For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

angav lønninger eller avance som deres hovedindkomstkilde sammenlignet med 80 %
af hvide, farvede og asiater. De øvrige husstande var afhængige af sociale ydelser, hjælp
fra familien, velgørenhed og pensioner. (Statistics South Africa 2004).
Den faldende andel af vederlag i den nationale indkomst efter 1994 viste også vedvarende
uligheder. Mellem 1994 og 2004 faldt lønningerne fra 50 % til 45 % af den
nationale indkomst, mens nettodriftsoverskuddet steg fra 26 % til 32 % (TIPS 2006).
Undersøgelser viste også, at forskellen mellem de højeste og laveste lønninger begyndte
at stige i starten af år 2000. (Se Crotty 2006).
Det er sværere at skaffe data om fordelingen af aktiver, selv om en meget ulige
fordeling af indkomster generelt viser et endnu mere ulige ejerskab af kapital
og jord. (Se UNDP 2004, s 70 ff.) Indikatorerne på ulighed vedrørende aktiver i
Sydafrika omfattede:
Små og meget små virksomheder stod stadig i stampe, og landet havde kun en
rudimentær kooperativ bevægelse. Disse sektorer sakkede langt bagud i forhold til
normen for udviklingslande.(Se Orford et al., 2004).
68
Indkomsten fra ejendom var langt mere ulige fordelt end indkomsten fra lønninger
og gager. I 2004 tjente 4 % af de selverhvervende over R11.000 per måned sammenlignet
med 2 % af folk i arbejde. Men 40 % af de selverhvervende – så at sige alle
afrikanere – fi k under R500 om måneden. Derimod lå kun 15 % af lønmodtagerne i
denne indkomstkategori. (Statistics South Africa, 2004).
Kort sagt var hovedparten af befolkningen, ti år efter at demokratiet blev indført, stadig
kraftigt underprivilegeret i økonomisk forstand. Dette viste sig i mangel på kapital og andre
aktiver, høj arbejdsløshed og lav løn. Fattigdom og arbejdsløshed ramte afrikanerne
hårdest og især de afrikanske kvinder.
Samtidig var potentielle sorte iværksættere – i realiteten sorte med formelle kvalifi kationer
og/eller politisk erfaring plus nogen kapital – stadig stort set udelukket fra økonomien og i
særdeleshed den private sektor. Dette fremgik af den kraftige underrepræsentation af sorte
i højindkomst gruppen, i direktioner og i den øverste del af gruppen af selverhvervende.
Som følgende tabel viser, udgjorde afrikanerne i 2004 kun en fjerdedel af de øverste
10 % med de højeste indkomster og omkring en syvendedel af de 2 % med de højeste
indkomster. Dette var en forbedring i forhold til 1996. I modsætning til deres lille
repræsentation i højindkomst gruppen udgjorde afrikanerne næsten tre fjerdedele af de
beskæftigede i 2004.