For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

husstande gør deres bedste for at sikre anskaffelsen af fødevarer ved at skære ned
på andre udgifter (især tøj, uddannelse og varige forbrugsgoder). Men ofte slår
taktikken fejl. En undersøgelse på langs i by og landområderne i Free State-provinsen
har således vist, at aids-berørte husstande brugte 20-30 % mindre på mad end
husstande, der ikke var berørte (Booysen og Bachmann, 2002).
Tre kendetegn skiller sig derfor ud. For det første epidemiens voldsomhed i Sydafrika. For
det andet dens ubeherskede intensitet blandt de fattigste grupper i samfundet, som for
det tredje allerede er mærkede af dybe sociale og økonomiske uligheder.
Pleje i hjemmet og nærsamfundet
En stor del af byrden fra epidemien samles i de fattigste grupper af samfundet. I forbindelse
med en epidemi, der er så alvorlig som den i Sydafrika, hvor fl ere hundredetusind
mennesker bliver alvorligt syge og dør af aids hvert år, ville blot omfanget af behovet for
pleje være for meget for det offi cielle sundhedssystem. Pleje i hjemmet og i nærsamfundet
under en eller anden form er absolut nødvendig.
En generel forskydning mod pleje i hjemmet og i nærsamfundet er blevet et vigtigt
element i gennemarbejdningen af sundhedssystemet efter 1994. I teorien fremstiller en
sådan indfaldsvinkel klart og tydeligt de respektive styrker i husstandene, de samfund,
de er en del af, og de organisationer, de afføder, og staten – og skaber ‘en sammenhængende
pleje’, som ville forstærke plejens kvalitet, omfang og bæredygtighed.
Med støtte på forskellige områder fra den offentlige sektor og NGO’er vil plejerne på
hjemme- og nærsamfundsniveau så vidt muligt tage sig af patienternes daglige behov,
give følelsesmæssig støtte og hjælpe patienter med at trække på ‘formelle’ helbreds- og
andre ydelser (som for eksempel at få adgang til sociale tilskud osv.). Dette kunne ske
på et grundlag af ‘integrerede tjenesteydelser’, som tog fat på de grundlæggende behov
hos mennesker, som er smittede med eller berørte af aids, hvad angår fødevarer, husly,
uddannelse, lægehjælp og andet.
Den aktuelle virkelighed er ikke helt så besnærende. Patienterne og deres plejere må
selv yde tilskud til mange aspekter af plejen, mens de til gengæld betaler prisen for ikke
at få pleje og støtte i den grad, som de har brug for. Væsentlige behov – såsom fødevarer
og penge til det allermest nødvendige – bliver ofte ikke dækket. 34 Som resultat heraf
34 Mills EA (2004). HIV/AIDS and the ‘continuum of care’: An ethnographic study of home-based care in KTC, Cape
Town. Speciale med udmærkelse. Department of Social Anthropology, University of Cape Town; Campbell C, Nair
Y, Maimane S & HIVAN (2005). Home-based carers: A vital resource for effective ARV roll-out in rural communities?
AIDS Bulletin, 14(1). Marts. Medical Research Council. Cape Town. Findes på: http://www.mrc.ac.za/aids/
march2005/homebased.htm
189