For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

72
For det andet betød budgetnedskæringerne under den nyliberale GEAR-politik, at omfordelingen
gennem sidste halvdel af 1990erne fandt sted inden for meget stramme
rammer. I faste priser faldt regeringsudgifterne pr. person med 1 % om året fra 1997 til
2000. Derefter faldt de hurtigt med mellem 5 % og 10 % årligt. De skattemæssige
begrænsninger gennem de sene 1990ere udelukkede den massive udvidelse i regeringstjenesterne,
der var påkrævet ifølge RDP strategien.
For det tredje indsnævrede embedsværket målene, fordi midlerne var begrænsede,
og satsede på kortsigtede forbedringer af levestandarden i stedet for at
udvide de økonomiske muligheder; for at spare på udgiften til byggegrunde
blev der bygget huse meget langt fra jobmulighederne; for at benytte sig af de
offentlige sundhedsydelser var det ofte nødvendigt at stå i daglange køer, hvilket
gjorde dem næsten utilgængelige for personer med arbejde; og forsyningen af
gratis vand og el var stadig alt for lille til at kunne bære virksomheder i hjemmet.
Ydermere nægtede Finansministeriet konsekvent at købe ydelser fra lokale
og begrænsede derved stimuleringen af den lokale økonomi.
Under disse omstændigheder kunne forbedringerne i regeringens serviceydelser ikke nå
de mål, der var fastsat under RDP. De øgede helt bestemt livskvaliteten for mange sorte
husstande og bidrog i vid udstrækning til at afbøde den massive arbejdsløsheds sociale
konsekvenser. Men de skabte ikke lighed og øgede ikke de fattige husstandes fodfæste
i økonomien. Men disse svagheder berørte ikke den sorte højindkomst gruppe, som for
de fl estes vedkommende fl yttede ind i traditionelt hvide forstæder eller i townshipenes
bedst servicerede områder.
Udvikling af uddannelse og kvalifi kationer
Uddannelse er en særlig vigtig forudsætning for forbedret deltagelse, da den danner
grundlag for individers deltagelse i økonomien. Men ændringerne efter 1994 har sandsynligvis
gjort mere for at forbedre repræsentationen i eliteinstitutionerne end for at sikre
mere rimelig kvalitetsuddannelse generelt.
Tre sæt data viste alvorlige uligheder på uddannelsesområdet også efter 2000. Som
udgangspunkt var ressourcesituationen skæv, hvor de traditionelt hvide skoler – hvor der
nu i mange tilfælde overvejende gik sorte elever – var favoriseret med bedre infrastruktur
og fl ere undervisere. Til dels afspejlede dette, at de kunne forlange højere brugerbetaling,
hvorved de både øgede deres indkomster og effektivt udelukkede fattigere studerende.
Som følgende tabel viser, gik det stadig langsomt med at forbedre skolernes infrastruktur.
Så at sige alle de underprivilegerede skoler var afrikanske; de, der var dårligst
stillet, var næsten udelukkende grundskoler i de tidligere hjemlande. Det kan være gået