For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Det betyder ikke, at der nødvendigvis vil ske en eller anden form for sammenbrud.
En af svaghederne ved de nuværende prognoser er, at de overser den måde, hvorpå
epidemiens effekt dæmpes eller forværres af ulig adgang til indkomst, ressourcer og
tjenesteydelser. En væsentlig del af de offentligt ansatte er takket været deres uddannelse
og status mere tilbøjelige til at have en god sygeforsikringsdækning, at gå til regelmæssige
lægeundersøgelser og at være i stand til at betale for antiretroviral behandling. De
slipper ikke for epidemien, men dens effekt vil sandsynligvis ramme mindre hårdt i deres
rækker end blandt deres kolleger, der har dårligere uddannelser og en dårligere sygeforsikring.
Afbøjning af den økonomiske effekt
Den moderne tendens til at forsøge at se epidemiens indvirkning på det nationaløkonomiske
udbytte tilslører aids’ særdeles ulige og stærkt polariserende indvirkning på
økonomien.
Organisationernes og virksomhedernes direkte udgifter i forbindelse med aids er tilbøjelige
til at udmønte sig i større udgifter til sundhedsområdet og dyrere understøttelse til arbejdstagerne,
mens de indirekte udgifter udmønter sig i nedsat produktivitet, tab af kvalifi
kationer, erfaring og institutionel hukommelse samt tid og udgifter til (gen)uddannelse
og rekruttering. De indirekte udgifter er væsentligt højere for faglærte arbejdstagere end
for deres knap så kvalifi cerede kolleger, hvilket også gælder for udgifterne til støtte til
de ansatte. 48 I en alvorlig aids-epidemi kan sådanne udgifter udgøre en form for skjult
beskæftigelses- eller personaleskat. 49
Der kan ikke herske tvivl om, at Sydafrikas epidemi kommer til at påvirke økonomien
generelt – men det står ikke helt så klart, hvor stort omfanget af skaderne vil blive. 50
Nogle beregninger synes at bagatellisere effekten af aids ved at antyde, at den vil få en
forsvindende lille effekt på det nationale økonomiske udbytte, andre forudser alvorlig
skade. ING Barings (2000) anslår for eksempel, at Sydafrikas bruttonationalprodukt
(BNP) kun vil være 2,8 % mindre i 2015, end det ville have været, hvis der ikke havde
48 Whiteside A & O’Grady M (2003). AIDS and private sector: Lessons from southern Africa. I Sisask A (ed.) One step
further: Responses to HIV/AIDS. Sida, UNRISD. Stockholm.
49 De Waal A (2003). Why the HIV/AIDS pandemic is a structural threat to Africa’s governance and economic
development. Fletcher Forum of World Affairs. 27(2):6-24. Hovedtrækkene i en sådan ‘skat’ er blevet fremsat i et
par undersøgelser, blandt andet hos Rosen og Simon (2003), som fokuserede på seks virksomheder i Botswana og
Sydafrika, hvor hiv-udbredelsen blandt arbejderne lå mellem 8 % og 25 %. Ved at anvende en række konservative
forudsætninger sluttede forfatterne, at en ‘aids-skat’ ville ligge på 1-6 % af arbejdsomkostningerne pr. år. Se Rosen S
& Simon JL (2003). Shifting the burden: The private sector’s response to the AIDS-epidemic in Africa. Bulletin of the
World Health Organization, 81(2):133-137.
50 Barnett T & Whiteside A (2000). Guidelines for studies of the social and economic impact of HIV/AIDS. UNAIDS
Best Practice Collection. UNAIDS. Geneva.
194