For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

misk ustabilitet, selvom den faktisk ikke gjorde direkte op med produktionssektorens
importafhængighed og eksportfi asko.
Der opstod hurtig en vis konsensus i forhandlingerne om den uformelle økonomi, hvilket
afspejlede en enighed om tre politiske mål: Bevarelse af makroøkonomisk stabilitet
(navnlig med hensyn til lav infl ation og fi nansunderskud); fornyet integration af sydafrikansk
handel og fi nanskapital på de internationale markeder, samt en kapitalreform for
at af-racialisere ejerskab og ledelse i de private og offentlige sektorer.
Ændringer i den økonomiske politik
Under forfatningsforhandlingerne lagde ANC vægt på stabilitet, herunder beroligelse af
de hvide for at forhindre kapital- og kvalifi kationfl ugt. Indfaldsvinklen til de økonomiske
spørgsmål afspejlede de samme overvejelser, hvorfor direktøren for centralbanken
og fi nansministeren fra regeringen før 1994 fi k lov at beholde deres poster. En udførlig
udarbejdelse af den politik, der skulle til for at gennemføre den ovenstående konsensus
begyndte i god tid før valget i 1994, og ANC-embedsmænd blev i stadig højere
grad inddraget, efterhånden som der blev opnået enighed om en ny forfatning. Der var
imidlertid kun ringe tværgående politisk koordinering af spørgsmål vedrørende handel,
fi nansmarkedet og arbejdsmarkedet.
Ved udgangen af 1994, da ANC havde været ved magten i blot 6 måneder, og RDP var
blevet offi ciel politik, var der allerede blevet gennemført adskillige reformer med indbyggede
modsætninger. En påholdende pengepolitik havde sænket infl ationen (som havde
været ca. 15 % mellem 1973 og 1993) til under 10 %. Der var blevet vedtaget en klar
målsætning om minimering af underskuddet på statsbudgettet; centralbankens uafhængighed
var bevaret i forfatningen; der var opnået enighed med GATT om liberalisering af
handelen; der var blevet vedtaget en lovgivning, der åbnede banksektoren og Børsen i
Johannesburg for udenlandsk deltagelse, og kontrollen af udlændinges valutabevægelser
var blevet afskaffet. Kapitalreformen, der skulle bringe afrikanere ind i erhvervslivet, var
blevet påbegyndt i 1993 med den første overførsel af stamaktier i et større forsikringsselskab
til udvalgte sorte modtagere og andre virksomheder fulgte efter. Den økonomiske
politik var fastlåst effektivt, eftersom alt andet ville have ført til øjeblikkelig tab tillid og
kapitalfl ugt.
I løbet af 1995 opstod der skuffelse over RDPs mangelfulde vækst og indvirkning på
beskæftigelsen, og regeringen kom til det resultat, at der var behov for en makroøkonomisk
drivfjeder, enten via en devaluering af valutaen eller skattelettelser. Mens politikken
stadig blev drøftet i februar 1996, ramte den første af tre valutakriser, og tilgangen
af udenlandsk kapital faldt fra R11,2 mia. i anden halvdel af 1995 til R2.7 mia. i første
halvdel af 1996, mens en 18 % nedskrivning af den nominelle valutakurs gjorde en
38