For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Igen var de afrikanske kvinders situation særligt ringe. Lidt mere end én topleder ud af
20 var en afrikansk kvinde, mens to ud af fem var hvide mænd. Derudover arbejdede
over en fjerdedel af de afrikanske kvindelige topledere i den offentlige sektor sammenlignet
med et gennemsnit på 10 % for alle topledere.
Kort sagt bragte demokratiet hverken store forbedringer i den almene økonomiske ulighed
eller åbnede døre til økonomisk magt for den sorte elite, især i den private sektor. I
resten af dette afsnit undersøges det, hvordan og hvorfor regeringens primære strategier
til fremme af lighed ikke var tilstrækkelige.
Regeringens tjenesteydelser
The Reconstruction and Development Programme, RDP, havde en forventning om, at
udvidelsen af regeringens tjenesteydelser til traditionelt underprivilegerede sorte samfund
ville udgøre et centralt instrument i fl ertallets myndiggørelse. RDP-programmet
hævdede, at forbedringer i infrastruktur og sociale tjenesteydelser ville skabe grundlag
for, at sorte kunne tage del i økonomien som arbejdere og gennem hjemmebaseret
iværksættervirksomhed. En kraftig vækst i de sorte samfunds adgang til vand, el og
telefoner efter 1994 havde dog ikke megen synlig effekt på indkomstskabelsen. De primære
årsager syntes at være den stramme fi nanspolitik sent i 1990erne kombineret med
programmer, der ikke maksimerede de økonomiske fordele.
Den mest tilgængelige indikator for vækst i regeringens serviceydelser var indenfor husstandsinfrastrukturen,
som fra 1995 blev vurderet ved hjælp af regelmæssige husstandsundersøgelser.
Som nedenstående tabel viser, forbedredes så at sige alle aspekter af
husstandsinfrastrukturen, hvor adgangen til elektricitet tegner sig for det største fremskridt
hen imod større lighed. Men så sent som i 2004 havde mindre end to tredjedele af
afrikanerne adgang til offentlig vandforsyning på deres grund. Under halvdelen havde
udskylningstoilet, og omkring tre fjerdedel havde elektrisk lys. I modsætning hertil,
havde mere end 90 % af de hvide, de farvede og asiaternes husstande adgang til rent
drikkevand, el og renovation.
Det er vanskeligere at bestemme omfanget af forbedringerne inden for uddannelse,
sundhed, politi og velfærd. Formelt set var det forbudt alle institutioner i disse sektorer at
diskriminere; i praksis medførte den traditionelle fordeling af infrastruktur og personale,
at de væsentlige uligheder bestod.
Det følgende afsnit omhandler de vedvarende uligheder på uddannelsesområdet, som
også fandtes inden for politi og sundhed. Den væsentligste undtagelse var velfærdsydelserne,
som udgjorde det mest omfordelende element i regeringens udgifter.
70