For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Den sydafrikanske økonomi var i en meget dårlig forfatning fra midten af 1970erne.
Væksten i BNP var i gennemsnit kun 3,3 % pr. år i 1970erne og 1,2 % i 1980erne, og
det blev kun værre under den sidste apartheidregering. En voldsom politisk fremkaldt
lavkonjunktur, der bevidst havde til formål at dæmpe infl ationen, resulterede i, at væksten
mellem 1990 og 1993 lå på -0,6 % pr. år. Efter apartheids ophør i 1994 forventedes
det, at den økonomiske vækst ville blive forbedret, men et tiår senere var dette ikke sket
i noget større omfang: Der skete begrænsede fremskridt i væksten, mens den fordelingsmæssige
lighed i bedste fald stagnerede. Væksten i BNP lå i gennemsnit kun på 2,9 %
pr. år mellem 1994 og 2004 og med en befolkningstilvækst på 2 % pr. år er indkomsten
pr. indbygger knap nok steget med 0,9 % pr. år. I september 2005 var arbejdsløsheden
offi cielt på 26,7 %, og bruttoarbejdsløshedstallet (som medregner dem, der har opgivet
aktivt at søge arbejde) lå på 38,8 %. Fattigdommen og uligheden forbliver markant. 32
% af befolkningen levede for mindre end 2$ pr. dag i 1995 og dette tal steg til 34 % i de
følgende 5 år. Gini-koeffi cienten, der måler graden af ulighed, var 0,56 i 1995 og den
steg til 0,58 i 2000 (Hoogeveen and Ozler, 2004). I 2000 modtog den rigeste tiendedel
45,2 % af de samlede indkomster, mens den fattigste tiendedel kun fi k 0,4 %.
Der er ganske vist også opnået en vis økonomisk stabilitet: Infl ationen i forbrugerpriserne
blev holdt under 8 % næsten permanent siden 1996 sammenlignet med 15,3 % i
1991 og 9 % i 1994, og underskuddet på statsbudgettet blev reduceret fra 7,3 % af BNP
i 1993 til under 3 % i 1999. Alligevel er det tvivlsomt om det er udtryk for en makroøkonomisk
succes. Stabiliteten i udenrigsøkonomien har været yderst omskiftelig med
valutakriser og kapitaltilstrømninger og kapitalfl ugt. Samtidig har prisen været for høj set
i lyset af de dårlige resultater for produktion og beskæftigelse.
I dette kapitel gennemgås de makroøkonomiske politikker og resultater gennem
1990erne. Kapitlet indledes med en diskussion af overgangsperioden, hvor den demokratiske
regerings politiske valg blev grundlagt. I det næste afsnit beskrives den makroøkonomiske
politik siden 1994, som den er blevet formuleret ved hjælp af de skiftende
rammer først under Reconstruction og Development Programme (RDP) og senere under
Growth Employment og Redistribution (GEAR). I afsnittet ses der først på fi nanspolitikken
og derefter på pengepolitikken og valutakurspolitikken. I det tredje afsnit gennemgås
de makroøkonomiske resultater og der ses på investeringer, opsparing og betalingsbalancen.
Det sidste afsnit vurderer regeringens nye økonomiske ramme, The Accelerated and
Shared Growth Initiative for South Africa (ASGISA), som blev vedtaget i 2005.
Overgangsperiodens kriseprægede politiske økonomi
Postapartheid-politikkernes oprindelse skal fi ndes i den økonomiske krise, som begyndte
i 1970erne, og som var karakteriseret af et strukturelt forårsaget nedsat tempo i den
34