For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

klasse. Det sidste afsnit undersøger regeringens reguleringer vedrørende BEE som et ubehageligt kompromis mellem brug af statsmagten til at forbedre forholdene for fl ertallet og til at inkludere en sort kapitalistisk klasse i den nuværende økonomiske udelukkelse. BEE og arven efter apartheid Statens initiativer for at støtte sort økonomisk deltagelse var en reaktion på den langsommelighed, der prægede bekæmpelsen af den økonomiske ulighed fra apartheid trods eliminering af racelovene. På den ene side stod de fl este sorte sydafrikanere, trods ekstraordinære sociale og politiske fremskridt efter 1994, over for faldende realløn og relativ langsom vækst i udviklingen af grundlæggende serviceydelser, især i de tidligere hjemlande. På den anden side var de førende virksomheder i den private sektor overvejende hvidt ejet, og der var praktisk taget ingen ekspansion i sort ejerskab eller ledelse uden for den offentlige sektor. En række foranstaltninger under kolonistyret, og sidenhen under apartheid, havde udtrykkeligt til hensigt at umyndiggøre afrikanere og tvinge dem til at acceptere lave lønninger fra hvide arbejdsgivere. Disse foranstaltninger havde adskillige dimensioner: Apartheid-staten begrænsede målbevidst afrikanske husstandes adgang til kapital og velstand. Som det mest iøjnefaldende fortrængte en række love, der gik over et århundrede tilbage folk fra deres jord. Men staten indskrænkede også de sortes adgang til kapital, kommercielle og industrielle områder og kredit. Samtidig brugte staten subsidieret kredit og andre tjenester og leverancer til at støtte hvide iværksættere. Staten forsømte husstandsinfrastrukturen som f.eks. vand, el og transport i sorte lokalsamfund og gjorde det derved så godt som umuligt for afrikanere at etablere levedygtige små virksomheder. Staten oprettede effektive hindringer for afrikansk deltagelse i uddannelse og formel oplæring samt i visse typer arbejde, og de fl este lederposter - gennem job-reservation for hvide. I mange brancher, især inden for landbrug og husligt arbejde tillod arbejdsmarkedslovgivningen arbejdsgiverne at fyre sorte arbejdere uden at angive grunden, samt at undertrykke enhver organisering. Staten indskrænkede afrikaneres adgang til institutioner og netværk, der var forudsætningen for økonomisk aktivitet, som f.eks. til den fi nansielle sektor, marketingfi rmaer, statsleverancer og så videre. Dette kompleks af foranstaltninger – nogle lovbefalede, andre institutionaliserede, men uformelle – forankrede afsavnene i de afrikanske samfund. På samme tid sikrede man, at hvide ejede og ledede de fl este virksomheder, både i den offentlige og den private sektor. 65
Mellem 1994 og 2005 arbejdede den demokratiske regering på at tackle ulighederne efter apartheid. Men med undtagelse af et begrænset forsøg med en jordreform og ændret praksis i det almindelige skattesystem, foretog regeringen ikke en aktiv omfordeling af aktiverne. Den krævede heller ikke, at den private sektor skulle gøre ret meget for at støtte økonomisk retfærdighed. Den demokratiske regering opstillede fem kernestrategier til styrkelse af ligheden. 1. Den gjorde en ende på diskriminationen i den offentlige sektor, herunder sociale serviceydelser, velfærdstilskud og infrastruktur og øgede bevillingerne til sorte lokalsamfund. 2. Den påtog sig at støtte udviklingen af kvalifi kationer og lighed i ansættelsen samt arbejdernes ret til at danne fagforeninger og til at strejke. 3. Den forbød juridisk diskrimination på det økonomiske område inklusive långivning, markedsføring og ansættelse. 4. Den øgede repræsentationen af sorte i ledelserne inden for de offentlige og halvoffentlige sektorer. 5. Den indførte forskellige programmer til støtte for små og meget små virksomheder. Set under ét viste disse strategier sig at være utilstrækkelige til at skabe fundamentale ændringer i de dybt rodfæstede uligheder, som apartheid efterlod sig, især i betragtning af en meget høj arbejdsløshed fra midten af 1990erne. Så vidt de tilgængelige data tillader det, vil vi her sammenfatte tendenserne i fordelingen af indkomst og aktiver mellem 1994 og 2004. I de følgende afsnit ses der på iværksættelsen af strategier med henblik på at skabe større lighed. Tendenser i uligheden I 2005 indledtes en debat om omfanget af fattigdommen i Sydafrika. Debatten gik i retning af at sløre, at de fl este af analytikerne var enige om, at der skete meget begrænsede fremskridt med hensyn til den almene økonomiske ulighed, og at der var en kraftig øget andel af sorte i den højere indkomstgruppe, uden at man på nogen måde kunne tale om repræsentativitet (van den Berg m.fl ., 2005; Ardington m.fl ., 2005). Vi vil her først undersøge den generelle ulighed og derefter de sortes repræsentation i den herskende økonomiske klasse. I begyndelsen af 2000-tallet var Sydafrika et af de mest uretfærdige lande i verden. De øverste 10 % af befolkningen tjente 45 % af den nationale indkomst, mens de fattigste 20 % kun tjente 2 % (Statistics South Africa, 2002). Som nedenstående tabel viser, ligger arbejdsløsheden (idet vi holder os til den bredere defi nition, hvor arbejdsløse forstås som folk, der ønsker et betalt arbejde, men har op- 66
Page 1 and 2:
For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4:
Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7:
Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9:
er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11:
Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13:
Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15:
Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17: analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19: at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23: Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25: Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27: acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29: % af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31: skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33: KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35: Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37: økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39: den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41: devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43: sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45: forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47: selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49: sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51: Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53: lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55: om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57: om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59: havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61: imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63: liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65: Black Economic Empowerment: Politis
Page 68 and 69: givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71: Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73: Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75: fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77: Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79: Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81: alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83: c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85: Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87: ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89: I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91: forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93: Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95: Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97: masseorganisationer efter SACP’s
Page 98: Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102: Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104: fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106: De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108: Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110: ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112: gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114: 112
Page 115 and 116: Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118:
med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120:
Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122:
omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124:
kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126:
124
Page 127 and 128:
I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130:
pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132:
af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134:
ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136:
sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138:
var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140:
og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142:
live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144:
142
Page 145 and 146:
Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148:
Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150:
der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152:
på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154:
fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156:
og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158:
et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160:
158
Page 161 and 162:
Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164:
den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166:
der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168:
Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170:
“Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172:
I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174:
Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180:
20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182:
gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184:
I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186:
voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188:
fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190:
gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192:
er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194:
tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196:
Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198:
af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200:
kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202:
gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204:
Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206:
Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?