For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

jere siger, kan være lige så svækkende og udmarvende som selve plejeprocessen. 37 En stor del af aids-byrden fordrives ind i hjemmets ‘usynlige’ zoner – og havner på skuldrene af kvinderne, hvoraf de fl este er fattige, og mange af dem i ekstrem grad. Sådan som den udføres i øjeblikket, systematiserer og intensiverer den hjemme- og nærsamfundsbaserede pleje udnyttelsen af kvindernes arbejdskraft, økonomiske og følelsesmæssige reserver – en form for værdiudvinding, som støtter økonomien på alle niveauer fra husstanden og udad, men som alligevel forbliver usynlig i politisk og økonomisk henseende. En stor del af udgifterne i forbindelse med den hjemme- og nærsamfundsbaserede pleje er derfor skjult og omdirigeret tilbage til de fattiges hjem. Ved at gøre det tilslutter den sig den samme polariserende logik, som er kendetegnende for hele det sydafrikanske samfund. Dette er ikke blot uretfærdigt, det undergraver også bæredygtigheden af plejen til trods for aids-krisens vedvarende karakter. 38 På baggrund af den omsiggribende fattigdom, den skæve fordeling af plejen og et voksende behov for pleje, er det nødvendigt, at staten sikrer sig aktiver fra andre af samfundets sektorer og giver større og mere pålidelig støtte til nærsamfundene (Giese et al., 2003). Den institutionelle effekt af aids På det institutionelle niveau vil aids sætte sit præg, efterhånden som en højere grad af sygelighed og dødelighed viser sig som øgede forsømmelser og personlige tab. Særligt sårbare er de sektorer i staten og civilsamfundet, der er tættest forbundet med reproduktionen af menneskelig og social kapital. Uddannelsessystemet Nationalt blev hiv-udbredelsen blandt undervisere målt til næsten 13 % i 2004, skønt den varierede efter alder, indkomstniveau, race og område. Blandt undervisere i Kwa- Zulu-Natal og blandt de 25-34-årige nationalt, var hver femte hiv-positiv. 39 Dødsfald i 37 Som berettet i vurderinger af plejeprojekter i Khayelitsha, Gugulethu og Delft (Cape Town), 2004; personlig kommunikation; se også Akintola (2004). 38 Hjemme- og nærsamfundsbaseret plejeordninger i Uganda fi k et andet præg end de, der sås i Sydafrika. Der blev der gjort forsøg på at gøre plejen professionel, og der blev gjort en større indsats for at forsøge at koordinere og sammenkæde de forskellige typer og niveauer af plejeaktiviteterne. Frivillige spillede en væsentlig rolle i identifi ceringen af og støtten til syge personer og i tilvejebringelsen af den grundlæggende pleje til dem, men de blev til gengæld støttet af mobile grupper af professionelle. Som følge heraf var ordningerne ifølge Akintola (2004) i Uganda ‘samfundsorienterede’, hvor imod de i Sydafrika for det meste er ‘samfundsbaserede’. 39 Shisana O et al. (2005). The health of our educators: A focus on HIV/AIDS in South African public schools. HSRC Press. Cape Town. Undervisere med en lav socioøkonomisk status havde en meget højere hiv-udbredelse end de, der var bedre stillet: Blandt de, der tjente R132 000 eller mere om året, var hiv-udbredelsen 5,4 %, men blandt de, der tjente under R60 000 om året, var udbredelsen 17,5 % (Shisana et al., 2005:118). 191
tjenesten blandt undervisere steg med 30 % mellem 1997/98 og 2003/04; i KwaZulu- Natal var der en stigning på 80 % i det samme tidsrum. Sammen med kontraktudløb og fratrædelser, rangerer dødsfald nu blandt de hyppigste årsager til tab af medarbejdere – hvilket siger ikke så lidt i en sektor, hvor over halvdelen, ifølge HSRC-undersøgelsen, af adspurgte undervisere sagde, at de ønskede at forlade faget. 40 Det er blevet anslået, at der skulle uddannes omkring 30.000 undervisere om året for at bevare det nuværende antal undervisere og sikre en hurtig afl øsning. Men faget tiltrækker ikke nye medarbejdere i tilstrækkelig grad, til dels på grund af bekymring over sikkerheden i ansættelsen. I mellemtiden har nedskæringer af uddannelsesinstitutionerne og andre omstruktureringer lammet uddannelseskapaciteten. Der er navnlig mangel på ledere og administrative medarbejdere. 41 I en sådan kontekst er det sandsynligt, at AIDS forværrer dysfunktionen i det offentlige uddannelsessystem. Det kan få vidtrækkende følger. Hvis den grundlæggende skoleuddannelse lider overlast, bliver springbrættet til højere og faglig uddannelse dårligere – hvilket vil have en uheldig virkning i en økonomi, som er gearet til i høj grad at benytte sig af stærke kompetencer i de øverste lag. Der vil naturligvis stadig være adgang til uddannelser af god kvalitet – men kun for de, der har råd til det. Hvad kan det komme til at betyde for den sociale mobilitet på tværs af generationerne? Allerede nu giver selv studentereksamen kun ringe beskyttelse mod arbejdsløshed. Faktisk er arbejdsløshedsniveauet på mere end 30 %, højest blandt arbejdstagere med studentereksamen (UNDP, 2003). 42 Hvis kvaliteten i den offentlige skoleuddannelse forringes yderligere mod en baggrund af de fattigste husstandes fortsatte marginalisering – og af generel polarisering – bliver den sociale mobilitet hæmmet, hvorved fl ere bliver fanget i den kroniske fattigdoms dynd. Om Sydafrika kan undgå sådanne konsekvenser vil være med til at bestemme, hvilken form for samfund kommende generationer kommer til at arve. Sundhedssystemet En af grundpillerne i Sydafrikas indsats for at reducere effekten af aids-epidemien er antiretroviral (ARV) behandling. Af de cirka 1 million sydafrikanere, der har brug for ARV-medicin, fi k kun godt 200.000 medicinen i midten af 2006. Lige under halvdelen 40 Se HSRC (2005). ‘Study of the demand and supply of educators in South African public schools.’ Faktablad nr. 10. HSRC. Pretoria. 41 Vass J (2003). The impact of HIV/AIDS. In HSRC. Human Resources Development Review 2003. Pretoria. UNDP-rapporten trækker på Labour Force Survey-data, som angiver, at højere uddannelse er en forudsætning (men dog ingen garanti i sig selv) for sikkerhed for arbejde. 42 UNDP-rapporten trækker på Labour Force Survey-data, som angiver, at højere uddannelse er en forudsætning (men dog ingen garanti i sig selv) for sikkerhed for arbejde. 192
