For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

men også de blev trukket ind i stridighederne, og forbindelserne mellem dem og regeringen gik i hårdknude. 7 Et mareridt begynder En aids-epidemi kommer snigende i faser. Først stiger antallet af nye hiv-infektioner. I Sydafrikas tilfælde toppede disse sandsynligvis først i begyndelsen af 2000. Efterhånden som fl ere smittes, bliver det samlede antal mennesker, som lever med hiv (eller ‘hiv-udbredelsen’) ved med at stige – den anden fase. Selv uden antiretroviral behandling kan et menneske, som er smittet med hiv overleve i 8-11 år (afhængigt af genetiske faktorer, ernæring osv.). Så mens et stigende antal sydafrikanere blev smittet med hiv, forblev denne kendsgerning usynlig for det uøvede øje, indtil et stort antal mennesker blev syge af aids-relaterede sygdomme. I denne tredje fase stiger de aids-relaterede dødsfald drastisk. Denne proces er nu godt i gang i Sydafrika og vil sandsynligvis fortsætte indtil langt ind i det næste årti. Den sidste fase markeres af et stigende antal børn, som har mistet forældre på grund af aids. Det tab topper nok ikke før 2020. Inden år 2000 var Sydafrika gået ind i aids-epidemiens mareridtagtige fase, eftersom et stort antal mennesker, som var blevet smittet i midten af 1990erne begyndte at bukke under for aids-relaterede sygdomme. Tidligere samme år havde præsident Thabo Mbeki spredt harme i hele verden, da han tilsyneladende indtog samme holdning som en lille gruppe såkaldte ‘aids-fornægtere’, som afviser den herskende videnskabelige enighed om, at hiv er årsagen til aids. Med påstande om, at livsforlængende antiretroviral (ARV) medicin var endnu farligere end aids selv, nægtede regeringen at indføre et ARV-program i det offentlige sundhedssystem og afviste kravene om, at den skulle iværksætte et landsdækkende plan for at forhindre overførslen af hiv fra mødre til deres nyfødte. Regeringen tilbageviste også på det kraftigste forskningsresultater om epidemiens dødstal. Da det slap ud, at Medical Research Council (MRC) anslog, at 25 % af alle dødsfald (og 40 % af dødsfaldene blandt voksne) i 1999/2000 var forårsaget af aids, blev offentliggørelsen af forskningsrapporten uventet forsinket, sikkert på grund af pres fra regeringens side. MRC-rapporten, der til sidst blev lækket til medierne, konkluderede, at aids var blevet den største årsag til dødsfald i Sydafrika (Dorrington et al., 2001). 8 Regeringens talsmænd erklærede resultaterne for ‘sortseende’ og ‘unøjagtige’, og Regerin- 7 Se en udførlig undersøgelse og analyse gældende for denne periode hos Marais H (2000). To the edge: AIDS Review 2000. Centre for the Study of AIDS. Pretoria University. Findes på http://www.csa.za.org/fi lemanager/fi leview/8/ 8 Lækagen ophidsede regeringen så meget, at den efter sigende afkrævede MRC-instituttet en retsmedicinsk undersøgelse for at afsløre dens kilde. Dorrington R et al. (2001). The impact of HIV/AIDS on adult mortality in South Africa. September. Medical Research Council. Findes på http://www.mrc.ac.za/bod/ 179
gens kabinet hvervede Statistics SA (Sydafrikas Statistik er et statsorgan) til at undersøge udviklingen i dødeligheden. I mellemtiden havde en pjece, der blev sendt rundt i de øverste lag af ANC i begyndelsen af 2002, gydt mere olie på vandene ved at genbruge ‘aids-fornægternes’ påstande, afvise forskningsresultater om, at aids var den største dræber i landet og erklære, at behandlingen med antiretroviral medicin var i strid med behovet for at få gjort noget ved ”de virkelige sundhedsproblemer hos millioner af vore indbyggere.” 9 Pjecen vakte røre over hele verden. Sandsynligvis som følge heraf var præsidenten næsten ved helt at trække sig fra den såkaldt offentlige aids-debat. Da præsident Mbeki blev spurgt, om han kendte nogen med hiv, sagde han i september 2003 til Washington Post: ‘Det gør jeg virkelig ikke.’ 10 En national husstandsundersøgelse om hiv, der var blevet gennemført året før af landets førende samfundsvidenskabelige forskningsinstitution The Human Science Research Council (HSRC), havde vist, at hver sjette sydafrikaner var hiv-positiv. 11 Da præsident Mbeki blev udspurgt om aids-dødanstallet, svarede han: ‘Jeg kender ikke personligt nogen, som er døde af aids.’ Nogle måneder efter, i februar 2004, insisterede præsident Mbeki stadig på, at ‘Vi ved ikke, hvad det er, der [dræber] sydafrikanerne’. 12 Et år senere satte den længe ventede rapport Mortality and causes of death in South Afrika, 1997-2003, der var bestilt af regeringen hos Statistics SA, en stopper for al tilbageværende tvivl om aids-dødsantallene. På grundlag af næsten 2,9 millioner dødsattester præsenterede rapporten oprivende data, der viste en stigning på 58 % i dødsfaldene 9 Anon (2002). Castro Hlongwane, caravans, cats, geese, foot & mouth and statistics: HIV/AIDS and the struggle for the humanisation of the African. Monograph. Marts. Findes på http://www.virusmyth.net/aids/data/ancdoc.htm. Se yderligere drøftelse af rapporten og ’aids-fornægtelse’ i og omkring det regerende African National Congress hos Marais H (2005). Buckling: The impact of AIDS in South Africa. Pretoria, Centre for the Study of AIDS. Findes på http://www.sarpn.org.za/documents/d0001789/index.php og Heywood M (2004). The price of denial. Development Update, 5(3). December. Johannesburg. Findes på http://www.sarpn.org.za/documents/d0001195/4-The_Price_of_ Denial-Mark_Heywood.pdf. En udførlig tilbagevisning af nogle af de tekniske påstande fremsat af ‘aids-fornægtere’ fi ndes hos Coons M (2000). HIV, AIDS, and the Distortion of Science. Paper. August (kan ses på http://www.aegis. org/topics/hiv_exist.html) og Gallo R et al. (2006). ‘Errors in Celia Farber’s March 2006 article in Harper’s Magazine’, fi ndes på www.tac.org.za/Documents/ErrorsInFarberArticle.pdf. 10 Citatet blev bragt den 24. september 2003 i Washington Post. Regeringens Kommunikations- og Informationssystem (GCIS) ‘præciserede’ senere præsident Mbekis bemærkninger ved at sige, at de var svar på et spørgsmål om ‘han kendte til, at nogen i hans familie eller blandt hans nærmeste medarbejdere var døde af aids eller var smittede med hiv’. Se Govt clarifi es Mbeki’s statement on HIV/AIDS, IRIN, 30. september 2003; på http://www.aegis.com/news/ irin/2003/IR030935.html. 11 HSRC (2002). Nelson Mandela HSRC Study of HIV/AIDS: South African national HIV prevalence, behavioural risks and mass media. Husstandsundersøgelse 2002. Pretoria, HSRC. Findes på http://www.hsrcpress.ac.za/index. asp?id=2009. 12 Interviewet blev bragt i SABC2-tv den 8. februar 2004. Den fulde ordlyd fi ndes på http://www.info.gov.za/speeches/2004/04021809461003.htm. 180
