For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

været en aids-epidemi. Prognoser fra The Bureau for Economic Research (2006) 51 forudsiger, at BNP ville være 8,8 % mindre i 2020 på grund af aids-epidemien, mens Arndt og Lewis 52 sluttede, at BNP ville være 17 % lavere i 2010. Uoverensstemmelserne stammer fra det faktum, at beregningerne er baseret på forskellige vurderinger af epidemiens demografi ske virkning, af de kanaler, ad hvilke aids påvirker økonomien, og af arten af selve disse påvirkninger. 53 Under en alvorlig epidemi har virksomhederne sædvanligvis fi re grundlæggende strategiske muligheder (Rosen og Simon, 2003): De kan investere i hiv-forebyggende projekter, de kan sørge for behandling, pleje og støtte til aids-ramte medarbejdere og deres familier, de kan investere mere i at bevare og udvide deres grundlag af menneskelig kapital, og de kan lave om på de betingelser, som de ansætter deres arbejdskraft efter. En række større virksomheder har indført højtprofi leret ARV-behandling til nogle af deres ansatte, og adskillige fl ere lægger også vægt på hiv-forebyggelse. De fl este virksomheder, navnlig de mellemstore, ser ud til at klare aids med lethed. 54 De har betydelige spillerum til at afbøje effekten af epidemien – og de gør brug af dem (Rosen et al., 2006). Virksomhederne ændrer fortsat de vilkår, hvorpå de anvender arbejdskraften, en tendens, der går længere tilbage end aids, men som har en kæmpestor indvirkning på de arbejdende sydafrikaneres evne til at afbøde følgerne af epidemien. Virksomhederne har intensiveret indførelsen af arbejdskraftbesparende arbejdsmetoder og teknologier (ansporet af en række opmuntringer), 55 indført udlicitering af lønarbejdet og løse og midlertidige ansættelser og skåret ned på medarbejdernes goder – en tendens, der går længere tilbage end aids, men som tilsyneladende i nogen grad anspores af epidemien (Rosen et al., 2006; Rosen & Simon, 2003). Da undersøgelsen fandt sted i 2004, meddelte næsten en fjerdedel af mineselskaberne og næsten en femtedel af produktionsvirksomhederne, at de investerede i maskiner og udstyr med henblik på at reducere deres afhængighed 51 Se ‘AIDS: SA not facing doomsday scenario’. Mail & Guardian, 13. juli 2006. Findes på http://www.mg.co.za/articlePage.aspx?articleid=277346&area=/breaking_news/breaking_news__business/ 52 Arndt C & Lewis J (2000). The macro implications of HIV/AIDS in South Africa: A preliminary assessment. South African Journal of Economics, 68(5): 856-87. 53 Nattrass N (2002). AIDS, growth and distribution in South Africa. CSSR Working Paper No 7. Centre for Social Science Research, University of Cape Town. Findes på http://www.cssr.uct.ac.za/papers/wp7.zip. 54 Mineindustrien, som historisk set har været afhængig af vandrende arbejdskraft, har været med til at forme skabelonen til de sociale forbindelser, som epidemien til sidst vil slå ud, og en række fi rmaer, der beskæftiger sig med produktion og fi nansielle serviceydelser har indført højtprofi lerede antiretrovirale behandlingsprojekter for nogle af deres ansatte foruden hiv-forebyggende aktiviteter. 55 UNDP (2003). South Africa: Human Development Report 2003. The Challenge of Sustainable Development in South Africa: Unlocking People’s Creativity. Pretoria, UNDP. 195
af arbejdskraft på grund af aids 56 . Virkningerne har været særligt hårde for arbejdstagere med kvalifi kationer på mellem- eller lavere niveau. Der lægges nu ofte låg over sygedagpengene på et niveau, der er alt for lavt til, at udgifterne til alvorlige sygdomme eller ulykker kan dækkes, mens virksomhederne har skåret ned på deres bidrag og kræver, at medarbejderne betaler en større del af præmierne for de samme ydelser. Allerede ved århundredeskiftet havde over en tredjedel af arbejdstagerne med adgang til en sygesikringsordning i gennemsnit trukket sig ud af ordningen, fordi de ikke havde råd til at betale bidragene. 57 Ifølge et af Sydafrikas største forsikringsselskaber ‘bæres byrden af udgifter til lægehjælp og medicin af de ansatte’. 58 Regulerende ændringer, der blev fremsat af regeringen i 2006, kunne forbedre nogle arbejdstageres adgang til sygesikringsordningerne, men løsarbejdere kan sandsynligvis ikke drage nytte af dem. Desuden er der også sket en større ændring fra pensionsordninger med afgrænset ydelse til ordninger med afgrænsede bidrag (sidstnævnte giver kun ringe hjælp til arbejdstagere, der for eksempel er blevet syge, mens de er i deres bedste alder). 59 Nettovirkningen har været en vedvarende beskæring af reallønnen og ydelserne til sydafrikanere med formel ansættelse – på et tidspunkt, hvor de og deres familier står i øget fare for at blive alvorligt syge og dø alt for tidligt. Imidlertid er masserne af løsarbejdere og arbejdsløse overladt til at klare sig selv. Denne form for justering sætter mange virksomheder (især de større) i stand til at undgå epidemiens værste virkninger. Men mange tusind virksomheder har ikke denne undvigende behændighed. Efterhånden som epidemien tærer på husstandsindkomsten, kunne de mindre virksomheder blive hårdt ramt – navnlig de, som er stærkt afhængige af de fattige husstandes handel, som for eksempel jævne detailhandlere, de lokale spaza-butikker (uformelle nærkøbmand) og mikrovirksomheder. På den måde socialiseres mange af udgifterne til epidemien, sendes tilbage til og hober sig op i de fattiges liv, hjem og nabolag. Der er en omfattende, tilbagegående omforde- 56 Bureau for Economic Research (2004). The impact of HIV/AIDS on selected business sectors in South Africa, 2004. Oktober. Stellenbosch. 57 Se ‘Will your trustee fund survive AIDS?’ Old Mutual Trustee Times. Februar 2000. Johannesburg, citeret i Rosen & Simon (2003:132). 58 Old Mutual (2003). Old Mutual Healthcare Survey 2003. Cape Town. Se http://www2.oldmutual.com/CR/reports/ ccr/2003/indicators/economic/customers/needs.htm. 59 Ordninger med afgrænset ydelse giver langtidsstøtte til de afdøde arbejdstageres ægtefæller (hvilket giver virksomhederne væsentlige udgifter). Ordninger med afgrænsede bidrag giver et engangsbeløb, der svarer til det samlede beløb, som arbejdsgiveren og arbejdstageren har indbetalt indtil ansættelsens sidste dag. I 2000 havde næste tre fjerdedel af 800 pensionskasser ordninger med afgrænsede bidrag mod blot en fjerdedel i 1992. 196
