For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Der viste sig endnu et problem i forbindelse med anerkendelse <strong>af</strong> erfaringsbaserede<br />
kompetencer, hvilket var særdeles vigtigt i kampen mod tidligere tiders diskrimination.<br />
I de fl este erhverv viste det sig nærmest at være umuligt for arbejderne at få et bevis på<br />
faktiske kompetencer, uanset hvor megen erfaring de havde. <strong>For</strong> det første krævedes det,<br />
at de skulle lægge teoretiske kurser oveni, hvilket var ret bekosteligt både med hensyn til<br />
tid og penge. <strong>For</strong> det andet gav de fl este arbejdsgivere stadig ikke fritid til uddannelse.<br />
Og mange erhverv udarbejdede simpelt hen ikke systemer til vurdering og certifi cering <strong>af</strong><br />
arbejdernes kvalifi kationer, hvis det ikke mindst drejede sig om en egentlig kandidatgrad.<br />
Alt i alt var der racemæssige skævheder i adgangen til uddannelse, oplæring og<br />
formelle kvalifi kationer selv efter 10 år med demokrati. Velstående sorte familier<br />
kunne få deres børn ind på de bedste skoler, mens fl ertallet fortsat blev henvist<br />
til ressourcemæssigt underforsynede institutioner og udelukket fra universiteterne<br />
på grund <strong>af</strong> dårlige skoleresultater eller for høje <strong>af</strong>gifter. Dette betød i sig selv, at<br />
økonomien i mangel <strong>af</strong> statslig intervention stort set ville kopiere de traditionelle<br />
uligheder langt ind i en overskuelig fremtid.<br />
Lighed i ansættelse og faglige rettigheder<br />
En yderligere lighedsfremmende strategi var at kræve lighed i ansættelsen og<br />
beskyttelse <strong>af</strong> de faglige rettigheder. The Employment Equity Act , loven om lighed<br />
i ansættelsen, havde ikke nogen synderlig virkning, hvorimod det lykkedes fagbevægelsen<br />
at forbedre standarden i de fagligt organiserede brancher, men de faglige<br />
organisationer kunne dog ikke tilvejebringe en mere ligelig adgang til rigdom eller<br />
en øget beskæftigelse.<br />
The Employment Equity Act blev vedtaget i 1998. Den gik længere end et simpelt<br />
forbud mod diskrimination bl. a. ved at stille krav til arbejdsgiverne om at tage fat<br />
på de strukturelle forhindringer for fremskridt for traditionelt underprivilegerede<br />
grupper. Loven søgte udtrykkeligt at sikre større lighed i alle faglærte erhverv,<br />
ikke blot blandt topledere og akademikere. Heri søgte den at imødegå <strong>af</strong>rikanske<br />
arbejderes næsten ikke-eksisterende karrieremobilitet, som havde været bygget ind<br />
i apartheid. Trods loven var <strong>af</strong>rikanere stadig stærkt underrepræsenterede blandt<br />
topledere og akademikere i midten <strong>af</strong> det første årti efter år 2000. Og som den<br />
følgende tabel netop viser, udviste beskæftigelsesstrukturen efter race praktisk taget<br />
ingen ændringer, efter at loven var blevet vedtaget.<br />
Derimod førte vedtagelsen <strong>af</strong> en række arbejdsmarkedslove til beskyttelse <strong>af</strong> arbejdskr<strong>af</strong>tens<br />
rettigheder til en kr<strong>af</strong>tigt øget faglig organisering og meget større<br />
75
Change language