Page 1 and 2:
For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4:
Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7:
Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9:
er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11:
Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13:
Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15:
Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17:
analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19:
at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23:
Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25:
Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27:
acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29:
% af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31:
skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33:
KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35:
Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37:
økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39:
den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41:
devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43:
sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45:
forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47:
selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49:
sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51:
Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53:
lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55:
om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57:
om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59:
havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61:
imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63:
liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65:
Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67:
klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69:
givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71:
Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73:
Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75:
fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77:
Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79:
Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81:
alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83:
c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85:
Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87:
ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89:
I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91:
forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93:
Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95:
Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97:
masseorganisationer efter SACP’s
Page 98:
Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102:
Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104:
fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106:
De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108:
Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110:
ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112:
gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114:
112
Page 115 and 116:
Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118:
med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120:
Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122:
omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124:
kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126:
124
Page 127 and 128:
I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130: pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132: af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134: ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136: sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138: var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140: og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142: live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144: 142
Page 145 and 146: Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148: Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150: der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152: på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154: fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156: og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158: et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160: 158
Page 161 and 162: Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164: den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166: der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168: Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170: “Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172: I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174: Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176: 174
Page 177 and 178: Historien har ikke været mild mod
Page 179: 20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 183 and 184: I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186: voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188: fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190: gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192: er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194: tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196: Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198: af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200: kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202: gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204: Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206: Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?