For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

– sektorer, som generelt ikke giver grobund for mindre operatører. Netværker inden for
økonomi og detailhandel blev udviklet i løbet af århundreder til støtte for store selskaber
(ejet af hvide) og små grupper af rige (hvide) mennesker. De udvidede ikke nemt serviceydelserne
og støtten til også at omfatte nye, små (sorte) iværksættere. Endelig var sorte
iværksættere efter apartheid blevet efterladt stort set uden kapital, formelle forretningsforbindelser
og i mange tilfælde uden erfaring.
Midt i årtiet lå små og meget små iværksættere i Sydafrika stadig langt efter andre middelindkomstlande.
(Orford m.fl . 2005). De fl este sorte iværksættere benyttede sig kun af
overlevelsesstrategier, i almindelighed gadehandel, hvor to ud af fem tjente under R500
om måneden. (Statistics SA 2004). I mellemtiden blev betragtelige dele af regeringens
midler til støtte af små virksomheder år efter år overført til det efterfølgende års fi nanslov.
Beskæftigelse i den offentlige sektor
I betragtning af svaghederne i andre strategier, der skulle skabe fremgang for den sorte
elite i den private sektor, viste den offentlige sektor sig at være den vigtigste vej til
fremgang. I midten af det første årtiet havde sorte gjort store fremskridt inden for ledelse
i både den offentlige og den halvoffentlige sektor. Faktisk blev statskapital den primære
form for sort kapital.
Sort repræsentation i topledelse og blandt akademikere i den offentlige sektor steg fra 53
% til 61 % mellem 1996 og 2004. I sidstnævnte år arbejdede 19 % af alle afrikanske topledere
i den offentlige sektor sammenlignet med 7 % af alle hvide i topledelse. (Statistics
SA 1996 & 2004).
De større nationale halvoffentlige organisationer – især Transnet (jernbanen), Eskom
(el-forsyningen) og Telkom (det statslige telefonselskab) – viste sig at være særligt vigtige
for den nye sorte kapital. De skrev sig for hovedparten af den halvoffentlige investering,
hvilket udgjorde 12,5 % af den nationale brutto-kapitaldannelse i 2005. (Udregnet efter
SARB 2006, s. S-122). Selvom de halvoffentlige organisationer beholdt visse sociale
ansvarsområder, søgte regeringen delvist at kommercialisere og privatisere dem. Denne
fremgangsmåde skabte både muligheder for sorte konsortiers investering og gav sorte
chefer kontrol over betydelige dele af økonomien.
Beskæftigelsen i staten understøttede skabelsen af en sort kapitalistklasse på to måder.
For det første gav det mange veluddannede sorte en chance i et velbetalt job på højt
niveau, mens dørene forblev hermetisk lukkede i det meste af den private sektor. For det
andet gjorde erfaring og forbindelser i statssektoren sorte kandidater mere attraktive for
selskaber, der var drevet af hvide i den formelle sektor. I midten af 2000erne var næsten
78