For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

vanskeligt kan bruges til at stabilisere den økonomiske politik, når kapitalstrømmene
pludselig vender og valutakursen falder.
Lavere rentesatser og mindsket budgetunderskud har reduceret den offentlige gæld
fra næsten 50 % af BNP til under 40 % siden 1999/2000, hvorved renteudgifterne er
bragt ned. Dette gav plads på budgettet til de sociale udgifter, som steg med 23,8 %
mellem 1993 og 1997, hvilket faktisk medførte en betydelig omfordeling på tværs af
indkomster og racekategorier: Udgifterne per indbygger til den fattigste femtedel af befolkningen
steg med 28 % og i de efterfølgende to indkomst-kvintiler med henholdsvis
56 % og 31 % (Van der Berg, 2001). Udgiftsfordelingen forblev stabil mellem 1995 og
2004, hvor sociale udgifter udgjorde næsten 60 % af regeringens løbende udgifter (når
der ses bort fra renteudgifter). Uddannelse medregnes her og tegner sig for 40-45 % af
de sociale udgifter, hvor sundhed og velfærd hver modtager ca. 20 %. Resten fordeles
til boliger, jordreform og sundhedsprojekter. Det afgørende er naturligvis hvordan resultatet
af disse udgifter skal bedømmes. Vi kan skelne mellem de projekter, der fordeler
penge til de fattige som supplement til løbende indkomster, og de der tilvejebringer
offentlige goder og tjenesteydelser, som supplerer forbruget i en bredere betydning.
I den første kategori har sociale hjælpeprogrammer stor udbredelse og spiller en vigtig
rolle med at mindske fattigdommen især i landområderne. Mellem 2000 og 2002
modtog 91 % af de pensionister, som var berettiget til det, deres pensioner, mens kun
44 % af de berettigede personer modtog deres børnepenge og 59 % deres handicapydelser/invalidepensioner
(Menneskerettighedskommissionen, 2003, s. 29). 1 Det
sydafrikanske socialhjælpssystem distribuerede 2,1 % af BNP i 1999, hvilket er et
niveau over 1980-gennemsnittet for Vesteuropa på 1,54 %. I 2004 modtog næsten 21
% af sydafrikanerne en eller anden form for socialhjælp fra staten enten direkte eller
indirekte som medlem af en husstand, som modtog hjælp (Verdensbanken, 2004). Fra
2002 blev der givet gratis vand til fattige husstande i 69 % af landets kommuner, hvor
57 % af befolkningen levede. Uden for OECD er Sydafrika måske det land med den
højeste andel af sin befolkning dækket af socialhjælp.
Derimod har resultaterne af projekter til jobskabelse og til at hjælpe fattige mennesker
med at opbygge varige goder f.eks. via uddannelse været mindre vellykkede, selv hvor
der har været betydelige udgiftsstigninger og omfordelinger. De statslige udgifter til uddannelse
pr. elev er nu ens på tværs af racer (der ses her bort fra elev/forældrebetaling
til den enkelte skole), men der vedbliver at være en stærk forbindelse mellem beståel-
1 Disse tal kan være før høje. Van der Berg skønner en dækning på 75-80 % (van der Berg & Bredenkamp, 2002).
40