For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

er mange hjemmebaserede plejeprojekter nødt til at indlemme fødevarehjælp i deres
arbejde, sommetider på bekostning af andre opgaver, hvis personale og ressourcer er
begrænsede.
Vurderinger af selviværksatte plejeprojekter viser, at plejerne ofte mangler de grundlæggende
ressourcer, som de har brug for, for sikkert og effektivt at kunne udføre deres arbejde.
Plejeudstyr i hjemmene er uundværligt og bliver i stigende grad stillet til rådighed
af regeringen eller fi nansieret af donorer. Men der er også behov for bedre uddannelse
og udstyr til udførelse af plejen, samt for psykologisk støtte og rådgivning. Ofte mangler
plejerne selv viden om aids, eller de ved ikke, at den person, de passer, er hiv-positiv
(Campbell et al., 2005). I sådanne tilfælde tages de nødvendige forholdsregler ikke, og
plejerne risikerer selv at blive smittede. I undersøgelserne nævner plejerne ofte det mentale
og følelsesmæssige pres, som deres arbejde medfører, som de største problemer. De
kastes ud i rollerne som formidlere, rådgivere, livreddere. Alligevel kan de måske ikke
give noget så fundamentalt som en smertestillende tablet. De fl este er afhængige af støtte
fra venner, kolleger og/eller familie, men, når de bliver udspurgt, indrømmer de typisk,
at de føler sig overbebyrdede og alene. 35
Den etablerede støttes knaphed, ustadighed og dårlige koordinering er en af de
største svagheder i den hjemme- og nærsamfundsbaserede pleje for tiden. I en
så utilregnelig sammenhæng er ‘en sammenhængende pleje’ stærkt afhængig af
tjenesteydelserne fra de ikke-statslige organisationer (NGO’er) og organisationer i
lokalsamfundet (CBO’er) samt af enkeltpersoners indsats og ressourcer. De fl este
af de ‘formaliserede’ omsorgsprojekter i Sydafrika er afhængige af frivillige fra nabolaget,
som varetager den grundlæggende pleje og andre plejerelaterede opgaver
i patientens hjem. De er tilbøjelige til at dukke op ved et tilfælde, og kæmper hver
især med de samme problemer med at lære efterhånden. De udgør på ingen måde
et overbevisende potentiale endnu. Der er snarere tale om kriseledelse. (Akintola,
2004; Akintola & Quinlan, 2003) 36
Mens de fattiges trivsel derfor bliver mere og mere usikker, lægges der yderligere
byrder over på dem. Processen fordrejes yderligere af det stigma, som nogle ple-
35 Giese S, Meintjies J, Croke R & Chamberlain R (2003). Health and social services to address the needs of orphans
and other vulnerable children in the context of HIV/AIDS. Rapport forelagt The National HIV/AIDS Directorate,
Department of Health. Januar. Cape Town; Ogden J, Esim S & Grown C (2004). Expanding the care continuum
for HIV/AIDS: Bringing carers into focus. Horizons Report. Juni. Population Council and International Center for
Research on Women. Washington, DC. Findes på http://www.popcouncil.org/pdfs/horizons/xpndngcrcntnm.pdf.
36 Akintola O (2004). The gendered burden of home-based care-giving. Policy Brief. August. Health Economics
and HIV/AIDS Research Division, University of KwaZulu-Natal; Akintola O & Quinlan T (2003). Rapport om det
videnskabelige møde om empirisk bevis for hiv/aids’ demografi ske og socioøkonomiske indvirkning. 26-28 marts.
Durban.
190