For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

seneste års stigninger, stadig, som andel af BNP, ligger en del under niveauet i 1980erne.
Befolkningens samlede opsparingsniveau på nationalt plan har siden 1994 svinget mellem
14,5 og 17 % af BNP, hvilket er noget under 1980ernes niveau. Politikken siden
1994 har været baseret på det neoklassiske økonomiske synspunkt, at opsparing hæmmer
investering og vækst: Den stramme fi nanspolitik fra 1993 havde sin berettigelse i
nødvendigheden af at øge regeringens opsparing. Statens opsparing var negativ under
de tidlige 1990eres udgiftsbølge, men lå over 2,5 % af BNP i årene efter 1999. Mere
generelt ser det ikke ud til, at investeringerne har været hæmmet af et lavt opsparingsniveau,
eftersom opsparingen har været større end investeringerne og virksomhedernes
beholdninger generelt har været tilstrækkelige.
Aktieselskabernes opsparing er dog faldet i reelle tal og som andel af BNP siden 1996
trods en stigning i nettooverskuddet fra 24,7 % af BNP i 1980erne til 31,1 % siden 1994,
hvilket tyder på højere dividendeudbetalinger på bekostning af indtjening tilbageholdt til
fi nansiering af investeringer. Husstandene har (som et gennemsnit, men i realiteten meget
ulige fordelt) øget forbruget gennem højere indkomster og faldende opsparing: De private
husholdningers opsparing har været faldende fra et meget lavt niveau på lige over 1 %
af BNP i 1995 sammenlignet med 1980ernes gennemsnit på 2,8 %. Væksten i forbruget
på 3,33 % pr. år siden 1994 har været større end væksten i både BNP og i husstandenes
disponible indkomst pr. indbygger, som kun voksede 0,83 % pr. år.
Hvad betalingsbalancen angår, har den genåbnede adgang til international låntagning
siden 1993 givet Sydafrika mulighed for at vende tilbage til den normale situation for en
udviklingsøkonomi, hvilket indebærer underskud på de løbende poster. Dette underskud
har dog været beskedent siden 1994, aldrig over 2 % af BNP, og siden 1999 meget
nær nul. Både import og eksport (når der ses bort fra guld) er steget med omkring 50 %
siden 1993 (målt som andel af BNP). Volumenindekset viser, at importen voksede meget
hurtigt indtil 1997 grundet liberaliseringen af udenrigshandelen og derefter jævnede
sig ud. Den stigende eksport, som til dels har været ansporet af valutanedskrivningerne,
viser en voksende andel af forarbejdede varer, især forarbejdede naturressourcer. Eksporten
af guld er faldet: Produktionsindekset for guld faldt fra 120,7 i 1986 til 86,6 i 1999.
Med et meget lille underskud på ikke-faktor tjenesteydelser (turisme, rejser, vare- og
passager transport, borgere bosat i udlandet m.m.) har handelsbalancen generelt været
i overskud med et gennemsnit på lige over 1 % af BNP mellem 1995 og 1998, stigende
til 3 % fra 1999. Et underskud på faktortjenesteydelser (inkl. internationale lønnings-,
rente og dividendeudbetalinger) har i fl ere årtier været et problem, men siden 1994
har det ligget under niveauet for 1980erne, om end det steg fra 1,9 % af BNP i 1995 til
2,6 % i 2000 delvis som følge af udfl ytning af nogle af de større sydafrikansk baserede
44