For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

sociale system binder allerede omfattende ressourcer til fattigdomsbekæmpelse igennem
direkte statslige støttebevillinger til enkeltpersoner og disse udgifter lader sig ikke nemt
omdirigere til at fi nansiere projekter rettet mod uddannelsesprogrammer, selv om der
burde være råderum til at gøre det over tid. På kort sigt vil det kræve yderligere fi nansiering.
ASGI-SA erkender, at makroøkonomisk ustabilitet kan blive en potentiel hæmsko,
men peger ikke på en politik til at styre den. Sydafrikas Nationalbank har tværtimod accepteret,
at ustabile konjunkturer og valutastrømninger er et livsvilkår, der ligger uden for
dens kontrol. Selv med tilstrækkelig vækst kan de fi nansielle ressourcer være begrænsede.
Det ser ud til, at de lette fi nanspolitiske gevinster som fulgte af skatteopkrævningsreformerne
er ved at være opbrugt, og der synes at være begrænset politisk vilje hos både
den sorte og hvide middelklasse, der udgør hovedparten af de aktive skatteydere, til at
acceptere højere skatter med henblik på at øge bevillingerne til de fattige, hvilket ville
være en nødvendighed for at gennemføre et forslag om indførelse af socialhjælp.
Konklusion
Nogle økonomer mener, at den sydafrikanske økonomi succesfuldt har rundet et skarpt
hjørne og etableret sig på et højere vækstniveau efter en vækst på 4,5 % i 2004 og 4,9
% i 2005. Valutaen er langsomt, men sikkert, blevet stærkere siden begyndelsen af
2002, risikopræmien på sydafrikanske obligationer er faldet betragteligt og de indenlandske
rentesatser faldt fra 17 % i slutningen af 2002 til 10,5 % i midten af 2005.
Den globale højkonjunktur på råvarepriser, styret af kinesisk og indisk vækst, har øget
Sydafrikas eksportindtjening, mens den hurtige vækst i den sorte middelklasse som følge
af Black Economic Empowerment-politikken, 2 har udløst en efterspørgsel efter boliger
og varige forbrugsgoder og øget husstandenes generelle udgifter til forbrug. Men den
forbrugsskabte vækst har også medført en øget import, med en stigning på næsten 10 %
i 2003 og 15 % i 2004. I begyndelsen af 2006 er underskuddet på betalingsbalancens
løbende poster nået op på 6,4 % af BNP, det største siden 1982. Den internationale
økonomi er også ret ustabil, så Sydafrika kan opleve endnu et valutachok i de næste
to-tre år, hvis det globale pres trækker kapitalstrømme af ”varme penge” ud af relativt
risikoprægede nye markeder. Det er for tidligt med en ubetinget optimistisk konklusion.
Litteratur
Aliber, M. and R. Mokoena, The land question in contemporary South Africa.
J. Daniel, A. Habib. and R. Southall (eds.), The State of the Nation: South Africa, 2003-
2 Andelen af sorte i middelklassen anslås nu af nogle at være 55 % mod 25 % for 15 år siden.
47