For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Lad os forestille os, at vi kom tilbage til Sydafrika om tyve år og besøgte det nordlige
Johannesburg. I et af drømmesynene om virkningerne af den positiv særbehandling i erhvervslivet,
Black Economic Empowerment (BEE), ville vi forvente at se en opblomstring
omkring Sandton med unge sorte chefer og iværksættere, som slutter sig til eller endog
erstatter de velhavende hvide, som nu fl okkes i caféerne og på børsen. Men den livlige,
luksuøse scene ville stadig være milevidt fra fattigdommen i Alexandra-township ikke ret
langt derfra.
I det modsvarende drømmesyn om BEE ligger Sydafrikas fremtid ikke i at integrere
Sandton, men i at udvikle steder som Alexandra til blomstrende arbejderklassesamfund
med kvalifi kationer, job, anstændige boliger og infrastruktur og med en andel i større
virksomheder på tværs af økonomien via deres pensionsselskaber, ESOP’er, og lokale
organisationer. I dette drømmesyn burde Sandton ikke længere springe i øjnene som en
rigdommens bastion midt i al fattigdommen.
Stridighederne om BEE skyldes en idémæssig forvirring, som igen afspejler voksende
klasseskel i den sorte befolkning. Alle er enige om, at BEE er forbundet med overførsel
af økonomisk magt til sorte mennesker. Men betyder det primært, at sorte iværksættere
bringes ind i de eksisterende ejerskabsstrukturer, eller snarere, at ejerskabet udvides
samtidig med at fl ertallets rettigheder udbygges gennem andre tiltag som f.eks. udvikling
af kvalifi kationer og tilvejebringelse af grundlæggende serviceydelser?
Til dato har regeringen reageret på denne strid ved at kræve, at selskaberne både støtter
nye sorte investorer og iværksættere, og fremmer udviklingen af kvalifi kationer og retfærdighed
i ansættelsen. Denne pakke suppleres med forsikringer om, at mere repræsentativ
kapital vil føre til større indenlandsk investering, fornyelse og mangfoldighed, hvilket i
sidste ende vil skabe mere beskæftigelse og fl ere serviceydelser til de fattige.
Men dette kompromis er konstant under beskydning. Især prøver mange regeringsembedsmænd
og forretningsfolk at øge andelen af incitamenter til sort ejerskab på bekostning
af elementer som f.eks. lige ansættelsesmuligheder og forbedrede serviceydelser for
de fattige. Dette kom klart frem i diskussioner om forslaget til Codes of Good Practice
under den velfunderede Lov om BEE (2005).
Denne artikel analyserer, hvordan man med regeringens strategier har søgt at tackle de
racemæssige uligheder, der stammer fra apartheid-tiden. For hver strategi gives en kort
vurdering af effekten på de generelle uligheder og på dannelsen af en sort kapitalistisk
klasse. Trods visse forbedringer er det gået skuffende langsomt fremad, både i forhold til
overordnet økonomisk ulighed og i forhold til den mere og mere højrøstede sorte over-
64