For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

fremad siden år 2000, men der er ikke offentliggjort nye data om dette forhold.
Tabel 4. Skoleinfrastruktur, 1996 og 2000 5
Derimod udjævnede regeringen i slutningen af 1990erne skolernes bemanding med afsæt
i en fast klassekvotient. Selv i denne situation kunne skoler, der traditionelt var hvide,
ansætte fl ere lærere i eget regi. I 2004 udgjorde sådanne ekstralærere 10 % af alle lærere
i Gauteng og Western Cape, hvor størstedelen af de traditionelt hvide skoler befandt
sig, mens de dårligt nok fi gurerede i de andre provinser. Under disse omstændigheder
vedblev den andel af eleverne, som bestod studentereksamen, matric, med at være
meget højere for elever fra traditionelt hvide skoler end for elever fra afrikanske områder,
og især de tidligere hjemlande. Som følgende tabel viser, bestod over halvdelen af de
hvide elever eksaminer med den udmærkelse, som giver direkte adgang til videregående
uddannelser, mens kun lidt over én ud af ti afrikanere bestod med udmærkelse.
Endelig forblev højere uddannelse, og især eliteuniversiteterne, overvejende hvide.
Denne situation var et resultat af den højere beståelsesprocent fra traditionelt hvide gymnasier
samt indførelsen af studieafgifter. I 2004 var den årlige studieafgift på University of
the Witwatersrand i Johannesburg eller University of Cape Town noget mere end dobbelt
så høj som middeludgifterne for en afrikansk husstand.
Tabel 5. Bestået eksamen efter race, 2003 6
5 Kilde: Brochurer for The School Register of Needs Surveys, 1996 og 2000.: www.education.gov.za i marts 2005.
6 Kilde: Svar fra Undervisningsministeriet til parlamentsspørgsmål fra H. Zille i maj 2005. Tak til James Myburgh for
oplysningerne.
73