For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

at skabe vækst i produktionen og stabile priser. Men disse tre målsætninger udgør et
”trilemma”: På kort og mellemlangt sigt kan kun to af målene forfølges samtidig, så myndighederne
må beslutte sig for, hvilket af målene de vil opgive.
Efter at have åbnet kapitalmarkederne prøvede den sydafrikanske nationalbank, The Reserve
Bank, til at begynde med at undgå trilemmaet og forfølge alle tre mål. Banken var
bekymret for at afstedkomme en for stor kapitaltilstrømning, som ville kunne forårsage
prisinfl ation og stigende valutakurser og dermed skade den internationale konkurrenceevne.
Mellem juli 1994 og juni 1995 var der en nettotilstrømning på R18,6 mia. (ca. 3,8
% af BNP) sammenlignet med den ophobede nettoudstrømning på R50 mia. mellem
gældsbetalingsstandsningen i 1985 og 1993.
Frem til august 1998 hævede Nationalbanken realrenteniveauet med henblik på at
holde infl ationen i skak. Man søgte også at kontrollere nettokapitaltilstrømningen fra
udlandet for at hæmme væksten i pengemængden og dermed infl ationen. Den nominelle
valutakurs blev langsomt nedskrevet for at styrke konkurrenceevnen og samtidig
undgå infl ation. At forsøge at undgå trilemmaet var en optimistisk strategi, der kun
var mulig, hvis nettokapitaltilstrømningen var stor og forblev stabil. Dette var tilfældet
mellem marts 1995 og januar 1996 og igen mellem september 1996 og april 1998.
Men et åbent kapitalmarked betød, at nettotilstrømningen var sårbar for de pludselige
omslag, som indtraf både i februar 1996 og maj 1998. Det første blev udløst af
usikkerhed om den indenlandske politiske kurs, og det andet fulgte i kølvandet på
den asiatiske krise. Udenlandske porteføljeinvestorers forudsigelige fl okadfærd, da de
forventede en nedskrivning af Rand-valutaen og øjeblikkeligt solgte deres Rand-aktiver
for at undgå tab i egen valuta, blev årsag til en selvopfyldende profeti. Samtidig med
at realrenteniveauet blev sat op med omkring 2,5 % i 1996 og med hele 7 % i 1998
i et forgæves forsøg på at trække udenlandsk porteføljekapital tilbage i økonomien,
genstabiliseredes Rand i sidste ende omkring 20 % under niveauet før kriserne, og
kapitaltilstrømningen øgedes en smule.
På et sent tidspunkt under 1996-krisen udsendtes erklæringen om skiftet til den neoliberale
GEAR-politik for at styrke Sydafrikas troværdighed over for investorerne. GEARstrategien
forpligtede udtrykkeligt regeringen på alle tre trilemma-målsætninger. Men
i september 1998 besluttede Nationalbanken, at omkostningerne ved at forsøge at
opfylde alle tre målsætninger var for høje, og politikken gik dermed ind i en ny fase.
Den prioriterede lavinfl ation betød, at en stabil valutakurs blev opgivet til fordel for en
autonom pengepolitik. Dette blev formaliseret med accepten af en kontrolleret infl ation
fra februar 2000. Målet fastsættes af fi nansministeren, mens Nationalbanken, The
Reserve Bank, anvender justeringer af renteniveauet som redskab til at opfylde det. Det
første mål var 3-6 % fra april 2002. Selv om infl ationsstigningen blev brudt fra 1993 og
42