For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

1994. 24 Generelt har denne indsats dog ikke stået mål med de hastigt opstående behov. Med den forsyning, der i stigende grad fi nder sted under markedets betingelser, er den økonomiske overkommelighed et centralt problem. I mellemtiden fortsætter den høje arbejdsløshed og en igangværende forandring hen imod dårligt betalt og usikkert løst arbejde med at trykke de fattiges indkomster (UNDP, 2003). Adgang til betalt beskæftigelse er blandt de vigtigste faktorer, der påvirker husstandenes fattigdomsstatus; arbejdsløshed kan i høj grad forklare forarmelsens omfang i Sydafrika. Det offi cielle (snævre) arbejdsløshedstal oversteg 26 % i 2005, men når arbejdstagere, som har opgivet at søge arbejde, tælles med, er arbejdsløshedstallet over 40 %, svarende til 8,1 millioner mennesker. 25 For størstedelen af de lediges vedkommende, er det ikke at have et arbejde ikke en midlertidig tilstand: Næsten tre fjerdedele af de arbejdsløse har aldrig haft et arbejde, og blandt de, som tidligere havde været beskæftigede, havde 41 % været uden arbejde i tre eller fl ere år, ifølge October Household Survey fra 1999. 26 I landområderne, hvor omkring 70 % af de fattige husstande fi ndes (Aliber, 2003), er strategier til et udkomme på grundlag af jorden generelt ikke nogen gennemførlig udvej til at slippe ud af fattigdommen. Lønindkomster er meget vigtige, men er i stigende grad sjældne og dårlige (De Swardt, 2003; Sender, 2000). Fattigdommen er ikke begrænset til landområderne i Sydafrika. Et stigende antal byboere, hvoraf de fl este er uden arbejde, lever i uformelle bebyggelser i udkanten af de sydafrikanske byer. 27 Der er knaphed på lokale arbejdsmuligheder, transportudgifterne er høje, infrastrukturen dårlig, adgangen til de fundamentale tjenester ujævn, og sædvanligvis er der ikke råd til tjenesteydelserne. Som bemærket, er det her, i randområderne af Sydafrikas byer, at hiv-infektionsniveauet er højest. 28 Sikkerhedsnet Når ulykken rammer, er lavindkomst husstandenes sikkerhedsnet som regel slidt ned. Opsparingen er meget ringe, fi ndes ofte slet ikke, mens gælden er høj, og ad- 24 Se en udførlig gennemgang af leveringen af serviceydelser hos Hemson D & Owusu-Ampomah (2004). ‘A better life for all? Service delivery and poverty alleviation’ in Daniel, Southall & Lutchman (eds.). State of the nation: South Africa 2004-2005. HSRC Press. Cape Town, s. 511-537. 25 Statistics South Africa (2005a). Labour force survey. Marts. Pretoria. 26 Statistics SA (2000). October Household Survey 1999. Statistics SA. Pretoria. 27 Den gennemsnitlige årlige husstandsindkomst i Sydafrikas største byer steg med næsten 50 % mellem 1996 og 2001 – men andelen af husstande, der tjener under R10 000 årligt steg også væsentligt (SA Cities Network, 2004). Med andre ord er indkomstuligheden blevet større. Sygdomsbyrden i Sydafrikas største byer er chokerende høj. Tuberkuloseforekomsterne ligger f.eks. fra 251 pr. 100 000 indbyggere til helt op til 1 470 pr. 100 000 indbyggere (SA Cities Network, 2004) – meget højere end det bekendtgjorte niveau fra 2002 på 93 pr. 100 000 i Det russiske Forbund, et land, som almindeligvis forbindes med usædvanligt høje TB-tal; se EuroTB (2005). Russian Federation country profi le. Faktablad, fi ndes på http://www. eurotb.org/country_profi les/russia.pdf. 187
gangen til lægehjælp og andre former for forsikring er forholdsvis sjælden. Ifølge en ny undersøgelse betaler over 90 % af de fattige husstande af på en gæld hver måned, og en fjerdedel af dem anses for at være ‘særdeles forgældede’. 29 Hvad enten de var ramt af aids eller ej, brugte husstandene i en Free State-undersøgelse de fl este af de penge, de lånte, til mad – en påmindelse om, hvor tæt på afgrunden, mange husstande befi nder sig. Hvad opsparingen angår, har fra ¾ til 9/10 af husstandene i nogle undersøgelser svaret, at de ikke har nogen opsparing overhovedet (De Swardt, 2003). Kun 15 % af sydafrikanerne har en form for sygeforsikring ifølge Statistics SA. 30 Blandt de lavtlønnede (personer i husstande, der tjener under R6.000 eller US$ 850 om måneden), har kun 7 % en eller anden form for sygeforsikring. 31 De racemæssige uligheder er chokerende: Tre ud af fi re hvide har en sygeforsikring mod kun én ud af 14 sorte afrikanere (Statistics SA, 2005b). (Der er planer på vej om at skabe en ny form for sygeforsikring til personer med en indkomst på R2.000-R6.000 eller US$ 280-850.) Lokalsamfundsbaseret begravelsesforsikring og ‘stokvels’ (en form for spareklub) er meget udbredte: Helt op til 4 ud af 5 husstande i visse dele af landet er med i sådanne ordninger. Men de giver kun ringe beskyttelse. Hvis der opstår alvorlig sygdom eller sker dødsfald, bliver de begunstigede typisk nødt til at henvende sig til slægtninge eller stifte yderligere gæld for at betale udgifterne (De Swardt et al., 2003). Hvordan reagerer de fattige husstande normalt, når først udgifterne i forbindelse med aids stiger? Indkomstniveauet ser ud at falde betydeligt efter et aids-dødsfald – sandsynligvis hovedsageligt som følge af høje udgifter til begravelse. 32 Udgifter til aids-pleje sluger i gennemsnit en tredjedel af den månedlige husstandsindkomst (Steinberg et al., 2002). 33 Med sparsom adgang til etablerede former for (statsstøttet) socialforsorg afholder de fattige husstande selv størstedelen af de ekstra udgifter og er afhængige af gensidige netværk. Undersøgelser viser, at fattige, berørte 29 Saldru (2005). The fi nancial diaries: Investigating the fi nancial lives of the poor (Findings in brief). Centre for Social Science Research, University of Cape Town. Findes på http://www.fi nancialdiaries.com/fi les/ Findings%20in%20brief.pdf. ‘Yderst forgældede’ betyder, at afbetalingen på gælden i gennemsnit sluger mindst 20 % af den samlede månedlige indkomst. 30 Statistics South Africa (2005b). General Household Survey, juli 2004. Pretoria. Findes på http://www.statssa.gov. za/publications/P0318/P0318July2004.pdf. 31 Broomberg J (2006). Consultative Investigation into Low Income Medical Schemes (LIMS). Udkast til endelig beretning (2006). Johannesburg. Findes på www.medicalschemes.com/.../LIMS%20Final%20Report%20Draft%2028-2- 06.doc 32 Booysen F & Bachmann MO (2002). HIV/AIDS, poverty and growth: Evidence from a household impact study conducted in the Free State province, South Africa. Afhandling præsenteret på den årlige konference i The Centre for the Study of African Economies. 18.-19. marts. St Catherine’s College. Oxford. 33 Steinberg M, Johnson S, Schierhout S & Ndegwa D (2002). Hitting home: how households cope with the impact of the HIV/AIDS epidemic. Henry J Kaiser Foundation & Health Systems Trust. Oktober. Cape Town. 188
Page 1 and 2:
For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4:
Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7:
Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9:
er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11:
Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13:
Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15:
Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17:
analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19:
at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23:
Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25:
Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27:
acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29:
% af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31:
skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33:
KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35:
Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37:
økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39:
den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41:
devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43:
sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45:
forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47:
selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49:
sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51:
Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53:
lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55:
om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57:
om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59:
havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61:
imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63:
liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65:
Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67:
klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69:
givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71:
Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73:
Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75:
fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77:
Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79:
Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81:
alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83:
c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85:
Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87:
ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89:
I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91:
forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93:
Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95:
Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97:
masseorganisationer efter SACP’s
Page 98:
Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102:
Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104:
fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106:
De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108:
Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110:
ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112:
gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114:
112
Page 115 and 116:
Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118:
med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120:
Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122:
omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124:
kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126:
124
Page 127 and 128:
I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130:
pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132:
af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134:
ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136:
sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138: var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140: og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142: live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144: 142
Page 145 and 146: Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148: Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150: der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152: på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154: fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156: og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158: et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160: 158
Page 161 and 162: Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164: den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166: der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168: Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170: “Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172: I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174: Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176: 174
Page 177 and 178: Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180: 20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182: gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184: I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186: voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187: fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 191 and 192: er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194: tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196: Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198: af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200: kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202: gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204: Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206: Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?