Page 1 and 2:
For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4:
Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7:
Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9:
er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11:
Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13:
Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15:
Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17:
analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19:
at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23:
Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25:
Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27:
acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29:
% af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31:
skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33:
KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35:
Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37:
økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39:
den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41:
devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43:
sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45:
forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47:
selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49:
sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51:
Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53:
lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55:
om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57:
om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59:
havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61:
imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63:
liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65:
Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67:
klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69:
givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71:
Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73:
Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75:
fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77:
Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79:
Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81:
alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83:
c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85:
Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87:
ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89:
I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91:
forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93:
Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95:
Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97:
masseorganisationer efter SACP’s
Page 98:
Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102:
Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104:
fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106:
De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108:
Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110:
ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112:
gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114:
112
Page 115 and 116:
Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118:
med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120:
Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122:
omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124:
kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126:
124
Page 127 and 128:
I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130:
pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132:
af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134:
ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136:
sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138:
var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140:
og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142:
live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144:
142
Page 145 and 146: Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148: Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150: der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152: på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154: fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156: og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158: et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160: 158
Page 161 and 162: Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164: den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166: der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168: Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170: “Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172: I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174: Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176: 174
Page 177 and 178: Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180: 20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182: gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184: I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186: voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188: fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190: gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192: er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194: tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195: Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 199 and 200: kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202: gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204: Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206: Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?