For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

1994. 24 Generelt har denne indsats dog ikke stået mål med de hastigt opstående behov.
Med den forsyning, der i stigende grad fi nder sted under markedets betingelser, er den
økonomiske overkommelighed et centralt problem. I mellemtiden fortsætter den høje
arbejdsløshed og en igangværende forandring hen imod dårligt betalt og usikkert løst
arbejde med at trykke de fattiges indkomster (UNDP, 2003).
Adgang til betalt beskæftigelse er blandt de vigtigste faktorer, der påvirker husstandenes
fattigdomsstatus; arbejdsløshed kan i høj grad forklare forarmelsens omfang i Sydafrika.
Det offi cielle (snævre) arbejdsløshedstal oversteg 26 % i 2005, men når arbejdstagere,
som har opgivet at søge arbejde, tælles med, er arbejdsløshedstallet over 40 %, svarende
til 8,1 millioner mennesker. 25 For størstedelen af de lediges vedkommende, er det ikke at
have et arbejde ikke en midlertidig tilstand: Næsten tre fjerdedele af de arbejdsløse har
aldrig haft et arbejde, og blandt de, som tidligere havde været beskæftigede, havde 41
% været uden arbejde i tre eller fl ere år, ifølge October Household Survey fra 1999. 26
I landområderne, hvor omkring 70 % af de fattige husstande fi ndes (Aliber, 2003), er
strategier til et udkomme på grundlag af jorden generelt ikke nogen gennemførlig udvej
til at slippe ud af fattigdommen. Lønindkomster er meget vigtige, men er i stigende grad
sjældne og dårlige (De Swardt, 2003; Sender, 2000). Fattigdommen er ikke begrænset til
landområderne i Sydafrika. Et stigende antal byboere, hvoraf de fl este er uden arbejde,
lever i uformelle bebyggelser i udkanten af de sydafrikanske byer. 27 Der er knaphed på
lokale arbejdsmuligheder, transportudgifterne er høje, infrastrukturen dårlig, adgangen
til de fundamentale tjenester ujævn, og sædvanligvis er der ikke råd til tjenesteydelserne.
Som bemærket, er det her, i randområderne af Sydafrikas byer, at hiv-infektionsniveauet
er højest. 28
Sikkerhedsnet
Når ulykken rammer, er lavindkomst husstandenes sikkerhedsnet som regel slidt
ned. Opsparingen er meget ringe, fi ndes ofte slet ikke, mens gælden er høj, og ad-
24 Se en udførlig gennemgang af leveringen af serviceydelser hos Hemson D & Owusu-Ampomah (2004). ‘A better
life for all? Service delivery and poverty alleviation’ in Daniel, Southall & Lutchman (eds.). State of the nation:
South Africa 2004-2005. HSRC Press. Cape Town, s. 511-537.
25 Statistics South Africa (2005a). Labour force survey. Marts. Pretoria.
26 Statistics SA (2000). October Household Survey 1999. Statistics SA. Pretoria.
27 Den gennemsnitlige årlige husstandsindkomst i Sydafrikas største byer steg med næsten 50 % mellem 1996 og 2001
– men andelen af husstande, der tjener under R10 000 årligt steg også væsentligt (SA Cities Network, 2004). Med
andre ord er indkomstuligheden blevet større.
Sygdomsbyrden i Sydafrikas største byer er chokerende høj. Tuberkuloseforekomsterne ligger f.eks. fra 251 pr.
100 000 indbyggere til helt op til 1 470 pr. 100 000 indbyggere (SA Cities Network, 2004) – meget højere end det
bekendtgjorte niveau fra 2002 på 93 pr. 100 000 i Det russiske Forbund, et land, som almindeligvis forbindes med
usædvanligt høje TB-tal; se EuroTB (2005). Russian Federation country profi le. Faktablad, fi ndes på http://www.
eurotb.org/country_profi les/russia.pdf.
187