For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

Politisk er Sydafrika et meget anderledes sted i dag, end det var før 1994. Hvor meget det end har ændret sig i visse henseender, er det dog forblevet næsten uforandret i andre. Arven fra apartheid lever videre i strukturelle uligheder, diskrimination og åbenlys uretfærdighed. Apartheid har kastet en lang skygge over det nye demokratiske samfund. Dets kløfter forsvandt ikke mirakuløst med demokratiets komme, og forsoningsretorikken var et spagfærdigt forsøg på at dække over de dybe uoverensstemmelser. Skævhederne er skræmmende, og de bliver ved med at dele nationen op i separate lejre med racebestemte identiteter bestemt af hvid velstand og ejerskab og af sort fattigdom og ejendoms- og mulighedsberøvelse. Den begrænsede adgang til jord blandt sorte er en oplagt indikator for den ujævne fordeling af goderne i Sydafrika. Hvide ejer hovedparten af landet, og ikke overraskende er meget få af dem fattige. Men jord er blot én indikator blandt de kløfter, der reelt præger alle aspekter af det demokratiske Sydafrika. Apartheid lever lykkeligt videre i det uændrede kriminalretssystem, som bl.a. arbejder for at sikre domfældelser i sager om forbrydelser mod menneskerettighederne under apartheid. Apartheid overlever også i slummen i byerne og i landområdernes elendighed, på arbejdsmarkedet, i skoler og universiteter og på hospitaler. Der er en direkte sammenhæng mellem apartheids overlevelse, TRCs amnestiproces og den tilsyneladende manglende evne hos den ny demokratiske regering til at gennemføre slagkraftige modtræk mod den udbredte sorte fattigdom. Problemerne i forbindelse med den ulige fordeling af ressourcer mellem sorte og hvide i dag udgør den mest truende udfordring for demokratiets bæredygtighed på langt sigt. Erkendelse af fl ertallets sociale og økonomiske rettigheder er centralt i denne diskussion. I dette kapitel vil jeg hævde, at strukturel racisme ligger så dybt i det sydafrikanske samfund, at det kræver altomfattende, statsstyrede modforanstaltninger at afskaffe den. Jeg analyserer også forsøget på at omstrukturere et opsplittet samfund ved hjælp af en mekanisme som TRC og det nationale kompromis, som efterlod ofrene for apartheids groveste overgreb uden forfatningsmæssig ret til at kræve erstatning fra staten eller fra gerningsmændene. Et af de sværest håndterlige problemer i alle demokratier er, hvordan man tackler paradokset mellem eksistensen af politisk lighed og økonomisk ulighed. Alle demokratier holder fast ved politisk og samfundsmæssig lighed, men de opretholder dog alle materiel ulighed. Et væld af forfatningsmæssige rettigheder og friheder gør alle i et demokrati lige på det formelle juridiske niveau. Samtidig beskytter alle demokratier privat ejendomsret. Eftersom goder altid er ulige fordelt følger, at forfatningsmæssige garantier om ejendomsret begrænser indsatsen for at sikre materiel lighed. Hvis, som i tilfældet i Sydafrika, jord erhverves af bosættere gennem kolonialisme, 23
udgør den forfatningsmæssige beskyttelse blot en lovlig sanktionering af kolonialistisk jordtyveri. Den nye forfatning hæger om alle demokratiers grundlæggende principper og rettigheder. På mange måder er disse heller ikke bare papirrettigheder. Sydafrikanerne, som nu alle er lige for loven, nyder godt af valgret, bevægelsesfrihed, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og en række samfundsmæssige friheder. Dog fi ndes denne politiske og samfundsmæssige lighed side om side med enorme uligheder i velstand og fattigdom. For at gøre det hele værre falder opsplitningen mellem rig og fattig stadig i meget udstrakt grad sammen med skellet mellem sort og hvid, og disse kløfter udgør fortsat brudlinjerne i det sydafrikanske demokrati. De mangelfulde sociale løsninger afspejles tydeligt i TRCs politik og praksis, som behandles senere i dette kapitel. Ved åbningen af debatten om forsoning og opbygning af et nationalt fællesskab i 1998 holdt Thabo Mbeki, der på det tidspunkt var vicepræsident, en tale i det sydafrikanske parlaments førstekammer. Heri blev skævhederne tydeligt trukket op: ”Sydafrika er et land med to nationer. Den ene af disse nationer er hvid, relativt velhavende uanset køn og geografi sk spredning. Den har nem adgang til en veludviklet økonomisk, fysisk, uddannelsesmæssig og kommunikationsmæssig infrastruktur. Den anden og større nation i Sydafrika er sort og fattig, hvor de dårligst stillede er kvinderne i landområderne, den sorte landbefolkning generelt og de handicappede. Denne nation lever under forhold med grov underudvikling, hvad angår økonomisk, fysisk, uddannelsesmæssig, kommunikationsmæssig og anden infrastruktur.” (se www.anc.org.za/ancdocs/history/ mbeki/1998/sp980529.html) Vi bliver nødt til at sørge for, at racediskursen bruges til at belyse og ikke til at maskere videreførelsen af klasseforskellene. Der er ingen tvivl om, at strukturel racediskrimination under apartheid er en af de vigtigste årsager til sort fattigdom. Uanset om race blot blev brugt som et bekvemt redskab i udbytningen af sorte, er konsekvenserne af racistisk forskelsbehandling håndgribeligt iøjnefaldende på en række områder i Sydafrika. Udover den vold, som apartheid i bred forstand rettede mod størstedel af befolkningen, må ofrene for almindelig dagligdagsracisme stadig kæmpe med racistiske fordomme og forudfattede meninger om sammenhængen mellem menneskeværd og race. Sådanne hierarkier af overlegenhed og dominans reproduceres og forstærkes i hverdagslivet gennem manerer, holdninger og talemåder. Alle verdslige og menneskelige aktiviteter blev struktureret på en racebestemt måde af apartheid – at blive født, passet, gå i skole, køre med bus eller tog, have sex, blive gift, spise og drikke, blive klippet, gå til selskaber, hilse, dø, blive begravet og så videre. Statens planmæssige ingeniørarbejde, den store apartheid, blev således videreformidlet til hverdagens 24
Page 1 and 2: For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4: Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7: Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9: er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11: Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13: Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15: Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17: analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19: at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23: Retorik og realitet i den sydafrika
Page 26 and 27: acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29: % af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31: skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33: KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35: Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37: økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39: den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41: devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43: sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45: forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47: selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49: sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51: Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53: lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55: om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57: om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59: havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61: imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63: liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65: Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67: klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69: givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71: Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73: Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75:
fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77:
Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79:
Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81:
alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83:
c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85:
Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87:
ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89:
I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91:
forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93:
Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95:
Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97:
masseorganisationer efter SACP’s
Page 98:
Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102:
Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104:
fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106:
De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108:
Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110:
ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112:
gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114:
112
Page 115 and 116:
Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118:
med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120:
Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122:
omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124:
kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126:
124
Page 127 and 128:
I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130:
pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132:
af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134:
ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136:
sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138:
var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140:
og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142:
live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144:
142
Page 145 and 146:
Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148:
Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150:
der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152:
på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154:
fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156:
og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158:
et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160:
158
Page 161 and 162:
Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164:
den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166:
der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168:
Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170:
“Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172:
I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174:
Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180:
20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182:
gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184:
I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186:
voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188:
fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190:
gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192:
er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194:
tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196:
Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198:
af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200:
kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202:
gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204:
Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206:
Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?