For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Regeringspolitikere taler om at bygge en korridor fra den anden økonomi til den første
og antyder, at Den Europæiske Unions strukturfonde, der skal tackle regionale forskelligheder,
kan være en brugbar model til at kanalisere den første økonomis ressourcer over
i den anden.
Det nye Initiativ til Accelereret og Omfordelt Vækst for Sydafrika (Accelerated and
Shared Growth Initiative South Africa, ASGI-SA), der tager sigte på at halvere den
andel af befolkningen, som lever i fattigdom, før 2014, tager udgangspunkt i konceptet
med de to økonomier. Det er målrettet mod massiv udbygning af infrastruktur og
kompetencer: De planlagte bevillinger til infrastruktur udgør omtrent 5 % af BNP pr.
år over de næste 5 år med en parallel forøgelse af den arbejdskraft, der sættes af til
kompetenceudvikling og uddannelse. ASGI-SA sigter på at øge beskæftigelsen ved at
prioritere turisme og udlicitering af arbejdskraftkrævende processer med potentiale for
små og mellemstore virksomheder.
ASGI-SA står over for mange vanskeligheder, hvad fattigdomsbekæmpelsen angår.
Konceptet med de to økonomier forudsætter, at der ikke er megen sammenhæng mellem
den første og den anden økonomi, men her overser man vekselvirkningen mellem
vækst og ulighed. Det forholder sig ikke blot således, at vækst i den første økonomi til
stadighed udvider kløften mellem de to økonomier. De sociale konsekvenser af den
anden økonomis deroute reducerer også den samlede vækst f.eks. ved at svække tilliden
hos investorerne. Dette tyder på, at et løft af den anden økonomi vil kræve en betydelig
omstrukturering af den første, hvilket kunne udfordre etablerede interesser. Dette sker
imidlertid ikke. Næsten hele den massive forøgelse af udgifterne til infrastruktur sigter på
at reducere ”omkostningerne ved at drive forretning” i den første økonomi – ikke på at
udvide infrastrukturen for befolkningen i den anden økonomi. For at øvelsen skal lykkes,
må der også gives meget højere prioritet til SMMEerne (små, mikro- og mellemstore
virksomheder), end det er sket siden 1994 trods de ofte gentagne hensigtserklæringer.
Et af problemerne her er, at forholdet mellem risiko og belønning for potentielle sorte
iværksættere ikke er særlig fordelagtigt, når det sammenlignes med alternativet, nemlig
mulighederne for belønning gennem strategien for sort økonomisk fremskridt (Black
Economic Empowerment) der tilbyder positiv særbehandling og beskæftigelsesmuligheder
i den (tidligere hvide) eksisterende private sektor. Endelig involverer den foreslåede
brobygning mellem de to økonomier en række projekter som f.eks. kompetenceudvikling,
der sigter på at skabe muligheder for de fattige. Men regeringen har brug for at
lære, hvordan man med succes opbygger varige samfundsgoder, hvilket vil tage tid og
måske gør, at 2014-målet er for ambitiøst.
Endelig vil de økonomiske ressourcer måske vise sig utilstrækkelige. Det nuværende
46