For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

skyld, søger det kriminelle retssystem sandheden ved hjælp af domstolenes kriminaltekniske mekanismer, idet de skaffer beviser ved hjælp af undersøgelser og krydsforhør og fælder domme over forbryderne. Målet er klart gengældelse snarere end forsoning. Forbrydere skal retsforfølges for deres forbrydelser i håb om, at deres straf på en eller anden måde vil tjene som afskrækkelse og forhindre fremtidige forbrydelser. Retsforfølgelse og straf er juridiske processer. På den ene side var amnesti en administrativ procedure, der fulgte et sæt kriterier, der var fastsat af loven, selvom amnestiprocessen måske også udviste alle tegn på en juridisk proces med fungerende dommere til at fortolke loven. På den anden side efterprøves den juridiske proces af en lang række aktører som f.eks. politiets efterforskere, anklagere, forsvarsadvokater og dommere på fl ere niveauer. Amnestikomitéen derimod træffer tunge afgørelser på basis af bevismateriale, der er fremskaffet uden støtte af krydsforhør og efterprøvning, hvilket så sandelig ikke bliver af en kaliber, som man ville kræve ved retsforfølgelse af forbrydere ved en domstol. Mens nogle af disse afgørelser måske bliver underkastet en juridisk efterprøvning i en retssal, infl uerer dette kun marginalt på Amnestikomitéens overordnede virke. Vicepræsident ved Forfatningsdomstolen, dommer Mahomed, fremkom med følgende udtalelse i forbindelse med et søgsmål fra modstandsorganisationen Azanian People’s Organisation (AZAPO) mod Sydafrikas præsident: ”Centralt for berettigelsen af amnesti for forbrydelser med politisk sigte står en erkendelse af, at sandheden ikke vil blive effektivt afsløret af gerningsmændene, hvis de skal retsforfølges for den type forbrydelser. Den erkendelse må nødvendigvis udstrækkes til at gælde nødvendigheden af at holde sådanne forbrydere skadesløse i forhold til civile krav om erstatning. Uden dette incitament kan forbryderen ikke forventes at afsløre hele sandheden, da det kunne være i modstrid med hans eller hendes materielle interesser.” Komitéens afgørelser inddrog ikke noget stort bevismateriale – og så sandelig ikke af en kaliber, som sædvanligvis fi nder anvendelse i en kriminalret. Dette er ikke overraskende. Amnesti blev brugt som et incitament for forbryderne for at få dem til at fortælle den fulde sandhed og afsløre alle rædslerne om tidligere tiders overgreb på menneskerettighederne. Det gav ikke meget mening at tilbyde et sådant lokkemiddel til politiske kriminelle blot for at fjerne det, hvis de ikke levede op til lovens yderligere krav. Dette ville have udhulet incitamentets oprindelige formål. Det var langt mere hensigtsmæssigt simpelthen at anvende amnesti med henblik på at opnå mindst mulig modstand, selvom man måtte fravige loven. Hvis amnesti skulle tjene som et incitament for forbryderne, måtte statsforbrydere og andre lovovertrædere gives mulighed for (bogstaveligt) at slippe af sted med mord. Kynisk formuleret kan man sige, at eftersom man var ude af stand til at administrere retfærdighed - at retsforfølge kriminelle - måtte man forsøge at lokke dem til at afsløre deres forbrydelser og afsløre, hvilken rolle de havde spillet i fortidens vold. 29
Disse forbrydere kunne herefter gå fri uden så meget som at vise samvittighedsnag over deres handlinger. Biskop Desmond Tutu appellerede i 1996 således til forbryderne om at søge om amnesti: ”Loven kræver ikke, at de giver udtryk for samvittighedsnag. De kan komme til Amnestikomitéen og f.eks. sige, at de kæmpede en ædel kamp for befrielse, men at de, fordi de dermed udsatte sig for retsforfølgelse eller civile søgsmål, beder om amnesti”. Det er kynisk, fordi samvittighedsnag må anses for at være en nødvendig forudsætning for ægte forsoning. Hvis samvittighedsnag kastes overbord, hvilken form for forsoning kan man så opnå? Den institutionelle konfl ikt mellem kriminalretssystemet og TRC rejser nogle bredere spørgsmål om demokratiets beskaffenhed og mulighederne for at etablere lov og ret i Sydafrika. Der var rigelig lejlighed for lovovertrædere til at undgå civil eller kriminel retsforfølgelse ved simpelthen at søge om amnesti. Overfl adisk set tager handelen sig latterlig ud. Forbryderne skal bare fortælle sandheden over for Amnesty Committee, for at retfærdigheden ikke skal ske fyldest. Det er nødvendigt alvorligt at overveje de videre samfundsmæssige konsekvenser, når kriminelle ikke retsforfølges. Amnesti sender et signal til fremtidige statsforbrydere om, at der er en chance for, at de kan blive renset for skyld, i særdeleshed hvis de forbliver ved magten længe nok til at sikre, at de ikke nemt skubbes ud, eller at det kræver et eller andet kompromis at fjerne dem fra magten. Det er vel overfl ødigt at sige, at det er et budskab med alvorlige konsekvenser for demokratiet. I alt modtog Amnesty Committee 7.124 amnestiansøgninger, hvoraf 849 blev bevilget og langt de fl este afslået. Kynikere kan måske spørge, om det er al besværet værd – den enorme offentlige interesse, mediebevågenheden, statens udgifter og de endeløse debatter – for bare et tusind amnestiers skyld. Ifølge Menneskerettighedskommissionens oplysninger til TRC døde omkring 15.000 mennesker i politisk inspireret vold alene mellem 1990 og 1994 – næppe en fredelig overgang. Nyanisile Jack, en tidligere TRCforsker, trækker dette argument hårdere op, idet han antyder, at den underliggende grund til forestillingen om en fredelig overgang, er den kendsgerning, at relativt få hvide døde i konfl ikten. I dette perspektiv er det ganske nemt at udviske disse dødsfald som irrelevante for landets demokratisering for at komme frem til den muntre konklusion, at overgangen var fredelig eller endog mirakuløs. Alene i KwaZulu-Natal, peger Ari Sitas på, at næsten 17.000 mennesker mistede livet på grund af politisk vold. Når kun et relativt lille antal mennesker har modtaget offentlig benådning for mordene, betyder det så, at resten er blevet retsforfulgt? Desværre ikke. Især i 30
Page 1 and 2: For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4: Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7: Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9: er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11: Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13: Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15: Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17: analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19: at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23: Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25: Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27: acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29: % af landbrugsjorden i løbet af de
Page 32 and 33: KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35: Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37: økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39: den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41: devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43: sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45: forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47: selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49: sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51: Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53: lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55: om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57: om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59: havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61: imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63: liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65: Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67: klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69: givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71: Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73: Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75: fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77: Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79: Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81:
alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83:
c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85:
Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87:
ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89:
I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91:
forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93:
Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95:
Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97:
masseorganisationer efter SACP’s
Page 98:
Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102:
Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104:
fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106:
De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108:
Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110:
ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112:
gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114:
112
Page 115 and 116:
Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118:
med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120:
Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122:
omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124:
kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126:
124
Page 127 and 128:
I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130:
pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132:
af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134:
ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136:
sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138:
var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140:
og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142:
live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144:
142
Page 145 and 146:
Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148:
Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150:
der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152:
på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154:
fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156:
og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158:
et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160:
158
Page 161 and 162:
Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164:
den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166:
der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168:
Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170:
“Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172:
I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174:
Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180:
20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182:
gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184:
I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186:
voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188:
fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190:
gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192:
er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194:
tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196:
Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198:
af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200:
kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202:
gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204:
Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206:
Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?