For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

liver der fortsat sat kæmpemæssige ressourcer af til forskning og udvikling af kernekraft, navnlig til irrationelle investeringer i den næste generation af kerneraktorer, selv om interne dokumenter indrømmer, at de er økonomisk tvivlsomme. Pretoria lod også Sydafrika blive forsøgskanin for Verdensbanken i et pilotprojekt med handel med kulstof, der indbefatter udvinding af metangas fra et depot for giftigt affald i Durban, som spreder cancer i de omkringliggende sorte bydele og som i en retfærdig verden ville blive lukket ned. Strategien med kulstofhandelen, som mest er til gavn for konglomeraterne, vil ikke formindske den generelle udledning, men medvirker tværtimod til, at luften bliver gjort til en handelsvare og privatiseres. Der kunne også nævnes tilbageblevne eksempler på apartheids økologiske arv, herunder adskillige uløste konfl ikter om naturreservater (fortrængningen af de oprindelige indbyggere fortsætter faktisk), industrialiseringens ødelæggende indvirkning på biodiversiteten, utilstrækkelig beskyttelse af truede arter og en gavmild statspolitik, der favoriserer genmodifi cering i det kommercielle landbrug. Havenes fi skebestande er under pres og europæiske og østasiatiske fi sketrawlere konkurrerer om adgangen med lokale mellemstore kommercielle fi skerivirksomheder, der søger at forhindre stigende konkurrence fra små sorte rivaler. Udvidelsen af gummitræs- og fyrretræsplantager, hovedsageligt til eksport af papirmasse til Østasien, er stadig yderst ødelæggende, ikke kun på grund af ødelæggelsen af græsområder og økologiske skove – der igen fører til endnu værre ødelæggelser fra oversvømmelser længere nede ad fl oderne, sådan som Mozambique var ude for to år i træk for nylig – men også på grund af spredningen af fremmede plantearter over hele landet. Et konstruktivt, vigtigt statsprogram, ”Working for Water”, har indtil videre forsinket, men ikke forhindret invasionen af fremmede arter. Samtidig er det sydafrikanske kommercielle landbrug særdeles afhængigt af kunstgødning og pesticider, og der gives bogstavelig talt ingen opmærksomhed til potentielle markeder for økologiske landbrugsprodukter. Pretoria støtter også en farlig genmodifi - ceringsindustri, mens regionale naboer som Zimbabwe, Zambia og Angola har indført forbud mod den farlige teknologi. Regeringens manglende indgreb mod dumping af giftigt affald og forbrænding har medført en række af nye gruppesøgsmål lige fra asbestofre til beboere, som lider under vedvarende forurening i adskillige særdeles giftige enklaver (det sydlige Durban, Sasolburg, og Steel Valley for eksempel). I disse bestræbelser kommer miljøbevægelserne næsten automatisk til at kæmpe både mod virksomhederne og myndighederne. Nogle få nye miljølove og bestemmelser har dog taget fat på væsentlige problemer som plasticposeaffald og fi rehjulstrækkeres ødelæggelse af strandområder. Alternativet til ANC’s neoliberalisme Der er selvfølgelig modstand mod ANC-regeringens neoliberale laden-stå-til-politik. 61
Fra begyndelsen af 2000-tallet har organisationer gentagne gange udfordret ANC og venstrefl øjen omfatter koalitioner af sociale bevægelser og aktivister, som f.eks. Johannesburgs Antiprivatiseringsforum, netværket af beboerne i Durban, Western Capes Antiudsættelseskomite, samt et udvalg af sektorspecifi kke grupper: The Education Rights Project, Environmental Justice Networking Forum, Jubilee SA, Keep-Left, Landless Peoples Movement, Palestine Solidarity Committee, Soweto Electricity Crisis Committee, Treatment Action Campaign, Youth for Work og somme tider kan man også medregne den noget diffuse South African Non-Governmental Organisations Coalition (SANGOCO). Venstrefl øjens infrastruktur omfatter også tænketanke og uddannelsesinstitutioner, som f.eks. The Alternative Information and Development Centre, The Centre for Economic Justice, groundWork, The International Labour Research and Information Group, Khanya College, Research, Education and Development og The University of KwaZulu-Natal Centre for Civil Society, hvoraf de fl este har nyttige websider. Der er ligeledes nogle militante sektioner af fagforeningsbevægelsen, især blandt de kommunalt ansatte. Efter de fl este analytikeres mening kan en virkelig slagkraftig venstrefl øj dog først konsolideres, når den sydafrikanske fagforeningskongres og det sydafrikanske kommunistparti bryder deres alliance med det efterhånden neoliberale ANC. I mellemtiden er der desværre dukket splittende, interne konfl ikter op blandt de uafhængige sydafrikanske venstrefl øjsbevægelser, hvilket næsten har ødelagt de jordløses bevægelse og bevægelsen for gældseftergivelse, Jubilee. Der er fortsat indre diskussioner om, hvordan bevægelserne skal forholde sig til kommunistpartiet, SACP og fagbevægelsen, Cosatu. Desuden er der stadig de traditionelle sydafrikanske problemer med sekteriskhed blandt små politiske partier og faktioner. Alligevel står det klart, at ANC’s drejning fra frigørelse til liberalisme har skabt en modstand, som gør sig bemærket omkring mange konkrete problemer og som gør små, men vigtige skridt mod en fremtid, der mere afspejler end afviser de idealer om ikke-racisme, ikke-sexisme og økonomisk retfærdighed, som frihedskampen fastholdt gennem så mange år. 62
Page 1 and 2:
For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4:
Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7:
Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9:
er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11:
Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13: Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15: Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17: analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19: at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23: Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25: Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27: acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29: % af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31: skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33: KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35: Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37: økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39: den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41: devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43: sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45: forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47: selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49: sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51: Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53: lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55: om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57: om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59: havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61: imeligt at fordømme post-apartheid
Page 64 and 65: Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67: klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69: givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71: Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73: Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75: fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77: Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79: Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81: alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83: c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85: Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87: ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89: I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91: forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93: Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95: Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97: masseorganisationer efter SACP’s
Page 98: Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102: Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104: fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106: De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108: Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110: ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112: gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114:
112
Page 115 and 116:
Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118:
med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120:
Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122:
omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124:
kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126:
124
Page 127 and 128:
I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130:
pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132:
af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134:
ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136:
sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138:
var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140:
og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142:
live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144:
142
Page 145 and 146:
Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148:
Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150:
der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152:
på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154:
fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156:
og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158:
et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160:
158
Page 161 and 162:
Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164:
den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166:
der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168:
Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170:
“Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172:
I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174:
Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180:
20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182:
gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184:
I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186:
voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188:
fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190:
gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192:
er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194:
tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196:
Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198:
af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200:
kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202:
gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204:
Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206:
Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?