For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

AIDS som en indikator for ulighed
Den gennemsnitlige levealder i Sydafrika er nu faldet til 51 år (ASSA, 2005). Hvordan er
det kommet så vidt?
Mange af de faktorer, som styrer Sydafrikas aids-epidemi, er blandet sammen med de
strategier for social manøvrering og økonomisk forfordeling, som har formet samfundet
i de forgangne 120 år. Systematisk fragmentering og polarisering af samfundet og ulige
sociale forbindelser hjalp med til at skabe en social og ideologisk grobund, som var
ekstremt gunstig for seksuel overførsel af en virus som hiv. Aids-epidemien er med andre
ord fl ettet sammen med de kredsløb og betingelser, som magt, muligheder og privilegier
fordeles efter, og som bestemmer hvilke ønsker og behov forfølges. I Sydafrikas tilfælde
er de yderst ulige.
Særlig tydelig i Sydafrika er den store rolle, som den ”cirkulære migration” spiller.
15 Dette betegner et konstrueret mønster for migrantarbejdet, som blev udtænkt
for at betjene kapitalophobningsstrategier, der stort set koncentrerede sig om
minedrift, inden de strakte sig til også at omfatte produktionen i byerne og servicesektoren.
Den ”cirkulære migration” skilte (hovedsageligt mandlige) arbejdere
fra deres familier og samfund i længere perioder ad gangen. Som én forsker har
bemærket 16 ’Hvis man skulle fi nde på et socialt eksperiment i et forsøg på at skabe
de forhold, der bidrager til spredningen af hiv og andre seksuelt overførte sygdomme,
kunne man fjerne i tusindvis af mænd fra deres familier, indlogere dem i
herberger, der var forbeholdt mænd, give dem billig alkohol og let adgang til prostituerede
og lade dem rejse hjem en gang imellem. Disse forhold beskriver stort
set situationen for mere end ottehundrede tusind guldminearbejdere og talrige
andre vandrende arbejdere, som arbejder i hele Sydafrika i dag.’
Selv under apartheid var disse mønstre tværnationale (for eksempel med den
sydafrikanske økonomi, der benyttede sig af arbejdskraft fra Lesotho, Malawi,
Mozambique, Swaziland og Zimbabwe). Hivs indtog i det sydlige Afrika faldt
sammen med dramatiske ændringer, som påvirkede befolkningsmobiliteten og
ordninger med vandrende arbejdskraft. Under apartheids gradvise afskaffelse siden
midten af 1980erne steg folkevandringen, både inden for og ud over Sydafrikas
grænser. I midten af 1990erne fl yttede ifølge en undersøgelse omkring 60 % af de
15 Walker L, Reid G & Cornell M (2004). Waiting to happen: HIV/AIDS in South Africa. Double Storey. Cape Town.
16 Se Lurie M (2000). Migration and AIDS in southern Africa: A review. South African Journal of Science, 96. I slutningen
af 1940erne kom socialepidemiologen Sidney Karks analyse af syfi lisepidemien i Sydafrika til en lignende
konklusion, da han konkluderede, at epidemien hverken kunne forstås eller styres effektivt, uden at der blev taget
hensyn til udviklingsmønstret i landet. Se Kark SL (1949). The social pathology of syphilis in Africans. South African
Medical Journal, 23:77-84. Genoptrykt i International Journal of Epidemiology (2003), 32(2):181-186.
183