Page 1 and 2:
For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4:
Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7:
Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9:
er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11:
Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13:
Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15:
Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17:
analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19:
at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23:
Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25:
Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27:
acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29:
% af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31:
skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33:
KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35:
Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37:
økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39:
den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41:
devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43:
sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45:
forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47:
selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49:
sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51:
Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53:
lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55:
om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57:
om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59:
havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61:
imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63:
liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65:
Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67:
klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69:
givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71:
Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73:
Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75:
fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77:
Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79:
Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81:
alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83:
c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85:
Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87:
ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89:
I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91:
forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93:
Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95:
Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97:
masseorganisationer efter SACP’s
Page 98:
Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102:
Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104:
fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106:
De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108:
Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110:
ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112:
gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114:
112
Page 115 and 116:
Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118:
med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120:
Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122:
omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124:
kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126:
124
Page 127 and 128:
I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130:
pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132:
af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134:
ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136:
sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138:
var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140:
og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142: live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144: 142
Page 145 and 146: Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148: Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150: der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152: på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154: fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156: og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158: et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160: 158
Page 161 and 162: Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164: den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166: der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168: Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170: “Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172: I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174: Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176: 174
Page 177 and 178: Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180: 20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182: gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184: I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186: voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188: fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190: gangen til lægehjælp og andre for
Page 191: er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 195 and 196: Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198: af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200: kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202: gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204: Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206: Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?