For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

acisme, den lille apartheid. Selvom disse racistiske vaner måske har ændret sig,
forsvandt de ikke, da apartheid afgik ved døden.
Pointen i Mbeki’s tale er, at dualismen rig-fattig / sort-hvid stadig gør sig gældende i
Sydafrika i dag. Man kan ikke være uenig med ham i denne betragtning, som han udtrykker
i metaforen om de to separate nationer. Og dog fanger denne dualisme ikke fuldt
ud den komplekse mosaik af sociale relationer i Sydafrika. Der er dukket en lang række
identiteter op både inden i og uden for denne almindeligt udbredte racisme og herskende
klassestruktur. Det er vigtigt at tage bestik af denne mangfoldighed for at få et samlet
billede af den sydafrikanske virkelighed. Problemet med at fokusere på identitet alene er,
at det udvisker betydningen af klasse, således at man frembringer en struktureret analyse
af forskellene i samfundet uden at give en fyldestgørende forklaring på, hvorledes disse
forskelle videreføres og reproduceres.
Meget tyder på, at den ekstreme racemæssige polarisering, som blev skabt af apartheid,
er ved at vige for en klassedifferentiering. Flere og fl ere sorte køber huse i de forstæder,
der tidligere var forbeholdt den hvide elite, mange handler i de dyre indkøbscentre og
kører i smarte biler. Gini-koeffi cienten, målet for ulighed, er næsten den samme blandt
de sorte indbyrdes, som den er sorte og hvide imellem. På den anden side er hvide tiggere
ikke et ualmindeligt syn i de større byer. Den racistisk baserede beskyttelse, som gav
de hvide bedre uddannelser, sundhedspleje, kontanthjælp, jobmuligheder og så videre,
gjorde synet af hvide tiggere til en umulighed under apartheid. Mens der fi ndes nogle
få sorte, såsom Cyril Ramaphosa og Tokyo Sexwale, der har fået del i den sydafrikanske
økonomiske kage som medlemmer af den absolutte overklasse, er det store fl ertal af sorte
stadig udelukket fra gevinsten ved at have fået magt over deres eget liv, og størstedelen
er forblevet marginaliserede. Race overlapper i realiteten stadig klasse i Sydafrika. Patrice
Motsepe er fortsat den eneste sorte, som er nået op blandt top ti, hvad angår værdien af
hans aktieportefølje på Johannesburgs Fondsbørs, og der er ingen sorte, der besidder de
ti største indkomster i landet.
Raceulighedens samfundsmæssige virkelighed afspejles på en lang række områder og
tegner en voksende kontrast mellem behovsopfyldelse og armod. Alle hvide drog materiel
fordel af apartheid. De blev givet en chance i livet, der fremmede realiseringen af deres
personlige potentiale, og de fi k karrieremuligheder og forfremmelser, der rakte ud over
deres evner, eftersom apartheidstaten greb ind på deres vegne med positiv særbehandling.
Det var en massiv protektionistisk sammensværgelse, og dens blivende udbytte består i, at
mange hvide har erhvervet magtbeføjelser og rigdom, og meget få af dem er fattige.
En rapport, der blev udarbejdet for vicepræsidenten og for the Inter-Ministerial Committe
25