For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KwaZulu-Natal har TRC h<strong>af</strong>t iøjnefaldende lidt held med at få folk til at stå frem og vidne<br />
for Committee on Human Rights Violations eller at søge om amnesti. Tilsvarende har<br />
retssystemet efterladt tusinder <strong>af</strong> sager uopklarede. Hvordan skal demokratiet overleve<br />
i en situation med så monumental st<strong>af</strong>frihed? Der er ingen respekt for loven, og de tre<br />
aktører inden for kriminalretssystemet, politiet, domstolene og fængslerne, er simpelthen<br />
ude <strong>af</strong> stand til at håndtere krisen, belastet som de selv er <strong>af</strong> nedarvede problemer med<br />
deres legitimitet.<br />
Konklusion<br />
Den alvorligste udfordring for amnestiprocessen kom fra den sag, som blev indbragt for<br />
forfatningsdomstolen i 1996 <strong>af</strong> AZAPO og familierne til kendte apartheidmodstandere<br />
som Biko, Mxenge og Ribiero. Sagens krav gik på den forfatningsmæssige ret til oprejsning<br />
i tilfælde <strong>af</strong> fortræd eller legemsbeskadigelse. Hvis der bliver bevilget amnesti under<br />
den nuværende ordning, får amnestien både kriminalretslig og civilretslig gyldighed. Eftersom<br />
forbryderens str<strong>af</strong>feattest derved forbliver ren, fremstår det, som om forbrydelsen<br />
aldrig blev begået. Det var hensigten, at TRC skulle <strong>af</strong>sløre sandheden, og at sandheden<br />
således skulle gives i bytte for retfærdighed. Imidlertid kompromitteres sandheden klart<br />
ved, at man foregiver, at forbryderne ikke har begået noget kriminelt. Bevilget amnesti<br />
fjerner ofrets forfatningsmæssige ret til at kræve skadeserstatning <strong>af</strong> forbryderne.<br />
<strong>For</strong>fatningsdomstolen <strong>af</strong>viste sagsøgernes søgsmål og bekræftede amnestiets forfatningsmæssige<br />
gyldighed under forudsætning <strong>af</strong>, at staten påtog sig ansvaret for skadeserstatninger<br />
til ofrene og de overlevende. TRCs Committee on Reparations and Rehabilitation<br />
blev pålagt ansvaret for at fremsætte anbefalinger i denne henseende. I virkeligheden lå<br />
hovedvægten i komitéens arbejde på, hvordan man skulle defi nere forskellige kategorier<br />
<strong>af</strong> ofre, og hvordan man træffer beslutning om passende skadeserstatninger. Komitéen<br />
foreslog fem forskellige klasser <strong>af</strong> erstatninger: Midlertidige erstatninger, individuelle<br />
erstatningsydelser, symbolsk erstatning, samfundsmæssig rehabilitering og institutionel reform.<br />
Komitéen udpegede også 22.000 ofre og foreslog, at hvert offer fi k udbetalt et beløb<br />
på R17.000-23.000 årligt i seks år. TRC foreslog et samlet erstatningsbudget på 3 mia.<br />
R. Som svar herpå lovede regeringen 800 mio. R til erstatninger i 2001-budgettet, hvilket<br />
udgjorde en engangsydelse på R30.000 pr. offer som økonomisk erstatning for skade<br />
påført dem under apartheid - altså langt mindre end TRCs forslag. Uanset at alle sorte<br />
i realiteten var ofre for apartheids fordrivelse, udstødelse og umyndiggørelse, kom TRC<br />
alligevel frem til en meget snæver defi nition <strong>af</strong> et offer. Trods de kr<strong>af</strong>tige begrænsninger,<br />
denne defi nition medførte, har der været forsinkelser og indskrænkninger i udbetalingen<br />
<strong>af</strong> erstatninger til ofrene, hvilket synes at modsvare transformationsprocessens generelle<br />
mangel på passende materiel kompensation for tidligere underprivilegerede.<br />
31
Change language