne for Egypten og Senegal også involveret, og projekterne blev omlagt til at tage hensyn til deres bidrag. Det blev omdøbt til New Partnership for African Development (NEPAD), med nogenlunde samme elementer. Mbeki stillede sig i spidsen for arbejdet med at agitere for og bakke op om NEPAD blandt de politiske ledere i den industrialiserede verden. Trods yderst sparsomme løfter fra G8topmøderne i Canada og Frankrig er der stadig optimisme med hensyn til, at de udviklede økonomier vil være med. 96
Page 1 and 2:
For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4:
Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7:
Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9:
er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11:
Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13:
Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15:
Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17:
analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19:
at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23:
Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25:
Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27:
acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29:
% af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31:
skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33:
KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35:
Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37:
økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39:
den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41:
devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43:
sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45:
forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47: selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49: sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51: Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53: lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55: om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57: om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59: havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61: imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63: liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65: Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67: klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69: givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71: Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73: Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75: fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77: Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79: Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81: alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83: c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85: Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87: ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89: I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91: forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93: Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95: Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 98: Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102: Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104: fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106: De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108: Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110: ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112: gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114: 112
Page 115 and 116: Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118: med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120: Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122: omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124: kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126: 124
Page 127 and 128: I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130: pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132: af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134: ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136: sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138: var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140: og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142: live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144: 142
Page 145 and 146: Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148:
Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150:
der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152:
på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154:
fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156:
og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158:
et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160:
158
Page 161 and 162:
Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164:
den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166:
der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168:
Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170:
“Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172:
I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174:
Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180:
20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182:
gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184:
I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186:
voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188:
fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190:
gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192:
er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194:
tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196:
Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198:
af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200:
kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202:
gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204:
Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206:
Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?